Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 119 af 11. maj 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (AMU alm. del).

Text Box: Juni 2006

Vores sag
20060033265/ 204-0006


Spørgsmål nr. 119:

”Af Arbejdstilsynets interne instruks om passiv rygning fremgår det, at hvis "der er meget røg i et lokale, er naturlig ventilation normalt ikke tilstræk­kelig, og der skal derfor som hovedregel indrettes mekanisk ventilation", vil ministeren venligst definere klart hvad "meget røg" dækker over og i hvilke tilfælde hovedreglen om at indrette mekanisk ventilation ikke skal følges?”

 

 

Svar:

Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 118, er det op til Arbejdstilsynets tilsynsførende konkret at vurdere, hvorvidt der er tale om meget røg.

 

Tilfælde, hvor hovedreglen om mekanisk ventilation ikke skal følges, kan fx være, hvor der er en enkelt ryger i et stort lokale, der er velventileret med naturlig ventilation, og hvor der ikke sidder ikke–rygere i umiddelbar nærhed af rygeren.

 

Generelt er det regeringens holdning, at der skal skabes rammer for, at færre udsættes for passiv rygning. Derfor fremsætter regeringen et lovforslag til efteråret, der har til formål at begrænse udsættelse for passiv rygning.