Folketingets Boligudvalg Dato: 9. februar 2006 Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 25. januar 2006 følger hermed  –  i 5 eksemplarer –  socialministerens svar på spørgsmål nr. 26 (BOU Alm. del). Spørgsmål nr.   26: ” Ministeren bedes oversende  sit talepapir fra samrådet den 24. januar 2006 om samrådsspørgsmål    E-F (kommunal anvisning til private lejelejligheder).” Svar: Talepapiret vedlægges som ønsket ud fra princippet om, at det talte ord gæ l- der. Eva Kjer Hansen /Charlotte Kruse Lange Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] MKI/ J.nr. B-5815-2

2 Talepapir til brug for samrådsspørgsmål E   -F den 24. januar 2006 DET TALTE ORD GÆLDER Spørgsmål E: ”Ministere n bedes redegøre for udviklingen i omfanget af private lejelejli g- heder, der stilles til rådighed for  kommunal anvisning, herunder hvilke in i- tiativer ministeren påtænker for at  sikre,  at et større antal private lejelejli g- heder stilles til rådighed for kommu nal anvisning fremover, specielt i områ- der, hvor der er en særlig risiko for ghettodannelse.” Svar: Lov om kommunal anvisningsret til private udlejningsejendomme er indført af den socialdemokratisk ledede regering i 1994. Som det formentlig er ud- valget bekendt, har loven kun medført et meget beskedent antal kommunale anvisninger af lejere i de sidste 10 år. Det præcise tal er 13 lejere, hvoraf de seneste 3 anvisninger har fundet sted i 2001 og 2002. Det var bl.a. baggrunden for, at regeringen i foråret 2 005 som led i udmøn t- ningen af strategien mod ghettoisering valgte at ændre loven. Ved ændringen blev loven målre ttet mod løsning af boligsociale problemer i de kommuner, hvor  der  som  led  i  bekæmpelsen  af  ghettoproblemer  anvendes  kombineret udlejning i det almene boligbyggeri. Der er tale om kommuner, hvor der er almene afdelinger med en stor del beboere uden for arbejdsmarkedet. Regeringen har lagt vægt på, at ordningen fortsat skal bygge på frivillighed. Jeg mener ikke, at der for nogen af parterne kan komme et fornuftigt resultat ud af at tvinge en kommunal anvisningsret igennem. Målet for ændringerne af loven er, at der indgås flere frivillige aftaler me l- lem kommunerne og de private udlejere. Dette mål har vi søgt at nå ved fo   r- skellige indsatser rettet mod såvel kommuner som private udlejere. For  kommunerne  er  det  gjort  mere  attraktivt  at  anvende  ordningen  ved  at hæve den statslige refusion af kommunernes udgifter til godtgørelse for køb af anvisningsret. Refusionen er forhøjet til 30.000 kr. pr. le jlighed. For  udlejerne  har  dette  naturligvis  også  en  positiv  virkning.  Herved  bliver det økonomisk mere attraktivt for en udlejer at stille lejligheder til rådi  ghed for kommunal anvisning, end det var tidligere. Yderligere  er  reglerne  gjort  mere  fleksible,  så  udlejeren  selv  kan  udpege, hvilke specifikke lejligheder der skal kunne anvises til. For at hindre, at der

