Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 143 af 6. september 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (Alm. del).

Text Box: September 2006

Vores sag
404-0006 
06-703-214


Spørgsmål nr. 143:

"Ministeren bedes give en redegørelse for de aktuelle ventetider på behandlingen af arbejdsskadesager og oplyse hvorledes ventetiderne agtes nedbragt."

 

 

Svar:

Det er regeringens klare mål at nedsætte sagsbehandlingstiden i arbejdsskadesager. Det er blandt andet grunden til, at der blev gennemført en arbejdsskadereform, hvor et element var en kortere sagsbehandlingstid.

 

Arbejdsskadestyrelsen oplyser følgende:

 

” I vurderingen af sagsbehandlingstiden er det væsentligt at skelne mellem:

1)      Den generelle sagsbehandlingstid.

2)      Lange sagsforløb.

3)      Sager, der overskrider lovens frister for sagsbehandlingstid.

 

1) Den generelle sagsbehandlingstid

Den aktuelle, gennemsnitlige sagsbehandlingstid er 6 ½ måned for de sager, som indtil videre er afsluttet i 2006. Dette er et fald, idet den gennemsnitlige sagsbehandlingstid de sidste 3 år ligget på 7-8 måneder i de knap 50.000 sager, der afsluttes om året. Sagsbehandlingstiden er faldende for alle sagstyper.

 

2) Lange sagsforløb

Mange tilskadekomne føler med rette, at deres arbejdsskadesag strækker sig over et meget langt forløb. I en stor del af disse sager er alle lovens frister imidlertid overholdt. Når sagsbehandlingstiden alligevel opleves lang af tilskadekomne skyldes det, at hensynet til det tilskadekomnes retssikkerhed vejer tungt i arbejdsskadelovgivningen.

 

Det afspejler sig bl.a. i reglerne om genoptagelse og forældelse. En sag kan således genoptages flere gange, og denne mulighed forældes først 20 år efter, at skaden er sket.

 

Det betyder bl.a., at tilskadekomne har mulighed for at få yderligere erstatning, hvis følgerne efter arbejdsskaden forværres – eksempelvis hvis man får flere smerter eller ikke længere kan varetage sit hidtidige arbejde.

Følelsen af lang sagsbehandlingstid skyldes endvidere, at Arbejdsskadestyrelsens afgørelser kan ankes til Ankestyrelsen, hvor et nyt sagsforløb starter. Afgørelserne kan ligeledes indbringes for domstolene, hvor en behandling i flere retsinstanser kan forlænge den samlede sagsbehandling væsentligt.

 

Aftaleparterne bag arbejdsskadereformen lagde meget vægt på at fastholde dette høje niveau for retssikkerheden.

 

3) Sager der overskrider lovens frister for sagsbehandlingstid

Efter loven skal sager afgøres inden 1 år efter arbejdsskadens anmeldelse. For erhvervssygdomme, der skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, er fristen 2 år.

 

I 2005 afsluttede Arbejdsskadestyrelsen 74 procent af sagerne inden for 1 år.

Allerede inden arbejdsskadereformen blev det forudsat, at Arbejdsskadestyrelsen ikke ville kunne opfylde lovens 1-årsfrist i alle sager. Tilskadekomnes helbredssituation er normalt tidligst afklaret 6 til 12 måneder efter skaden, men ved visse sygdomme kan det vare op til 2 år. Målet er at afslutte 90 procent af de sager, der er rettidigt anmeldt, inden for et år.

 

Selv om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er faldende, er der sager, der 2 år efter anmeldelsen ikke er afgjort. Antallet er steget fra 1504 sager i medio 2005 til 1749 sager i 2006. Arbejdsskadestyrelsen skal behandle ca. 60.000 sager i 2006, hvilket er 10.000 flere end i 2005.

 

Uanset at nogle af sagerne er komplicerede og tager lang tid at afklare, er der stadig for mange sager, der ikke afsluttes inden for fristerne.

