Arbejdsmarkedsudvalget 2005-06
AMU Alm.del
Offentligt
Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 92 af1. marts 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (Alm.del – bilag 161).
Spørgsmål nr. 92:
Marts 2006
Ministeren bedes kommentere materiale fra Landsforeningen af Fleks- ogSkånejobbere udleveret under deres foretræde for udvalget den 1. marts 2006vedrørende justering af fleksjobordningen, jf. alm. del - bilag 161.Svar:
Vores sag06-022-70/104-000706-159-0034
Materialet indeholder en række kommentarer til den aftale, regeringen harindgået med aftalepartierne bag førtidspensionsreformen om justering affleksjobordningen. Endvidere har Landsforeningen af Fleks-og Skånejobbere(LAFS) fremsat ønsker til spørgsmål, der foreslås inddraget i det videre ar-bejde.Indledningsvis bemærkes, at jeg har noteret mig, at de punkter i aftalen, dervedrører ret til mentor, ret og pligt til individuelt kontaktforløb og ret tilfleksjobbevis imødekommer Landsforeningens ønsker.Ad aftalens pkt. 2. Visitationen i kommunen skal være bedre
Ad a.LAFS ser det som et problem, at personer, der har mulighed for at bli-ve arbejdsfastholdt, skal i virksomhedspraktik på en anden virksomhed, meddet resultat, at de mister tilknytningen til hidtidig arbejdsplads og dermedmuligheden for arbejdsfastholdelse. LAFS mener, at der bør foretages enkonkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, således at personer, der har mulig-hed for at blive arbejdsfastholdt, ikke visiteres til ledighedsydelse.Hovedformålet med aftalen er at sikre, at fleksjobordningen bruges i over-ensstemmelse med sit formål. Det betyder, at personer, der har mulighed forat få et arbejde på normale vilkår, ikke skal visiteres til fleksjob, og at depersoner, der visiteres, har en væsentlig og varig nedsat arbejdsevne.I forbindelse med førtidspensionsreformen blev det præciseret, at det skalkonstateres, at arbejdsevnen er varigt nedsat, før der kan visiteres til fleksjob.Muligheden for revalidering, arbejdsprøvning, eventuelt forsøg på omplace-ring m.v. til ustøttet beskæftigelse skal derfor være afprøvet. Det skal herun-der være godtgjort, at muligheden for ansættelse efter de sociale kapitler harværet undersøgt. Undtaget herfra er alene tilfælde, hvor det er åbenbart for-målsløst at gennemføre arbejdsprøvning m.v. forud for visitationen til fleks-job.
Der skal således fokuseres på personens muligheder for aktuelt eller i frem-tiden at blive i stand til at udføre beskæftigelse på normale vilkår. Det afgø-rende er, hvad personen kan eller kan bringes i stand til at klare i forhold tilenhver form for arbejde. Der skal derfor ses bredt på nuværende og fremtidi-ge beskæftigelsesmuligheder og ikke alene på eventuelle tidligere erhverv el-ler på personens ønsker til et bestemt erhverv.En praksisundersøgelse i Ankestyrelsen om fleksjob har vist, at i næstenhalvdelen af de undersøgte sager har kommunerne tilkendt fleksjob på etutilstrækkeligt grundlag. Undersøgelsen viser, at der særligt er problemer ibehandlingen af sager, hvor personer tildeles fleksjob i hidtidig stilling.Der har derfor vist sig et behov for at sikre et bedre dokumentationsgrundlagi afgørelserne.Med den indgåede forligsaftale på fleksjobområdet skærpes den enkeltekommunes fokus på, at der skal være dokumentation for kommunens afgø-relser i fleksjobsagerne. Den kommunale revision foretager kontrol med do-kumentationsgrundlaget, og hvis det ikke foreligger, sanktioneres den på-gældende kommune.Det er i øvrigt vigtigt at påpege, at det ikke er et krav, at arbejdsprøvningenskal foregå i en anden virksomhed. Det afgørende er, at der er tilvejebragtdet nødvendige grundlag for afgørelsen. Det kan fx også ske ved at arbejds-prøve personen i andre arbejdsopgaver i den hidtidige virksomhed.Ad b.LAFS mener, at dokumentationskravene til kommunen kan betyde, atpersoner, der har været på ledighedsydelse i 12 måneder, bliver presset uri-meligt hårdt i relation til virksomhedspraktik, kurser etc. uden hensyntagentil den begrænsede arbejdsevne. LAFS er endvidere bekymret for at det bety-der et stop for ledighedsydelsen, hvis kommunen mister refusionen.Baggrunden for at skærpe kravene til kommunernes dokumentation er ogsåat sikre, at kommunerne i forbindelse med revurderingen begrunder hvorforen specifik iværksættelse af tilbud for den enkelte, er det rigtige at gøre i denpågældende situation.De skærpede krav i aftalen retter sig således mod kommunen, der i tilfældeaf manglende dokumentation ikke vil kunne få refusion for udgifterne til fxledighedsydelse. Det betyder således ikke, at ledighedsydelsen bliver stop-pet.Ad aftalens pkt. 3. Ledigheden for fleksjobvisiterede skal ned
