Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K

Til udvalgets orientering vedlægges tre grundnotater, som er udarbejdet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

 

De tre grundnotater vedrører:

 

·      Kommissionens meddelelse om den anden Ã¥rlige beretning om frekvenspolitikken i Den Europæiske Union – Status over gennemførelse og perspektiver,

·      Kommissionens meddelelse om en markedsbaseret tilgang i frekvensadministrationen i Den Europæiske Union og

·      Kommissionens meddelelse om eTilgængelighed.

 

Notaterne er tillige fremsendt til Folketingets Europaudvalg via Udenrigsministeriet.

 

Notaterne er vedlagt i 5 eksemplarer.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om den anden årlige beretning om frekvenspolitikken i den Europæiske Union – Status over gennemførelse og perspektiver (KOM(2005) 411)

Resumé: I meddelelsen orienterer Kommissionen om de foranstaltninger, der er iværksat i henhold til frekvenspolitikbeslutningen[1]. Meddelelsen beskriver iværksatte og fremtidige foranstaltninger og udfordringer i relation til en vellykket fællesskabspolitik på området. I meddelelsen skitseres Kommissionens strategi for en sammenhængende EU frekvenspolitik som en del af i2010 initiativet, hvor hensigten er at fremme udviklingen af den digitale økonomi. Kommissionen anfører, at en effektiv og sammenhængende brug af radiofrekvenser kan bistå den europæiske Union i at opnå Lissabon-målene ved at stimulere vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Den overordnede konklusion i meddelelsen er, at der er behov for en gradvis men systematisk liberalisering af brugen af radiofrekvenser. Kommissionen anmoder om støtte til de politiske perspektiver for fremtidige foranstaltninger på frekvenspolitikområdet.

 

Baggrund

 

I henhold til frekvenspolitikbeslutningen skal Kommissionen hvert år aflægge beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om udførte aktiviteter og vedtagne foranstaltninger samt om planlagte fremtidige tiltag i henhold til denne beslutning.

 

Frekvenspolitikbeslutningen etablerede de politiske og retlige rammer for en koordinering af de politiske strategier i medlemsstaterne, og, hvor dette er hensigtsmæssigt, en harmonisering af vilkårene. Hensigten er at sikre adgang til og effektiv anvendelse af radiofrekvensressourcerne med henblik på at etablere et velfungerende indre marked.

 

Indhold

 

Denne meddelelse er den anden beretning om de foranstaltninger, der gennemføres i henhold til frekvenspolitikbeslutningen. I meddelelsen redegør Kommissionen for, at udnyttelse af radiofrekvensressourcer skal være mere effektive i EU. Dernæst understreger Kommissionen behovet for et fælles sæt regler for frekvensforvaltningen, så situationen bliver forudsigelig for investorerne, og så forbrugernes udstyr virker på tværs af grænserne. Kommissionen orienterer om, at en fleksibel anvendelse af radiofrekvenser kan øge effektiviteten, fordi man får flere anvendelsesmuligheder i bestemte frekvensbånd, og Kommissionen anfører, at det er mest fordelagtigt for det indre marked at der fastsættes fælles vilkår for denne fleksibilitet. Kommissionen skitserer desuden sin strategi for en sammenhængende frekvenspolitik som en del af i2010 initiativet, hvor hensigten er at fremme udviklingen af den digitale økonomi.

 

Status for frekvenspolitikken på EU-niveau

 

Kommissionen redegør for, at EU's lederstilling inden for udvikling og udbredelse af radioteknologi afhænger af en effektiv udnyttelse af radiofrekvensressourcer og af de beslutninger, der træffes herom på politisk plan. Medlemsstaterne har allerede bekræftet vigtigheden af en fælles EU frekvenspolitik af hensyn til det indre marked og dets funktion. Derudover er medlemsstaterne enige om behovet for en langsigtet strategisk tilgang, som sigter mod at gøre frekvensforvaltningen mere fleksibel, så konkurrence- og innovationsevnen forbedres, samtidig med at der tages hensyn til mål af almen interesse.

 

Igangværende foranstaltninger

 

Der er igangværende drøftelser på højt plan om frekvenspolitiske spørgsmål som indførelse af frekvensmarkeder og overgangen til digital TV De første harmoniseringsforanstaltninger, som skal sikre borgernes adgang til innovativ teknologi og bidrage til udvikling af  det indre marked, er også blevet vedtaget for trådløs internetadgang og antikollisionssystemer til biler. Kommissionen har også givet vejledning til støtte for EU's interesser i internationale forhandlinger og overvejet, hvordan man kan forbedre adgangen til frekvensoplysninger. Disse aktiviteter er beskrevet nøjere i bilag 1 i Kommissionens meddelelse.

 

Frekvenspolitikkens bidrag til Lissabon-målene

 

Kommissionen anfører, at det nuværende spild ved fordeling og anvendelse af frekvenser koster dyrt, forretningsmuligheder fortabes og udbredelsen af innovative tjenester mindskes, alt sammen til ulempe for forbrugerne. 

 

På det europæiske topmøde i marts 2005 i Bruxelles vedtog stats- og regeringscheferne at revitalisere Lissabon-processen og prioritere vækst og beskæftigelse. Rådet konkluderer, at det er bydende nødvendigt at udvikle et helt igennem rummeligt informationssamfund baseret på en generel brug af informations- og kommunikationsteknologi (ikt) i det offentlige, i erhvervslivet og i hjemmet. Med i2010-initiativet støtter Kommissionen fuldt ud denne analyse og fremhæver IKT som lokomotiv for konkurrenceevne og vækst.

 

Kommissionen anfører endvidere, at en effektiv og sammenhængende brug af radiofrekvenser kan bistå EU i at opnå Lissabon-målene ved at stimulere vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. I denne anden årlige beretning om frekvenspolitikken gives i øvrigt en beskrivelse af Kommissionens strategi for en samlet EU- frekvenspolitik som led i i2010-initiativet, der søger at fremme udviklingen af den af den digitale økonomi. Her er det navnlig behovet for en gradvis, men systematisk liberalisering af frekvensanvendelserne, der er det væsentlige.

