ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN           22. juni 2006

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K   Tlf.           33 92 33 50 Fax          33 12 37 78 CVR-nr.   10 09 24 85 [email protected] www.oem.dk

Folketingets Boligudvalg

 

 

Vedlagt fremsender jeg i 5 eksemplarer mit svar på Boligudvalgets spørgsmål 55 alm. del stillet af udvalget den 1. juni 2006.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Bendt Bendtsen

 

 

 

 

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN             22. juni 2006

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K   Tlf.  33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 [email protected] www.oem.dk

Besvarelse af spørgsmål 55 alm. del stillet af Boligudvalget den 1. juni 2006

 

Spørgsmål 55 alm. del:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. juni fra Rejsearbejdere.dk, jf. BOU alm. del – bilag 87.

 

Svar:

 

Erhvervs- og Byggestyrelsen har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til: 

 

”Vinterbekendtgørelsen blev i sin tid udarbejdet med baggrund i et ønske om en offentlig regulering af ansvaret for foranstaltningerne i vinterperioden, hvor der er et særligt behov for vejrligsforanstaltninger på byggepladsen. Det var ønsket, at bygherren fik et medansvar for vejrligsforanstaltninger således, at entreprenøren ikke stod alene med den økonomiske risiko, hvis det blev en hård vinter.

 

Det overordnede formål med bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejder i vinterperioden (vinterbekendtgørelsen) er at nedbringe sæsonledigheden i vintermånederne, samt at forebygge flaskehalse i byggeriet i sommermånederne.

 

For at opnå dette mål regulerer vinterbekendtgørelsen i vinterperioden ansvaret mellem bygherren og entreprenøren for planlægningen af de vejrligsforanstaltninger, der er nødvendige for at holde byggeriet i gang. I henhold til de gældende bestemmelser har entreprenøren ansvaret for at holde byggeriet i gang i perioden, mens bygherren i sit udbudsmateriale skal angive, hvilke og hvor omfattende vinterforanstaltninger der skønnes nødvendige, for at entreprenøren kan holde byggeriet gang i vinterperioden.

 

Uden for vinterperioden har entreprenøren ifølge den almindelige entrepriseret ansvaret for at sikre byggeriet mod vejrligsfænomener som f.eks. regn og blæst. Det vil sige, at entreprenøren i sit tilbud skal indregne udgifter til de foranstaltninger, der sikrer en god byggeproces samt kvaliteten af det endelige byggeri.

 

Entreprenøren har endvidere det endelig ansvar for at sikre, at vinterforanstaltninger udføres korrekt, således at byggeriet ikke lider skade på grund af vejrliget.

 

Vinterbekendtgørelsen er på sin vis et indgreb i parternes aftalefrihed omkring byggeleverancer.

 

Der findes ikke et tilsvarende offentligretligt regelsæt, der regulerer forholdet mellem bygherre og entreprenør i bl.a. Sverige og Norge. Her er det overladt til markedskræfterne at prisfastsætte ansvaret i forbindelse med vinterbyggeri. Erhvervs- og Byggestyrelsen har haft kontakt til byggeriets organisationer i de to lande, som finder, at denne aftalefrihed administreres uden problemer af bygherrerne og entreprenørerne.

 

En analyse fra 2004 af årsagerne til den højere vinterledighed i byggeriet har vist, at bygherrerne er tilbageholdende med at bygge om vinteren, fordi bygherren ikke ønsker at bære den økonomiske risiko ved at bygge om vinteren, som han pålægges ved vinterbekendtgørelsen. Analysen viste endvidere, at entreprenøren har de bedste forudsætninger for at håndtere risikoen, fordi det er den udførende og sagkyndige part.

 

På den baggrund har Erhvervs- og Byggestyrelsen ønsket at se på, om vinterbekendtgørelsen kunne forenkles, så den i højere grad vil fremme bygherrens incitament til at bygge om vinteren. Dette skulle ske ved, at overlade en større del af ansvaret for planlægningen af vinterforanstaltninger hos den part, der har de bedste forudsætninger for at varetage opgaven og ansvaret. Erhvervs- og Byggestyrelsen har i 2004 og 2005 haft en tæt dialog med Dansk Byggeri og Bygherreforeningen herom.

 

Dette resulterede i et fælles indspil til en ny vinterbekendtgørelse fra Bygherreforeningen og Dansk Byggeri, hvor der bl.a. blev peget på, at vinterperioden kunne reduceres med tre måneder, således at perioden fremover løber fra 1. december til 31. marts. Argumentet for denne reduktion af perioden var, at entreprenøren godt kan håndtere ansvaret for vinterforanstaltningerne uden for denne periode, ligesom de i øvrigt gør det i dag uden for den gældende vinterperiode.

 

Derudover indeholdt indspillet et forslag til en opdeling af vinterforanstaltninger i årstids- og vejrligsbestemte foranstaltninger. Det var parternes vurdering, at entreprenøren godt kan håndtere ansvaret for de foranstaltninger, der i det nye udkast til bekendtgørelsen benævnes de årstidsbestemte foranstaltninger.

 

De årstidsbestemte foranstaltninger er et udtryk for en påregnelig udgift ved at bygge i vinterperioden, fx belysning på byggepladsen, mens de vejrligsbestemte foranstaltninger, fx snerydning, er udtryk for en upåregnelig udgift, som entreprenøren har vanskeligere ved at kalkulere i sit tilbud. I forhold til Rejsearbejder.dk kritik af opdelingen af vinterforanstaltninger vil Erhvervs- og Byggestyrelsen henholde sig til, at parterne finder, at den pågældende opdeling er hensigtsmæssig.

 

På baggrund af parternes indspil har der siden august 2005 pågået et udvalgsarbejde med repræsentanter fra Dansk Byggeri og Bygherreforeningen med henblik på at indarbejde de foreslåede ændringer i et nyt regelsæt. Resultat af udvalgets arbejde er det udkast til en ny vinterbekendtgørelse, der blev sendt i høring den 28. april 2006.

 

Erhvervs- og Byggestyrelsen har på baggrund af de indkomne høringssvar taget initiativ til et møde med Dansk Byggeri, Bygherreforeningen og BAT-Kartellet, med henblik på en afsluttende drøftelse af udkastet til en ny vinterbekendtgørelse.”