Ad b.LAFS mener at det er et problem, at personer på ledighedsydelse, derbliver sygemeldt, fortsætter på ledighedsydelse. De burde i stedet modtagesygedagpenge og opfølgning efter reglerne inden for sygedagpenge. LAFSanfører endvidere, at sygeperioder for ledighedsydelsesmodtagere bør tællesom ”døde perioder”Jeg er uenig i, at det er et problem, at sygemeldte på ledighedsydelse fortsæt-ter på ledighedsydelse. Det afgørende må være, at de sygemeldte har et for-sørgelsesgrundlag, og at kommunen i øvrigt følger op på den sygemeldtes si-
2/2
tuation. Jeg kan oplyse, at formålet med at fremrykke tidspunktet for kom-munens opfølgning er at få bragt ledigheden for de fleksjobvisiterede ned.Ved revurderingen skal der tages stilling til, om den pågældende fortsat stårtil rådighed for et fleksjob, eller om der skal påbegyndes en social pensions-sag.Der er således tale om et initiativ, der skal hjælpe ledighedsydelsesmodtage-ren med at komme videre. Det er min opfattelse, at det ikke vil være til gavnfor den ledige at udskyde perioden, inden der skal foretages en revurderingmed eventuelle sygeperioder.Ad d.LAFS foreslår, at retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse udmøntes så-ledes, at retten omregnes til timer, som anvendes efter ønske og afpasset denenkeltes arbejdsevne samt uden tab af tilskud/taxametertilskud i forhold tilheldagskursisterne.Det er min opfattelse, at retten til selvvalgt uddannelse bør følge de regler,der i øvrigt gælder for disse uddannelser.Ad e.LAFS påpeger, at udeblivelse som følge af sygdom eller andre socialeforhold ikke bør sanktioneres så hårdt, som der lægges op til.Det er intentionen, at de sanktionsregler, der skal udmønte aftalen på detteområde, kun skal omfatte de situationer, hvor der ikke foreligger en gyldiggrund til udeblivelsen. I det omfang sygdom eller sociale forhold er en gyl-dig grund til at udeblive, vil det ikke medføre sanktioner.Ad f.LAFS påpeger, at landsforeningen ofte kontaktes af personer, som visi-teres til et fleksjob, som de ikke kan bestride, men som de er tvunget til at ta-ge imod, da de ellers mister retten til ledighedsydelse.Som nævnt vil aftalen bidrage til, at grundlaget og dokumentationen forkommunernes visitation til fleksjob bliver bedre. Jeg forventer, at det vilmedvirke til at forbedre kvaliteten af visitationen i sager om fleksjob.Der kan naturligvis være tilfælde, hvor borgeren finder, at tilbuddet ikke errimeligt, men i disse tilfælde kan personen indbringe kommunens afgørelsefor det sociale nævn.Ad g.LAFS peger på, at aftalen om kommunens tab af refusion kan medføre,at kommunen lægger et stort pres på den visiterede for at få vedkommende ifleksjob. LAFS ønsker endvidere oplyst, hvilket forsørgelsesgrundlag den vi-siterede har, hvis ledighedsydelsen falder bort.Forligskredsen har ønsket at fremme en udvikling, der giver kommunen inci-tament til at finde fleksjob. Det er vigtigt, at de fleksjobvisiterede ikke kom-mer længere væk fra arbejdsmarkedet, mens de venter på et fleksjob. Initia-tivet om tab af refusion skal derfor øge kommunens incitament til at findefleksjob til de ledige. Sammen med de øvrige initiativer, som fx udannelses-og mentorordning, skal det støtte de visiteredes muligheder for at komme ijob.
3/3
Såfremt en person mister retten til ledighedsydelse, fx fordi vedkommendeikke længere er berettiget til fleksjob, skal kommunen vurdere, om der fxskal ydes kontanthjælp eller påbegyndes sag om social pension.Ad h.LAFS er bekymret over betydningen af SM-afgørelsen A-42-05, hvoren ansat i fleksjob opsiger sit job for at flytte til et andet amt og derefter bli-ver nægtet ledighedsydelse på grund af selvforskyldt ledighed.Det er rigtigt, at der skal ske en fornyet visitation til fleksjob, når en fleks-jobvisiteret er nødt til at sige sit fleksjob op på grund af flytning til en nykommune.Det er imidlertid sådan, at hvis den fleksjobvisiterede i god tid inden flytningtager kontakt til tilflytningskommunen, behøver det ikke at betyde ændringeri retten til ledighedsydelse. Omvendt vil manglende kontakt til kommuneneller mangelfulde oplysninger kunne betyde, at retten til ledighedsydelse mi-stes.Det er med forliget aftalt, at det skal understreges over for kommunerne, atde aktivt skal medvirke til en smidig overdragelse i sager, hvor en fleksjob-visiteret eller modtager af ledighedsydelse flytter fra en kommune til en an-den.En opsigelse af et fleksjob i forbindelse med en flytning kan i øvrigt ikke au-tomatisk sidestilles med selvforskyldt ledighed. Det er kommunen, der skalvurdere, om opsigelsen på grund af flytning kan betragtes som selvforskyldt.LAFS peger på, at sanktionen for personer i ordinær ansættelse, der opsigeret job i forbindelse med flytning, kun er 3 ugers karantæne.Det er korrekt, at der ikke er ens regler på området.Jeg vil gentage, at en opsigelse af et fleksjob i forbindelse med flytning ikkeautomatisk sidestilles med selvforskyldt ledighed. Samtidig skal det igenfremhæves, at det med forliget er aftalt, at det skal understreges over forkommunerne, at de aktivt skal medvirke til en smidig overdragelse af sager iforbindelse med flytning.
4/4