 

Kommissionen vurderer, at et videnbaseret og mobilt informationssamfund forudsætter en væsentlig forbedret frekvensforvaltning. Afskaffelse af frekvensadgangsbegrænsningerne  for fremspirende radioteknologier kan bidrage til en hurtig udbredelse, skabe bedre vilkår for vedvarende og bæredygtige økonomisk fremgang, beskæftigelse og forbedre borgernes livskvalitet.

 

Vigtigheden af frekvenspolitiske beslutninger illustreres af  deres virkning på udviklingen i mobilkommunikationssektoren. EU's hurtige indførelse af harmoniserede radiofrekvenser var startskuddet til udviklingen af et nyt europæisk dækkende digitalt mobiltelefonisystem (GSM). EU tilskyndede også til en gradvis indførelse af konkurrence i denne sektor i medfør af tilladelser og støttede samordning af industriel forskning og udvikling (F&U).

 

Én samlet EU-frekvenspolitik

 

Kommissionen  er overbeviste om, at en effektiv reform af frekvensforvaltningen vil gavne Europa betydeligt.  Dog skal ambitiøse reformer af frekvenspolitikken i medlemsstaterne tage højde for EU-perspektivet.

 

Kommissionen fremhæver, at der eksisterer store markeder med ens frekvensvilkår, som fremmer en hurtig udbredelse af teknologi, i USA og Japan  (og i fremtiden også Kina og Indien). Det er sjældent tilfældet i EU, hvor markedet ofte er for opsplittet i individuelle nationale markeder. Derfor er  det vanskeligt at tiltrække de betydelige private midler, der skal til for at udvikle nye radiobaserede teknologier og opretholde en reel konkurrencesituation i EU.

 

Kommissionen anerkender, at selvom anvendelsen af radiofrekvensressourcer er et ”nationalt privilegium”, så kan der kun etableres et reelt indre marked for radiobaseret udstyr i EU, hvis det underbygges af en fælles strategi og regulering for frekvensadgang. Kun dermed kan man nå en kritisk masse, og også overbevise industrien om, at innovativ teknologi kan få adgang til hele det europæiske marked.

 

En ny tilgang til frekvensforvaltning

 

I meddelelsen orienterer Kommissionen om, at frekvensforvaltningen ikke er tilstrækkelig fleksibel til at tilpasse sig nye teknologiske udviklinger, og det har ført til en frekvens-flaskehals for nye radioteknologier. Problemet forværres i Europa af den mangelfulde gennemførelse af det indre marked for radiobaseret udstyr og tjenester. I praksis konfronteres industrien stadig med forskellige nationale regler og strategier.

 

Kommissionen foreslår, at man forlader det traditionelle krav om en forudgående godkendelse for radiofrekvenser, da kravet om forudgående tilladelser kan føre til alvorlige forsinkelser eller endda forhindre indførelsen af nye produkter. For at gøre frekvensfordelingen mere fleksibel er der udviklet nye forvaltningsmodeller. De to vigtigste modeller er:

 

·      Frekvensmarkeder, som kan forbedre udnyttelsen af radiofrekvensressourcer, da industrien er bedre end de regeludstedende myndigheder til at udpege applikationerne med det største potentiale. Den kunstige mangel pÃ¥ denne ressource skal sÃ¥ afhjælpes ved at skabe et ”frit marked” for omsættelige rettigheder til at bruge bestemte radiofrekvenser i overensstemmelse med markedsefterspørgsel.

·      Tilladelsesfri brug (“commons model”), hvor radiofrekvenser til brug i udstyr (typisk forbrugerudstyr med lav effekt), f.eks. fjernbetjeningen til at lÃ¥se bilen op, trÃ¥dløst netværk i hjemmet, trÃ¥dløse telefoner, fjernstyring af legetøj osv., som opfylder visse tekniske krav, kan anvendes uden en tilladelse. Afskaffelsen af regler pÃ¥ dette omrÃ¥de har allerede ført til, at der er opstÃ¥et blomstrende nye radiobaserede sektorer, som bruger forholdsvis smÃ¥ mængder radiofrekvenser, og det ville være gavnligt med yderligere fleksibilitet.

 

Det optimale mix mellem modellerne afhænger af forskellige faktorer: som bl.a. markedsføringstid, beskyttelse mod skadelig interferens, tjenestekvalitet og fremme af det indre marked og innovation.

 

Beskrivelse af de vigtigste kommende initiativer:

 

1. Fælles, tydelige og fleksible regler

 

Kommissionen redegør i meddelelsen for, at den har til hensigt at gøre udnyttelsen af radiofrekvensressourcer mere effektive i EU ved at anvende et integreret sæt af ”værktøjer” bestående af konkrete tiltag, der samordnes med medlemsstaterne. Bilag 2 i Kommissionens meddelelse indeholder en tidsplan for disse tiltag.

 

Kommissionen orienterer om behovet for et fælles sæt regler for frekvensforvaltning, så situationen bliver forudsigelig for investorerne, og så forbrugernes udstyr virker på tværs af grænserne.

 

Videre redegør Kommissionen for, at teknologi- og tjenesteneutralitet  bør være reglen, selv om det kan være nødvendigt at indføre begrænsninger af tekniske hensyn, f.eks. for at undgå skadelig forstyrrelser. Andre afvigelser fra disse principper skal i hvert enkelt tilfælde kunne begrundes med overordnede EU-hensyn.

 

2. Indførelse af fleksibel frekvensanvendelse

 

En fleksibel anvendelse af radiofrekvenser kan øge effektiviteten, fordi anvendelsesmulighederne i bestemte frekvensbånd øges. Kommissionen foreslår, at der fastlægges fælles vilkår for denne fleksibilitet:

 

·      Kommissionen foreslÃ¥r, at der indføres markeder for handel med radiofrekvenser – frekvensmarkeder - i EU inden 2010.

·      Overgangen fra analog til digital jordbaseret radio-/tv-spredning vil kunne frigøre yderligere radiofrekvensressourcer (”det digitale overskud”). Kommissionen vil støtte Lissabon-mÃ¥lene ved at koordinere indførelse af innovative Europa-dækkende anvendelser i en del af de frekvensbÃ¥nd, der eventuelt frigøres pÃ¥ denne mÃ¥de. Dette mÃ¥l fremmes af en frist for nedlukning af analog radio-/tv-spredning i EU (2012).[2]

·      Der er drøftelser i gang om en fælles tilgang i forbindelse med radiofrekvenser til alle trÃ¥dløse platforme  til elektroniske kommunikationstjenester.[3]

·      Det mÃ¥ ogsÃ¥ overvejes pÃ¥ EU-niveau, hvordan man kan udvide den tilladelsesfri (”commons”) anvendelse. I EU-rammebestemmelserne bør individuelle tilladelser være udtagelsen snarere end reglen. Kommissionen iværksætter undersøgelser vedrørende tilladelsesfri anvendelse i 2005.

·      Udvikling af frekvenseffektive teknologier, f.eks. ved hjælp af ”smart” eller kognitiv radio kunne eventuelt øge fleksibiliteten væsentligt. Kommissionen støtter denne forskning med midler fra EU's F&U-rammeprogram.[4]

 

3. Støtte til udvikling af en fælles EU-teknologiplatform

 

Kommissionen agter at støtte udviklingen af markeder, som dækker hele EU, og sikrer fri bevægelighed for radioprodukter og –tjenester ved systematisk at udpege radiofrekvenser til samordning og sørge for, at man kan stole på, at denne samordning virkelig finder sted.

 

Følgende foranstaltninger planlægges iværksat i den kommende rapporteringsperiode:

 

·      Støtte til udbredelse af bredbÃ¥nd ved hjælp af:

- 3G-mobilkommunikation (IMT 2000 og andre)

- teknologier til trådløs bredbåndsadgang (BWA)

- hybridapplikationer (3G/data-radio-/tv-spredning via satellit).

·      UltrabredbÃ¥ndsprodukter (UWB).

·      Kortdistanceudstyr: tilvejebringelse af et EU-dækkende massemarked for billigt radioudstyr.

 

I i2010 er følgende to områder udpeget som IKT-flagskibsinitiativer, som bliver genstand for særlige tiltag, således at deres frekvensbehov kan imødekommes:

 

·      Teknologier til fremme af en selvstændig tilværelse og sundhed: mange hjælpefunktioner og medicinske anvendelser er trÃ¥dløse.

·      Den intelligente bil skal kunne forholde sig til sine omgivelser ved hjælp af radioapplikationer

 

4. Størst muligt udbytte af EU-tiltag

 

Kommissionen foreslår, at følgende almene spørgsmål bør tages op i den kommende rapporteringsperiode:

 

·      Konsekvensanalyse af regulering: der er brug for en passende metode til at vurdere de økonomiske og samfundsmæssige virkninger af bestemte beslutninger.

·      Opfølgning af harmoniseringsforanstaltninger: EU's gældende frekvensregulering bør tages op til overvejelse i hver Ã¥rsrapport.

·      Gennemførelse i medlemsstaterne: Kommissionen overvÃ¥ger og opmuntrer til rettidig gennemførelse af EU-frekvenssamordningsforanstaltninger i medlemsstaterne.

 

5. Støtte til EU's interesser i internationale forhandlinger

 

Det er vigtigt at fremme EU's politiske interesser aktivt i internationale frekvensforhandlinger. Forberedelserne til to ITU-konferencer er i gang:

 

·      Den regionale radiokommunikationskonference (RRC-06) og

·      Verdensradiokommunikationskonferencen (WRC-07).

 

Efter disse to konferencer gennemfører Kommissionen en evaluering af resultaterne og bestemmer i hvilket omfang, den nuværende proces understøtter EU's politikker, principper og love i internationale forhandlinger.

 

6. Institutionelle EU-rammer for frekvenspolitik

 

I meddelelsen orienterer Kommissionen om, at Frekvensudvalget[5] og Frekvenspolitikgruppen[6]  fungerer godt. Udviklingen af frekvenspolitikken i EU afhænger dog også af tætte kontakter mellem Frekvensudvalget og Frekvenspolitikgruppen og CEPT. Med EU's udvidelse er ”aktørerne” i disse beslutningstagende organer næsten ens.

 

Kommissionen påpeger, at selv om erfaringerne indtil nu har været positive, skal foranstaltningerne fremover supplere hinanden bedre. Det skal dog ske uden at der sker unødige overlapninger, og der bør være en klar forståelse af, hvor de forskellige beslutninger bedst træffes. Den bedste metode til at få fuldt udbytte af hvert udvalg/gruppes  ”merværdi” er ifølge Kommissionen, en successiv tilgang, som anvendes systematisk og bygger på den fremgangsmåde, der er fastlagt i frekvenspolitikbeslutningen. Begrundelsen for en foranstaltning vurderes og aftales i Fællesskabets mekanismer[7], mens det nødvendige og ofte teknisk komplicerede arbejde med kompatibilitet og udvikling varetages af CEPT[8] i overensstemmelse med et tildelt mandat. På baggrund af dette arbejde vedtager Kommissionen så tekniske gennemførelsesforanstaltninger med bistand fra Frekvensudvalget.

 

Politisk konsensus om fremtidige foranstaltninger

 

Kommissionen opfordrer Europa-parlamentet og Rådet til at støtte EU's foranstaltninger inden for frekvenspolitikken og til at:

 

·      Anerkende radiofrekvensressourcers betydning for etablering af det europæiske informationssamfund til støtte for det fornyede Lissabon-partnerskab for vækst og beskæftigelse.

·      Understøtte en fælles strategi for effektiv frekvensforvaltning i EU og behovet for at fremme innovation via en effektiv kombination af fleksibilitet og samordnet anvendelse af radiofrekvenser.

·      IndgÃ¥ i et tæt samarbejde for at sikre en vellykket gennemførelse af denne strategi.

