BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 12. oktober 2005 KU-center, PS, AMS, ADIR, AT og KE. Sag nr. 303-0011 Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. Del –  Samrådsspørgsmål    M Offentligt Talepunkter til åbent  samråd i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 12. oktober 2005 Indkaldt er alene beskæftigelsesministeren Spørgsmålets ordlyd  : Ministeren bedes redegøre for, hvad regeringen vil gøre for at nedbringe antallet af mennesker på ove rførselsindkomst, som i 2004 rundede 900.000. Ministeren bedes herunder redegøre for: - hvad regeringen vil gøre for at forbedre arbejd smiljøet, så færre nedslides, bliver syge og må gå på førtid spension. - hvad regeringen vil gøre for at flere ældre får m ulighed for at blive helt eller delvis på arbejdsma rkedet. - hvad regeringen vil gøre for at forbedre uddannelsesmuligh e- derne for såvel arbejdsløse som folk i arbejde. I forlængelse af dette bedes ministeren forklare, hvordan han kan fremhæve kontanthjælpsloftet som et redskab til at få flere i beskæftigelse, når en SFI under   søgelse har vist, at dette ikke er tilfældet.

Side 2 Talepunkter: Det går godt i Danmark. Beskæftige   lsen stiger. Ledigheden falder. Den offentlige gæld er bragt ned. Der er et solidt overskud på betalingsbala ncen. Kort sagt vores økonomi er i verdensklasse. Det burde være svært at være utilfreds for tiden. Men selv om det det går godt, er der  alligevel 900.000 mennesker, som er på offentlige overførselsindkomster. Det er 40.000 flere end da regeringen kom til. Det er natur- ligvis ikke godt nok. En væsentlig   grund til at antallet af offentligt forsørgede er steget er imidlertid, at ledigheden steg fra 2002 til 2004, på grund af dårlige konjunkt urer. Den udvikling har vi nu vendt. Faktisk står vi i dag i en situation, hvor  bruttoledig- heden bare skal falde med 3.000 personer, før vi nærmer os den laveste ledighed i 30 år. Det er jo helt fantastisk som beskæftigelsesminister at være vidne til. Det er også  velkendt, at efterlønsordningen er en af de or d- ninger, som holder flest mennesker væk fra arbejdsmark  e- det. Cirka hver femte dansker, der er på overførsel, modt  a- ger efterløn. Og efterlønnen er da også en af de ordninger,

Side 3 der har været med til, at flere er kommet på offentlig forsø r- gelse siden regeringen kom til. Det skal jeg være den   første til at beklage . Det er ikke et mål for en beskæftigelsesminister, at så mange er uden for a   r- bejdsmarkedet. I den forbindelse synes jeg jo, at det er inte- ressant, at både SF  og Enhedslisten har erklæret, at de i hvert fald ikke har tænkt sig at gøre noget som helst for at folk skal droppe efterlønnen og blive længere på arbejd s- markedet. Med hensyn til den lave ledighed, kan vi konstatere, at me- daljen også  har en bagside. Oftere og oftere hører vi  om, at der er virksomheder, der mangler arbejdskraft. Det er jeg bestemt ikke stolt af, når vi samtidig har langt over 100.000 på kontanthjælp.    For mig er det afgørende , at det kan betale sig at arbejde. Derfor vil jeg også fortsætte med at gøre det mere attraktivt at arbejde frem for at modtage offentlige ydelser. Da regeringen kom til, var vores overførselssystemer in d- rettet sådan, at  mere end 36.000 mennesker tabte penge på at stå op og gå på arbejde.    Dette tal er nu bragt ned til 24.000. Det er jeg glad for, men det er stadig 24.000 for meget.

Side 4 I Danmark har man ret til kontanthjælp   eller dagpenge, hvis man mister sit arbejde. Og for at få  kontanthjælp eller dagpenge har man pligt til at stå til rå  dighed. Og derfor skal vi være meget strikse med at sikre, at de ledige står til rådighed for de job, der er. Derfor bekymrer det mig, at jeg fra flere sider hø rer, at virksomhederne i stigende grad har problemer med at re- kruttere ufaglærte ledige. Alene i april 2005 var der 3.300 ufaglær  te stillinger, som ikke blev besat. Derfor bekymrer det mig, at jeg kan læse hist  orier om, at rengøringsbranchen har problemer med at rekruttere a r- bejdskraft. Og når de endelig får en ledig fra AF, er de ofte umotiverede og uinteresserede i at gøre rent. Det synes jeg er en utrolig forkælet holdning. Derfor bekymrer det mig, at syv ud af ti ledige kontant- hjælpsmodtagere   ikke vil bruge mere end sammenlagt en time om dagen på transport til og fra arbejde.  Det er helt uacceptabelt, når reglerne siger, at man skal være villig til at bruge tre timer. Jeg bruger selv en time hver vej på transport, og mange bruger meget mere. Vil man have dagpenge eller kontanthjælp i Danmark, så må man tage de job, der byder sig  –  også  hvis det er på den

Side 5 anden side af kommunegrænsen.   Også hvis det er reng ø- ringsjob. Ellers smæ  kker vi kassen i. Derfor er vi nødt til at  se rådighedsreglerne efter i sømm  e- ne. Det er nu, hvor dørene på virksomhederne står på vid gab, at vi skal sikre, at de ledige også søger de job, der er. Derfor bør vi se  på a -kassernes tilsyn med de ledige. Det har også alt for længe været omkostningsfrit, at blæse på en aftale hos AF eller en anden aktør. Derfor   skal det fremover have en konsekvens, hvis man uden grund bliver væk fra en jobsamtale hos AF eller en anden aktør. På det seneste har v i også  set, at der er opstået flaskehal s- problemer - især gal  t i bygge- og anlægssekto  ren, men også i fremstillings- og servicesektoren breder flaskehalsene sig. Ifølge en endnu ikke offentliggjort rapport har  alene virk- somhederne i byggeriet forgæves forsøgt at besæ tte ca. 3.900 stillinger. Derfor er det helt a ltafgørende, at vi får støvsuget l   e- dighedskøen  for ledige, der kan tage fat. Det er helt uac- ceptabelt, at der går ledig bygge - og anlægsarbejdere rundt i en situation med mangel på ledige  i branchen. Derfor har

Side 6 vi iværksat en ka  mpagne i byggeriet, der sigter mod hurtigt at henvise flere ledige til job i virksomheder, der mangler folk. Det er jo NU konjunkturerne er gunstige. Det er NU virk- somhederne mangler arbejdskraft. Det er NU vi har en hi- storisk mulighed for at få alle l edige i job. Hvis ikke vi får alle ledige ud på arbejdsmarkedet NU,  risikerer vi at kom- me til at stå med en gruppe, som aldrig kommer i arbejde . Det kan vi som velfærd  ssamfund ikke være bekendt. Her tænker jeg   ikke mindst på den meget  store gruppe flygtninge og indvandrere, der i dag er helt uden for ar- bejdsmarkedet. Her står vi  som regering og som samfund over for den måske største opgave de ko  mmende år. Regeringen tror på, at integration sker gennem arbejde. I dag står næsten otte ud af ti danskere op om morg   enen for at tage på ar bejde. Desværre er det kun halvdelen af u  d- læn  dingene, der skal op på arbejde. Over 100.000 udlæ   n- dinge har ikke noget arbejde at stå op til. Der er imidlertid ikke nogen naturlov, der siger, at det kun er hver anden indvandrer, der kan deltage på arbejdsma r- kedet. I Tyskland er fx tre ud af fire indvandrere aktive på arbejdsmarkedet.

Side 7 Alt for mange indvandrere bliver frataget initiativ og virke- lyst på offentlig forsørgelse. Det er til skade for indva  n- drerne, for integrationen og for samfundet. Hvis vi skal ha- ve succes med at få flygtninge og in dvandrere i arbejde, er vi nødt til at tage et opgør me  d forsørgermentaliteten, hvor flygtninge og indvandrere bliver omklamret af de sociale systemer, gjort til klienter og berøvet e thvert initiativ og troen på, at  det nytter at gøre en indsats. I mandags kunne jeg i Politiken læse, at næsten halvdelen af sagsbehandlerne i kommunerne typisk ikke trækker i n  y- ankomne flygtninge og indvandreres kontanthjælp, selv om de ikke tager imod de job, de bliver tilbudt.  Det er en kæmpe misforståelse. Og sagsbehandlerne gør i misforst å et godhed disse mennesker en bjørnetjeneste ved at lade dem gå passivt rundt. Vi ved også , at der er stor forskel på aktivering sindsatsen i kommunerne. Og vi ved, at det er de svageste kontant- hjælp  smodtagere –  dem med problemerne –  der må vente længst på at få et aktivt tilbud . Og det til trods for at aktive- ring virker for alle –   også for de kontanthjælpsmodtagere med problemer.

Side 8 Det skal vi have ændret på. For mange indvandrere er akti- vering den mest effektive vej til integration på arbejdsma r- kedet. I integrationspakken ”En ny chance til alle” har vi afsat 580 mio. kr. til, at kommunerne kan vende sagsbunkerne. Alle, der modtager kontant- eller starthjælp  , får deres sag gennemgået , hvis de ikke har modtaget et aktivt tilbud om løntilskudsjob, uddannelse eller  revalidering inden for det seneste år. Det er vigtigt, at indsatsen bliver jobrettet. Derfor samar- bejder vi med kommuner og arbejdsmarkedets parter om, at tilrettelægge indsatsen   bedst muligt. Fremover vil vi også sikre, at  kontanthjælpsmo  dtagere over 30 år , der har problemer ud over ledighed, få r gentagen ak- tivering. Det er vigtigt, at vi i den nuværende   økonomisk og beskæ   f- tigelsesmæssig  t gunstige situation får fat i de svageste grupper. Det er også  grunden til, at vi oprindeligt indført e starthjæl  pen og loftet over kontanthjælpen. Og lad mig give et eksempel fra min egen verden, der be- kræfter mig i, at vi er på rette vej. En af m   ine medarbejdere

Side 9 blev for nylig ringet op af en frustreret mand med indvan- drerbaggrund.  Hans  familie  var  blevet  ramt  af  loftet  over kontanthjælpen. Men frustrationerne g  jaldt ikke vores reg- ler.  Det  var  kommunen  han  var  vred  på,  fordi  den  ikke havde informeret ham om, at han ved få timers arbejde om ugen kan komme fri af loftet og tilmed tjene lidt ekstra. For som han sagde: en avisrute kan jeg altid finde. Og det er jo lige netop det, der er ideen med vores politik. Alle kan klare en avisrute. Alle kan klare et rengøringsjob nogle få timer om ugen. Vi ved, at s elv en lille tilknytning til   arbejdsmarkedet   er   vigtig   for   integrationen   –    ikke mindst for børn ene. Vores nye analyser viser, at der er en stor trafik ind og ud af den gruppe mennesker, der er ramt af loftet. Vi kan des- værre endnu ikke sige  med fasthed,    hvor  mange der kom- mer i job,  men næsten halvdelen af de kontanthjælpsmo d- tagere, der var berørt af loftet i 2004, var ikke berørt af lo  f- tet året efter. Regeringen har også  fokus på uddannelsesniveauet i Danmark Vi er også nødt til at gøre n   oget for, at flere unge med ind- vandrerbaggrund får en uddannelse.

Side 10 Tal fra integrationsministeriet viser, at en langt mindre an- del af unge indvandrere er i gang med en ungdomsuddan- nelse end danske unge. Unge indvandrere har i det hele taget en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet end danske unge. I 2004 var 74 pct. af de unge danskere i alderen 20-24 år i beskæftigelse, mens kun 62 pct. af efterkommere fra ikke-vestlige lande i sam- me aldersgruppe var i beskæftigelse. Det skal vi have gjort noget ved. Ingen er tjent med at be- gynde voksenlivet på kontan thjælp. I vores nye integrationsaftale ”En ny chance for alle”   tager vi fat om problemet. Aftalen betyder, at alle unge kontant- og starthjælps  modta- gere, der ikke har en uddannelse, nu får  pligt til at tage en uddannelse. Hvis den unge ikke påbegynder  en uddannelse eller springer fra uddannelsen i utide uden en rimelig grund, trækker vi i   kontanthjæ  lpen. De unge skal have et relevant uddannelsestilbud, der passer til deres forudsætninger og kv  alifikationer. For de mere praktisk orienterede unge vil vi indføre en ny mesterlære,

Side 11 som vil være en ny måde at gennemføre en erhvervsudda n- nelse på. Vi sætter også turbo på at skaffe flere praktikpladser ved at belønne virksomheder og  erhvervsskoler, der skaber ekstra pladser. Og vi belønne r de kommuner, der er gode til at få nye danskere i arbejde. Samlet set er der tale om en vifte af tilbud, der skal sikre at flere unge tager en uddannelse med gode beskæftigelse  s- muligheder bag efter. Det var de unge. Hvad så med de æld   re? Regeringen er også  meget optaget af, at få flere  ældre   til at blive længe  re på ar bejdsmarkedet. Det jobfradrag vi indfø r- te i forbindelse med Forårspakken  betyder, at også ældre får en kontant gevinst ud af at arbejde længere. Samtidig kan vi konstatere, at ældres beskæftigelse er steget de sen e- ste år. Det er positivt. Og det beviser, at der er muligheder på arbejdsmarkedet, selvom man har rundet 50 år. Fritagelse for aktivering af gruppen af 58-59-årige er i dag en mulighed, men for hvem er det en fordel? Jeg ved godt det er kontroversielt, men vi bør se fordomsfrit på dette område.

Side 12 Når vi skal påvirke flere til at blive længere på arbejdsma r- kedet skal vi se på hele området   –  fra de ledige til dem der har arbejde. Og vi skal påvirke holdninger, båd  e hos de æ  l- dre selv, i virksomhederne og blandt dem der rådgiver æ   l- dre. Vi er i gang med at forberede en større holdningskampa g- ne, der skal punktere nogle af de forkerte forestillinger om ældre som ar  bejdskraft, der stadig findes rundt omkring. Vi forventer, at kampagnen løber af stablen inden for det kommende halvår. Vi er også i gang med  at undersøge , hvordan de danske virksomheders seniorpraksis egentlig ser ud. Det vil give os noget ny viden, som vi kan bruge både i forhold til hol d- ningskampagnen og til det videre arbejde. Vi vil hjælpe virksomheder med at komme i gang med en fornuftig seniorpolitik. Derfor får de et tilbud:  Vi stiller 5 timers konsulentbistand til rådighed  samt en værkstøjska   s- se, som alle kan hente på net tet. Vi går i gang 1. novemb er i år. Der er desværre også ledige, for hvem alderen gør, at de har svært ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet.    Be-

Side 13 skæftigelsesrådet har bedt alle AF   -regioner om at sætte særligt fokus på ældre ledige i 2005. Og foreløbig ser det ud som om, at de regioner, der arbejder med en særlig job  - indsats over for denne gruppe, har gode resultater. Ældre ledige bliver også et  fokusområde for AF’ s indsats i 2006. Så er der  rejst spørgsmål om   arbejdsmiljøet. Hvordan har regeringen tænkt sig at fo  rbedre det? Regeringen har faktisk allerede gjort meget for at forbedre arbejdsmiljøet på landets virksomheder. Med Arbejdsmiljøreformen  har vi fx sikret, at indsatsen bliver koncentreret om de virksomheder, der har problemer med arbejdsmiljøet. Vi har indført et helt n  yt rådgivning s- system, som betyder, at dem, der ikke har orden i arbejds- miljøet , får pligt til at bruge råd  givning. I det gamle BST- system var der kun betalingspligt, ikke brugspligt.   Derudover vil vi hvert år  besøge og screene 25.000 -30.000 virksomheder. Det er dobbelt så mange besøg som   tidlige- re. Ingen virksomheder kan længere   gå og  ”putte” sig.   Vi kommer hele vejen rundt. Til dato har vi screenet 16.000 virksomheder. I knap 1.700 tilfælde har der været rod i arbejdsmiljøet. De virksomh e-

Side 14 der ville vi med stor sandsynlighed ikke have fundet, hvis ikke vi havde indført screening. Det er da en kæmpe g   e- vinst for arbejdsmiljøet.   Lad mig –  inden jeg slutter af –  nævne nogle tal om a  n- tallet af personer på overførselsin  dkomst. I 2004 var der 900.000 modtagere af overførselsindkomst og det ekskl. folkepensionister. Det svarer til 25,4 pct. af de 18-67-årige. Det er  mange. Det skal dog sammenlignes med en meget høj erhvervsde l- tagelse i Danmark. Det forhold, at vi på den ene side har mange , der modtager overførselsindkomst , og på den anden side har mange , der bidrager gennem erhvervsdeltagelse, er med til at øge li g- heden i samfundet. Fra 2000 til 2004 er antallet af overførsels indkomstmodta- gere steget med 40.000 personer. Det skyldes i overvejende grad konjunkturudviklingen, men også  en stigning i antallet af efterlønsmodtagere , og at vores barselsregler er blevet populære. Det glæder mig, at nogen tager sig af at u dvikle fremtidens arbejdskraft.

Side 15 I takt med fremgangen i økonomien er ledigheden faldet og beskæftigelsen steget. Den seneste udvikling i antallet af overførselsmodtagere viser også klare tegn på et fald i det samlede antal personer. Jeg kan i den anledning oplyse, at der er kommet 16.000 flere beskæftigede (fuldtids  -)lønmodtagere fra 2. kvartal 2004 til 2. kvartal 2005. Så det går den rette vej. Men som jeg sagde før,  er 900.000 personer på overførsel  s- indkomst alt for mange. Det vil vi ændre på. Da regeringen kom til, var der 190.000 mennesker, der tjente mindre end en halvtredser om dagen på a t arbejde. I dag har vi dog fået det tal ned på 130.000. Jeg tror, at de fleste er enige, når jeg  siger, at det er nu, vi for alvor har chancen for at nedbringe antallet på overfø  r- selsindkomster. Vi skal udnytte opsvinget til at få flere i arbejde. Mange virksomheder mangler arbejdskraft. Det er nu, vi har en chance for at få alle ledige ud i job. Det er helt uacceptabelt, at der går ledige ufaglærte rundt samtidig med, at der er mangel på ufaglært a   rbejdskraft.

Side 16 Nu må systemet stå sin prøve m   ed hensyn til at levere ar- bejdskraft. Vi skulle gerne sikre det danske velfærdssa  m- fund –  også for vores børn og børn   ebørn.