Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

 

 

 

 

Dato: 16. marts 2006

 

 

 

 

 

Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg har i skrivelse af 10. februar 2006 (alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 80:

 

Spørgsmål nr. 80:

” Ministeren bedes redegøre for, hvilke tiltag man har taget initiativ til overfor nybagte fædre i staten for at gøre dem opmærksom på deres mulighed for at holde 10 ugers forældreorlov med løn jf. Barselaftalen af 15. september 2005 (omdelt på alm. del-bilag 145).”

 

Svar:

Jeg har bedt Personalestyrelsen, der varetager statens overordnede arbejdsgiveropgaver, om et bidrag til besvarelsen.

 

Personalestyrelsen har bidraget med følgende:

 

”I den statslige personale- og ledelsespolitik lægges vægt på, at de statslige institutioner i videst mulig omfang skal imødekomme de forskellige behov, som medarbejdere og ledere stiller til en attraktiv arbejdsplads, herunder eksempelvis hensynet til nybagte fædres mulighed for at benytte sig af barselsorlov med løn.

 

Personalestyrelsen har generelt informeret ledelse og medarbejdere i staten om barselsaftalen af 15. september 2005. Dette er sket via nyhedsbreve, Personale-styrelsens hjemmeside og Personalestyrelsens personaleadministrative vejledning. Endvidere blev der afholdt informationsmøder om resultaterne af overenskomst-forhandlingerne umiddelbart efter deres afslutningen, samt specifikt informeret om ændringerne i barselsaftalen ved en række temamøder på Sjælland og i Jylland i december 2005. Temamøderne var rettet mod såvel personalechefer som med-arbejdere.

 

Endelig står Personalestyrelsen umiddelbart over for at udsende en revideret barselsvejledning til de statslige institutioner i fællesskab med Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU).”

 

Jeg kan henholde mig hertil. Jeg henviser i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 83.

 

 

 

 

 

Lars Barfoed

/Kirsten á Rogvi