 

Europa-Parlamentets udtalelse

 

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.

 

Nærhedsprincippet

 

Kommissionen har vurderet, at radiofrekvenspolitikken i Fællesskabet fortsat vil fremme harmonisering af frekvensanvendelsen, hvor det er påkrævet med henblik på at lette innovation og støtte Fællesskabets politikker, samtidig med at brugerne ikke pålægges unødige begrænsninger.

 

Det er regeringens vurdering, at de politiske perspektiver, der er beskrevet i Kommissionens beretning, er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Selv om anvendelsen af radiofrekvensressourcer er et nationalt anliggende, er det regeringens vurdering, at der i visse situationer kan være anledning til fælleseuropæisk frekvensanvendelse, som for eksempel ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning af 14. december 1998 om koordineret indførelse af et mobilt og trådløst kommunikationssystem (UMTS) af tredje generation i Det Europæiske Fællesskab (Nr. 128/1999/EF).

 

Gældende dansk ret

 

Meddelelsen vurderes umiddelbart at være i overensstemmelse med den gældende danske  lovgivning på frekvensområdet, som er fastsat i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004, samt i lov om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet, jf. lov nr. 1266 af 20. december 2000.

 

Kommissionens meddelelse kan give anledning til forslag til ændringer af Rammedirektivet[9] og Tilladelsesdirektivet[10] som kan medføre behov for ændring af:

 

·      lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004 og

·      lov om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet, jf. lov nr. 1266 af 20. december 2000

 

Høring

 

Forslaget vil blive sendt i høring i EU-specialudvalget for it- og telekommunikation.

 

Andre landes holdninger

 

Andre landes holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt.

 

Foreløbig dansk holdning

 

Den foreløbige danske holdning er støtte til at anerkende vigtigheden af radiofrekvenser som et fundament for ”single European Information Society” og støtte til at udarbejde en fælles strategi for en effektiv frekvensadministration i Europa. Der er sympati for, at de meddelelsen nævnte markedsmekanismer skal undersøges nærmere.

 

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

 

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle og/eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Kommissionens meddelelse kan give anledning til forslag til ændringer af Rammedirektivet og Tilladelsesdirektivet, som kan medføre behov for ændring af:

·      lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004 og

·      lov om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet, jf. lov nr. 1266 af 20. december 2000.

 

Tidligere forelæggelser

 

Meddelelsen har ikke tidligere være forelagt for Folketingets Europaudvalg.

 

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-parlamentet, det europæiske økonomiske og sociale udvalg og Regionsudvalget om en markedsbaseret tilgang i frekvensadministrationen i den Europæiske Union (KOM 2005) 400 endelig.

Resumé: Kommissionen ønsker med nærværende meddelelse at søge politisk enighed på EU-niveau om at nå målet om at etablere mulighed for frekvensmarkeder - handel med frekvenser i 2010. Kommissionen konstaterer, at frekvensforvaltningen i EU ikke har fulgt med den teknologiske udvikling samt konvergensen mellem telekommunikation, medieindhold og elektronisk udstyr. Der er nu risiko for, at Europa udvikler sig til at blive en bruger af teknologi, som er udviklet andre steder, i stedet for selv at være førende i udviklingen. Kommissionen foreslår derfor en reform i frekvensforvaltningen, således at denne bliver markedsbaseret. Det indebærer at overlade til markedsaktørerne, hvordan radiofrekvenser skal anvendes, og at barriererne for adgang til radiofrekvenser begrænses ved at tillade handel med radiofrekvenser.

 

Baggrund

 

Kommissionen konstaterer, at frekvensforvaltningen i EU ikke har kunnet holde trit med den teknologiske udvikling samt sammensmeltningen af telekommunikation, medieindhold og elektronisk udstyr. Der er nu risiko for, at Europa udvikler sig til at blive en bruger af teknologi, som er udviklet andre steder, i stedet for selv at være førende i udviklingen.

 

Kommissionen mener, at den manglende overensstemmelse mellem regulering og markedsbevægelser inden for konvergerende trådløse kommunikationstjenester vil forhindre en effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne og dermed hindre opfyldelsen af EU's politiske mål, f.eks. på områder som det indre marked, konkurrence, innovation og vækst. En fragmenteret tilgang til en reform af frekvensforvaltningen vil gøre det vanskeligere at nå disse mål.

 

Kommissionen foreslår derfor en reform i frekvensforvaltningen, således at denne bliver markedsbaseret, og at der skabes et marked for handel med frekvenser i EU. Det indebærer at overlade til markedsaktørerne, hvordan radiofrekvenser skal anvendes, og at barriererne for adgang til radiofrekvenser begrænses ved at tillade handel med radiofrekvenser.

 

Indhold

 

Kommissionen foreslår i meddelelsen af 19. september 2005, at der etableres et marked for handel med frekvenser og opfordrer til, at man på politisk niveau enes om følgende mål: I perioden frem til 2010 bør følgende rettigheder etableres i EU:

 

·       Retten til at handle med individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser i en udvalgt række frekvensbÃ¥nd til jordbaserede elektroniske kommunikationstjenester

·       Retten til at anvende disse radiofrekvenser pÃ¥ en fleksibel mÃ¥de.

 

Kommissionen agter at fremlægge forslag til reguleringsforanstaltninger, som er nødvendige for at nå dette mål, i forbindelse med gennemgangen af rammebestemmelserne for elektroniske kommunikationstjenester, som indledes i midten af 2006. Samtidig vil Kommissionen for at fremme en hurtig udvikling af frekvensmarkeder sørge for samordning, indtil en bred EU løsning er på plads, så forsinkelser og kostbar markedsopsplitning til skade for det indre marked undgås.

