Arbejdsmarkedsudvalget har med brev af 17. november 2005 anmodet om min besvarelse af følgende spørgsmål:
Spørgsmål:
Ad 32
â€Ministeren bedes ud fra de beregningsforudsætninger, der er anvendt i udkast til forslag til lov om barselsudligning pÃ¥ det private arbejdsmarked beregne, hvilken procentsats der forventes at skulle til for at gennemføre en for staten udgiftsneutral lov om barselsudligningsfond efter følgende principper:
- Ordningen skal have samme dækningsområde som i ovennævnte lovudkast
- Bidraget skal betales i forhold til lønsummen i virksomheden
- Dækningen skal svare til (a) fuld refusion af forskellen mellem barselsdagpenge og løn under barsel op til et kroneloft pÃ¥ 142 kr. i timen og (b) en refusion pÃ¥ 80 pct. af forskellen mellem barselsdagpenge og løn under barsel for løn udover 142 kr. i timen.â€
Svar:
Jeg har tidligere fremsendt en besvarelse af dette spørgsmål. Det har desværre vist sig, at de modelberegninger, der ligger til grund for beregningerne vedr. model b, var behæftet med fejl. Jeg fremsender derfor en ny besvarelse. Der fremsendes ligeledes en ny besvarelse af spørgsmål 33.
Der ønskes opstillet to modeller, som begge dækker den del af det private arbejdsmarked, der ikke har etableret en udligningsordning, der opfylder de krav til decentrale ordninger, der fremgår af lovforslaget om en barselsudligningsordning. Da begge modeller dækker de samme virksomheder vil den forventede lønsum i 2005 være den samme, nemlig ca. 238 mia. kr.
Model a
I denne ordning refunderes forskellen mellem barselsdagpenge og fuld løn dog maksimalt 142 kr. i timen. Beregninger viser, at udgifterne i ordningen forventes at være ca. 630 mio. kr. om året uden administrationsomkostninger. Det svarer til, at virksomhederne samlet set skal betale 0,26 pct. af lønsummen til udligningsordningen.
Model b
I model b refunderes forskellen mellem barselsdagpenge og fuld løn med 100 pct. op til 142 kr. i timen. For løn udover de 142 kr. i timen refunderes 80 pct. af lønudgifterne. Beregningerne viser, at der i ordningen vil være udgifter for ca. 1.778 mio. kr. Der er i beregningerne indlagt et loft over refusionen svarende til en timeløn på 500 kr. Det svarer til, at virksomhederne skal betale 0,75 pct. i bidrag af den samlede lønsum eksklusiv administrationsomkostninger.
Lars Barfoed
/Tine Mercebach