BESKÆFTIGELSESMINISTERIET Kommentar til af- og tilmeldingspapir som AMU har modtaget fra Anne Baastrup 18. november 2005 I forbindelse med samrådsspørgsmål D fra Fru Anne Baastrup, er jeg endvidere blevet bedt om at kommentere et papir, der skulle beskrive sagsgangen i forbindelse med af- og tilmeldin- ger af kontanthjælpsmodtagere til AF. Jeg skal på forhånd beklage, at min be  varelse kan blive en smule teknisk, men det er svært at undgå. Først vil jeg sige , at jeg mener, at papirets beskrivelse af s y- stemet er ufuldstændig  . *** For det første  fremgår  det af papiret, at man ikke kan ” modtage kontanthjælp som match 1, 2 og 3 uden at være ti lmeldt AF”. Det kan man godt. Man kan sagtens være match 1, men få i   n- fluenza og må melde sig syg til AF.  Så  bliver man afmeldt,

Side 2 men man vil stadig være fuldt ud berettiget til kontanthjælp. En gang influenza betyder ikke, at man forandrer matchkategori. *** For det andet fremgår  det af papiret, at det altid er borgeren selv, der tilmelder sig AF. Det er faktisk langt fra tilfældet.   Af loven fremgår det,  at ” kommunen sørger for  at den ledige bliver tilmeldt AF”.  Heri ligger, at kommunen først foretager en visitation af den enke l- te. Ud fra denne visitation vurderes det, om den pågældende er arbejdsmarkedsparat eller ej. Kun hvis den ledige er arbejds- markedsparat, skal vedkommende tilmeldes AF. Hvis kommunen er elektronisk opkoblet til AMANDA, hvilket langt de fleste kommuner er, så sker tilmelding af den ledige  til AFsamtidig med , at sagsbehandleren indplacerer den ledige i en matchkategori. I de tilfælde hvor en kommune   ikke er koblet op til AMANDA, kan kommunen bede den ledige om selv at tilmelde sig. Vælger den ledige ikke at tilmelde sig, står vedkommende ikke til r å- dighed og der kan ikke udbetales kontanthjælp til vedkomme  n- de. I de nye jobcentre vil tilmeldingen ske automatisk.

Side 3 *** For det tredje fremgår  det af papiret, at hvis ” borgeren herefter udebliver fra en opfølgningssamtale i AF, bliver p ågældende afmeldt af AF. Samtidig sender AF brev til både K ommunen og Arbejdsdirektoratet om udeblivelsen og om afmelding. Dis- se breve består af lister med navne på alle de borgere i ko  m- munen, som inden for de seneste to uger er udeblevet. Der kommer altså sådan en l  iste ca. hver 14. dag.” Det er korrekt, at en udeblivelse betyder afmelding. Men AF sender alene et brev til den udeblevne. Og samtidig gives der besked til kommunen i form af de omtalte lister. Kommunen skal så tage stilling til, hvilke konsekvenser ud e- blivelsen skal have for borgeren og i den forbi ndelse indberette til den statistik i Arbejdsdirektoratet, der kaldes rådighedsstat i- stikken. Når vi får de fælles jobcentre, vil disse informationer mellem myndighederne køre  helt pr. automatik. Det er også korrekt, at når listerne kommer fra AF er det ik  ke med angivelse af, hvilken kommunal sagsbehandler der er til- knyttet den enkelte ledige. Men sådan  er det jo med mange breve, der kommer til en kommune. Og når vi her også taler om de kommunale chefer, så tror jeg faktisk , at de ville betakke sig for, at dem, der skriver til kommunen, også skulle beste m- me, hvem der skal behandle sagen.

Side 4 *** For det fjerde fremgår  det af papiret, at sagsbehandleren skal have fat i hver enkelt udebleven ledig og følge op på årsagen til det. Det er ganske rigtigt. De skal have fat i hver enkelt person, der udebliver. Kontanthjælp er jo ingen ”gratis” ydelse. Du kan som borger i Danmark få kontanthjælp   , hvis du ikke kan for- sørge dig selv . Men ”modydelsen” er at du står til rådighed for ledige job og opkvalificering. Og hvis du f.eks. ikke møder op til de samtaler, du skal deltage i på AF, jamen så viser du jo heller ikke ligefrem, at du er til rådi ghed. Så er det selvfølgelig   rigtigt, at nogle ikke dukker op på AF, fordi de har fået arbejde.  Men det vil sagsbehandleren i kom- munen i langt de fleste tilfælde være klar over  , og dermed vil den sag ikke være meget længere . *** For det femte fremgår  det af papiret, at sagsbehand l eren skal tale med dem, der er syge eller har glemt at få ændret tidspun   k- tet for samtalen af en eller anden grund. Det er korrekt. Det skal de –  og det gør de også i dag  . Det er for at sikre, at folk, der har gode grunde til at udeblive, fortsat modtager den forsørgelsesydelse, de  er berettiget til. Men også

Side 5 for at sikre, at folk, der ikke har gode grunde, bliver mødt med den konsekvens, som nu engang er fastsat i lovgivningen. *** Og for det sjette er der spørgsmålet om det skema   sagsbehand- leren skal udfylde og sende til Arbejdsdirektoratet samt om kommunens muligheder for refusion. Med hensyn til skemaet er der tale om indsamling af statistik. Der er altså ikke tale om en hær af embedsmænd, der sidder og sagsbehandler på de samme sager, som de kommunale e m- bedsmænd ehandlet. Med hensyn til beskrivelsen af spørgsmålet om refusion i   papi- ret er den kobling, der foretages mellem indsendelse af skemaet og spørgsm å let om refusion, ikke korrekt. Som udgangspunkt får kommunen statsrefusion for en lang række af de udgifter  , de afholder. Men det er også helt almi n- delig praksis, at såfremt k t- hjælp uden at betingelserne herfor er overholdt, så bortfalder den statslige refusion. Noget sådan vil kunne ske i forbindelse med  opfølgning på et tilsyn eller i forbindelse med revisionen af den enkelte kom- munes regnskab. Med hensyn til de indsendte skemaer, kan de anvendes af rådighedstilsynet i Arbejdsdirektoratet  med hen-

Side 6 blik på en gennemgang af kommunens praksis . Viser der sig uregelmæssigheder kan dette   naturligvisfå konsekvenser for kommunernes ret til refusion. *** Afslutningsvis vil jeg gerne slå fast , at det er klart, at vi altid skal være parate til at se på om vi kan lette det administrative arbejde. Det er da altid bedre at medarbejderne bruger deres tid på at service borgere end på rent administrativt arbejde  . Og i forhold til de nye jobcentre sker der en række forbedri  n- ger. Som nævnt tidligere vil IT  -understøttelsen  af de nye job- centre betyde, at tilmelding vil ske helt automatisk i forbindelse med registrering i jobcentrene. Nå r det så er sagt, så skal vi   altså stadig sikre , at der sker en rå- dighedsvurdering af den enkelte. Og det kræver, at der følges op på de enkelte sager.