ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
15. juni 2006 |
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr.  10 09 24 85 www.oem.dk
|
Folketingets Boligudvalg |
Vedlagt fremsender jeg i 5 eksemplarer mit svar på spørgsmål 53 alm. del stillet af Boligudvalget den 23. maj 2006.
Med venlig hilsen
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
15. juni 2006 |
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 www.oem.dk
|
|
Besvarelse af spørgsmål 53 alm. del stillet af Boligudvalget den 23. maj 2006
Spørgsmål 53:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. maj 2006 fra BAT-kartellet vedrørende ændring af bekendtgørelse nr. 381 af 25. maj 2005 om bygge- og anlægsarbejder i vinterperioden.
Svar:
Jeg skal for så vidt angår BAT-kartellets kommentarer til vinterperiodens længde samt til vinterbekendtgørelsens sammenhæng med Arbejdstilsynets regler og til overenskomsterne på vinterbyggeområdet henvise til min besvarelse af Boligudvalgets spørgsmål 52 alm. del.
Med hensyn til BAT-kartellets kommentar vedrørende fjernelsen af strafbestemmelsen i vinterbekendtgørelsen har Erhvervs- og Byggestyrelsen oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
â€Erhvervs- og Byggestyrelsen vil gerne understrege, at der ikke i den gældende vinterbekendtgørelse eksisterer en strafbestemmelse. Denne blev afskaffet ved udstedelsen af den nuværende bekendtgørelse d. 25. maj 2005. Dette skete som følge af, at hjemlen til straf, der tidligere var hjemlet i lov om boligbyggeri, ved en fejl ikke var blevet ført over i lov om almene boliger samt private støttede boliger, der er hjemmelsgrundlaget for udstedelsen af vinterbekendtgørelsen i dag.
Den nødvendige hjemmel til at udstede en bekendtgørelse med en strafbestemmelse er senere blevet genindført i lov om almene boliger samt private støttede boliger. Derfor vil en strafbestemmelse svarende til den tidligere blive genindskrevet i den nye vinterbekendtgørelse, sÃ¥ledes at en overtrædelse af centrale bestemmelser i bekendtgørelsen kan sanktioneres.â€
Jeg vil i de kommende år endvidere følge, hvorledes tilsynet og sanktionsmulighederne i forhold til vinterbekendtgørelsen fungerer, og er indstillet  på at se på området på ny, hvis det skulle vise sig nødvendigt.