 

Effektiv frekvensudnyttelse

 

Kommissionen anfører, at alt radiobaseret udstyr bruger radiofrekvenser til at sende eller modtage informationer, og væksten i antallet af applikationer, som bruger disse radiofrekvenser, har ført til en stadig større efterspørgsel, som vanskeligt kan imødekommes med de nuværende stive forvaltningsregler. Radiofrekvenser anses for at være en knap ressource. Adgang til radiofrekvenser er livsvigtig, ikke kun for mobiltelefoni, mediedistribution og trådløs internetadgang, men også til mange andre formål, f.eks. vejrprognoser, astronomi samt luftfarts- og skibsfartssikkerhed. Det er også væsentligt for tjenester af stor offentlig interesse som sikkerhed og forsvar samt for dagligdags udstyr som fjernbetjeninger og høreapparater. Efterspørgslen efter radiofrekvenser er steget drastisk.

 

Traditionelt er radiofrekvenser blevet fordelt ved at tildele individuelle frekvensrettigheder og allokere de forskellige frekvensbånd til fastlagte tjenestekategorier. I denne sammenhæng har det vigtigste mål været at undgå forstyrrelser. Den tildelte mængde radiofrekvenser og anvendelsesvilkårene påtvinger ofte brugerne en bestemt teknologi, f.eks. GSM for nogle af frekvensbåndene til mobiltelefoni eller tv for en del af ”radio/tv-båndene”. Individuelle frekvensrettigheder indeholder således implicit eller eksplicit et forbud mod brug af en anden teknologi eller udbud af alternative tjenester.

 

Kommissionen mener, at denne fremgangsmåde ikke længere forekommer tidssvarende i en verden med stadig hurtigere teknologisk udvikling, hvor den tekniske sammensmeltning af tjenester gør det stadig vanskeligere at foretage en skarp sondring imellem dem. Digitaliseringen betyder, at en teknologi kan bruges til at formidle en kombination af kommunikationstjenester, f.eks. tv, telefoni og bredbåndsadgang. Den tekniske udvikling gør det desuden mindre dyrt at sørge for, at udstyr kan fungere på forskellige radiofrekvenser. Den traditionelle metode er ikke tilstrækkelig fleksibel til, at samfundet kan få det fulde udbytte af udviklingen. Det medfører tabte muligheder hvad angår konkurrenceevne, industriudvikling og beskæftigelse samt innovation og tjenestevalgmuligheder for borgerne.

 

Kommissionen mener, at frekvensforvaltningen kan gøres væsentligt mere effektiv. Kommissionen fremhæver en reform af frekvensforvaltningen som et strategisk vigtigt emne i i2010-initiativet[11], som blev lanceret i juni 2005.

 

Hvordan øger frekvensmarkeder effektiviteten?

 

Kommissionen anfører, at hvis markederne får lov til at bestemme anvendelsen og fordelingen af radiofrekvenser til konvergerende kommunikationstjenester, kan man forvente en væsentlig mere effektiv udnyttelse, hvilket er en politisk nøglemålsætning i rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation. Effektiv udnyttelse af frekvensressourcer spiller også en væsentlig rolle i forbindelse med andre EU-politiske mål, navnlig på områderne innovation og vækst, foruden at det har en indirekte virkning på det indre markeds funktion.

 

Kommissionen anfører videre, at forskningen viser, at en markedsbaseret tilgang vil indebære betydelige økonomiske gevinster og i høj grad forbedre udbuddet af og adgangen til nye teknologier og tjenester til lave priser.

 

I den undersøgelse om frekvenshandel, som Kommissionen fik udført, anslås det, at EU og EØS ville få en nettogevinst på 8-9 mia. EUR årligt, hvis man indførte frekvenshandel kombineret med fleksible brugsrettigheder. De største fordele vil kunne høstes i form af øget innovation med øget konkurrence på andenpladsen. Fordelene af en kombination af omsættelighed og fleksibilitet i anvendelsen anslås at være 10 gange større, end hvis man blot handler med radiofrekvenser og ikke øger fleksibiliteten. I en anden undersøgelse[12] hævdes, at frekvensreformer i USA ville give forbrugerne en årlig økonomisk besparelse på omkring 77 mia. USD som følge af lavere priser for mobiltelefonitjenester. Selv om disse kvantitative resultater kun bør ses som indikationer af størrelsesordener, viser de et klart behov for handling på europæisk niveau.

 

Frekvensmarkedernes EU-dimension

 

Frekvensressourcerne forvaltes hovedsageligt af medlemsstaterne på nationalt niveau med en vis grad af international samordning. Med baggrund i den tiltagende bevidsthed om den virkning, som individuelle landes beslutninger kan få på Fællesskabets politikker, er nogle reguleringsforanstaltninger, som sigter mod samordning og forbedret effektivitet, allerede blevet iværksat på EU-niveau[13]. Markedsbaseret frekvensforvaltning er anført som en mulighed i rammebestemmelserne[14], som også giver mulighed for, at medlemsstaterne kan indføre frekvenshandel på visse betingelser[15].

 

Harmoniseringen af frekvensanvendelse på EU-niveau er gennemført med succes i nogle frekvensbånd for at sikre en hurtig indførelse af nye teknologier og udnytte stordriftsfordele. De fleste radiofrekvenser koordineres dog ikke på EU-niveau, og medlemsstaternes forskellige politikker begrænser fortsat udviklingen af det indre marked.

 

Kommissionen anfører, at en samordnet indførelse af frekvensmarkeder i EU kan mindske problemerne og også bane vejen for en faktisk harmonisering af anvendelsen, så udnyttelsen bliver mere effektiv. Den af Kommissionen iværksatte undersøgelse analyserede, hvilken afsmittende virkning de forskellige politikker ville have på indførelsen af frekvenshandel og fleksibilitet. Resultatet af analysen var, at hvis et land besluttede ikke at reformere sin frekvensforvaltningspolitik ved hjælp af disse foranstaltninger, så ville det medføre omkostninger for andre lande, men at hvis et land derimod besluttede at være med i reformen, ville det give økonomiske fordele for andre lande. 60-70% ville skyldes den nationale reform, medens 30-40% ville opstå som følge af, at alle EU-lande deltog. Det kvalitative ræsonnement, som underbygger disse beregningsmodeller, antager den samme afsmittende virkning, som man har oplevet i EU i forbindelse med det indre marked.

