Folketingets Boligudvalg Dato: 24. januar 2006 Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 17. januar 2006 følger her med –  i 5 eksemplarer –  socialministerens svar på spørgsmål nr. 22 (BOU Alm. del). Spørgsmål nr.   22: ” Ministeren  bedes  kommentere  henvendelsen  af  17.  januar  2006  fra  Lars Vestergaard vedrørende kommunal boliganvisning, jf. alm.del  - bilag 33 ” Svar: Lars Vestergaard (LV) peger på en række forhold, som efter hans opfattelse skal  være  opfyldt,  for  at  de  private  udlejere  vil  gå  ind  i  en  ordning  med kommunal  anvisningsret  til  afhjælpning  af  ghetto  problemer  i  en  kommune, og peger samtidig på nogle gener elle forhold vedrørende almene boliger og ghettoproblematikken . Jeg  forstår  henvendelsen  således,  at  LV  ønsker,  at  Folketinget  skal  ændre reglerne på 3 områder, for at kommunerne kan sikre udlejeren bedst muligt mod tab på anviste lejere. LV  peger  som  det  først e  på,  at   kommunerne  skal  sikre  udlejeren,  at  lejen altid betales rettidigt, for eksempel ved at kommunen overtager betalingsfor- pligtelsen. Hvis kommunen skønner, at en person ikke kan admin istrere sin kontanthjælp,  førtidspension  eller  folkepension,     kan  kommunen  beslutte, hvorledes ydelsen skal udbetales. Administrationen kan for eksempel bestå i, at kommunen betaler huslejen direkte til udlejeren. Det er efter min opfattel- se afgørende  at  holde fast i, at det er  kommunen,  der konkret vurderer for- holdet, og at det ikke bør være en generel regel for alle boligs   ocialt anviste leje re. Det  er  vigtigt,  at  der  som  hovedregel  er  et  direkte  lejeforhold  mellem  den anviste lejer og den private eller almene udlejer. På den måde sikrer vi bedst, at vi ikke unødig t fratager de personer, der har et anvisningsbehov, et ansvar Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] NIH/BIF/ J.nr. B-5815-2

2 for  deres  eget  liv.  Udlejeren  må  derfor  sikre  sig  mod,  at  der  opstår    (store) lejerestancer  ved  i  sidste instans  at  anvende lejelovgivningens  regler  om  at hæve lejeaftalen  . For det andet peger LV på, at  udgifterne i forbindelse med istandsættelse af det lejede  ved fraflytning  skal  dækkes  af  kommunen,  hvis lejeren ikke  kan eller vil. Jeg må her  gøre  opmærksom  på, at det allerede fremgår af anvi s- ningsretsloven,  at  kommunen  -  som  i  det  almene  byggeri  -  garanterer  for opfyldelsen af lejerens kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren til at istandsætte  boligen  ved  fraflytning.  Kommunerne  kan  ikke  fravige  denne regel.  Garantien  sikrer  udlejeren  dækning  af  de  istandsættelsesudgifter,  der ikke  dækk  es  af  det  betalte  depositum,  for  eksempel  fordi  udlejeren  har  an- vendt depositum helt eller delvist til dækning   af lejerestancer. For det tredje peger LV på, at  det skal være lettere at udsætte de problemat i- ske  lejere.  Udsæ  ttelse  af  en  almen  eller  en  privat  lejebolig  er  et  alvorligt indgreb  over  for  den  enkelte  lejer  og  bør  derfor  være     beskyttet  ved  en  høj grad af sikkerhed for, at udsættelse ikke sker på et forkert grundlag. Jeg me- ner, at der i de gældende regler i lejeloven er sikret en fornuftig balance   mel- lem hensynet til lejerens interesse i at kunne bevare et sted at bo og udleje- rens interesse i at kunne komme af med en lejer, der er til gene for beboerne og ejendommen. Jeg  finder  derfor  ikke,  at  der  er  behov  for  at  udvide  udlejerens  adgang  til opsigelse og ophævelse af lejemål, idet sådanne regler i givet fald skal gælde for såvel anviste lejere som lejere, udlejeren selv har taget initiativ til at leje ud til. Det  er  endvidere  Lars  Vestergaards  synspunkt,  at  ghettoproblemerne  skyl- des,  at  kommunerne  har  bygget  for  få  almene  boliger,  og  at  kommunerne derfor koncentrerer de ressourcesvage beboere i for få ejendomme. Den automatik er jeg ikke enig i – de Københavnske Vestegnskommuner har f.eks. landets største andel af almene boliger, og det faktum ha r ikke friholdt kommunerne fra problemer med ghettoisering. Derfor mener jeg heller ikke,  at byggeri af flere almene boliger isoleret set kan løs e problemet – tvært imod mener jeg, at man i forbindelse med nybyg- geri skal være opmærksom på at blande både ej erformer og byfunktioner for at skabe varierede og dynamiske byområder. Ghettoisering er en kompliceret proces, som skyldes en lang række faktorer i forening.  Tilsvarende  er  det  en  kompliceret  og  langvarig  proces  at  vende udviklingen - det kræver et   samspil mellem fysisk løft, social styrkelse af de svage beboere og tiltrækning af mere ressourcestærke b eboere. Derfor har regeringen iværksat en bred indsats mod ghettoisering. Senest i forbindelse med efterårets bolig aftale har regeringen sammen med DF og

3 RV tilvejebragt en række nye værktøjer: Der er afsat milliardbeløb til ren o- vering og til en social og forebyggende indsats. Der er åbnet for udle jning til erhverv i boligområderne, og kommunerne har fået bedre muligheder for at fremme fraflytningen i de udsatte boligområder med flyttehjælp og komm   u- nal anvisning. Hertil kommer en ny model for salg af almene boliger, som særligt retter sig mod problemramte områder   – ligesom regeringen også i 2006 har nedsat grundkapitalen for at styrke nybyggeriet af almene boliger, hvor der er behov for det. Tidligere har regeringen også gennemført komb  i- neret udlejning, der giver mulighed for at afvise modtagere af kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse i områder med høj andel af b eboere uden for arbejdsmarkedet. Lars Vestergaard mener samtidig, at de velfungerende beboere flytter fra de almene boliger, fordi omkostningerne ved de ressourcesvage beboere ”tørres af” på de øvrige almene beboere. Jeg kan oplyse, at kommunerne - som ved anvisning til privat udlejnings- byggeri - garanterer for istandsættelse ved fraflytning, når kommunerne a   n- viser beboere til almene boliger. De øvrige beboere kommer altså ikke til at betale, hvis den anviste beboer misligholder sine forpligtelser vedrørende lejligheden. Samtidig betaler den anviste beboer - ligesom andre almene beboere - et indskud, som bl.a. tjener til sikkerhed for huslejerestancer m.v. Men det er rigtigt, at den almene sektor hviler på et solidarisk princip, og at balancelejeprincippet betyder, at afdelingens tab i form af f.eks. meget store huslejerestancer eller hærværk på fællesarealer dækkes over hu slejen. Når det er sagt, så er jeg i øvrigt enig i de grundlæggende principper i Lars Vestergaards henvendelse. Vi skal gøre det muligt for den almene sektor at tiltrække    og  fastholde  ressourcestærke  beboere  for  at  sikre  en  afbalanceret beboersammensætning,  og  vi  skal  sikre  et  varieret  boligmarked  med  ti  l- strækk  elig mange boliger af alle typer. Eva Kjer Hansen /Charlotte Kruse Lange