Folketingets Boligudvalg Dato: 21. december 2005 Under  henvisning  til  Folketingets  Boligudvalgs  brev  af  28.  november 2005   følger    hermed   –    i   5   eksemplarer   –    socialministerens   svar   på spørgsmål nr.   13 (BOU Alm. del). Spørgsmål nr.   13: ” Ministeren bedes tilsende udvalget en samlet oversigt over støtte tilsagn fra byfornyelsespuljen,  samt  oversigt  over  afslag  med  kommenterede  begrun- delser  for  afslagene.  Ministeren  bedes  desuden  oplyse,  hvor  hyppigt,  der uddeles midler fra puljen.” Svar: Den statslige udgiftsramme til byfornyelsesformål fastsættes årligt på finan s- loven. For 2005 udgør den samlede bruttoudgiftsramme 295 mio. kr.   inklu- siv midler fra Grundejernes Investeringsfond på 50 mio. kr. Af bruttoudgift s- rammen er der i 2005 på forhånd reserveret 124,6 mio. kr. til områdefornye   l- se, bygningsfornyelse i områder, forsøg, oplysning og vejledning, fors  kning og udredning m.v. Nettorammen,  som  er  den  resterende  del  af  rammen  på   170,4  mio.  kr., er blevet fordelt mellem kommunerne i form af ordinær udgiftsramme til by  g- ningsfornyelse m.v. Bygningsfornyelse Socialministeriet  fordeler  hvert  år  i  februar -marts  de  ordinære  vejledende udgiftsrammer  til  bygningsfornyelse  m.v.  til  de  kommuner,  der  på  forhånd har tilkendegivet, at de ønsker del i udgiftsrammen.  I 2005 tilkendegav 180 kommuner, at de ønskede  del i rammen. På  baggrund  af  denne  forhåndstilkendegivelse    fordeler  Socialministeriet  de ordinære  vej  ledende  udgiftsrammer  til  kommunerne  efter  objektive  forde- Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] HEM/ J.nr. B - 5515-16

2 lingstal, som afspejler den enkelte kommunes relative andel af det samlede byfornyelsesbehov. Da mange kommuner erfaringsmæssigt   ender med ikke at udnytte den tildel- te vejledende ramme,foretages en overudmelding. En eventuel overført restramme fra det foregående år fordeles mellem ko   m- munerne efter deres objektive fordelingstal. Der blev fra 2004 til 2005 over- ført et beskedent beløb på 3.000 kr. Hvis kommunalbestyrelserne i to eller flere kommuner ønsker det, kan ti ldelt udgiftsramme  overdrages  mellem  kommunerne.  De  involverede  kommuner aftaler selv indbyrdes hvor store beløb, de hver især skal he   nholdsvis afgive og have tilført. Forbruget  af  den  statslige  udgiftsramme  sker  i  takt  med,  at  kommunerne hjemtager tilsagn og mertilsagn til de konkrete bygnings- fornyelsesbeslutninger  samt  mertilsagn  til  beslutninger  efter  tidligere  ord- ninger  fra  Socialministeriets  administrative  edb-systemer  på  byfornyelses - området.   Det  samlede  forbrug  af  ordinær  udgifts  ramme  kan  ikke  overstige nettorammen. Da nettorammen i 2005 er blevet opbrugt inden årets u dgang, er der kommuner, som må henvises til at hjemtage tilsagn og merti lsagn til 2006. Tildelingen til de enkelte  kommuner  af vejledende ordinære  udgift  srammer samt kommunernes faktiske forbrug heraf fremgår af  Bilag 1. Områdefornyelse. Inden  for  en  årlig  udgift sramme  på  50  mio.  kr.  kan  Socialministeriet  give tilsagn til kommunalbestyrelsen om refusion af udgifter til gennemfø en  beslutning  om  områdefornyelse.  Den  samlede  udgiftsramme  pr.  beslu t- ning kan højest udgøre 10 mio. kr. Højest  en  femtedel af  udgif tsrammen  kan  anvendes  til  byområder  i  mi ndre byer. Ved  ansøgningsfristens  udløb  den  7.  januar  2005  havde  30  kommuner  (31 projekter) indsendt ansøgning om reservation af udgiftsramme til at genne m- føre  områdefornyelse.    Til  ansøgningerne  var  tilsammen  søgt  om  udgift s- ramme på 87 ,1 mio.kr. En oversigt over ansøgningerne er vedlagt som  Bilag 2 (Tilsagn) og Bilag 3 (Afslag). Ansøgningerne u dvælges efter konkret vurdering og efter følgende priorit   e- rede rækkefølge (jf. bekendtgørelse af 5. februar 2004 om udvælgelseskrit e- rier for reservation af støtte til områdefornyelse): Nedslidte byområder i mindre byer, hvor der er et væsentligt behov for en bymæssig udvikling.

