BESKÆFTIGELSESMINISTERIET                  31. august 2006

1. kontor                                                          Sag nr. 06-011-11

                                                                                     Opgave nr.      

                                                                                                 lml

 

 

 

 

Ministerens tale ved samråd vedrørende mangel på avisbude

 

Spørgsmål

 

AE: Ministeren bedes redegøre for situationen, hvor der er ansat polakker til at uddele nye gratisaviser, og herunder oplyse om kommunerne og Arbejdsformidlingen efter ministerens opfattelse har svigtet

 

AF: Ministeren bedes oplyse om distributionsselskaberne efter

hans opfattelse har haft et reelt ønske om at ansætte ledige fra AF-systemet eller kommunerne og om der er tale om rigtige avisbudjob til en løn på 20. – 30.000 kr., som har været fremme i pressens omtale.

 

Vi står i en usædvanlig gunstig beskæftigelsessituation. Vi har ikke siden begyndelsen af 1970’erne set en lavere ledighed end i dag. Det er godt. Og det er især til gavn for de ledige, der indtil nu har haft svært ved at komme i job. De har nu lettere ved at finde arbejde. I langt de fleste tilfælde finder motiverede ansøgere og virksomheder hinanden uden hjælp fra hverken AF eller kommuner.  

 

Man kan jo godt undre sig lidt over, at jeg sidder her i dag, hvis alle ledige er så motiverede for at komme i arbejde, som nogle siger.

 

Det er et paradoks, at der i dag er 123.000 ledige, samtidig med, at vi ser sager, hvor virksomhederne ikke kan besætte 28 job som avisbude eller 50 job som postbude. Det er for grotesk.

 

Men når det går godt med økonomien, øges risikoen for problemer med flaskehalse og mangel på arbejdskraft på arbejdsmarkedet. Vi skal ikke komme i en situation, hvor det økonomiske opsving går i stå, fordi virksomhederne ikke kan skaffe de nødvendige medarbejdere.

 

Vi skal derfor gøre alt, hvad der overhovedet er muligt for, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for. Alle har et ansvar. Det er helt afgørende, at indsatsen fra både AF, kommuner og a-kasser er i top. De skal løfte deres opgave endnu bedre og have fokus på de lediges motivation og kvalifikationer.

 

AF og kommuner og a-kasser har alle et ansvar

AF og kommunerne skal være opsøgende i forhold til virksomhederne og målrette indsatsen mod flaskehalse og områder, hvor der mangler arbejdskraft.

 

AF og kommunerne skal sikre, at de ledige rent faktisk søger de ledige job. Hvis der er tvivl om den lediges rådighed, skal AF indberette den ledige til a-kassen.

 

A-kasserne må også påtage sig deres del af ansvaret for at virksomhederne kan få den fornødne arbejdskraft. A-kasserne har ansvaret for, at de forsikrede ledige står til rådighed for de job der er. Regelsættet er her meget klart. De ledige skal stå til rådighed for rimeligt arbejde. A-kasserne skal leve op til deres forpligtelser. De må ikke se gennem fingrene med ledige, der mangler motivation.

 

A-kasserne kan også deltage mere aktivt i formidlingen af de ledige. Det vil jeg vende tilbage til ved næste samråd senere idag.  

 

Motivationen hos de ledige er vigtig

Når det er sagt, må vi også se i øjnene, at der er mange ledige job, som ledige i Danmark ikke ønsker at tage. AF eller kommunen kan tvinge folk til at søge ledige job, men de kan ikke tvinge arbejdsgiverne til at ansætte ledige, som reelt ikke ønsker jobbet.  

 

Når ledigheden er så lav som nu, bliver det synligt, at der er nogle ledige, der ikke vil have de job, som de kan få. De finder ikke jobbene interessante nok og har ikke et realistisk billede af, hvilke job de kan få. Denne gruppe skal AF og kommunerne i højere grad tage fat i. Disse ledige skal være klar over, at alternativet til at søge job ikke er at fortsætte på en passiv ydelse. De skal vide, at de risikerer at miste offentlig forsørgelse, hvis de afslår et job.

 

Vi vil ikke acceptere, at ledige nægter at tage arbejde som f.eks. avisbud eller postbud. Det er ganske enkelt ikke fair overfor alle dem, der hver eneste dag arbejder og betaler skat til den fælles kasse. 

 

Sagen om avisbude har haft konsekvenser

I forhold til den konkrete sag om avisbude har Arbejdsmarkedsstyrelsen oplyst følgende:

 

Da sagen om avisbudene opstod i midten af august, havde AF i Storkøbenhavn et rekrutteringssamarbejde med 4 distributionsselskaber af gratisaviser. De tre af selskaberne ønskede alene at benytte AF’s jobnet. Det fjerde selskab bad AF om at henvise arbejdskraft til firmaet via ordinær formidling.

 

Det er Arbejdsmarkedsstyrelsens vurdering, at AF-Storkøben-havn har gjort, hvad virksomhederne bad om i forhold til de tre firmaer, der alene ønskede at benytte Jobnet.dk.

 

AF henviste 22 ledige til det distributionsfirma, der ønskede AF’s bistand til at finde avisbude.  Heraf blev 3 ansat. Arbejdsmarkedsstyrelsen vurderer, at AF burde have henvist flere til firmaet end 22 ledige og pålagt flere ledige at søge disse job.

