Folketingets Boligudvalg Dato:23. februar 2006 Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 6. februar følger hermed –  i 5 eksemplarer –  socialministerens svar på spørgsmål nr.     29 (BOU Alm. del). Spørgsmål nr.   29: ” I lighed med velfærdskommissionen foreslår dagbladet Politiken i sin leder 28. december 2005. ”At der gennemføres en  gradvis  liberalisering af lejereguleri  ngen for privat boligudlejning,  således  at  man  ved  nyudlejning  kan  opkræve  markedsleje. Der  argumenteres  for,  at  det  vil  øge  effektiviteten  på  boli  gmarkedet,  og  at det vil afskaffe nepotismen ved fordeling af private lejligheder.” En overgang fra omkostningsbestemt leje til markedsleje vil  øge skattepr o- venuet  fra  udlejerne,  men  det  vil  også  skabe  øget  behov  for  øget  boligsi   k- ring/boligydelse til lejerne. Ministeren bedes redegøre for om  der ved en overgang fra omkostningsb e- stemt leje til markedsleje vil væ  re balance mellem indtægter og udgifter for det offentlige.” Svar: Lad mig indledningsvist bemærke, at regeringen ikke har planer om at fjerne huslejereguleringen  for  de  ældre  udlejningsboliger  ,  der  nu  er  omfattet  af boligreguleringsloven.  Regeringens  oprindelige  løfte  til  vælgerne  fra  val   g- kampen i 2001 om ikke at give huslejen fri blev gentaget i den seneste valg- kamp. Boligreguleringslovens  bestemmelser  om  den  omkostningsbestemte  husleje gælder for knap 80    pct. af de  nuværende   private udlejningsboliger svarende til i alt ca. 333.400 boliger  (2003). Antallet af boliger med omkostningsbe- Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] OKJ/ J.nr. D-5715-3
2 stemt  leje  må  i  de  kommende  år  forventes  at  falde  yderligere.  Dette  er der flere grunde til. For det første er der ikke nogen tilgang til antallet af regulerede boliger , da lejen i udlejningsboliger, ibrugtaget efter 1. januar 1992, nyindrettede tagbo- liger og omdannede erhvervslejemål  fastsættes som markedslejen. For det andet sker der en løbende afgang fra bestanden som følge af lejli  g- hedssammenlægninger, nedrivninger   mv. For det tredje overtages hvert år en del af bestanden af lejerne som andelsboliger. Endelig kan lejligheder udlejes til det lejedes værdi efter en gennemgribende modernisering  efter  boligreguleringslovens  §  5,  stk.  2.  Denne  bestemmelse indebæ  rer en gradvis overflytning af de huslejeregulerede boliger til en leje tættere  på  markedsle   jen  i  forbindelse  med  genudlejninger  og  forudsat  en gennemgribende modernisering efter nærmere bestemte retningslinjer. Det er tidligere skønnet, at ca. 2.500 bol iger årli gt overgår til udlejning efter denne bestemmelse.  Det  formodes,  at  bestemmelsen  nu  bruges  i  større  omfang, hvilket  vil indebære   en  modernisering  af  den  ældre  boligmasse  og    en  mar- kant nedgang i antallet af boliger med en husleje væsentlig under markedsl  e- jen i et 20 – 30 årigt perspektiv.  Socialministeriet  gennemfører her i første halvdel af 2006 en ny undersøgelse af br ugen af bestemmelsen med henblik på at få aktuelle tal. Spørgsmålet  om  konsekvenserne  for  de  offentlige    udgifter  af  en  liberalise- ring  af  boligmarkedet  er  kompliceret.  Mange  forudsætninger  vedrørende boligmarkedet  skal  lægges  fast  ,  før  man  kan  lave  et  kvalificeret  skøn  over størrelsen på reguleringsgevinsten, dvs. forskellen på den nuværende regul e- rede  husleje  og  en  fri  markedsleje.  Det  er  for  eksempel  vigtigt,  hvilke  æ  n- dringer  der  sker  på  det  samlede  boligmarked  med  hensyn  til  udbuddet  af boliger, og hvor hurtigt en liberalisering gennemføres. Eksempelvis opererer velfærdskommissionen med en tid  shorisont på 20  – 30 år. Der findes allerede nogle centrale skøn over konsekvenserne for de offentl i- ge udgifter med hensyn til øgede boligstøtte  udgifter og øget skatteprov enu . Lejelovskommissionen, der afgav sin betænkning i februar 1997,    skønnede, at effekten på huslejerne ville være en stigning på i størrelsesordenen 39 pct. Lejelovskommissionen  konstaterede  med  udgangspunkt  i  de  dagældende regler for boligstøtte og beskatning, at  ” En opgørelse af den samlede boli g- støtte -  og  skattemæssige  effekt  af  den  fri  lejefastsættelse  er  behæftet  med meget  betydelig  usikkerhed.  Det  forekommer  mest  sandsynligt,  at  der  vil blive tale om en vis offentlig nettoindtægt.  ” (Betænkning 1331, s. 33)   .
3 Det  Økonomiske  Råds  formandskab  analyserede  boligmarkedet  i  rapporten Dansk Økonomi    – Forår 2001. Formandskabet kom frem    til, at en fri husle- jefastsættelse ville resultere i en gennemsnitlig stigning i huslejer på 43 pct. for de omfattede boliger. Formandskabet lavede ikke en beregning af balan- cen mellem øgede offentlig e skatteindtægter ved indførelse af fri markedsl   e- je  på   det  regulerede  private  udlejningsmarked  og  merudgifter  til  individuel boligstøtte , da fokus for analysen var det samlede boligmarked inklusiv ejer- boliger. Senere  har  en  ekspertgruppe  under  Socialministeriet  behandlet  spørgsmålet om merudgifter til boligstøtte  i ”Redegørelse fra Ekspertgruppen vedr. Lej  e- lovskommissionens  modererede  lejelovsmodel”  (Socialministeriet ,  novem- ber 2004). Ekspertgruppen skønnede,  at en meget omfattende liberalisering af huslejen i alle boliger uden installationsmangler ville resultere i merudgif- ter til boligstøtte på ca. 750 mio. kr. Skønnet er baseret på, at den nuværende andel af støttemodtagere på   35 pct. af beboerne ikke ændres  ,  og at der ikke sker  ændringer  i  modtagerkredsens  forhold  i  øvrigt.  Ekspertgruppen  a   fstod fra  at  skøn ne  over  de  skattemæssige  konsekvenser  af  den  modererede  lej  e- lovsmodel. Samlet  skønner  Velfærdskommissionen,  at  det  offentlige     ved  en  liberalise- ring af huslejerne og indførelsen af en ny skat på 70 pct. af kapitalgevinster   vil få et nettoprovenu på 1   – 1,   5 mia. kr.. Velfærdskommissionen skønner, at boligstøtten vil dække 25  pct. af stigni   ngen i huslejer ved en liberalisering. Det er et skøn, der ligger på niveau med Ek  spertgruppens beregninger for så vidt angår de nuværende boligstøttemodtagere. Da  regeringen  som  nævnt  ikke  har  planer  om  at  fremsætte  forslag  om  en afskaffelse  af  huslejereguleringen,  ser  jeg  intet b ehov  for  at  iværksætte  e n mere omfattende analyse af effekterne af en overgang til en markedsbaseret husleje for private udlejningsboliger. Eva Kjer Hansen /Lise Nielsen