Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 118 af 11. maj 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (AMU alm. del). |
Spørgsmål nr. 118:
Svar:
Det er vigtigt for mig at fremhæve, at Arbejdstilsynet tilstræber et fælles og ensartet håndhævelsesniveau. Arbejdstilsynets tilsynsførende er uddannede til at føre tilsyn inden for hele arbejdsmiljøområdet – det gælder også i forhold til eventuelle problemer med passiv rygning.
Niveauerne for, hvornår den tilsynsførende skal reagere, er beskrevet i Arbejdstilsynets vejledninger, instrukser og andet tilgængeligt materiale til brug for de tilsynsførende.
Det er således, at vurderingen foretaget af Arbejdstilsynets tilsynsførende er et øjebliksbillede, som suppleres med oplysninger fra de ansatte på den pågældende arbejdsplads. Der vil endvidere være tale om en konkret vurdering på baggrund af Arbejdstilsynets regler og vejledninger.
Det er imidlertid min opfattelse, at der er skabt grundlag for, at Arbejdstilsynet vil varetage tilsyn med problemer med passiv rygning på en ensartet måde, der sikrer virksomhederne lighed for loven.