 

Kommissionen mener, at indførelse af frekvenshandel på EU-niveau vil give mulighed for gnidningsløse tjenester på tværs af grænserne, baseret på regler, som gælder i hele Fællesskabet, og dermed skabe et af verdens største markeder for frekvensbaserede tjenester. Hermed vil EU’s konkurrenceevne hurtigt blive forbedret, og innovationen vil få kraftig vind i sejlene.

 

Vigtige problemstillinger ved indførelsen af europæiske frekvensmarkeder

 

Der er visse udfordringer, som må tages op i forbindelse med indførelsen af frekvensmarkeder, og Kommissionen mener, at de kan kun tackles ud fra en bred EU enighed om de politiske målsætninger og skal fokusere på nogle af de vigtigste gennemførelsesaspekter.

 

Enighed om målsætningerne

 

Det er Kommissionens opfattelse, at der bør skabes politisk enighed om at etablere fungerende frekvensmarkeder inden 2010, hvor betydelige dele af frekvensressourcerne kan omsættes og udnyttes på en fleksibel måde. Dette vil give alle berørte parter mulighed for at forberede sig på det nye frekvensforvaltningsmiljø og sikre en gnidningsløs overgang for tjenestemarkeder, som er afhængige af radiofrekvenser.

 

Frekvensbånd

 

Hvis det ovennævnte mål skal nås, skal det være muligt at omsætte en væsentlig del af frekvensbåndene. En gradvis tilgang, hvor der fokuseres på nogle få "prøvebånd", fører ikke til øget konkurrence og innovation. Hvis det kun er en begrænset del af frekvensbåndene, som frigives til handel, risikerer man hamstring, som påvirker konkurrencen negativt, og som begrænser mulighederne for at lære af de vundne erfaringer.

 

Kommissionen anfører, at dette forslag ikke vedrører radiofrekvenser til formål i den offentlige interesse, f.eks. forsvar og videnskabelige tjenester, eller radiofrekvenser, som forvaltes på verdensplan, f.eks. til luftfart og satellitter.

 

Det er almindeligt accepteret og underbygget af undersøgelser og offentlige høringer, at frekvensbånd der bliver brugt til jordbaserede elektroniske kommunikationstjenester bedst vil realisere de fordele, der er forbundet med en markedsbaseret frekvensforvaltning. Disse frekvensbånd svarer i det store hele også til de foreløbige frekvensbånd, som nogle medlemsstater har udpeget i forbindelse med deres egen tilgang til frekvensmarkeder[16], og Frekvenspolitikgruppens arbejde vedrørende en strategisk tilgang til den teknologiske sammensmeltning er fokuseret på de samme frekvensbånd.

 

Kommissionen foreslår, at der indføres markeder for radiofrekvenser, som i øjeblikket anvendes til de formål, der er anført i det følgende, for at sikre en effektiv samordning, som skal give mærkbare resultater på fællesskabsniveau, for eksempel:

 

·      Jordbaserede mobilekommunikationstjenester, herunder radiofrekvenser for offentlig mobilkommunikation sÃ¥som GSM og 3G og radiofrekvenser brugt til landmobil radio;

·      Jordbaserede faste trÃ¥dløse kommunikationstjenester, inklusive radiofrekvenser til FWA, trÃ¥dløs bredbÃ¥ndsadgang og radiokæder;

·      Jordbaseret radio og tv, inklusive radiofrekvenser til lokal, regional og national rundspredning.

 

Valget af konkrete frekvensbånd skal valideres i en samordningsproces, og specifikke lovforslag skal baseres på konsekvensanalyser. I denne sammenhæng skal omkostningerne for økonomisk små operatører tages i betragtning.

 

Kommissionen mener, at de frekvensbånd, der anvendes til ovennævnte formål,  kan forventes at fungere på markedsbasis i løbet af kort tid. Ofte er radiofrekvenserne allerede tildelt med rettigheder til at anvende nærmere bestemte “frekvensblokke” i bestemte geografiske områder, og rettighedshaverne har ofte ansvaret for deres egen netplanlægning. Desuden har de erfaring med teknologiske opgraderinger og er vant til at agere på markedet. Omfordelingen af radiofrekvenser, som frigøres ved overgangen til digital transmission, vil give et yderligere løft til en effektiv udnyttelse af disse frekvensbånd (muligvis besluttes det dog at forvalte en del af de frigjorte radiofrekvenser på andre måder)[17].

 

Overgangen

 

Indførelsen af frekvensmarkeder forventes at påvirke værdien af de nuværende tilladelser, hvad enten de er omsættelige eller ej, og de tilhørende investeringer. De forskellige rettighedsindehavere kan blive påvirket på forskellig måde. Denne påvirkning vil i alle tilfælde afspejle de nuværende og kommende tilladelsesvilkår samt konkurrenceniveauet i hele Fællesskabet.

 

Ved overgangen til den markedsbaserede model bør medlemsstaterne tage hensyn til rettighedshavernes legitime interesser, samtidig med, at de sikrer overholdelsen af konkurrencereglerne og Fællesskabets almene retsprincipper. For at undgå at pålægge de nuværende rettighedsindehavere ekstra byrder kan det f.eks. være nødvendigt at give dem øget frihed til at udøve deres rettigheder og at fjerne ubegrundede begrænsninger for udøvelsen af disse rettigheder. Det bør ske gradvist og uden diskrimination, medens markedsværdien for frekvensrettigheder udvikler sig.

 

Fastlæggelse af frekvensrettigheder

 

Kommissionen mener, at der bør ske en indbyrdes tilnærmelse af visse aspekter i forbindelse med omsættelige rettigheder, f.eks. et fælles format (et dokument eller ”rettighedsbevis”) og i sidste ende de materielle regler, som fastlægger brugernes frihed til at udnytte og handle med deres rettigheder. Det vil mindske transaktionsomkostningerne, øge markedets transparens og give øget retssikkerhed på området i hele EU. Det vil også lette ejerskifte og opmuntre til en effektiv udnyttelse, som så igen i høj grad virker fremmende på innovation og giver stordriftsfordele.

