Dato:         28. marts 2006

                                                                                        J.nr.:                 5305-8

                                                                                        Sagsbeh.:        CN

                                                                                                                

                                                                                                                

                                                                                                                

 

 

 

Notat

 

 

 

Notat om statsministerens besvarelse den 15. marts 2006 af samrådsspørgsmål I stillet af Arbejdsmarkedsudvalget

 

Statsministeren var blevet stillet følgende spørgsmål af Arbejdsmarkedsudvalget:

 

Statsministeren åbnede på sit pressemøde den 13. december 2005 op for muligheden for at undtage specielle grupper, specielt de psykisk syge fra kontanthjælpsloftet. Vil statsministeren oplyse hvordan regeringen agter at fritage psykisk syge på kontanthjælp fra kontanthjælpsloftet i lyset af, at beskæftigelsesministeren under 1. behandling af beslutningsforslag B 7 den 15. december 2005 afviste, at der vil ske lettelser eller ændringer i kontanthjælpsloftet?

 

Statsministeren besvarede samrådsspørgsmålet efter følgende overordnede retningslinier:

 

Statsministeren indledte med at citere de konkrete udtalelser om kontanthjælpsloftet på det pågældende pressemøde.

 

”Vi har haft en drøftelse af det i regeringen i dag, og det står fuldstændig fast, at regeringen og regeringspartierne holder fast i kontanthjælpsloftet. Det bliver der ikke ændret i.

 

Men det er selvfølgelig også klart, at hvis der er helt specielle grup-per, som kommer i klemme på én eller anden måde, så må man selv-følgelig se på, jamen er der noget i de eksisterende systemer, der ikke fanger det op. Men det er udenfor kontanthjælpssystemet, fordi det, der er peget på her, det der er peget på nu er psykisk syge. Og det er noget, man løser andre steder. (…) Det er altså ikke noget, man hverken kan eller skal løse ved at ændre kontanthjælpsloftet.”

 

Statsministeren fastslog herefter, at det må stå for egen regning, hvis udtalelserne citeres eller udlægges anderledes. Udtalelserne er i fuld overensstemmelse med den linie, som regeringen hele tiden har ført.

 

Statsministeren oplyste, at baggrunden for, at regeringen indførte kontanthjælpsloftet, var et ønske om at øge kontanthjælpsmodtagernes tilskyndelse til at arbejde. Det havde nemlig vist sig, at mange modtagere simpelthen ikke ville få en økonomisk gevinst ud af at arbejde.

 

I debatten om kontanthjælpsloftet har det været hævdet, at visse grupper på kontanthjælp – for eksempel psykisk syge – ikke kan arbejde. Statsministerens svarede hertil er, at hvis man er permanent syg og ikke kan arbejde, skal man ikke have hjælp i kontanthjælpssystemet, men derimod have førtidspension. For alle andre – også dem med problemer ud over ledighed – skal der etableres målrettede tilbud, som kan give de pågældende bedre muligheder for at komme i beskæftigelse.

 

Statsministeren konstaterede, at udtalelserne fra pressemødet nogle steder var blevet udlagt således, at visse grupper skal fritages fra kontanthjælpsloftet. Men dette har ikke dækning i udtalelserne. Kontanthjælpsloftet står fast, og er der specielle problemer, så skal disse løses andre steder end i kontanthjælpssystemet.

 

Statsministeren anførte, at det er det, som regeringen har gjort, idet beskæftigelsesministeren og socialministeren nu har fremlagt forslag om en række målrettede initiativer, som skal hjælpe sindslidende tættere på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Med forslagene anerkendes det, at der ikke findes nogen lette løsninger, men at man er nødt til at arbejde på flere fronter samtidig. Derfor foreslås dels initiativer, der retter sig direkte mod de udsatte personer, dels initiativer, der retter sig mod virksomhederne, og endelig initiativer, der retter sig mod den offentlige indsats.

 

Blandt de initiativer, som retter sig mod den enkelte, nævnte statsministeren et forslag om, at sindslidende og personer med psykisk handicap kan få en personlig assistent på arbejdet, som kan hjælpe dem med for eksempel at strukturere arbejdet eller få den sociale kontakt til kollegerne til at fungere.

 

Blandt de initiativer, som retter sig mod virksomhederne, nævnte statsministeren et forslag om et undervisningsforløb til kolleger til sindslidende, så de bedre kan forstå og håndtere de forskellige situationer, der kan opstå.

 

Blandt de initiativer, som retter sig mod den offentlige indsats, er for eksempel et forslag om, at de kommunale sagsbehandlere skal vejledes og opkvalificeres, så de bedre kan tilbyde sindslidende den helt rigtige hjælp.

 

Statsministeren fremførte, at et fællestræk for initiativerne er, at de giver socialt udsatte mennesker en aktiv hjælp til at komme videre. Dette er der efter regeringens opfattelse perspektiv i, modsat blot at ændre i størrelsen på forsørgelsessatserne, så det ikke kan betale sig at arbejde.

 

I den efterfølgende diskussion blev statsministeren bedt om at oversende en afskrift af statsministerens udtalelser om kontanthjælpsloftet på pressemødet den 13. december samt et beregningseksempel, som statsministeren omtalte i samrådet.

 

Det efterspurgte materiale vedlægges.