Notat VTUT 0164 SUP 23. november 2005 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Telefon 3392 9700 Telefax 3332 3501 E-post [email protected] Netsted www.vtu.dk CVR-nr. 1680 5408 IT- og Telestyrelsen Sagsbehandler Robert Lindgaard Telefon 3545 0251 Telefax 3545 0016 E-post [email protected] Dok2000:   sagnr 32970 Dok-id 386098 Supplerende grundnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om den a n- den årlige beretning om frekvenspolitikken i den Europæiske Union    –  Status over gennemførelse og perspektiver (KOM(2005) 411) Resumé: I meddelelsen orienterer Kommissionen om de foranstaltninger, der er iværksat i henhold til frekvenspolitikbeslutningen¹. Meddelelsen beskriver ivær  k- satte og fremtidige foranstaltninger og udfordringer i relation til en vellykket fæ  l- lesskabspolitik på om rådet. I meddelelsen skitseres Kommissionens strategi for en sammenhængende EU frekvenspolitik som en del af i2010 initiativet, hvor hensigten er at fremme udviklingen af den digitale økonomi. Kommissionen anf ø- rer, at en effektiv og sammenhængende brug af   radiofrekvenser kan bistå den e u- ropæiske Union i at opnå Lissabon   -målene ved at stimulere vækst, konkurrenc   e- evne og beskæftigelse. Den overordnede konklusion i meddelelsen er, at der er behov for en gradvis men systematisk liberalisering af brugen af radiofrekvenser. Kommissionen anmoder om støtte til de politiske perspektiver for fremtidige fo r- anstaltninger på frekvenspolitikomr å det. Baggrund I henhold til frekvenspolitikbeslutningen skal Kommissionen hvert år aflægge b   e- retning til Europa-Parlamentet og Rådet om udførte aktiviteter og vedtagne fo  r- anstaltninger samt om planlagte fremtidige tiltag i henhold til denne beslutning. Frekvenspolitikbeslutningen etablerede de politiske og retlige rammer for en ko- ordinering af de politiske strategier i medlemsstaterne, og, hvor dette er hen- sigtsmæssigt, en harmonisering af vilkårene. Hensigten er at sikre adgang til og effektiv anvendelse af radiofrekvensressourcerne med henblik på at etablere et velfungerende indre marked. Indhold Denne meddelelse er den anden beretning om de foranstaltninger, der gennemfø- res i henhold til frekvenspolitikbeslutningen. I meddelelsen redegør Kommissi o- nen for, at udnyttelse af radiofrekvensressourcer skal være mere effektive i EU. Dernæst understreger Kommissionen behovet for et   fælles sæt regler for fr e- kvensforvaltningen, så situationen bliver forudsigelig for investorerne, og så fo  r- 1 Europa-Parlamentets  og  Rådets  beslutning  nr.  676/2002/EF  af  7.  marts  2002  om  et  fr e- kvenspolitisk regelsæt   i Det Europæiske Fællesskab, EFT L 108 af 24.4.2002, s.1.

IT- og Telestyrelsen Side 2 brugernes udstyr virker på tværs af grænserne. Kommissionen orienterer om, at en fleksibel anvendelse af radiofrekvenser kan øge effektiviteten, ford i man får flere anvendelsesmuligheder i bestemte frekvensbånd, og Kommissionen anfører, at det er mest fordelagtigt for det indre marked at der fastsættes fælles vilkår for denne fleksibilitet. Kommissionen skitserer desuden sin strategi for en sammen- hænge  nde frekvenspolitik som en del af i2010 initiativet, hvor hensigten er at fremme udviklingen af den digitale økonomi. Status for frekvenspolitikken på EU -niveau Kommissionen redegør for, at EU's lederstilling inden for udvikling og udbredel- se af radioteknologi afhænger af en effektiv udnyttelse af radiofrekvensressourcer og af de beslutninger, der træffes herom på politisk plan. Medlemsstaterne har a   l- lerede bekræftet vigtigheden af en fælles EU frekvenspolitik af hensyn til det i n- dre marked og dets funktion. Derudover er medlemsstaterne enige om behovet for en langsigtet strategisk tilgang, som sigter mod at gø re frekvensforvaltningen mere fleksibel, så konkurrence - og innovationsevnen forbedres, samtidig med at der tages hensyn til mål af almen int eresse. Igangværende foranstaltninger Der er igangværende drøftelser på højt plan om fr ekvenspolitiske spørgsmål som indførelse af frekvensmarkeder og overgangen til digital TV   De første harmon i- seringsforanstaltninger, som skal sikre borgernes adgang til innovativ teknologi og bidrage til udvikling af  det indre marked, er også blevet vedtaget for trådløs internetadgang og antikollisionssystemer til biler. Kommissionen har også givet vejledning til støtte for EU's interesser i internationale forhandlinger og overve- jet, hvordan man kan forbedre adgangen til frekvensoplysninger. Disse aktiviteter er beskrevet nøjere i bilag 1 i Kommissi onens meddelelse. Frekvenspolitikkens bidrag til Lissabon-målene Kommissionen anfører, at det nuværende spild ved fordeling og a   nvendelse af frekvenser koster dyrt, forretningsmuligheder fortabes og udbredelsen af innova- tive tjenester mindskes, alt sammen til ulempe for forbrugerne.   