Folketingets Boligudvalg Dato: 22. december 2005 Under  henvisning  til  Folketingets  Boligudvalgs  brev  af  21.  november 2005   følger   herme d   –    i   5   eksemplarer   –    socialministerens   svar   på spørgsmål nr.   12 (BOU Alm. del). Spørgsmål nr.   12: ” Ministeren bedes kommentere  henvendelsen af 9. november 2005 fra Eric Støttrup  Thomsen  vedrørende  konkret  sag  om  huslejenævn  og  ejerlejligh e- der, jf. alm. del - bilag 21. ” Svar: Af Eric Støttrup Thomsens henvendelse fremgår det, at huslejenævnene efter hans  opfattelse  i  sager  om  lejefastsættelse  i  forbindelse  med  udlejning  af ejerlejligheder  sætter  huslejen  urealistisk  lavt,  således  at  kommunernes  u   d- gifter til boligstøtte holdes tilsvarende nede. Jeg  går ud fra, Eric  Støttrup  Thomsens  henvendelse vedrører tilfælde, hvor der er tale om, at en ejer af en enkelt ejerlejlighed i en reguleret kommune udlejer  denne.  I  sådanne  tilfælde  sker  lejefastsættelse n  efter  boligregule- ringslovens kapitel om småejendom me. Lejen  i  de  såkaldte  småejendomme  skal  fas  tsættes  efter  princippet  om  det lejedes værdi. Det vil sige, at lejen ikke må overstige den leje, der er almi   n- deligt gældende i kvarteret for tilsvarende lejl  igheder med hensyn til  belig- genhed,  art,  størrelse,  kvalitet,  udstyr  og  ve dligeholdelsestilstand.  Der  skal sammenlignes med boliger, hvor lejen er fastsat efter boligreguleringslovens regler om omkostningsbestemt leje. Ifølge reglerne om omkostningsbestemt leje fastsættes huslejen således, at udlej   eren må opkræve så meget i betaling fra lejerne, som kræves for at dække vedkommendes driftsudgifter i tilkny t- ning til ejendommen samt et afkast, hvis størrelse er nærmere fastsat i boli   g- reguleringsloven. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] MKI/ J.nr. 81-407

2 Der er således  ingen garanti for, at man som udlejer kan få dækket sin   e egne udgifter i tilknytning til boligen, herunder udgifter til lejlighedens anskaffel- se. Det er derfor vigtigt, at man som udlejer inden indgå else af en aftale om udlejning af en bolig, sætter   sig grundigt ind i de regler, som gælder, og som fastsætter en øvre grænse for  den leje,  der lovligt kan  opkræ  ves. Dette kan eventuelt ske ved hjælp af juridisk rå   dgivning. Jeg kan oplyse, at regeringen ikke har planer om at ændre lejefastsættelse s- reglerne. Hvis man som part i en huslejenævnssag er af den opfattelse, at afgørelsen er truffet på uretmæssigt grundlag, kan huslejenævnets afgørelse indbri nges for domstolene, Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis man mener, at huslejenæ v- net ulovligt har inddraget et hensyn til lave boligstøtte udgifter for kommu- nen i afgørelse n. Afslutningsvis skal det bemærkes, at   huslejenævnene er organer, der i d  eres afgørelsesvirksomhed  er  uafhængige  i  forhold  til  den  eller  de  komm   uner, som det enkelte nævns kompetenceomr  åde vedrører, og nævn ene er således ikke en del af den kommunale forvaltning. Eva Kjer Hansen /Charlotte Kruse Lange