3 Nedslidte  byområder  i  større  byer,  hvor  der  er  et  væsentligt  behov for bygningsfornyelse (traditionelle byfornyelsesområder). Nyere byområder med store sociale problemer. Ældre erhvervs   - og havneområder, som er udpeget til byomdanne l- sesområ der. 1. Ansøgninger vedr. områder i mindre byer, hvor der er behov for bymæssig udvikling, (maksimalt 1/5 af rammen, det vil sige 10 mill.kr.): 19  af de 31 ansøgninger  omhandle de områder i mindre byer.  De 19  ansø  g- ninger kom fra 18 kommuner, der tilsammen søgt e om en udgiftsramme på 55,4 mio.kr. kr. Det blev vurderet, at alle ansøgninger opfyld te lovens betin- gelser, men da det ansøgte beløb overstiger det afsatte beløb, er der    foretaget en prioritering af de 19 ansøgninger  med udgangspunkt i de udvæ  lgelseskri- terier, der er fastsat i det ovenfor nævnte bekendtgørelse om udvælgelseskr i- terier. Ifølge bekendtgørelsen vil der ved den konkrete vurdering af ansøgningerne i denne kategori blive lagt vægt på følgende: Omfang og karakter af de områdemæssige p   roblemer Omfang og karakter af boliger med behov for bygningsfornyelse Regionale  og  lokale  forudsætninger  vedrørende  udviklingen  i  in   d- byggerantal, investeringer og beskæftigelse  . Efter  behandlingen  og  prioriteringen  af  ansøgningerne  blev  4  kommuner udvalgt og fik tildelt en reservation af udgiftsramme til områdefornye lse. 2.  Ansøgninger  vedr.   område fornyelse  i  nedslidte  byområder   i  større  b y- er/traditionelle byfornyelsesområder: 4 ansøgninger af de 31  ansøgninger  omhandle  de traditionelle byfornyelses- områder  i større byer. De 4 ansøgninger    søgte  tilsammen om udgiftsramme på 21 ,7 mio. kr. Alle ansøgninger i denne gruppe opfyldte   lovens betingelser,  og  da det an- søgte beløb ikke oversteg den afsatte ramme,   fik alle de ansøgende komm u- ner tildelt en reservation af udgiftsramme til områdefornyelse. 3.  Ansøgninger  vedrørende  områdefornyelse  i  nyere  byområder  med  store sociale problemer. 4 af  de 31 ansøgninger  omhandler  nyere byområder med store sociale pr  o- blemer. De 4 ansøgninger har tilsammen søgt om udgiftsra  mme på 7 ,7 mio. kr. En kommune trak efterfølgende  sin ansøgning tilb age. De  vurderes,  at  alle  ansøgninger  med  undtagelse  af  Hundested  kommunes opfyldte  lovens betingelser. Ansøgningen fra Hundested kommune vurd eres primært  at  vedrører  støtte  til  ansættelse  af  e n  beboerrådgiver,  og  opfylder ikke betingelsen om en helhedsorienteret indsats. De øvrige ansøgninger i denne gruppe opfyldte betingelserne, og da det a  n- søgte  beløb  ikke  oversteg  den  afsatte  ramme,  fik  de  ansøgende  kommuner tildelt en reservation af udgiftsramme til områdefornyelse.

