ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN             15. juni 2006

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K   Tlf.           33 92 33 50 Fax          33 12 37 78 CVR-nr.   10 09 24 85 [email protected] www.oem.dk

Folketingets Boligudvalg

 

 

Vedlagt fremsender jeg i 5 eksemplarer mit svar på spørgsmål 52 alm. del stillet af Boligudvalget den 19. maj 2006.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Bendt Bendtsen

 

 

 

 

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN             15. juni 2006

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K   Tlf.  33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 [email protected] www.oem.dk

Besvarelse af spørgsmål 52 alm. del stillet af Boligudvalget den 19. maj 2006

 

Spørgsmål 52:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. maj 2006 fra Rejsearbejdere.dk vedrørende ændring af bekendtgørelse nr. 381 af 25. maj 2005 om bygge- og anlægsarbejder i vinterperioden.

 

Svar:

 

Bekendtgørelsen nr. 381 af 25. maj 2005 om bygge- og anlægsarbejder i vinterperioden (vinterbekendtgørelsen) fastsætter regler om ansvaret for udførelsen af bygge- og anlægsarbejder i vinterperioden, herunder hvordan opgaverne med planlægning af vinterforanstaltninger fordeles mellem de udførende og bygherren. Erhvervs- og Byggestyrelsen har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

 

”Erhvervs- og Byggestyrelsen foretog i 2004 en analyse af sæsonvariationerne i den danske byggesektor, der viste, at sæsonledigheden i Danmark er dobbelt så høj som i lande med tilsvarende klima. Analysen anslog, at den ekstra høje danske sæsonledighed i forhold til sammenlignelige lande årligt koster det offentlige 200-300 mio. kr. i merudgifter til dagpenge.

 

Som en af årsagerne til den høje sæsonledighed anførte analysen, at ansvarsfordelingen mellem bygherre og udførende for at håndtere de nødvendige vinterforanstaltninger er uhensigtsmæssig. Problemstillingen er, at bygherrerne ifølge den gældende vinterbekendtgørelse har ansvaret for at planlægge samtlige vinterforanstaltninger, der er nødvendige for at bygge i vinterperioden. Bygherrerne har imidlertid ikke de optimale forudsætninger for at varetage denne opgave, hvilket har bevirket, at mange bygherrer er tilbageholdende med at igangsætte byggeri i vinterperioden.

 

På baggrund af undersøgelsen har Erhvervs- og Byggestyrelsen arbejdet med et forslag til ændring af vinterbekendtgørelsen. Formålet har været at øge byggeriet om vinteren og sænke sæsonledigheden ved at overdrage et større ansvar for planlægningen af vinterforanstaltninger til den udførende part, der er bedst rustet til at håndtere risikoen ved at bygge om vinteren.

 

Forslaget til den nye vinterbekendtgørelse er udarbejdet i samarbejde med Dansk Byggeri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Bygherreforeningen. Det indeholder en række væsentlige ændringer. Fremover overtager de udførende opgaverne med at planlægge en række konkrete vinterforanstaltninger, som f.eks. bortledning af regn og smeltevand. Dette var tidligere bygherrens opgave. Denne gruppe af vinterforanstaltninger benævnes i udkastet til den nye vinterbekendtgørelse som de årstidsbestemte foranstaltninger. Bygherrerne bevarer fortsat ansvaret for at planlægge de øvrige vinterforanstaltninger, som fremover benævnes de vejrligsbestemte foranstaltninger som f.eks. snerydning.

 

Samtidigt indføres der en forsøgsordning, hvor bygherrerne i større entrepriser kan ’sælge’ planlægningen af samtlige vinterforanstaltninger til de udførende. Entreprenøren varetager ved brug af forsøgsordningen opgaverne med at planlægge både de årstids- og vejrligsbestemte foranstaltninger.

 

Endelig reduceres vinterperioden fra syv til fire måneder. Det betyder, at det tidsrum, hvor bygherren har ansvaret for planlægningen af de vejrligsbestemte vinterforanstaltninger, begrænses. I den resterende del af året (uden for vinterperioden) er det som hidtil de udførendes ansvar at tage højde for vejrforhold på byggepladsen.

 

Det er Erhvervs- og Byggestyrelsens vurdering, at en reduktion af bygherrens vinteransvar – både omfangsmæssigt og tidsmæssigt - vil øge bygherrernes villighed til at bygge om vinteren. Ændringerne vil dermed bidrage til at reducere sæsonledigheden i den danske byggesektor.

 

Med hensyn til koblingen mellem vinterbekendtgørelsen og arbejdsmiljøloven, er det Erhvervs- og Byggestyrelsens og Arbejdstilsynets vurdering, at de gældende regelsæt på vinterbyggeområdet er i overensstemmelse med hinanden. Groft skitseret regulerer Arbejdstilsynets regler det endelige ansvar og omfang af vinterforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre arbejdsmiljøet. Vinterbekendtgørelsen regulerer, hvem der skal planlægge og håndtere de vinterforanstaltninger, der sikrer, at byggeriet kan videreføres med et uændret aktivitetsniveau om vinteren.

 

Ifølge Arbejdstilsynets regler har bygherren - uanset vinterbekendtgørelsen - ansvaret for, at visse årstidsbestemte foranstaltninger er til stede på byggepladsen, som f.eks. belysning på byggepladsen. Dette ansvar ændrer vinterbekendtgørelsen ikke ved. Det nye element i vinterbekendtgørelsen er, at den udførende i sit tilbud skal angive, hvordan de årstidsbestemte foranstaltninger efter Arbejdstilsynets regler bedst planlægges. Dette tilbud skal bygherrerne efterfølgende godkende med henblik på at sikre, at byggepladsen lever op til Arbejdstilsynets regler. Vinterbekendtgørelsen fjerner således ikke bygherrernes overordnede ansvar for at efterleve de arbejdsmiljøretslige regler.

 

Det er af samme årsag ikke nødvendigt, at længden af vinterperioden i de to regelsæt er identisk. Bygherren har således til en hver tid ansvaret for at sikre et tilstrækkeligt niveau af de vinterforanstaltninger, der er beskrevet i Arbejdstilsynets regler. Entreprenøren skal i vinterperioden give bygherren et bud på, hvordan bygherren kan leve op til Arbejdstilsynets regler. Uden for perioden må bygherren selv løfte denne planlægningsopgave. I begge tilfælde har bygherren dog det endelig ansvar for, at byggeriet lever op til Arbejdstilsynets regler.

 

For så vidt angår spørgsmålet omkring overensstemmelsen mellem vinterbekendtgørelsen og overenskomsterne på området, er det styrelsens opfattelse, at bekendtgørelsen ikke regulerer forhold mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Eventuelle justeringer af overenskomsterne i henhold til ændringer i vinterbekendtgørelsen må derfor foretages af arbejdsmarkedets parter.

 

Erhvervs- og Byggestyrelsen oplyser i øvrigt, at der i de øvrige høringssvar generelt er stor tilfredshed med de foreslåede ændringer af vinterbekendtgørelsen, herunder med forkortelsen af vinterperioden.”