Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

 

 

 

 

Dato: 16. marts 2006

 

 

 

 

 

Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg har i skrivelse af 10. februar 2006 (alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 81:

 

Spørgsmål nr. 81:

” Ministeren bedes redegøre for, hvilke tiltag man har taget initiativ til over for ledere i staten, så de dels er klar over muligheden for at nybagte fædre kan tage 10 ugers forældreorlov med løn, og dels gør en aktiv indsats for at flest mulige opfordres til anvende muligheden.”

 

Svar:

Jeg har bedt Personalestyrelsen, der varetager statens overordnede arbejdsgiveropgaver, om et bidrag til besvarelsen.

 

Personalestyrelsen har bidraget med følgende:

 

”Det kan oplyses, at Personalestyrelsen som supplement til den generelle information om barselsregler (jf. spørgsmål nr. 80), i oktober 2005 udsendte pjecen ”Brug mulighederne i staten, Et moderne arbejdsliv kræver fleksible personalepolitiske løsninger”. Pjecen er rettet mod personalechefer og ansatte med personaleansvar og redegør for mulighederne for at skabe sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv og fremhæver herunder ligestillingsstillingsaspektet i statens barselsaftale.”

 

 

 

Jeg kan henholde mig hertil, idet jeg i øvrigt kan henvise til besvarelsen af spørgsmål 83.

 

 

 

 

 

Lars Barfoed

/Kirsten á Rogvi