ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

 

28. april 2006

 

Besvarelse af spørgsmål 45 alm. del stillet af Boligudvalget den 10. april 2006.    

 

 

Spørgsmål 45:

Ministeren bedes sende udvalget Finanstilsynets afgørelse i Codan-sagen.

 

Svar:

Når Finanstilsynet træffer en afgørelse, er den omfattet af de strenge regler om tavshedspligt, som gælder for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed og andre EU-landes finansielle tilsyn.

 

Efter lovgivningen kan Finanstilsynet afgive fortrolige oplysninger til økonomi- og erhvervsministeren, som led i ministerens overordnede tilsyn med Finanstilsynet. Når ministeren modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, bliver ministeren samtidig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt. Det er således ikke muligt for mig at udlevere afgørelser truffet af Finanstilsynet.

 

Jeg kan i øvrigt oplyse, at jeg er blevet kaldt i samråd om emnet i Folketingets Boligudvalg, og til den tid vil jeg redegøre for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed samt tilsynet med de særlige regler om koncerninterne transaktioner.

 

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk