Folketingets Boligudvalg Dato: 27. februar 2006 Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 2. februar 2006 følger he rmed –  i 5 eksemplarer –  socialministerens svar på spørgsmål nr. 28 (BOU Alm. del). Spørgsmål nr.   28: ” Ministeren  bedes  kommentere  henvendelsen  af  30.  januar  2006  fra  Dan- marks  Lejerforeninger  vedrørende  kombineret  udlejning  og  ændrede  regler om kommunal anvisningsret, jf. alm.del - bilag 37. ” Svar: Danmarks Lejerforeninger har i sit høringssvar   tre bemærkninger til vejle  d- ning om kombineret udlejning i alment byggeri og ændrede regler om ko  m- munal anvisningsret til private udlejningsboliger. Bemærkn  ingerne vedrører beregning af antallet af personer uden for arbejdsmarkedet i de områder, der kan anvende kombineret udlejning, proceduren for afvisning af boligsøgende kontanthjælpsmodtagere   og tilbud om erstatningsbolig til alle afviste. Angående bereg ning af antallet af personer uden for arbejdsmarkedet kan jeg oplyse følgende: Når   en  stor  del  af  beboerne  ikke  eller  kun  i begrænset  omfang  har  kontakt med  arbejdsmarkedet  og  dermed  også  mangler  muligheder  for  at  deltag e  i det almindelige samfundsliv, er der tale om en alvorlig barriere for den soci- ale integration i et boligområ de. Der er et stort antal personer, der i nogle perioder har arbejde og i andre pe- rioder lever af indkomsterstattende ydelser. Det er derfor nødvendi gt med en afgrænsning af, hvo  r ringe tilknytningen til arbejdsmarkedet skal være, for at en person anses for at være uden for arbejdsmarkedet. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] BIF/KLL J.nr. B-5215-22

2 Det er efter min opfattelse en hensigtsmæssig afgrænsning, at anse personer, der har mere end 30 pct. af deres indkomst fra midlertidige indkomsterstat- tende ydelser som værende uden for arbejdsmarkedet. Det skal i den forbi  n- delse bemærkes, at eftersom en indkomsterstattende ydelse normalt er lav  ere end en arbejdsindkomst, vil de pågældende personer   , der må antages at have arbejdet i en del af å ret, normalt have modtaget indkomsterstattende ydelser i væsentligt m  ere end 30 pct. af året . Det  er  den  faktiske  kontakt  til  arbejdsmarkedet,  der  er  afgøre nde  for  den sociale integration. Det er derfor ved opgørelsen valgt at behandle modtag ere af eksempelvis arbejdsløshedsdagpenge, s ygedagpenge og kontanthjælp ens. Folkepensionister og efterlønsmodtagere, der alene som følge af deres alder modtager indkomsterstattende ydelser, udgør efter min opfattelse ikke noget problem for boligområderne. Disse perso ner er derfor ikke medregnet til de beboere, der anses for at være u  den for arbejdsmarkedet. Beregningsmetoden er fastsat i § 29 i bekendtgørelse om udlejning af almene boliger, og er altså i overensstemmelse med gældende regler. Jeg  skal understrege, at  opgørelsen af andelen  af beboere uden  for arbejd s- markedet alene anvendes til at afgøre, hvilke boligområder der kan omfattes af reglerne om kombineret udlejning. Det har således ingen betydning for de enkelte beboere, om de anses for at være uden for arbe  jdsmarkedet. Med hensyn til afvisningsproceduren kan jeg bemærke følgende: Det  er  Danmarks  Lejerforenings  opfattelse,  at  afvisningsproceduren  er  bu- reaukratisk og tidskrævende med  det  resultat at enten den fraflyttende lejer eller afdelingen kan få et le jetab. Foreningen mener, at dette vil kunne und- gås, hvis kommunen løbende gennemgår status for de boligsøgende, der står øverst  på  ventelisten,  og  derefter  meddeler  de  pågældende,  at  de  ikke  vil kunne godkendes til en ledig lejlighed. Jeg  er  ikke  enig  med  foreningen  i,  at  denne  fremgangsmåde  vil  forenkle procedurerne. Kommunen er ikke i besiddelse af ventelisten, dvs. at boligor- ganisationen løbende skulle orientere kommunen om alle ændringer i vent   e- listen.  Hertil  kommer,  at  en  sådan  løbende  gennemgang  af    listen  efter  min opfattelse ikke vil være en optimal udnyttelse af ressourcerne  , idet det afgø- rende  er  den  boligsøgendes  tilknytning  til  arbejdsmarkedet  på  udlejning  s- tidspunktet. Boligsøgende kontanthjælpsmo   dtagere kan godt lade sig skrive på venteliste ti l en bolig i et område omfattet af kombineret udlejning i fo r- ventning om at være  kommet  i  arbejde, når boligorganisationen tilbyder en ledig bolig. Den boligsøgendes status  vil derfor under alle omstændigheder skulle undersøges igen på dette tidspunkt.   Endelig er det min grundlægge  nde

3 holdning,  at  man  ikke  bør   udsætte  en  gruppe  boligsøgende  for  en  løbe nde kontrol, der ikke er nø dvendig. Jeg  er  overbevist  om,  at  kommuner,  der  beslutter  at  anvende  kombineret udlejning, i samarbejde med boligorganisationerne tilrettelægger en effektiv godkendelsesprocedure  for  afvisning  af  kontanthjælpsmodtagere.    Efter  min opfattelse behøver det ikke at tage lang tid for kommunen at konstatere, om den boligsøgendes og dennes eventuelle ægtefælle har modtag kontan thjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i mindst 6 måneder. Endelig mener Danmarks Lejerforeninger, at det bør præciseres, at pligten til anvisning af erstatningsboliger gælder alle afviste boligsø   gende. Danmarks Lejerforeninger mener tilsyneladende, at hvis boligorganisationen skriver ud til f.eks. 10 personer på ventelisten og tilbyder en bolig, og alle 10 er  kontanthjælpsmodtagere,  så  skal  alle  10  boligsøgende  have  tilbudt  en erstatningsbolig. Dette er imidlertid ikke hensigten. Det er – som det fremgik af  bemærkningerne  til     lovforslag  L  32  2004/05  –   den  øverste  kontan t- hjælpsmodtager  på  ventelisten,  der  bliver  sprunget  over  og  får  tilbudt  en erstatningsbolig. Der kan efter min opfattelse i sagens natur ikke være mere end én afvist for hver udlejning, nemligden person, der ville have fået bol i- gen, hvis der ikke var indført kombineret udlejning. På  den  baggrund  har  Danmarks  Lejerforeningers  henvendelse  ikke  ført  til ændringer i vejledningen. Eva Kjer Hansen /Pia Mørch