Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 101 af 16. marts 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (AMU Alm. del). |
Spørgsmål nr. 101:
â€Hvad er ministerens kommentar til, at kommunerne tillægger trangsvurderingen afgørende betydning ved beslutning om tildeling af behovsbestemt tillæg i henhold til § 25f, stk. 3 i lov om aktiv socialpolitik til bogligt svage unge, eksempelvis sent udviklede?â€
Svar:
Jeg kan som minister ikke tage stilling til, om der i konkrete sager skal udbetales et tillæg efter § 25f, stk. 3 lov om aktiv socialpolitik, eller ej. Det er kommunen, der træffer afgørelse i den enkelte sag. Kommunens afgørelse kan påklages til det sociale nævn, og det sociale nævns afgørelse kan påklages til Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen har i en afgørelse af 1. september 2004 (SM A-27-04) truffet afgørelse om, at selv om en ung under 25 år tilhører personkredsen af svage unge, der har mulighed for at få et tillæg efter § 25f, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, så skulle kommunen foretage en individuel behovsvurdering. Som begrundelse for afgørelsen anføres, at der ikke er et lovbestemt krav på at modtage et behovsbestemt tillæg som supplement til kontanthjælpen.
Det fremgår af Ankestyrelsens afgørelse, at det sociale nævn kan vurdere, om kommunens vurdering af behovet for tillæg ligger inden for det skøn, som kommunen skal foretage. I forbindelse med denne vurdering, har Ankestyrelsen foretaget en konkret bedømmelse af den unges økonomiske forhold efter et afslag på tillæg efter § 25 f, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.
En kommunal praksis, hvorefter der anlægges en trangsvurdering i forbindelse med tillæg efter § 25f, stk. 3, vil efter min vurdering være i overensstemmelse med den nævnte afgørelse fra Ankestyrelsen.
Den særlige ungesats efter § 25f i lov om aktiv socialpolitik er en del af aftalen om flere i arbejde, og jeg mener, at Ankestyrelsens afgørelse er i overensstemmelse med aftalen, jf. sÃ¥ledes ogsÃ¥ min bevarelse af alm. del. spørgsmÃ¥l 48 af 5. december 2005 om tillæg efter § 25f, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.Â