4 4. Ansøgninger vedrørende områdefornyelse i byomdannelsesområder. 4 af de 31 ansøgninger omhandlede ældre erhvervs   - og havneområder, som vil blive udpeget til byomdannelsesområde i kommuneplanen. De 4 ansø  g- ninger indebærer tils  ammen en udgiftsramme på  2,4 mio. kr. Alle 4 ansøgninger i denne gruppe opfyldte betingelserne, og da det ansø  gte beløb  ikke  oversteg  den  afsatte  ramme,  fik  de  ansøgende  ko  mmuner  tildelt en reservation af udgiftsramme til områdefornyelse. 5. Ansøgninger  vedrørende gennemførelse af forsøg med områdeforn yelse. Efter  byfornyelseslovens  forsøgsbestemmelse,  §  97,  kan  ministeriet  tild ele kommuner  særlig  støtte  til  gennemførelse  af  forsøg  med  områdefornyelse. Ministeriet har modtaget to ansøgninger  om støtte til  forsøg  fra henholdsvis Spøttrup  og Karup kommuner. Spøttrup  Kommune ønsker  i sit forsøg  at understøtte lokalt forankrede initi a- tiver om det gode liv og eksponere de kvaliteter, byerne indeholder. Det sker ved nedsættelse af et fælles dialogforum, hvor de r sidder repræsentanter fra 4 mindre byer. Dialogforaet skal i fællesskab udvikle og skærpe hver e nkelt bys  profil/brand.  Ministeriet  har  vurderet,  at  problemstillingen  og  samar- bejdsmodellen er relevant for mange små byer,  især i relation til kommuna  l- reformen, hvor mange kommuner i fremtiden vil rumme flere mindre bysam- fund. Karup kommune ønsker at gennemføre en indsats i Kølvrå, hvor manglen på indkøbsmuligheder vurderes af  beboerne selv som en af de vigtigste enkelt- stående hindringer for, at Kølvrå kan    blive et attraktivt boligområde. Form å- let med forsøget   er at undersøge mulighederne for at etablere et beboerce n- ter,  hvor  et  dagligvareudsalg  vil  være  et  væsentligt  element.  Det  kan  ikke umiddelbart ske på markedsvilkår  , og projektet skal udvikle en ”satel litmo- del” fra butikkerne i den nærliggende by og undersøge, om der er u nderlag og  interesse  for  at  etablere  en  sådan  i  Kølvrå.  Ministeriet  har  vurderet,  at problemstillingen og butiksmodellen kan være relevant for mange små byer i udkantsområderne. Uudnyttet udgiftsramme til områdefornyelse  i 2005  vil blive overført til b y- fornyelsesrammen for 2006. I 2005 drejer det sig om ca. 3 mio.kr. Bygningsfornyelse i områder med områdefornyelse. For  at  sikre  en  integration  mellem  områdefornyelse  og  bygningsfornye lse har de  kommuner,  der  har  fået  tildelt  midler  til  områdefornyelse  ,  mulighed for  at  søge  om  ekstra  ramme  til  bygningsfornyelse  til  anvendelse  i  det  u d- valgte område. Der kan hvert år afsættes 50 mio.kr. til uddeling af en særlig byg ningsfornyelsesindsats i de områder, som har fået ti  ldelt udgiftsramme til områdefornyelse. Alene kommuner med godkendte beslutninger om områd  e- fornyelse kan komme i betragtning ved tildelingen. Tildelingen  sker  på  grundlag  af  ansøgninger  fra  kommunerne,  og  med  u  d- gangspunkt i en samlet vurdering af det bygningsmæssige behov i de omr  å- der.  Kommunerne  kan  kun  ansøge  en  gang  for  hvert  område  i  forbinde  lse med  ministeriets  godkendelse  af  byfornyelsesprogrammet.  For  at  sikre  at behovet  for bygningsfornyelse  i  mindre  byer kan imødekommes,  bliver der

