Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 af 11. oktober 2005 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (AMU Alm. del). Spørgsmål nr. 4: Ministeren bedes kommentere henvendelse af 7. oktober 2005 fra Dansk So- cialrådgiverforening. Svar:   Dansk Socialrådgiverforening har  med sit brev til udvalget ønsket , at udval- get drøfter, hvordan man vil forholde sig til  de borgere, der rammes af loftet for ydelser, fordi de efter socialrådgiverforeningens opfattelse  uforskyldt ik- ke kan leve op til målsætning   en i forliget om Flere i Arbejde om hurtigst mu- ligt at komme i arbejde. Jeg vil gerne slå fast, at regeringen ingen planer har om at afskaffe lo ftet for den samlede hjælp til ko  ntanthjælpsmodtagere. Et meget vigtigt formål med  loftet er, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. De seneste tal fra Finansministeriet viser, at der for 130.000 danske- re er mindre end 50 kr. i daglig gevinst ved at gå på arbejde. Det vil regeri  n- gen gøre op med . Jeg kan være enig i, at   der er nogle, der har mere svær  t end andre ved at komme i arbejde, men hvorfor skal vi opgive at få disse personer i arbejde  – eller i det mindste tættere på arbejdsmarkedet    - af denne årsag . Det er nemlig en kendsgerning, at der blandt de svageste kontanthjælpsmodtagere   hvert år er 10 pct., der kommer i arbejde. Få timers arb ejde ugentligt kan være medvirkende til  , at man beholder kon- takten til arbejdsmarkedet, og hermed lettere kan komme tilbage på fuld tid, når arbejdsevnen forbedres.  Få timers arbejde kan også betyde at man ikke mere omfattes af loftet for den samlede hjælp til kontanthjælpsmodtagere. Foreningen har fremsendt nogle eksempler, der skal belyse kritikken. Det fø rste eksempelhandler ikke om loftet over ydelser til kontanthjælp  s- modtagere, men alene om hjælpen til unge.   I eksemplet nedsættes hjælpen til en ung kontanthjælpsmo  dtager, der lider at spiseforstyrrelser, efter 9 mån e- der. Hjælpen nedsættes til SU sa tsen. November 2005 Vores sag 05-119-0339

2/2 Det er regeringens opfattelse, at kontanthjælpe  n for de unge ikke må  være så høj, at den  bevirker, at de unge får svært ved    at gå i gang med en udannelse med SU af økonomiske grunde . Derfor nedsættes kontanthjælpen til unge e f- ter normalt 9 måneder, så den svarer til SU satsen.   Hvis den unge har svært ved at klare en uddannelse kan kommunen give tilbud om revalidering. Hvis den unge ikke kan revalideres og arbejde ikke er aktuelt inden for en rimelig periode, kan der gives et tillæg til ko  ntanthjælpen  . Det andet eksempelom loftet vedrører en person , der har en lang række af lidelser. Der er startet sag om pension for den pågældende, me   n sagen er fortsat under behandling. Kontanthjælp er ikke tænkt som varig ydelse. Når vedkommende stadig får kontanthjælp, skyldes det åbenbart, at sagen er trukket ud bl.a. fordi der er skiftet sagsbehandler. Så er det  sagsbehandlingen, der skal strammes op på . Det er kommunens ansvar, og der må i de tilfælde siges at være rum for fo r- bedring. Det sidste eksempel, handler om et ægtepar  , der har passeret de 60 år , og som for nylig er kommet til Danmark efter mange år i udlandet.  Parret bor i en forholdsvis dyr bolig og omfattes af loftet . Det er uklart, hvorfor det ikke er muligt for kommunen at hjælpe dette par med at få nogle få timers arbejde   ugentligt og hermed komme fri af loftet. Sammenfattende må jeg sige , at jeg gerne havde set en større fo rståelse hos foreningen for, at det skal kunne betale sig at arbejde.