 

Tjeneste og teknologineutralitet

 

Teknologineutralitet er et princip, som er forankret i de nuværende EU-rammebestemmelser, og det bør også fastlægges for radiofrekvenser, så der er færrest mulige begrænsninger, samtidig med at der tages tilstrækkeligt hensyn til forstyrrelsesmæssige problemer. I visse situationer er det dog således, at de nødvendige foranstaltninger for at undgå forstyrrelser i praksis favoriserer én teknologi frem for en anden. Tjenesteneutralitet betyder, at tjenesteudbuddet bestemmes af rettighedsindehaveren.

 

Næste fase i etableringen af frekvensmarkeder

 

Kommissionen anfører, at denne meddelelses vigtigste mål er at søge at frembringe politisk enighed på EU-niveau om etableringen af frekvensmarkeder inden 2010. For at opnå dette agter Kommissionen at arbejde videre med følgende nøglefaktorer for en EU-tilgang til frekvenshandel:

 

·      Omsættelighed - Handel med frekvenser

·      Teknologineutralitet

·      Tjenesteneutralitet

·      Frekvensrettigheder

·      Gennemskuelighed

 

Kommissionen afslutter meddelelsen med at konkludere, at der ligger en stor udfordring i at reformere frekvensforvaltningen i EU, så der kan indføres en markedsbaseret tilgang til frekvensfordeling. Kommissionen mener dog, at det er indsatsen værd, idet en effektiv indførelse af frekvensmarkeder er:

·       mange fordele i form af øget europæisk konkurrenceevne og innovationspotentiale samt et styrket indre marked, et større udbud af tjenester til forbrugerne og en positiv virkning pÃ¥ jobskabelsen og eksporten

·       tidssvarende og pÃ¥krævet, da den hidtidige frekvensforvaltning har nÃ¥et sine grænser pÃ¥ grund af den teknologiske udvikling, øget efterspørgsel efter frekvensressourcer og den hastighed, hvormed forretningskoncepter og markeder ændrer sig

·       gennemførlig inden for den foreslÃ¥ede tidsramme.

 

Kommissionen opfordrer derfor Europa-Parlamentet og Ministerrådet til at støtte den fremgangsmåde, som er beskrevet i meddelelsen.

 

Europa-Parlamentets holdning

 

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.

 

Nærhedsprincippet

 

Kommissionen forholder sig ikke til nærhedsprincippet i meddelelsen.

 

Det er regeringens vurdering, at de politiske perspektiver, der er beskrevet i Kommissionens beretning, er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Selv om anvendelsen af radiofrekvensressourcer er et nationalt anliggende, er det regeringens vurdering, at der i visse situationer kan være anledning til fælleseuropæisk frekvensanvendelse, som for eksempel i situationer omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning af 14. december 1998 om koordineret indførelse af et mobilt og trådløst kommunikationssystem (UMTS) af tredje generation i Det Europæiske Fællesskab (Nr. 128/1999/EF).

 

Gældende dansk ret

 

Meddelelsen vurderes umiddelbart at være i overensstemmelse med den gældende danske lovgivning på frekvensområdet, som er fastsat i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004, samt i lov om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet, jf. lov nr. 1266 af 20. december 2000.

 

Kommissionens meddelelse kan give anledning til forslag til ændringer af Rammedirektivet[18] og Tilladelsesdirektivet[19] som kan medføre behov for ændring af:

 

·      lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004 og

·      lov om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet, jf. lov nr. 1266 af 20. december 2000

 

Høring

 

Forslaget vil blive sendt i høring i EU-specialudvalget for it- og telekommunikation.

 

Andre landes holdninger

 

Andre landes holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt.

 

Foreløbig dansk holdning

 

Den foreløbige danske holdning er støtte til at anerkende vigtigheden af radiofrekvenser som et fundament for ”et europæisk informationsrum” og støtte til at udarbejde en fælles tilgang for en effektiv frekvensadministration i Europa.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

 

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige og/eller statsfinansielle konsekvenser.

 

Kommissionens meddelelse kan give anledning til forslag til ændringer af Rammedirektivet og Tilladelsesdirektivet, som kan medføre behov for ændring af:

 

·      lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004 og

·      lov om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet, jf. lov nr. 1266 af 20. december 2000

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

 

Regeringen er enig med Kommissionen i, at effektiv udnyttelse af frekvenser kan bidrage til en positiv samfundsøkonomisk effekt.

 

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

 

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

VTUT 0165     10. oktober 2005           Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Telefon    3392 9700 Telefax    3332 3501 E-post     [email protected] Netsted   www.vtu.dk CVR-nr.  1680 5408     Sagsnr.   68422 Dok-id     386185   Internationalt og Telepolitisk Center og IT- og Telestyrelsen Lisbet Mark Ilve Rasmus Shermer Telefon    3392 9869 Telefax    7226 5577 E-post     [email protected]       Grundnotat til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse om eTilgængelighed - KOM(2005) 425

Resumé: Med meddelelsen udpeger Kommissionen tre indsatsområder, der tilsammen skal forbedre handicappedes adgang til vidensamfundet.

 

De tre indsatsområder er offentlige indkøb, certificering og bedre udnyttelse af den nuværende lovgivning. På disse områder vil Kommissionen videreføre eller iværksætte initiativer for at fremme handicaptilgængeligheden.

 

Samtidig gennemgår meddelelsen en del af Kommissionens nuværende aktiviteter på eTilgængelighedsområdet.

 

Såfremt man ikke med den nuværende indsats og strategi opnår væsentlige forbedringer, vil Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne overveje muligheden for specifik lovgivning om eTilgængelighed.

 

Baggrund

I forbindelse med Lissabon-strategien og den nyligt fremlagte i2010 strategi er det Kommissionens målsætning, at EU’s befolkning i så stort omfang som muligt skal kunne deltage i udviklingen af vidensamfundet.