På det europæiske topmøde i marts 2005 i Bruxelles vedtog stats - og regerings- cheferne at revitalisere Lissabon-processen og prioritere vækst og beskæftigelse. Rådet konklud erer, at det er bydende nødvendigt at udvikle et helt igennem rummeligt informationssamfund baseret på en generel brug af informations - og kommunikationsteknologi (ikt) i det offentlige, i erhvervslivet og i hjemmet. Med i2010-initiativet støtter Kommissionen fuldt ud denne analyse og fremhæver IKT som lokomotiv for konkurrenceevne og vækst. Kommissionen anfører endvidere, at en effektiv og sammenhængende brug af r   a- diofrekvenser kan bistå EU i at opnå Lissabon  -målene ved at stimulere vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. I denne anden årlige beretning om frekven   s- politikken gives i øvrigt en beskrivelse af Kommissionens str ategi for en samlet EU- frekvenspolitik som led i i2010-initiativet, der søger at fremme udviklingen

IT- og Telestyrelsen Side 3 af den af den digitale økonomi. Her er det navnlig behovet for en gradvis, men systematisk liberalisering af frekvensanvendelserne, der er det væsentl  ige. Kommissionen vurderer, at et videnbaseret og mobilt informationssamfund for- udsætter en væsentlig forbedret frekvensforvaltning. Afskaffelse af frekvensa d- gangsbegrænsningerne    for fremspirende radioteknologier kan bidrage til en hur- tig udbredelse, skabe bedre vilkår for vedvarende og bæredygtige økon omisk fremgang, beskæftigelse og forbedre bo  rgernes livskvalitet. Vigtigheden af frekvenspolitiske beslutninger illustreres af  deres virkning på u d- viklingen i mobilkommunikationssektoren. EU's hurtige indførelse af harmonise- rede radiofrekvenser var startskuddet til udviklingen af et nyt europæisk dække n- de digitalt mobiltelefonisystem (GSM). EU tilskyndede også til en gradvis indf ø- relse af konkurrence i denne sektor i medfør af tilladelser og støttede samordning af industriel forskning og udvikling (F&U). Én samlet   EU-frekvenspolitik Kommissionen  er overbeviste om, at en effektiv reform af frekvensforvaltningen vil gavne Europa betydeligt.  Dog skal ambitiøse reformer af frekvenspolitikken i medlemsstaterne tage højde for EU -perspektivet. Kommissionen fremhæver,   at der eksisterer store markeder med ens frekvensvil- kår, som fremmer en hurtig udbredelse af teknologi, i USA og Japan  (og i fre m- tiden også Kina og Indien). Det er sjældent tilfældet i EU, hvor ma rkedet ofte er for opsplittet i individuelle nationale markeder. Derfor er  det vanskeligt at til- trække de betydelige private midler, der skal til for at udvikle nye radiobaser  ede teknologier og opretholde en reel konkurrencesituation i EU. Kommissionen anerkender, at selvom anvendelsen af radiofrekvensressourcer er et ”nationalt privilegium”, så kan der kun etableres et reelt indre marked for r   a- diobaseret udstyr i EU, hvis det underbygges af en fælles strategi og regulering for frekvensadgang. Kun dermed kan man nå en kritisk masse, og også overbev  i- se industrien om, at innovativ teknologi kan få adgang til hele det europæiske marked. En ny tilgang til frekvensforvaltning I meddelelsen orienterer Kommissionen om, at frekvensforvaltningen ikke er til- strækkelig fleksibel til at tilpasse sig nye teknologiske udvikl  inger, og det har ført til en frekvens-flaskehals for nye radioteknologier. Problemet forværres i Eur  opa af den mangelfulde gennemførelse af det indre marked for radiobaseret udstyr og tjenester. I praksis konfronteres industrien stadig med forskellige nationale regler og strategier. Kommissionen foreslår, at man forlader det traditionelle krav om en forudgående godkendelse for radiofrekvenser, da kravet om forudgående tilladelser kan føre til alvorlige forsinkelser eller endda forhindre indførelsen af nye  produkter. For at gøre frekvensfordelingen mere fleksibel er der udviklet nye forvaltningsmodeller. De to vigtigste modeller er:

