Notat VTUT 0167 SUP 23. november 2005 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Telefon 3392 9700 Telefax 3332 3501 E-post [email protected] Netsted www.vtu.dk CVR-nr. 1680 5408 Sagsnr. 57071 Dok-id 389287 Internationalt og Telepolitisk Center Mette Lauridsen Telefon 33927994 Telefax 72265577 E-post [email protected] Supplerende grundnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen om frekvenspolitiske prioriteter i EU inden overgangen til digital transmission set i sammenhæng med ITU's1 kommende regionale radiokommunikationskonference i 2006 (RRC-06) –  KOM (2005) 461 Resumé:Kommissionen offentliggjorde den 30. september 2005 meddelelse om ”f  rekvenspolitiske prioriteter i EU inden overgangen til digital transmission set i sammenhæng med ITU's kommende regionale radiokommunikationskonference i 2006 (RRC-06)”  . Heri opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at støtte igangsætningen af en debat om anvendelsen af frekvensdividenden (de frekvenser, som bliver tilgængelige i forbindelse med overgangen fra analogt til digitalt). Endvidere opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at vedtage en fælles holdning ved RRC  -06 forhandlingerne for at sikre, at slutdatoen for overgangsperioden, navnlig for den generelle beskyttelse af analoge kanaler, sker på det tidligste foreslåede tidspunkt, så tæt på 2012 som muli gt. Formandskabets udkast til rådskonklusioner støtter op om Kommissionens meddelelse om fremskyndelse for overgangen fra analog til digital tv2 og lægger op til, at der skabes enighed om, at 2012 bliver sidste frist for lukning. Der opfordres til at der skabes fleksibilitet i frekvensplanerne ved bl.a. at sikre retfærdig adgang for alle potentielle brugere og ved på    ITU's kommende regionale radiokommunikationskonference i 2006 - RRC-2006 og den efterfølgende Verdens radiokommunikationskonference, WRC 20073 at støtte muligheden for fleksibel anvendelse af frigivne frekvenser. Baggrund I september 2003 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om overgangen fra analog til digital radio-/tv-spredning (KOM (2003) 541), som beskrev fordelene ved at skifte til digital tv, og som igangsatte debatten om EU-politikken for den fremtidige anvendelse af det frekvensspektrum, som potentielt frigives ved lukningen af det analoge tv-sendenet. 1 ITU - International Telecommunication Union. ITU er en organisation under FN, hvor regeringer og private organisation koordinerer telekommunikationsnet- og tjenester. 2 KOM(2005) 204 3 WRC –  World Radio Conference, som er en konference under ITU.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2 Kommissionen offentliggjorde den 26. maj 2005 en meddelelse om fremskyndelse af overgangen fra analog til digital tv. Heri forventer Kommissionen, at skiftet fra analog til digital tv vil være langt fremme i 2010, på hvilket tidspunkt hovedparten af transmissionerne forventes at være digitale. Kommissionen foreslår for første gang   en fælles europæisk frist for lukning for det analoge sendenet nemlig senest 2012. Indhold Meddelelsen Kommissionen offentliggjorde den 30. september 2005 meddelelsen ”f rekvenspolitiske prioriteter i EU inden overgangen til digital transmission set i sammenhæng med ITU's kommende regionale radiokommunikationskonference i 2006 (RRC-06)”. Hensigten med meddelelsen er at præsentere EU prioriteterne for tilgængeligt frekvensspektrum i forbindelse med overgangen til digital jordbaseret tv og den kommende ITU Regional Radio Conference (RRC-06). Meddelelsen skal bidrage til i2010 målene sammenholdt med Lissabon agendaen, som fremhæver vigtigheden af tilgængeligt frekvensspektrum for at styrke innovation inden for IKT samt øget fleksibilitet i styringen af frek vensressourcen for at opnå en mere effektiv anvendelse. I meddelelsen giver Kommissionen udtryk for, at det europæiske perspektiv skal tages med i betragtning ved RRC  -06 konferencen. Medlemsstaterne, som har forhandlingskompetencen ved RRC-06 (Kommissionen er alene observatør), bør ifølge meddelelsen styrke deres forhandlingsposition ved at vedtage fælles forhandlingspositioner og fælles forhandlingsstrategier, når dette er muligt. Den fælles position bør ifølge meddelelsen tage udgangspunkt i en fælles aft  ale om, hvordan de politiske hovedprioriteter bør tages i betragtning. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at støtte igangsætningen af en debat om anvendelsen af frekvensdividenden (de frekvenser som bliver tilgængelige i forbindelse med overgangen fra analog til digital tv). Desuden meddeler Kommissionen sine intentioner om at stå i spidsen for at sikre en passende koordinering af tilgangen til frekvensdividenden, særligt for at kunne efterkomme fremtidig efterspørgsel for paneuropæiske tjenester o   g anvendelsesmuligheder. Kommissionen understreger, at planlægningen af RRC  - forhandlingerne skal give tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne håndtere både et stort udbud af fremtidige radio og tv-tjenester samt mulig alternativ anvendelse af de samme frekvenser til andre teknologier og tjenester. Endelig opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at vedtage en fælles holdning ved RRC forhandlingerne for at sikre, at slutdatoen for overgangsperioden, navnlig for den generelle beskyttelse af analoge kanaler, sker på det tidligste foreslåede tidspunkt som muligt og senest 2012. Udkast til rådskonklusioner Det britiske EU-formandskabs udkast til rådskonklusioner om overgangen til digital tv er i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om at