 

Formålet med meddelelsen er, at der iværksættes initiativer på europæisk plan, der kan fremme alles deltagelse i vidensamfundet, herunder personer med funktionsnedsættelser.

 

Kommissionen ønsker med meddelelsen at fremme en ensartet tilgang til eTilgængeligheds-initiativer i medlemsstaterne og industrien. Kommissionen vil arbejde for, at industrien tager et større ansvar for at udvikle produkter og tjenester til gavn for handicappede.

 

Indhold

Meddelelsen blev offentliggjort den 13. september 2005.

 

Kommissionen anfører en række tekniske udfordringer og beskriver, hvordan den teknologiske udvikling kan være en hindring for handicappede frem for at være en fordel.

 

Kommissionen gennemgår de direktiver, resolutioner og diverse handlingsplaner, hvor eTilgængelighed og handicappedes rettigheder til adgang til vidensamfundet fastslås eller operationaliseres.

 

Kommissionen gennemgår tillige de aktiviteter, der er iværksat på europæisk plan på områder som: standardisering, design for alle, web-tilgængelighed, kvalitetsmærke, benchmarking og forskning.

 

Kommissionen nævner tre hovedindsatsområder, der er nødvendige for alles deltagelse i vidensamfundet. Det drejer sig om offentlige indkøb, certificering og bedre udnyttelse af eksisterende lovgivning.

 

Offentlige indkøb i Europa udgør 16% af BNP. Dette er derfor et vigtigt middel, hvis den offentlige sektor ønsker at påvirke industrien til at producere tilgængeligt digitalt udstyr.

 

Kommissionen vil iværksætte et standardiseringsarbejde, hvor man vil identificere og standardisere de funktionaliteter, som er nødvendige for, at et digitalt system er tilgængeligt for alle.

 

Kommissionen foreslår, at der iværksættes en undersøgelse om, hvorvidt det er muligt i højere grad at mærke eller certificere tilgængeligt digitalt udstyr.

 

I meddelelsen vurderer Kommissionen, hvorledes der kan opnås en bedre udnyttelse af eksisterende lovgivning. Kommissionen ser på en række direktiver, der sikrer handicappedes rettigheder i forbindelse med adgangen til vidensamfundet, herunder på ikke-diskriminations-bestemmelser og på mere specifikke regler, som f.eks. at alle skal have adgang til alarmopkald.

 

I meddelelsen lægger Kommissionens op til, at der iværksættes en undersøgelse af, hvordan man måler fremdrift på eTilgængelighedsområdet, og at denne foreslås iværksat i 2005 og løbe frem til 2007.

 

I meddelelsen konkluderer Kommissionen, at de resultater, der opnås i de kommende to år, skal bruges til at forme det initiativ, som er annonceret som 2008 European Inititative on eInclusion[20]. De kommende to år skal således bruges til at skabe opmærksomhed, fremme brugen af værktøjer til brug for implementering af eTilgængelighed, samle empiri og fortsætte interessent-konsultationer.

 

Europa-Parlamentets holdning

 

Europa-Parlamentets holdning er ikke kendt.

 

Nærhedsprincippet

 

Det er regeringens vurdering, at Kommissionens meddelelse i sig selv er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Formålet med forslaget er at fremme en ensartet tilgang til eTilgængeligheds-initiativer i medlemsstaterne, hvilket ikke kan ske ved nationale foranstaltninger alene. eTilgængelighed har i sig selv en grænseoverskridende karakter, da de fleste producenter er multinationale og deres produkter skal sælges i mange forskellige lande. Det vil være en stor ekstraomkostning, hvis produkterne skal tilpasses 25 forskellige standarder.

 

Gældende dansk ret

 

Meddelelsen påvirker ikke i sig selv gældende dansk ret.

 

Høring

 

Forslaget vil blive sendt i høring i EU-specialudvalget for it- og telekommunikation.

 

Andre landes holdninger

 

I forbindelse med Kommissionens forelæggelse af meddelelsen for Rådsarbejdsgruppen for telekommunikation den 16. september 2005 var der flere medlemsstater, der gav udtryk for en positiv holdning. En del medlemsstater tog meddelelsen til efterretning, mens ingen medlemsstater udtalte sig imod meddelelsen.

 

Foreløbig dansk holdning

 

Den foreløbige danske holdning er, at meddelelsen bør tages til efterretning. Danmark støtter Kommissionen i deres tiltag på eTilgængelighedsområdet på flere af de udpegede indsatsområder. Danmark er allerede langt fremme og samarbejder med Kommissionen og andre medlemsstater om videreudvikling og implementering af de værktøjer, som eksisterer i Danmark på europæisk plan. Det er danske holdning, at meddelelsen udpeger netop de tre indsatsområder, der kan være med til at forbedre handicaptilgængeligheden i vidensamfundet.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

 

Forslaget vurderes ikke i sig selv at give lovgivningsmæssige konsekvenser. Dog med det forbehold, at Kommissionen nævner, at hvis der ikke sker væsentlige forbedringer i de kommende år, vil det blive overvejet at fremsætte forslag til lovgivning.

 

Forslaget vurderes ikke i sig selv at give statsfinansielle konsekvenser.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

 

Såfremt indholdet i Kommissionens meddelelse giver anledning til efterfølgende koordinering af initiativer i medlemsstaterne, som fører til en bedre handicaptilgængelighed, vil det have store positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Et tilgængeligt vidensamfund betyder, at alle borgere i Danmark får mulighed for at bruge nye tjenester i for eksempel den digitale forvaltning. Det vil betyde, at en række personer, der i dag står uden for arbejdsmarkedet på grund af tekniske barrierer, vil få mulighed for aktivt arbejdsliv.

 

Samtidig er der undersøgelser, der er refereret i meddelelsen, der dokumenterer, at ca. 60% af befolkningen i den arbejdsdygtige alder vil have glæde af, at de digitale systemer, der bruges i forvaltningen eller i virksomhederne, lever op til tilgængelighedskravene.

 

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

 

Folketinget er ikke tidligere blevet præsenteret for forslaget.