5 forlods tildelt denne kategori op til en femtedel af den særlige bygningsfo  r- nyelsesramme, det vil sige 10 mio.kr. Der kan endvidere maksimalt afsæ  ttes 40 mio. kr. til de store byer. Tiloversblevne midler overføres til den ordin æ  re bygningsfornyelsesramme. Fordelingen af rammen sker ud fra en konkret vurdering af områderne s be- hov.  I  bekendtgørelse  om  udgiftsrammer  til  bygningsfornyelse  m.v.  og  om kom munernes  brug  af  BFO&BFU-systemet  er  fastsat  hvilke  faktorer,  der lægges særlig vægt på ved forde lingen af den særlige ramme. Faktorerne er objektive  faktorer,  sås om  bygningens  alder  og  installationsmangler,  bolig- sammensætning (ejerforhold og størrelse),     antal bevaringsværdige og fred  e- de  bygninger  samt  skønsmæssige  faktorer så som  vedligeholdelsesmangler og friarealernes beskaffenhed. 6 kommuner fik i 2004 reserveret udgiftsramme til områdefornyelse i 7 ne d- slidte områder i større byer og 5 kommuner i 5 områder i mindre b   yer. Af de fem kommuner med mindre byer søgte 2 kommuner  (Rougsø og Ru d- købing)  om del i den ekstraordinære bygningsfornyelsesramme. 4 kommuner (Frederiksberg, København, Randers og Aalborg) søgt  e om en andel af den ekstraordinære bygningsfornyelse  sramme til 5 områder i større byer. Alle  kommuner,  der  søgte   fik  tildelt  udgiftsramme  til  bygningsfornyelse  i disse o m råder . En oversigt over disse findes i Bilag 4. Forsøg og udvikling. Af byfornyelseslovens § 96 fremgår, at der er mulighed for at yde ”ti  lskud til oplysning og vejledning samt indsamling af data om fornyelse og forbedring af byer og boliger og til udredning og forsøg inden for lovens o mråde”. Forsøgs - og udviklingsmidlerne afsættes af den årlige    byfornyelsesramme på finansloven  på   forsøgskontoen  og  informationskontoen.  De  to  konti  udgør tilsammen 10,6 mio. kr. i 2005. Dette beløb  er inklusiv 1,5 mio. kr. til evalu- ering  af  den  særlige  forsøgsindsats  på  byfornyelsen (100  mio.kr.  puljen) Herudover er der overført uforbrugte midler fra 2004 til 2005 på 1,5 mio. kr. Ved årets begy ndelse var der således 12,1 mio. kr. på de to konti til   sammen. Der  er  foretaget  udbud  og  indgået  kontrakt  om   evaluering  af  den  særlige forsøgsindsats . Der er  i løbet af året disponeret over 4,2 mio. kr. til projekter   og vejlednin- ger, som ministeriet har igangsat af egen drift, konferencer afholdt af mini- steriet, trykning af publikationer m.v. En ansøgningsrunde med afsæt i     ministeriets forsøgsstrategi   blev meldt ud i juli  2005.  Der  blev  efterspurgt  projekter  fordelt  på  3  emnekategorier :  Ind- dragelse af private kompetencer i udviklingen af udsatte boligområder,  Til- gængelighed i bygningsfornyelsen   og Effektivisering, kvalitetsforbedring og helhed i bygningsfornyelsen. Ved  ansøgningsfristens  udløb  den  3.  oktober  2005  var  der  indkommet  45 ansøgninger ,  der  tilsammen  søgte  om  godt  25  mio.  kr.   Efter  behandling  af ansøg ningerne blev der meddelt tilsagn om støtte på i alt 5,7   mio. kr. til 12 projekter vedrørende forsøg, udvikling og informat  ion .

6 Oversigten  over  tildelte  tilsagn  om  støtte   til  forsøg  og  udvikling  findes  i Bilag 5. Oversigt over begrundede afslag findes i Bilag 6. Eva Kjer Hansen /Charlotte Kruse Lange Bilag vedlagt: Bilag 1. Tildelte ordinære vejledende udgiftsrammer til byfornyelsesformål i 2005 og kommunernes forbrug heraf. Bilag 2. Reservation af udgiftsramme til områdefornyelse i 2005. Bilag 3. Afslag til ansøgninger om områdefornyelse i 2005. Bilag 4. Tildeling af udgiftsramme til bygningsfornyelse i områder med o m- rådefornyelse. Bilag 5.Byfornyelsens forsøgs    -, udviklings- og informationsmidler (tilsagn 2005) Bilag 6. Byfornyelsens forsøgs -, ud viklings - og informationsmidler (afslag 2005)