ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 20. februar 2006 Besvarelse af spørgsmål   23 alm. del stillet af Boligudvalget den 18. januar 2006. Spørgsmål   23: Med henblik på et eventuelt kommende samråd bedes ministeren besvare følgende: Med  udgangspunkt  i  ændring  af  bygningsreglementet  i  1998,  burde  der være foretaget skridt til sikring mod opsivning af radon i husene. På TV2 Øst den 18. december 2005 fremgik det af indslaget, "Gas i huse", at der stadig bygges huse, hvor radon kan sive op. Ministeren  bedes  derfor  oplyse,  hvad  der  er  foretaget  siden  1998,  for  at sikre  at  bygningsreglementet  rent  faktisk  giver  den  fornødne  sikkerhed for at byggerier opføres forsvarligt. Ligeledes bedes ministeren oplyse, hvad der påtænkes af opstramninger i bygningsreglementet,  så  denne  meget  livstruende  radon  ikke  fremover kan forekomme i nybyggede huse. Svar: Jeg har forelagt spørgsmålet for Erhvervs  - og Byggestyrelsen, der har op- lyst følgende,  som jeg henholder mig til: ” TV2 -Øst havde den 18. december 2005 et indslag om radon. Indslaget tog  udgangspunkt  i  et  5  år  gammelt  hus,  som  havde  et  radonind hold  på mere end 300 Bq/m³ (bequerel pr. kubikmeter). Radontallets størrelse  in- dikerer, at der ikke er enten udført  radonsikring eller er tilstrækkelig   ven- tilation, som kræves i bygningsreglementet.   Bygherrens tekniske rådgiver havde  erkendt,  at  der  ikke  var  tænkt  på  radonsikring  ved  opførelsen  af huset. a. Regulering for nybyggeri I de to gældende bygningsreglementer, Bygningsreglement 1995   kapitel ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 [email protected] www.oem.dk

2/4 11.4.2, stk.1 og Bygningsreglement for småhuse 1998  afsnit 6.5.2 er der en bestemmelse om radonsikkert byggeri. Bestemmelsen er udtrykt som et funktionskrav: ”Bygningskonstruktioner mod undergrunden skal udf ø- res lufttætte.” I den tilhørende vejledningstekst er   dels henvist til styrelsens vejledning om  radonsikkert  nybyggeri  og  dels  anført  Erhvervs -  og  Byggestyrelsens anbefalinger om, hvordan man kan forholde sig til målte niveauer for r a- don i indeklimaet i eksisterende byggeri og i nybyggeri: "De  internationale  anbefalinger  er,  at  der  bør  foretages  foranstaltninger med  henblik  på  at  reducere  radonindholdet  i  indeklimaet,  når  radonin  d- holdet ligger mellem 200 bequerel pr. kubikmeter (Bq/m³) og 600 Bq/m³. På  den  baggrund  anbefales,  at  der  i  eksisterende  bygninger  iværksæt tes enkle  og  billige  forbedringer,  når  radonin dholdet  er  mellem  200  Bq/m³ og 400 Bq/m³, og at der iværksættes mere effektive forbedringer, når r a- donindholdet  overstiger  400  Bq/m³.  For  nybyggeri  anbefales,  at  radon- indholdet ikke overstiger 200 Bq/m³." Mulige  enkle  afhjælpningstiltag  over  for  et  radonproblem  er  f.eks.  tæ t- ning af utætheder og sikring af en pa  ssende ventilation. I den omtalte TV-udsendelse blev der udtalt kritik fra en repræsentant fra et  af  de  større  rådgivende  ingeniørfirmaer  gående  på,  at  be stemmelsen  i bygningsreglementet om radonsikkert byggeri var udtrykt som et funkti- onskrav. Det  er  Erhvervs-  og  Byggestyrelsen  opfattelse,  at  bestemmelser  skrevet som funktionskrav er at foretrække frem for udførelses   - og materialebe- skrivende krav. Det giver en stor fleksibilitet i byggeriet samt muligheder for produktudvikling. Erhvervs- og Byggestyrelsen har kontaktet Foreningen af Rådgivende I n- geniører  og   brancheorganisationen  Dansk  Byggeri  med  henblik  på  den konkrete sag. Organisationerne har bekræftet  , at det er deres opfattelse, at bestemmelser skrevet som funktionskrav er at foretrække frem for udf  ø- relses- og materialebeskrivende krav. De er således enige med styrelsen i, at  dette  giver  en  stor  fleksibilitet  i  byggeriet  samt  bedre  muligheder  for innovation i byggeriet. b. Viden om radon Radon  i  indeklimaet  indebærer  en  vis  forøget  risiko  for  lungekræft.  Det er derfor et indeklimaproblem, som Erhvervs- og Byggestyrelsen har ta- get alvorligt, siden problemets omfang blev kendt i 1987. Radon er en ra- dioaktiv  luftart,  der  findes  overalt  i  undergrunden.  Radon  kan  sive  fra jorden op i bygninger gennem utilsigtede utætheder i bygningskonstru  k- tionen. Radonindholdet i indeklimaet er størst i bygninger tæt på unde r- grunden som enfamiliehuse uden kælder. Etagebol  iger har normalt et lille indhold af radon i luften.

