ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

22. september 2006

 

 

Besvarelse af spørgsmål 71 alm. del stillet af Folketingets Boligud-valg den 29. august 2006.    

 

 

 

Spørgsmål 71:

Vil ministeren tage initiativ til, at det via huseftersynsordningens internetside reelt bliver muligt at finde bygningssagkyndige med udgangspunkt i et bestemt lokalområde?

 

Svar:

Jeg kan oplyse, at informationen til offentligheden om huseftersynsordningen sker via hjemmesiden www.boligejer.dk.

 

Sælgerne kan - som nævnt i min besvarelse af spørgsmål 69 - via denne hjemmeside komme i kontakt med en bygningssagkyndig.

 

Sælgerne har forskellige søgemuligheder på hjemmesiden. Der kan f. eks. søges på samtlige bygningssagkyndige, der tilbyder at udføre tilstandsrapporter i kommunen, eller på de bygningssagkyndige, der har firmaadresse inden for et givet postnummer.

 

Det er således min opfattelse, at sælgerne har tilstrækkelige muligheder for nemt og hurtigt at komme i kontakt med bygningssagkyndige i lokalområdet gennem de søgemuligheder, der er på den nævnte hjemmeside.

 

 

 

 

 

 

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk