Beskæftigelsesministerens supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 50 af 14. december 2005 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (Alm. del). Spørgsmål nr. 50: ” Ministeren bedes redegøre for antallet af arbejdsulykker i Sverige, fordelingen på de forskelli ge brancher og ulykkestyper i de seneste 10 år. ” Supplerende svar:   Den 16. januar 2006 oplyste jeg udvalget om, at Arbejdstilsynet ville kontak- te det svenske Arbejdstilsyn (Arbetsmiljöverket)  med henblik på at få opg  ø- relser over antallet af arbejdsulykker i Sverige. Der foreligger nu 6 tabeller fra det svenske Arbejdstilsyn, som jeg vedlægger  : 1.    Antal anmeldte arbejdsulykker med fravær i Sverige 1997  -2004 fordelt på bra ncher (näringsgren) og ulykkesår. 2.    Antal anmeldte arbejdsulykker med fravær i Sverige 19  97-2004 fordelt på brancher (näringsgren) og ulykkesår. Incidens pr. 10.000 erhvervsa   r- bejdende. 3.    Antal anmeldte arbejdsulykker med fravær i Sverige 1995  -2001 fordelt på h ovedsagelig hændelse (skadehændelse) og ulykkesår. 4.    Antal anmeldte arbejdsulykker med fravær i Sverige 1995  -2001 fordelt på hovedsagelig hændelse (skadehændelse) og ulykkesår. Incidens pr. 10.000 erhvervsarbejdende. 5.    Antal anmeldte arbejdsulykker med fravær i Sverige 2002  -2004 fordelt på afv igelse (skadehændelse) og ulykkesår. 6.    Antal anmeldte arbejdsulykker med fravær i Sverige 2002  -2004 fordelt på afvigelse (skadehændelse) og ulykkesår. Incidens pr. 10.000 e r- hvervsarbejdende. Alle opgørelser omfatter arbejdstagere og selvstændige. Arbejdstilsynet bemærker til de 6   tabeller, at opgørelserne på   brancher (nä- ringsgren) ikke er umiddelbart sammenlignelige med Arbejdstilsynets of- fentliggjorte opgørelser over anmeldte a rbejdsulykker i Danmark fordelt på brancher. I såvel Danmark som Sverige  anvendes den fælleseuropæiske brancheinddeling NACE (Nomenclature genérale des activités economiques dans les Communautes Européennes) som udgangspunkt for opgørelserne . Men hvor Sverige anvender en gruppering af NACE på  43branche grupper, inddeles brancherne i Danmark i 49branch egrupper. Ved udarbejdelse af opgø relser over arbejdsulykker anvendes i Sverige be- grebet ”skadehændelse” frem for begrebet ” Ulykkestype”, der  blev anvendt i Februar 2006 Vores sag 20060001883/204-0006

2/2 Danmark frem til 2003.Som eksempler på ulykkestyper kan nævnes fal d- ulykker (i samme niveau, til lavere niveau), trafikulykker og voldsulykker. Som det kan ses i de tekniske kommentarer fra Sverige, blev begrebet ’Ho- vedsagelig hændelse’    anvendt til og med 2001. Fra 2002 anvendes begrebet ’Afvigelse’  frem for begrebet ”hovedsagelig hændelse” som følge af  en EU- harmonisering. For at forstå  ulykkeshyppigheden i Sverige er det nødvendigt at  sætte   antal- let af anmeldte arbejdsulykker i forhold til antallet af beskæftigede (arbejd styrken). Som det fremgår af tabel  2 er den gennemsnitlige anmeldeincidens pr. 10.000 ansatte for alle brancher i Sverige 85 for perioden 1997-2004 . Det svenske og danske Arbejdstilsyn udarbejdede i 2001 i forbindelse med Øresunds  brobyggeriet en sammenligning mellem danske og svenske stati- stikker over anmeldte arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen for peri  o- den 1993 – 1999. Her fandt man, at ulykkesincidensen (antal anmeldte ar- bejdsulykker pr. 10.000 ansatte i branchen) i Danmark var næsten dobbelt så høj som i Sverige. Antallet af anmeldelser kan være et udtryk    for såvel anta l- let af faktiske ulykker som for tendensen til at anmelde (underrapportering). Undersøgelser har  imidlertid vist, at underrapporteringen i Sverige og Dan- mark inden for bygge- og anlægsbranchen er den samme, nemlig ca. 50%. Forskellen mellem de to lande synes ikke begrundet i anmelderegler/praksis eller statistikker. Arbejdsmiljøinstituttet  i Danmark har iværksat et samarbejdsprojekt med de fire andre nordiske lande for at få belyst , om forskelle i uddannelse og kultur har indflydelse på sikkerheden på arbejdspladsen og på adfærden hos meda r- bejderne. Jeg ser frem til resultatet af dette projekt og håber, at de  nordiske erfaringer kan bidrage positivt til at få et bedre grundlag for de nødvendige initiativer til at nedbringe antallet af ulykker i Danmark.