Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 126 af 30. maj 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (AMU Alm. del).

Spørgsmål nr. 126:

Ministeren bedes kommentere undersøgelsen om Arbejdsformidlingen, som refereret i vedlagte artikel fra ugebladet A4 den 22. maj 2006.

 

Svar:

Jeg mener, at der kan peges på to væsentlige problemstillinger i forhold til undersøgelsen, som er refereret i LO’s ugebrev A4. For det første at der blandt de ledige er personer, som ikke er tilstrækkeligt motiverede i forhold til at tage de ledige job, som de formidles til, og at der er personer, som ikke er aktivt jobsøgende. For det andet at der i samtalerne hos AF og anden aktør har været for lidt fokus på konkrete job.

 

I forhold til de lediges motivation hæfter jeg mig ved oplysningerne i A4’s artikel om, at 17 pct. af de ledige har sagt nej til et anvist job, bl.a. fordi de ledige mener, at jobbet er i en forkert branche, der er for lang transport, eller at kvalifikationskravet er for lavt. Derudover oplyser hver 10. ledige, at de ikke har søgt job inden for den sidste måned. Det tyder på, at mange ledige reelt ikke er motiverede, når de henvises til job af AF eller ikke er aktivt jobsøgende.

 

Spørgsmålet om manglende motivation bekræftes bl.a. af de løbende arbejdskraftundersøgelser, som Danmarks Statistik foretager. Her siger over en fjerdedel af de ledige selv; at de ikke er interesserede i et job, at de ikke søger job, eller at de ikke kan tiltræde et job inden for kort tid. Dette billede understøttes også af en undersøgelse Dansk Industri foretog i foråret 2006, hvor det fremgik, at halvdelen af virksomhederne mener, at de ledige, de får formidlet fra AF, ikke er motiverede.

 

Der er behov for at slå fast, at de ledige også selv har et ansvar for at komme i job. De ledige skal være aktivt jobsøgende og ikke blot vente på, at arbejds-givere henvender sig via CV-banken, eller at AF formidler dem til et job.

 

Udgangspunktet for AF’s rekrutterings- og formidlingsindsats i forhold til de ledige og virksomhederne er, at virksomhederne selv bestemmer, hvilken rekrutteringsform der skal anvendes, når en virksomhed søger arbejdskraft.

Det er vigtigt, at virksomhederne oplever, at de får den service, de ønsker hos AF. Det er den bedste måde at sikre, at virksomhederne bruger AF en anden gang, hvilket også er til gavn for de ledige.

 

Udviklingen har i en årrække været, at virksomhederne i stigende grad foretrækker åbne jobopslag frem for ordinær formidling, og at virksomhederne i stadig højere grad bruger AF’s Jobnet til rekruttering af arbejdskraft.

 

Det afspejler sig i stigningen i antallet af åbne ordrer på AF’s Jobnet. I 2005 blev der offentliggjort over 200.000 job på Jobnet mod 115.000 job i 2003. I marts 2006 var der hver dag mere end 18.000 ledige stillinger på jobnet.

 

Omvendt har der været et fald i de ordinære ordrer dvs. de tilfælde, hvor virksomheder beder AF om at finde en ledig til et konkret job. Antallet af de ordinære ordrer over 5 dage er mere end halveret fra 55.400 jobordrer i 1996 til 26.500 jobordrer i 2005. Ligeledes er ordrer under 5 dage faldet fra godt 43.000 til 36.300 i samme periode. Disse ordrer bliver besat. I 2005 blev 82 pct. af det samlede antal afgivne ordrer under 5 dage og 63 pct. af det samlede antal afgivne ordrer over 5 dage besat med en person henvist fra AF. Resten blev besat af ikke AF-henviste. Kun 8 – 9 pct. af de anmeldte jobordrer til AF stod ubesatte en uge efter fristens udløb.

 

Der kan være flere grunde til, at virksomhederne i stigende grad foretrækker åbne ordrer. Med åbne ordrer når virksomhederne ud til en bredere kreds af jobsøgende, og de får ansøgere, der med sikkerhed er motiverede for at få jobbet.

 

Arbejdsgiverne ønsker ikke at ansætte ”halvmotiverede” personer, eller at ansætte personer, der hurtigt holder op igen. En analyse foretaget af Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at ordinær formidling kun virker for de mest motiverede. Således er hele 60 procent af kontanthjælpsmodtagerne og 37 procent af dagpengemodtagerne ikke længere i det formidlede job efter 3 måneder. 

 

Ordinær formidling virker kun i forhold til motiverede arbejdssøgende, der er interesserede i det konkrete job, de henvises til. Indsatsen i forhold til de ikke-motiverede ledige skal sætte fokus på job i samtalerne med den ledige og gøre brug af aktive tilbud.   

 

I forhold til at fastholde konkret jobfokus i samtalerne finder jeg det utilfredsstilende, at omkring 4 ud af 5 ledige, ifølge undersøgelsen, oplever, at de ikke bliver præsenteret for ledige job, når de er til samtale hos AF eller en anden aktør.

 

Vi står i dag i en situation med rekordlav ledighed og virksomheder, der råber efter arbejdskraft. Derfor er det helt afgørende, at både AF og anden aktør har fokus rettet mod job ved enhver kontakt med den ledige, så de ledige kan komme i job og virksomhederne få den efterspurgte arbejdskraft.

 

I forhold til undersøgelsen i A4 om de lediges opfattelse af andre aktørers indsats vil jeg generelt sige, at det ikke stemmer helt overens med det billede, der ellers tegnes i eksterne evalueringer af andre aktørers indsats.

 

I en landsdækkende evaluering gennemført af Rambøll Management i 2004 ”Erfaringsopsamling vedrørende inddragelsen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen”, gav de ledige udtryk for tilfredshed med forløbene hos andre aktører. Således gav 2 ud af 3 ledige i forløb hos anden aktør udtryk for tilfredshed med forløbet. Ligeledes viser Rambøll Managements undersøgelse fra 2006, ”Det første udbud af landsdækkende rammeaftaler – en analyse af resultater og effekter”, at 7 ud af 10 ledige med en lang eller mellemlang videregående uddannelse er tilfredse med deres kontaktforløb hos anden aktør.

 

Samtidig viser Beskæftigelsesministeriets løbende opfølgning på andre aktører, at andre aktører er mindst ligeså effektive som AF til at bringe de ledige i beskæftigelse.