Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 48 af 5. december 2005 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (AMU Alm. del).

Spørgsmål nr. 48:

Ministeren bedes på baggrund af den på alm. del bilag 77 omdelte Sociale Meddelelse oplyse, hvad han agter at gøre for at sikre, at et ungt menneske har ret til tillæg efter § 25f, stk. 3 i lov om aktiv socialpolitik, når arbejdsevnen ikke er til stede på grund af en psykiatrisk lidelse, en kræftsygdom eller lignende. Der henvises endvidere til den på alm. del - bilag 63 omdelte henvendelse.

 

Svar:

Der henvises i begrundelsen for spørgsmålet både til en afgørelse fra Ankestyrelsen om mulighed for tillæg efter § 25f, stk. 3 i lov om aktiv socialpolitik (jf. alm. del bilag 77) og til en henvendelse til arbejdsmarkedsudvalget fra en pårørende til en alvorligt syg ung, der modtager kontanthjælp efter reglerne for personer under 25 år (jf. alm. del - bilag 63).

 

Efter § 25f, stk. 3 i lov om aktiv socialpolitik, kan der til unge under 25 år, der har fået nedsat satsen til SU niveau efter ca. 9 måneder, og som ikke vil være i stand til at tage en SU berettigende uddannelse, hvor revalidering ikke kan forventes at bringe den unge i ordinært arbejde inden for en rimelig periode, og som ikke vil være i stand til at påtage sig at arbejde, ydes et behovsbestemt tillæg på op til forskellen mellem SU niveau og den hidtidige ungesats.   

 

I det omdelte eksempel (alm. del - bilag 63) har den unge, så vidt ses, modtaget kontanthjælp i under 6 måneder. Den unge modtager derfor ikke hjælp med den nedsatte ungesats, og han er derfor ikke omfattet af målgruppen for det særlige tillæg.

 

Af Ankestyrelsens afgørelse (jf. alm. del - bilag 77) fremgår, at en ung person, der var omfattet af personkredsen i § 25f i lov om aktiv socialpolitik om svage unge med mulighed for tillæg, ikke automatisk havde ret til tillæg, men at der skulle foretages en individuel behovsvurdering. Begrundelsen var, at der ikke var et lovbestemt krav på at modtage et behovsbestemt tillæg som supplement til nedsat kontanthjælp, men at der skulle foretages en individuel vurdering. Kommunen skønnede i denne konkrete sag, at der ud fra den pågældendes budget ikke var behov for et tillæg.

 

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens og nævnets behovsmæssige vurdering, hvorefter ansøgeren ikke havde behov for et tillæg. Ankestyrelsen lagde herved til grund, at ansøgeren, efter at de faste udgifter var betalt, havde et rådighedsbeløb på 2.510 kr. og fik sin kost for 950 kr. om måneden på skolen.

 

Jeg kan tilslutte mig Ankestyrelsens afgørelse om, at tillæg efter § 25f i lov om aktiv socialpolitik ikke skal tildeles automatisk. Afgørelsen er efter min vurdering i overensstemmelse med aftalen om flere i arbejde, og jeg mener ikke, at man kan udlede af afgørelsen, at tillæg ikke normalt vil blive givet til målgruppen, fx alvorligt syge unge.