Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 120 af 11. maj 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (AMU alm. del). |
Spørgsmål nr. 120:
Svar:
Arbejdstilsynet har oplyst mig, at den nævnte instruks tager udgangspunkt i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, hvor der står, at der
skal træffes passende foranstaltninger til beskyttelse af ikke-rygere mod gener fra tobaksrøg.
I Arbejdstilsynets vejledning A.1.13 om velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder (august 2005) fremgår endvidere, at der skal træffes passende foranstaltninger til beskyttelse af ikke-rygere mod gener fra tobaksrøg, fx ved at etablere særlige spisepladser for rygere, eller ved at lade spisepladsen benyttes på skift af rygere og ikke-rygere.
Ovennævnte foranstaltninger kan alene medvirke til at reducere eller forhindre udsættelse for passiv rygning. Og det er vigtigt for mig at fremhæve, at der her er tale om et løsningsforslag.
År 2005 har været et debatår om rygeregler, røgfri miljøer og passiv rygning. Og til efteråret fremsætter regeringen forslag til en helt ny lov om røgfri miljøer, som indeholder konkrete forslag til fremtidens rygepolitik.
Det er regeringens holdning, at det ikke skal være tilladt at ryge indendørs på offentlige arbejdspladser eller i det offentlige rum. På private arbejdspladser mener regeringen, at det skal være obligatorisk at have en rygepolitik, som opfylder lovens formål, dvs. at ingen mod deres vilje udsættes for passiv rygning. Det må derfor være op til den enkelte arbejdsplads konkret at vurdere, hvorledes rygepolitikken skal udformes, herunder hvorledes spiselokaler skal indrettes og ligeledes, om en løsning, hvor rygere og ikke-rygere skal spise på skift, er fornuftig og hensigtsmæssig.