|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
10. august 2006
|
Besvarelse af spørgsmÃ¥l 62 alm. del stillet af Boligudvalget den 4. juli 2006.   Â
Spørgsmål 62:
Svar:
Formålet med strategien er at tilvejebringe et grundlag, der beskriver, hvordan de forventelige klimaforandringer menes at påvirke en række områder, herunder boligbyggeriet, og efterfølgende vurdere, hvilke tiltag man med fordel kan overveje at igangsætte på kort sigt og lang sigt.
På en række områder, der især vedrører planlægningen af infrastrukturen, kan det være hensigtsmæssigt på et tidligt tidspunkt at indarbejde justeringer, som tager højde for den viden, man har om det fremtidige klima. Det gælder f.eks. langsigtede investeringer og beslutninger i forbindelse med blandt andet diger, kystbeskyttelse, havne, bygninger, kloakker, vandforsyning, arealanvendelse, energiforsyning mv., hvor hovedvægten lægges på forebyggelse.
Planlægningen af en tilpasningsindsats bør derfor bl.a. baseres på en vurdering af de samfundsøkonomiske fordele og omkostninger ved forskellige typer tiltag, ligesom det skal vurderes, hvornår tiltagene i givet fald bør implementeres.
Overvejelserne vil endvidere ske under hensyntagen til usikkerheden i vurderingerne af de fremtidige klimaforandringer, som under alle omstændigheder forventes at ske over en forholdsvis lang årrække.
|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85 www.oem.dk
|