Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 121 af 11. maj 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (AMU alm. del).

Spørgsmål nr. 121:

”I bilaget til Arbejdstilsynets interne instruks om passiv rygning fremgår det, at "der er kun ganske få tilfælde af lungekræft fremkaldt af passiv rygning", hvad dækker begrebet "ganske få" over og er ministeren uenig med samtlige eksperter i, at passiv rygning har en skadelig effekt?”

 

 

Svar:

I Arbejdsmiljøinstituttets rapport ”Passiv rygning – et problem inden for restaurationsbranchen”, har man forsøgt at estimere, hvor mange dødsfald på grund af lungekræft, der kan tilskrives udsættelse for passiv rygning på arbejdspladsen.

 

Antallet er estimeret til 4 dødsfald pr. år i aldersgruppen 20 – 65 år (år 1999).

Tilsvarende kan antallet af indlæggelser på grund af lungekræft, der kan tilskrives udsættelse for passiv rygning på arbejdspladsen estimeres til 15 pr. år i samme aldersgruppe (år 2002).

 

Sammenlignet med henholdsvis 1051 rygerelaterede dødsfald på grund af lungekræft og 4406 indlæggelser på grund af lungekræft i samme aldersgrupper og årstal, er det min vurdering, at det er berettiget at tale om ”ganske få tilfælde af lungekræft fremkaldt af passiv rygning” på arbejdspladsen.

 

Jeg vil imidlertid gerne understrege, at ét tilfælde af kræft er ét for meget. Regeringen vil derfor, som nævnt i mit svar på spørgsmål 119, til efteråret fremlægge lovforslag, der har til formål at begrænse udsættelsen for passiv rygning på arbejdspladsen.

 

Jeg er ikke uenig med eksperterne i, at passiv rygning har en skadelig effekt.