Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 95 af 6. marts 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (Alm. del).

Text Box: Marts 2006

Vores sag
404-0006/
06-703-201


Spørgsmål nr. 95:

”Hvad mener ministeren er en rimelig sagsbehandlingstid af arbejdsskader, set ud fra en betragtning om, at den tilskadekomne er afhængig af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, for at få udbetalt kompensation”.

 

 

 

Svar:

Der skal ikke være tvivl om, at en kort sagsbehandlingstid i arbejdsskadesager er et mål i sig selv, idet dette medvirker til at den arbejdsskadede kan komme videre med sit liv. Derfor var sagsbehandlingstiden et centralt element i regeringens arbejdsskadereform.  

 

Hvad der er rimelig sagsbehandlingstid kan ikke besvares generelt. Nogle skadesager er ligetil og kan afgøres hurtigt. Andre og mere komplicerede skadesager kræver længere sagsbehandling for at afklare skadens følger og dermed erstatningen. Tilskadekomne skal være garanteret, at alle relevante oplysninger bliver inddraget i sagen. En afkortning af sagsbehandlingstiden må ikke ske på bekostning af retssikkerheden.