3 opstår en ensidig beboersamme nsætning i sådanne ejendomme, kan der dog ikke aftales anvisningsret til mere end ¼ af lejlighederne i ejendommen. På m- muner der i øjeblikket kan beslutte at anvende reglerne om kombineret u d- lejning i det almene  boligbyggeri,  og  som derfor kan beslutte at bruge reg- lerne  om  kommunal  anvisningsret  til  privat  udlejningsbyggeri.  Der  er  tale om 18 kommuner, hvoraf kun Korsør og Københavns kommuner på nuv   æ- rende tidspunkt har besluttet at anvende kombineret udlejning. I  efteråret  2005  blev  der  som  bekendt  afholdt  kommuna lvalg.  Dermed  er startskuddet til indfasningen af kommunalreformen gået. På den baggrund er jeg ikke overrasket over resultatet. Selvfølgelig havde jeg gerne set, at flere af  kommunerne  havde  truffet  beslutning,  men  de  nye  kommunalbestyrelser skal jo have fornøden tid til at vurdere, om der er b ehov for at anvende reg- lerne. I den sammenhæng skal de også vurdere, om der yderligere er behov for at få anvisningsret til privat udlejningsbyggeri for at dække det boligs   o- ciale anvisningsbehov. For at informere om indholdet af de ændringer, der trådte i    kraft 1. juni 2005, har vi udarbejdet Vejledning om kombineret udlejning og ændrede regler om kommunal anvisningsret. Vejledningen er sendt i høring i januar 2006. Jeg har på denne baggrund ikke aktuelle planer om at ændre anvisningsret   s- loven.

4 Spørgsmå  l F: ”Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel af 4. januar 2006 fra Polit i- ken  vedrørende  andelen  af  lejelejligheder,  der  stilles  til  rådighed  for  ko  m- munal  anvisning,  herunder  Velfærdskommissionens  anbefaling  af  at  gøre lokkemaden til private udlejere større end 30.000. ” Svar: Lad  mig  indledningsvis  slå  fast,  at  det  er  den  enkelte  ko mmunalbestyrelse, der  har  ansvaret for,  at  kommunen  kan  lø den boligmasse, der findes i kommunen. Kommunalbestyrelsen  må  derfor  vurdere,   hvilke  redskaber  den  skal  bruge for at løse disse o pgaver. Er det tilstrækkeligt at indgå aftaler med de almene boligo   rganisationer for at kunne sikre en blandet befolkningssammensætning i de enkelte bydele, eller er der også behov for anvisning til pri vat udlejningsbyggeri? Kan kommunen få opfyldt sine ønsker ved rent frivillige aftaler, eller er der behov for at kunne give en økonomisk kompensation efter lov om komm unal anvisningsret? Ét af værktøjerne er den kommunale anvisningsretslov. Den kan bru ges af de kommuner,  der  har  besluttet  at  benytte  reglerne om  kombineret  udlejning  i de  almene  afdelinger,  hvor  en  høj  andel  af  beboerne står  uden  for  arbejd  s- markedet. Hvis kommunen vil bruge reglerne i loven, må den opfordre alle udlejere af private lejligheder i kommunen til at give tilbud om, i hvilket omfang og på hvilke  vilkår  de  vil  stille  lejligheder  til  rådighed  til  kommunal  anvisning. Først når kommunalbestyrelsen har valgt det eller de mest hensigt  smæssige tilbud med hensyn til kvalitet, beliggenhed, pris og antal, kan den indgå aft a- ler med den enkelte udlejer. Maksimum  for  den  statslige  refusion  af  kommunernes  udgifter  til  køb  af anvisningsret i private udlejningsejendomme er lige hævet til 30.000 kr. pr. lejlighed den 1. juni 2005. Det synes jeg er et passende beløb. Men  hvis  kommunerne  mener,  at  der  i  et  konkret  tilfælde  eller  generelt  er behov for en højere godtgørelse til udlej  eren, er der ikke noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen kan vælge at yde en større god   tgørelse. Kommunen skal blot selv afholde de ekstra udgifter til godtgørelse. Den enkelte komm u- ne har derfor mulighed for at imødekomme forslaget fra Velfærdskommiss   i- onens formand om at yde højere godtgørelse til udleje  rne.

5 Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at regeringen gerne ser, at de priva- te  udlejere  deltager  i  løsningen  af  boligsoci ale  opgaver,  men  det  skal  ikke ske ved tvang over for dem. Det tror jeg ikke, at der kommer noget godt ud af for nogen af parterne - hverken for kommune, lejer eller udlejer.