Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 127 af 30. maj 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (AMU Alm. del).

Text Box: Juni 2006

Vores sag
06-011-10/104-0007


Spørgsmål nr. 127:

Hvad agter ministeren at gøre for at sikre, at AF-systemet, herunder andre aktører, bliver bedre til at formidle ordinært arbejde, og hvad agter ministeren at gøre for at sikre, at virksomhederne igen begynder at benytte AF-systemet, når de skal rekvirere ordinær arbejdskraft?

 

Svar:

Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 126 virker ordinær formidling kun i forhold til de motiverede ledige. AF’s rekrutteringsservice tager udgangspunkt i at hjælpe virksomhederne ud fra den rekrutteringsform, som virksomheden ønsker. AF har allerede en god kontakt til virksomhederne via den samlede formidlings- og rekrutteringsindsats, der sker gennem den ordinære formidling og åben formidling bl.a. via Jobnet. Virksomhederne foretrækker generelt at benytte den åbne formidling, når de søger efter nye medarbejdere.

 

Inden for det seneste år er der taget en lang række initiativer for at gøre formidlings- og rekrutteringsindsatsen så effektiv som muligt til gavn for de ledige og virksomhederne. Med aftalen om velfærdsreformen, er der taget yderligere initiativer. Fokus i disse initiativer er dels at stille krav til AF, anden aktør, a-kasser og kommunerne om at yde en bedre service overfor de ledige ved altid at have fokus på konkrete job i samtalerne, og dels at understøtte og følge op på om de ledige er aktivt jobsøgende.

 

Den undersøgelse ”Fokus på job?”, som Socialforskningsinstituttet gennemførte for Beskæftigelsesministeriet i efteråret 2005 viste, at kun i hver femte kontaktsamtale fik den ledige tilbud om et konkret job. Undersøgelsen viste også, at der kun i meget begrænset omfang blev lagt pres på at få ledige til at søge konkrete job. Det førte til, at der blev taget en række tiltag med henblik på at styrke jobfokus i samtalerne. Arbejdsmarkedsstyrelsen udsendte bl.a. en instruks til AF til brug ved kontaktforløbssamtaler, hvor det blev understreget, at målet for kontaktsamtalen er beskæftigelse, og at fokus skal være på job og effektiv jobsøgning.

 

Derudover har jeg på møder med repræsentanter for kommuner og AF flere gange i det sidste halve år slået fast, at det er AF og kommunernes fornemmeste opgave at hjælpe ledige i job. Jeg har påpeget, at der skal være fokus på konkrete job i samtalerne. 

 

Jeg kan endvidere pege på, at AF i stigende grad pålægger de ledige at søge de job, der ligger på Jobnet. I 1. kvartal 2006 er det sket i godt 6.400 tilfælde og det udløser samtidig en underretning til den lediges a-kasse herom. Herefter er det så vigtigt, at a-kasserne følger op på, om den ledige rent faktisk har søgt på jobbet og står til rådighed for arbejdsmarkedet.

 

For at understøtte den traditionelle formidling udvikles der et fælles rapporterings- og overblikssystem, så der kan formidles arbejdskraft på tværs af de kommende jobcentre. Det nye system forventes klar til 1. januar 2007, og data vil være tilgængelige for alle aktører i beskæftigelsesindsatsen dvs. både de nye jobcentre, a-kasserne og andre aktører.

 

Arbejdsmarkedsstyrelsen har derudover i juni 2006 udviklet en ny funktion pÃ¥ Jobnet, der understøtter de lediges jobsøgning og gør det endnu nemmere for ledige at fÃ¥ øje pÃ¥ relevante job. Hver gang den ledige Ã¥bner sin startside pÃ¥ Jobnet, fremvises automatisk en liste med 10 konkrete jobforslag, der matcher den lediges CV.

 

For at styrke jobfokus i samtalerne arbejdes der endvidere på, at listen med 10 jobforslag også automatisk vises for sagsbehandlere ved kontaktsamtalen med ledige.

 

I forhold til andre aktører, er det afgørende, at de bedste aktører kommer på banen, så det sikres, at de leverer resultater, og at vi får det maksimale ud af pengene, der bruges på at inddrage andre aktører.

 

I juli 2005 præsenterede jeg en handlingsplan for en forbedret inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Det indgår som et centralt led i planen, at andre aktører fremover i højere grad belønnes for de resultater, de opnår. Dermed har andre aktører et klart incitament til at få de ledige i beskæftigelse.

 

Samtidig vil der fremover være en systematisk og ensartet opfølgning på resultaterne og effekterne af indsatsen hos andre aktører. Opfølgningen indebærer blandt andet, at andre aktørers evne til at få ledige i beskæftigelse offentliggøres via Jobindsats.dk.

 

I den netop indgåede velfærdsaftale er der taget yderligere initiativer for at styrke formidlingsindsatsen. Ikke mindst i lyset af den gunstige konjunktursituation, skal vi have flere ledige i job, også de lidt svagere ledige. De initiativer, der er aftalt, har derfor til formål både at sikre rådighed og aktiv jobsøgning blandt ledige og samtidig sørge for, at der sker en hurtig og effektiv formidling af ledige med de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger.

 

Jeg kan bl.a. pege på, at der indføres en ny model for ordinær formidling, hvor ledige, som bliver formidlet til et job uden at få det, omfattes af et systematisk formidlingsforløb. Forløbet består i, at den ledige hurtigst muligt formidles til et nyt job eller bliver pålagt at søge et antal stillinger. Der igangsættes aktivering, hvis vedkommende ikke har fået job efter 3 måneder.

 

 

Der gennemføres derudover en 2-årig kampagne, hvor a-kasserne – parallelt med jobcentrene - skal formidle deres ledige medlemmer til job på flaskehalsområder og øvrige områder, hvor virksomhederne har svært ved at få arbejdskraft.

 

Ligeledes indgår i aftalen en mere effektiv brug af Jobnet. Virksomheder med ledige job på Jobnet kontaktes af jobcenteret efter 5 uger (2 uger på flaskehalsområder) eller ved udløbet af annonceringsperioden med tilbud om yderligere rekrutteringsservice.

 

Samtidig indføres krav om, at ledige skal ”gå på” Jobnet mindst en gang ugentligt for at bekræfte, at de fortsat er jobsøgende. Sker dette ikke, vil den ledige første og anden gang få en påmindelse om hurtigst muligt at bekræfte sin tilmelding. Ved gentagelsestilfælde herudover afmeldes personen automatisk AF, og der vil ikke være adgang til dagpenge, introduktionsydelse, starthjælp eller kontanthjælp, før vedkommende igen tilmelder sig AF.

 

Jeg mener, at der med den række af nye initiativer, der er taget - senest med velfærdsaftalen - er skabt gode rammer for, at alle aktører fÃ¥r fokus pÃ¥ job i kontakten med de ledige, sÃ¥ de ledige hurtigst og bedst muligt hjælpes ind pÃ¥ arbejdsmarkedet samtidig med, at der kommer fokus pÃ¥ de ledige, der mangler motivation for at søge og komme i job.Â