Folketingets Boligudvalg Dato: 14. november 2005 Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 13. oktober 2005 følger herm ed –  i 5 eksemplarer –  socialministerens svar på spørgsmål nr. 3 (BOU Alm. del). Spørgsmål nr.   3: ” Kan ministeren bekræfte, at hvis der bygges nybyggeri inden for en eksist  e- rende almen boligafdeling, der typisk har en dyrere kvadratmeterleje end det ældre byggeri, vil den procentuelle regulering af betalingen til fællesudgifter betyde,  at  nybyggeri  i  kroner  og  øre  vil  betale  stadig  mere  end  det  ældre byggeri?” Svar: Organiseringen af det almene byggeri bygger på det princip, at  hvert bygge- foretagende  skal udgøre en særlig afdeling af boligorganisationen, og at     en afdeling skal være økonomisk uafhængig af andre afdelinger og af boligo r- ganisationen. Den enkelte afdeling skal have skøde på ejendo  mmen. Ovenstående  forhold indebærer, at boligorganisat  ionen – tter at igangsætte et nybyggeri   – tlig stø tte gives herefter til den nye afdeling. Afdelingen får  altså  fra starten sin egen økonomi, s åledes at hverken opførelsesudgifterne eller de efterfø   lgende driftsudgifter kommer til at påvirke de andre afdelingers øk  onomi. En forudsætning for, at der   kan oprettes en ny afdeling er, at der kan foreta- ges enten matrikulær udstykning eller ejerlejlighedsopdeling, således at den nye afdeling kan få skøde p  å ejendommen.  Hvis det imidlertid ikke er muligt at gennemføre hverken en matrikulær udstykning eller en ejerlejlighedsopd   e- ling,  kan  nybyggeriet  ikke  oprettes  som  en  selvstændig  afdeling  .  Dette  er baggrunden for, at kravet om, at hvert byggeforetagende skal udgøre en sæ   r- lig  afdeling,  kan  fraviges  ved  på -  og  tilbygning  af  boliger  til  eksisterende Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] EB/ J.nr. B-5215-22

2 afdelinger,  når  matrikulær  udstykning  eller  ejerlejlighedsopdeling  ikke  kan finde sted. Herudover gælder det specielle forhold vedr. tagboliger, at boligorganisat  io- nen – selv efter at det blev muligt at foretage ejerlejlighedsopdeling ved in  d- retning af tagboliger – kan vælge at undlade at foretage ejerlejlighedsopd e- ling og dermed at oprette en ny afdeling og i stedet for vælge at indrette ta  g- boliger inden for den eksisterende afdeling. Et  andet  hovedprincip  inden  for  almenboliglovgivningen  er,  at  lejen for  en afdelings  boliger  fastsættes  efter    deres  indbyrdes  brugsværdi.  Ved  efterfø   l- gende stigninger i driftsudgifterne fastholdes denne fordeling, idet forhøje l- sen fordeles på boligerne med den samme procentsats,  således at de boliger, der har den største brug sværdi, også får de største stigninger i kroner og øre, hvilket jeg finder helt rimeligt. I modsat fald ville den oprindelige forskel i lejens størrelse mellem d e forskellige boliger gradvist blive relativt mindre. Hvis en afdeling imidlertid har forskellige boligtyper, således at der er bet y- delige forskelle i den oprindelige lejes størrelse mellem boligtyperne,  kunne den nævnte   regel om fordelingen af efterfølg ende stigninger indebære ris  iko for  senere urimelige forskelle i lejens størrelse . Dette er baggrunden for den gældend  e  regel  om,  at  der  –  hvis  der  i  afdelingen  er  integreret  ungdoms   - eller  ældreboliger    –   først  foretages  en  fordeling  på  hver  boligkategori    efter bruttoetageareal  –   altså  en  ligelig  fordeling   –   hvorefter  der  inden  for  hver kategori  foretages  en  fordeling,  hvor  forhøjelsen  fordeles  med  samme  pr o- centsats på de enkelte boliger.  Denne regel blev som opfølgning på tagbol  ig- ændringerne udvidet til o  gså at gælde for afdelinger med integrerede tagb   o- liger. Tagboliger, som etableres i en eksisterende afdeling, vil naturligvis få en  høj  startleje,  men  sidstnævnte  ændring  sikrer  altså,  at  tagboligerne  ikke får større driftsudgifter i kroner og øre end de a   ndre boliger i afdelingen. Det er således  min opfattelse, at de gældende regler    i tilstrækkeligt omfang sikrer, at stigninger i driftsudgifterne fordeles på en rimelig måde. Eva Kjer Hansen /Pia Mørch