 

Initiativer til nedbringelse af sagsbehandlingstiden

Arbejdsskadestyrelsen arbejder målrettet på at nedbringe sagsbehandlingstiden, uden at det går ud over kvaliteten. Overholdelse af sagsfrister er et højt prioriteret indsatsområde for Arbejdsskadestyrelsen. Derfor har styrelsen blandt andet iværksat følgende:

 

-         Der udføres en særlig indsats for at nedbringe antallet af sager, der ikke har overholdt fristerne. For ikke at fjerne ressourcer fra de øvrige sager har man besluttet at honorere merarbejde som følge af den særlige indsats.

-         Ansættelse af 50 nye medarbejdere pÃ¥ grund af, at antallet af  arbejdsskadesager i 2006 er steget med mere end 10.000 sager i forhold til 2005. Det skyldes Højesterets dom af den 9. februar 2006 om revalidering, der betød genoptagelse af ca. 7500 sager samt en stigning pÃ¥ 10 procent i antallet af anmeldelser generelt. Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsen i 2006 skal behandle ca. 60.000 sager. Oplæring af de nye medarbejdere er nødvendig, inden der kan opnÃ¥s mÃ¥lbar effekt af nyansættelserne

-         Ny arbejdsproces: Sagerne klassificeres ved modtagelsen af anmeldelsen ud fra hvilke sager, der forventes at være komplicerede at behandle og hvilke, der hurtigt kan træffes afgørelse i. Derved kan styrelsen fra starten af sagsforløbet optimere ressourceanvendelsen i den enkelte sag.

-         Der arbejdes bÃ¥de pÃ¥ ”nye” og ”gamle” sager, sÃ¥ antallet af gamle sager nedbringes, ligesom det sikres, at de ”nye” sager ikke nÃ¥r at blive ”gamle”. Derved sikres en hurtigere sagsbehandlingstid i den enkelte sag, ligesom det sikres, at den samlede sagsbehandlingstid ikke trækker unødigt ud.

 

Arbejdsskadestyrelsen har en klar forventning om, at styrelsen med disse initiativer vil kunne opnå tilfredsstillende resultater i løbet af 2007.

 

Styrelsen forventer ved udgangen af 2007 at afslutte 90 procent af de sager, der er rettidigt anmeldt inden for 1 år. Styrelsen forventer desuden ved udgangen af 2007 at have afgjort alle sager senest 2 år efter anmeldelsen.

 

Arbejdsskadestyrelsens konstante fokus på at nedbringe antallet af gamle sager og  overholdelsen af sagsfrister fremgår af Arbejdsskadestyrelsens resultatkontrakt med Beskæftigelsesministeriet. I resultatkontrakten for 2007 vil der blive set på, om der skal tages yderligere initiativer end de, der allerede er taget, for at nå kontraktens mål.

 

Arbejdsskadestyrelsen fik tildelt ekstra ressourcer til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i forbindelse med arbejdsskadereformen. Siden da har styrelsen ikke fået tildelt ekstra penge. Styrelsens indtægter afhænger derfor af antallet af arbejdsskadesager.”

 

Selvom sagsbehandlingstiden er faldende, lægger jeg vægt på, at lovens frister for sagsbehandlingstid overholdes. Det er utilfredsstillende for den enkelte tilskadekomne, når sagsbehandlingen trækker unødigt ud, ligesom det er utilfredsstillende, at antallet af sager, der ikke er afgjort inden 2 år er stigende. Jeg er optaget af, at Arbejdsskadestyrelsen arbejder målrettet for at overholde lovens frister, ligesom der er behov for, at de ældste sager prioriteres.

 

Jeg kan i øvrigt oplyse, at i finansloven for 2002 blev det bemærket, at der ved forslag til finanslov for 2007 skulle udarbejdes en undersøgelse af arbejdsskadesagernes tyngde. Undersøgelsen er nu blevet gennemført. Den viser, at sagerne i perioden 1998-2005 er blevet betydeligt mere arbejdskrævende. Jeg har derfor taget initiativ til at fremlægge forslag om, at Arbejdsskadestyrelsen kan forhøje taksterne med ca. 14 % for ressourcemæssigt at komme på samme niveau som i 1998. En øget tilførsel af ressourcer vil være central i forhold til at få sagsbehandlingstiden reduceret væsentligt i 2007.

 

Jeg forventer, at Arbejdsskadestyrelsens initiativer vil bære frugt og minimere antallet af sager, der overskrider fristerne.