Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 137 af 26/6 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (Alm. del – bilag).

Text Box: August  2006

Vores sag
6201-0033


Spørgsmål nr. 137:

Ministeren gav tilsagn om, at han ville spørge Justitsministeriet om det er muligt at finde ud af hvor mange sager der er afgjort på ulovligt grundlag, i forlængelse heraf bedes ministeren orientere udvalget om Justitsministeriets svar.

 

Svar:

Med henvisning til mit foreløbige svar oversendt til Folketinget den 10. juli, kan jeg nu oplyse, at jeg har modtaget justitsministerens svar på ovennævnte spørgsmål. Justitsministeren oplyser følgende:

 

 ”Domstolsstyrelsen har overfor Justitsministeriet oplyst, at domstolene ikke er i besiddelse af opgørelser over hvor mange sager, der er afgjort ved domstolene i henhold til § 5 i bekendtgørelse nr. 941 af 16. september 2004 om Arbejdsmarkedets Ankenævns behandling af sager efter lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet og om størrelsen af en godtgørelse for manglende overholdelse af oplysningspligten.”