3/4 Den  seneste  landsdækkende  radonundersøgelse     fra  2001  var  en  opføl g- ning på den første landsdækkende undersøgelse af radon i danske boliger fra 1987. Begge undersøgelser  er udført af  Statens Institut for Strålehyg i- ejne (SIS) under Sundhedsstyrelsen. Erhvervs- og Byggestyrelsen har lø- bende samarbejdet med SIS om en koordineret indsats på o mrådet. I 1994 igangsatte det daværende By  - og Boligministerium en undersøge l- se  af  ventilation  og  radon  i  indeklimaet  i  ca.  100  nyere  enfamiliehuse. Undersøgelsen blev udført af Statens Byggeforskningsinstitut og SIS. En af konklusionerne var, at i enfamiliehuse med et luftskifte større end e ller lig  med  kravet  i  bygningsreglementet  på  0,5  gange  pr.  time  er  sandsy n- ligheden for at finde radonindhold over 200 Bq/m³ stærkt begrænset. Så- ledes  vil  efterlevelse  af  ventilationskravene  i  bygningsreglementet  mini- mere radonrisikoen. De  seneste  internationale  modeller  for  beregning  af  sundhedsmæssige konsekvenser viser for danske forhold, at ca. 250 personer om året ra m- mes af lungekræft forårsaget af radon i indeklimaet, heraf er de ca. 40 ti   l- fælde forårsaget af alene udsættelsen for radon, mens de ca. 210 tilfælde skyldes udsæ  ttelse for både radon og aktiv tobaksrygning. c. Vejledning/implementeringsindsats for byggeriet Det daværende By  - og Boligministerium udsendte ved den første offen t- liggørelse af resultater om radon i 1987 en TV -OBS-spot og en pjece om radonproblematikken  samt  oplysning  om,  at  ministeriet  havde  iværksat udarbejdelsen af en vejledning for radonsikkert nybyggeri, som udkom i 1988. Radonvejledningen til nybyggeri blev revideret i 1993. For  eksisterende  boliger  er  der  valgt  at  informere  yderligere  om  radon- problemet  bl.a.  med  oplysning  i  en  ny  pjece  om,  hvilke  enfamiliehuse, der  kan  have  et  indeklimaproblem,  f.eks.  ved  at  have  tegn  på  en  dårlig ventilation  eller  synlige  utætheder  mod  jorden,  samt  hvad  det  koster  at forbedre indeklimaet. Herved bliver den enkelte husejer i stand til at af- gøre,  hvad  der  er  mest  hensigts mæssigt. Pjecen  er  udsendt  selektivt  til bl.a.  kommunerne,  embedslægerne,  biblioteker,  arkitekter,  ingeniører  og håndværksmestre.    Informationerne om radon kan desuden hentes på st y- relsens hjemmeside www.ebst.dk. Indsatsen  mod  radon  i  boliger  er  i  overensstemmelse  med  ”Miljø  og sundhed hænger sammen”, som er regeringens strategi og handlingsplan for at beskytte befolkningens sundhed mod miljøfaktorer fra 2003. Der har været og er fortsat et godt samarbejde mellem byggeriet  s organi- sationer  og  de  ansvarlige  myndigheder  omkring  information  om  radon. Både   ved   udsendelsen   af   Vejledningen   om   rado nsikkert   nybyggeri   i 1988, ved revisionen i 1993 og ved indførelsen af kravet i Bygningsre g- lement  for  småhuse  i  1998  har  Dansk  Byggeri  v æret    en  stor  aftager  af

4/4 vejledningen  til  distribution  til  sine  medlemmer.  Desuden  har  mere  end 5.000  personer  været  på  kurser  om  radonsikkert  nybyggeri  hos  Dansk Byggeri gennem årene. Statens Byggeforskningsinstitut har i flere omgange udarbejdet anvisnin- ger omkring radonsikring af enfamiliehuse, der opfylder funktionskravet i bygningsreglement for småhuse. Erhvervs- og Byggestyrelsen har i 2005 bidraget  til en artikel om radon og  enfamiliehuse  til  et  byggemagasin,  som  blev  omdelt  til  ca.  1,6  mio. husstande i september 2005.” Det er med baggrund i ovenstående min vurdering, at kravene  i bygnings- reglementerne   om   radonsikring   er   hensigtsmæssige   og   tilstrækkelige. Den primære udfor  dring er at fastholde og styrke fokus på  vigtigheden af at efterleve krav og anbefalinger om radonsikring og ventilation hos byg- geriets aktører. På baggrund  af denne henvendelse  har jeg bedt  Erhvervs- og  Byggesty- relsen om at tage initiativ til at indkalde relevante aktører omkring bygg e- riet af  enfamiliehuse med henblik på en drøftelse   af behov og mulighed for yderligere information om radonsikkert nybyggeri.