Folketingets Boligudvalg Dato: 3. november 2005 Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 5. oktober 2005 følger hermed  –  i 5 eksemplarer –  socialministerens svar på spørgsmål nr. 1 (BOU Alm. del). Spørgsmål nr.   1: ” Ministeren  bedes  kommentere  henvendelsen  af  4.  oktober  2005  fra  Helge Mellquist  vedrørende  beregning  af  huslejestørrelse  i  ejendomme  blandet med beboelse og erhverv, jf. alm. del - bilag 6. ” Svar: Af  henvendelsen  fra  Helge  Mellquist  fremgår,  at  han  ikke  er  tilfreds  med grundlaget  for  beregning  af  den  omkostningsbestemte  leje  i  den  ejendom, hvor han bor. Ejendommen indeholder både  lejeboliger og arealer, der ikke udlejes til beboelse – . Jeg tager ikke stilling  til  konkrete tvister, men må henvise Helge Mellquist til at indbringe tvisten for huslejenævnet med mulighed for anke til domst  o- lene. Om lejelovgivningen kan jeg imidlertid generelt og vejledende oplyse, at der i  boligreguleringslovens  §  11  er  nærmere  re  tningslinier  for  fastsættelse  af omkostningsbestemt  leje  i  ejendomme,  der  både  omfatter  bolig er  og  andre arealer (blandede ejendomme). Andre arealer er arealer, der benyttes af udle- jeren selv, eller som er udlejet uden at være omfattet af regler  ne om omkost- ningsbestemt leje, fx erhvervslejemål , herunder garager. Omkostningsbestemt  lejefastsættelse    i  blandede  ejendomme  sker  på  ba g- grund af et såkaldt enheds budget. Det er derfor udgangspunktet, at huslejen beregnes  på  baggrund  af   samtlige  budgetudgifter  for  ejendommen,  uanset om enkelte udgiftsposter har større  tilknytning til bestemte dele af ejendom- men. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] MKI/ J.nr. 81-391

2 Denne fremgangsmåde har også støtte i retspraksis, for   di en sondring imel- lem driftsudgifter eller dele heraf for forskellige dele af en ejendom vil føre til  helt  uoverskuelige  resultater,  som  ikke  vil  harmonere  med  hensynet  bag omkostningsbestemt leje. I blandede ejendomme fordeles de samlede budgetudgifter mellem bolig- og erhvervsdelen  efter  deres  areal.  Som  Helge  Mellquist  også  er  inde  på  i  sit brev,  foreskrev  lovgivningen  tidligere  (før  1995),  at  fordelingen   mellem bolig- og erhvervsdelen  skete på baggrund  af den indbyrdes lejeværdi.   Med ændringen   ønskede  man især   at tilstræbe en udligning af forskellen imellem lejeniveauerne for beboelseslejemål i blandede ejendomme og i rene beboe l- sesejendomme, hvor niveauet ofte var lavest i de blandede ejendomme. I tilknytning til spørgsmålet om, hvordan en parkerings  kælder skal behan  d- les i relation til sondringen mellem erhvervs- og boligarealer, har Højesteret truffet  afgørelse   jf.  UfR  2001.2331.  I  sagen  skulle  der  blandt  andet  tages stilling til, om en parkeringskælder  i den konkrete sag skulle medregnes til erhvervsdelen eller slet ikke medregnes. Retten fastslog, at arealet af parke- ringskælderen  ikke  skulle  medregnes  i  erhvervs  delen.  Begrundelsen  var,  at der på ejendommen var tinglyst  en deklaration, hvoraf det fremgik, at parke- ringskælderen  sk  ulle tjene  ejendommen og  dens  brugere,  og  at  udlejeren derfor ikke frit kunne råde over den.  Parkeringskælderen skulle herefter b  e- handles som et ”udenoms rum”, der hverken indgår i bolig  - eller erhvervsde- len.  Som sagen blev forelagt for Højesteret, hav de retten ikke mulighed for at tage stilling til, om driftsudgifter, som alene vedrører par keringskælderen, kan medregnes i ejendommens driftsudgifter. Jeg  har  dog  kendskab  til  huslejenævnsafgørelser,  der  er  truffet  efter  ove   n- nævnte  højesteretsdom   ,  hvor  det  tilsvarende  er  vurderet,  at  et  til  ejendom- men høre nde parkeringsareal ikke skal indgå i det  areal, som driftsudgifterne skal fordeles på. Af disse afgørelser følger, at     der kan ske fradrag for udgif- ter, som konkret kan henføres  alene til parkeringsarealet. Eva Kjer Hansen /Charlotte Kruse Lange