 

Jeg er enig i Arbejdsmarkedsstyrelsens vurdering. AF burde have pålagt flere ledige at søge job som avisbud. Når der stadig er 123.000 ledige skal der være flere, som kan tage et job som avisbud.

 

Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at AF i Storkøbenhavn pr. 30. august indgår i et samarbejde med 10 distributionsselskaber. AF tilbyder selskaberne ordinær formidling af ledige til jobbene eller opslag via Jobnet. Alt efter, hvordan virksomhederne ønsker at rekruttere arbejdskraft. Samtidig har AF indledt et tæt samarbejde med København og Frederiksberg Kommuner om at koordinere indsatsen. Jeg har hæftet mig ved, at sagen om avisbudene har ført til en forstærket indsats for at få de ledige til at tage de ledige job

 

Sagen har også vist, at der er behov for, at kommunerne strammer op om deres indsats for at få ledige kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere i job. De skal være opsøgende i forhold til virksomhederne. De skal aktivt og konsekvent pålægge ledige kontanthjælpsmodtagere at søge job.

 

Jeg har noteret mig, at de kommuner, hvor der efterspørges avisbude til uddeling af gratisaviser nu er gået positivt ind i sagen. De vil sikre, at ledige kontanthjælpsmodtagere søger job som avisbude.  

 

Der er spurgt til, om jeg tror, at virksomhederne reelt har ønsket at ansætte ledige fra AF-systemet til jobbene som avisbude.

 

Jeg tror, at virksomhederne ønsker at ansætte motiveret arbejdskraft. Det gælder både som avisbude og i andre job. Det blev jeg bekræftet i, da jeg hørte direktøren for et af selskaberne nævne, at polske arbejdere havde vist interesse for at arbejde som avisbud i Danmark.

 

I sagen om avisbude har jeg ingen grund til at betvivle, at distributørerne af gratisaviserne reelt ønsker at ansætte folk fra AF-systemet, når de opslår jobbene på Jobnet. Eller beder AF om at henvise ledige til jobbene, som nogle af firmaerne også har gjort. Virksomhederne vil gerne ansætte motiveret arbejdskraft. 

 

Som sagt er det virksomhederne, der bestemmer, hvilken arbejdskraft,de ansætter. Men i en situation med 123.000 ledige bør der kunne findes ledige danskere, som er motiveret for at tage sådanne job.

 

I forhold til lønniveauet kan jeg oplyse, at flere distributionsselskaber – senest selskabet KOMDIS i en artikel bragt i Information den 18. august i år – oplyser, at de har bude ansat, der tjener en månedsløn på 25.000 kr. Dette kan bude opnå ved at tage mere end en avisrute.

 

Sagen om mangel på avisbude til uddeling af gratisaviser drejer sig ikke om, hvor meget et avisbud kan tjene. Det drejer sig om, at mange virksomheder i dag har et akut behov for arbejdskraft.

 

De problemer som sagen om avisbudene er udtryk for, har jeg ikke kunnet sidde overhørig. Derfor har jeg har taget en række nye initiativer her i august.  

 

Det er målet med disse initiativer, at ingen ledige skal kunne gemme sig på passiv forsørgelse, hvis der er et job, de kan søge.

 

Vi skal kunne sige, at AF og kommunerne har gjort alt, hvad der er muligt for at skaffe virksomhederne arbejdskraft. 

 

Initiativerne indebærer bl.a., at AF skal forstærke indsatsen på en række områder:

·      AF skal mere konsekvent end hidtil afprøve de lediges motivation. Det skal ske ved at gøre mere konsekvent brug af reglen om, at ledige har pligt til at søge bestemte job, som AF udpeger.

 

·       AF’s virksomhedsindsats skal yde en mere effektiv service i forhold til virksomheder, der mangler arbejdskraft. Især de virksomheder, der har et akut behov for arbejdskraft.

 

Arbejdsmarkedstyrelsens direktør har desuden indskærpet linjen over for AF.

 

A-kasserne får også en mere offensiv rolle som led i de nye initiativer fra august:

 

·       A-kasserne skal systematisk sikre, at fuldtidsforsikrede deltidsansatte, der har kvalifikationer inden for udvalgte flaskehalsomrÃ¥der, søger konkrete fuldtidsjob. 

 

·       A-kasserne skal allerede fra efterÃ¥ret sætte ind med en intensiv formidlingsindsats i forhold til medlemmer med mere end 3 mÃ¥neders sammenhængende ledighed.

 

Samtidig forventer jeg på baggrund af mødet jeg havde med a-kasser, kommuner og AF, at kommunerne også fører en aktiv og konsekvent linje for at sikre, at de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er aktivt jobsøgende.

 

Med de seneste initiativer tror jeg, at vi får strammet op hele vejen rundt i systemet. Det betyder ikke, at vi kan afskaffe alle problemer med flaskehalse og mangel på arbejdskraft. Men indenfor de styrkede rammer kommunalreformen og velfærdsaftalen giver, kan vi gå langt mere aktivt til værks for at sikre, at virksomhederne får den arbejdskraft de har behov for.

 

Systemet bærer dog kun en del af ansvaret. Hvis vi skal tackle problemerne med flaskehalse og mangel på arbejdskraft kræver det også, at de ledige er villige til at tage de ledige job, og ikke forsøger at gemme sig på passiv forsørgelse.