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 3 fremskynde overgangen fra analog til digital tv –  KOM(2005) 204 og Kommissionens meddelelse om frekvenspolitiske prioriteter i EU inden overgangen til digital transmission set i sammenhæng med ITU's kommende regionale radiokommunikationskonference i 2006 (RRC-06) –  KOM 2005 (461). Ligesom i Kommissionens meddelelser peges der på, at overgangen fra analog til digital tv er en kompleks proces, hvor geografisk dækning, informering af offentligheden og tilgængelighed af relevant udstyr bør tages i betragtning. I forhold til frist for lukning bør de fleste medlemsstater have skiftet fra analog til digital tv ved udgangen af 2012 og nogle lande allerede før 2008. Der peges tillige på, at medlemsstaterne senest i 2006 bør offentliggøre deres forslag for overgangen fra analog til digital tv (Kommissionen havde foreslået 2005 i meddelelsen). Der skal desuden sikres tilstrækkelig koordinering med interessenterne. I konklusionerne udtrykkes anerkendelse af, at overgangen fra analog til digital tv vil støtte den revitaliserede Li ssabon-målsætning og stimulere innovation og vækst samt bidrage til bedre kvalitet i og større udbud af tjenester til forbrugerne. Medlemsstaterne bør sikre en strategi for information af forbrugerne om overgangen fra analog til digital udsendelse. Desuden vil de frekvenser, som bliver tilgængelige i forbindelse med overgangen fra analog til digital udsendelse, skulle genanvendes på en måde, der giver størst mulig værdi til samfundet og økonomien. Medlemsstaterne bør tillige tillade fleksibilitet i frekven  splanerne ved bl.a. at sikre retfærdig adgang for alle potentielle brugere og igennem RRC  - 2006 og WRC-2007 at støtte muligheden for fleksibel anvendelse af frigivne frekvenser og vedtagelse af en slutdato for beskyttelse af analog jordbaseret tv så tæt på    2012 som muligt. Endelig anerkendes det, at politikken for overgangen fra analog til digital tv er et medlemsstats anliggende, men at der kan være mulighed for koordinering på EU -plan indenfor rammerne af fællesskabskompetencen. Der peges på, at Kommissio nen kan støtte medlemsstaterne i at fremme digital tv og fortsætte med at støtte udviklingen af nye innovative sendenet og trådløse teknologier via EUs forsknings- og udviklingsprogrammer. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentets holdning kendes ikke. Nærhedsprincippet Det er regeringens vurdering, at de politiske perspektiver, der er beskrevet i Kommissionens meddelelse, er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Selv om anvendelsen af radiofrekvensressourcer er et nationalt anliggende, er det regeringens vurdering, at der i visse situationer kan være anledning til fælleseur  opæiske drøftelser i forbindelse med styringen af frekvensressourcerne i internationale frekvensforhandlinger.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 4 Gældende dansk ret Meddelelsen i sig selv påvirker ikke da nsk ret. Høring Grundnotatet blev sendt i høring i EU -Specialudvalget for it og telekommunikation for bemærkninger den 27. oktober 2005. Ved høringsfristens udløb havde Videnskabsministeriet modtaget høringssvar fra Danske Dagblades Forening som ingen bemærkninger havde. Andre landes holdninger Følgende oplysninger foreligger om lukning af analog jordbaseret tv -sendenet i medlemsstaterne: Italien: 2006 Finland: 31. august 2007 besluttet som lukkedato for hele landet Sverige: Februar 2008 besluttet som sidste frist for lukning for hele landet Tyskland: Planlægger en lukning i 2010 Polen Forventes at ske imellem 2015 og 2018 Storbritannien: Beslutning om lukning i 2012 Østrig: Forudser 2010 Spanien: 31. december 2011 (foreløbig dato) Belgien: Forudser en lukning i Flandern 2012 Ungarn: 31. december 2012 Litauen: Begyndelsen af 2012 Slovakiet: 2012 Slovenien: 2012 Grækenland  : 2012 Foreløbig dansk holdning I Danmark blev der den 22. juni 2005 truffet politisk beslutning om at lukke for det analoge jordbaserede tv sendenet med udgangen af oktober 2009. Det skal understreges, at internationale frekvensforhandlinger, herunder forhandlingerne ved RRC-06, er et nationalt anliggende, men det kan være   hensigtsmæssigt at have fælles drøftelser om en slutdato fo r beskyttelse af de analoge tv signaler og sikringen af fleksibilitet for anvendelsesmulighederne af frekvensbåndene. Dette kan være med til at sikre, at fordelene ved overgangen fra analog til digital tv udnyttes fuldt ud. Overordnet er det vigtigt for Danmark, at meddelelsen ikke ændrer den nationale kompetence til at varetage frekvensforhandlinger og til at bestemme, hvordan frekvenserne skal anvendes. Men helt generelt er Danmark enig i, at der ved de internationale forhandlinger skal sikres så megen f leksibilitet som muligt for frekvenserne anvendelsesmuligheder.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 5 Danmark har indgivet en erklæring til teksten til rådskonklusioner f.s.v.a. forståelsen af ordet ”koordination” på fællesskabsplan, som på baggrund af Kommissionens oplysninger må forstås som   udveksling af erfaringer og god praksis. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Samfundsøkonomiske konsekvenser Meddelelsen vil i sig selv ikke have nogen samfundsøkonomiske konsekvenser. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Folketingets Europaudvalg har modtaget grundnotat og samlenotat vedr. rådsmødet (transport, telekommunikation og energi   –  tele-delen) den 1. december 2005 med brev fra Udenrigsministeriet dateret hhv. den 28. oktober og den 17. november 2005.