IT- og Telestyrelsen Side 4 Frekvensmarkeder, som kan forbedre udnyttelsen af radiofrekvensres- sourcer, da industrien er bedre end de regeludstedende myndigheder til at udpege applikationerne med det største p otentiale. Den kunstige mangel på denne ressource skal så afhjælpes ved at skabe et ”frit marked” for omsættelige rettigheder til at bruge bestemte radiofrekvenser i overen  s- stemmelse med markedsefterspørgsel. Tilladelsesfri brug (“commons model”),   hvor radiofrekvenser til brug i udstyr (typisk forbrugerudstyr med lav effekt), f.eks. fjernbetjeningen til at låse bilen op, trådløst netværk i hjemmet, trådløse telefoner, fjernst y- ring af legetøj osv., som o pfylder visse tekniske krav, kan anvendes uden en tilladelse. Afskaffelsen af regler på dette område har allerede ført til, at der er opstået blomstrende nye radiobaserede sektorer, som bruger fo r- holdsvis små mængder radiofrekvenser, og det ville være gavn ligt med yderligere fleksibilitet. Det optimale mix mellem modellerne afhænger af forskellige faktorer: som bl.a. markedsføringstid, beskyttelse mod skadelig interferens, tjenestekvalitet og fremme af det indre marked og innovation. Beskrivelse af de vigtigste kommende initiativer: 1. Fælles, tydelige og fleksible regler Kommissionen redegør i meddelelsen for, at den har til hensigt at gøre udnytte  l- sen af radiofrekvensressourcer mere effektive i EU ved at anvende et integreret sæt af ”værktøjer” beståen de af konkrete tiltag, der samordnes med medlemssta- terne. Bilag 2 i Kommissionens meddelelse indeholder en tidsplan for disse tiltag. Kommissionen orienterer om behovet for et fælles sæt regler for frekvensforval t- ning, så situationen bliver forudsigelig f or investorerne, og så forbrugernes u dstyr virker på tværs af græ nserne. Videre redegør Kommissionen for, at teknologi - og tjenesteneutralitet  bør være reglen, selv om det kan være nødvendigt at indføre begrænsninger af tekniske hensyn, f.eks. for at undgå skadelig forstyrrelser. Andre afvigelser fra disse pri n- cipper skal i hvert enkelt tilfælde kunne begrundes med overordnede EU  -hensyn. 2. Indførelse af fleksibel frekvensanvendelse En fleksibel anvendelse af radiofrekvenser kan øge effektiviteten, fo rdi anvendel- sesmulighederne i bestemte frekvensbånd øges. Kommissionen foreslår, at der fastlægges fælles vilkår for denne fleksibilitet: Kommissionen foreslår, at der indføres markeder for handel med radi  o- frekvenser – - i EU inden 2010. Overgangen fra analog til digital jordbaseret radio-/tv-spredning vil kun- ne frigøre yderligere radiofrekvensressourcer (”det digitale overskud”). Kommissionen vil støtte Lissabon -målene ved at koordinere indførelse af innovative Europa-dækkende anvendelse  r i en del af de frekvensbånd,

IT- og Telestyrelsen Side 5 der eventuelt frigøres på denne måde. Dette mål fremmes af en frist for nedlukning af analog radio-/tv-spredning i EU (2012).² Der er drøftelser i gang om en fælles tilgang i forbindelse med radiofr   e- kvenser til alle trådløse   platforme  til elektroniske kommunikationstjene- ster.³ Det må også overvejes på EU   -niveau, hvordan man kan udvide den tilla- delsesfri (”commons”) anvendelse. I EU  -rammebestemmelserne bør i n- dividuelle tilladelser være udtagelsen snarere end reglen. Kommissi  onen iværksætter u ndersøgelser vedrørende tilladelsesfri anvendelse i 2005. Udvikling af frekvenseffektive teknologier, f.eks. ved hjælp af ”smart” eller kognitiv radio kunne eventuelt øge fleksibiliteten væsentligt. Kommissionen stø tter denne forskning med midler fra EU's F&U- rammeprogram.⁴ 3. Støtte til udvikling af en fælles EU   -teknologiplatform Kommissionen agter at støtte udviklingen af markeder, som dækker hele EU, og sikrer fri bevægelighed for radioprodukter og   – e- ge radiofrekvenser til samordning og sørge for, at man kan stole på, at denne samordning virkelig finder sted. Følgende foranstaltninger planlægges iværksat i den kommende rapporteringsp e- riode: Støtte til udbredelse af bredbånd ved hjælp af: - 3G-mobilkommunikation (IMT 2000 og andre) - teknologier til trådløs bredbåndsadgang (BWA) - hybridapplikationer (3G/data-radio-/tv-spredning via satellit). Ultrabredbåndsprodukter (UWB). Kortdistanceudstyr: tilvejebringelse af et EU-dækkende massemarked for billigt radioudstyr. I i2010 er følgende to områder udpeget som IKT  -flagskibsinitiativer, som bliver genstand for særlige tiltag, således at deres frekvensbehov kan imød ekommes: Teknologier til fremme af en selvstændig tilværelse og sundhed: mange hjælpefun  ktioner og medicinske anvendelser er trådløse. Den intelligente bil skal kunne forholde sig til sine omgivelser ved hjælp af radioapplikationer 4. Størst muligt udbytte af EU -tiltag Kommissionen foreslår, at følgende almene spørgsmål bør tages op i den ko m- mende rapporteringsperiode: 2 Beslutning 2005/513/EF. 3 Frekvenspolitikgruppens udtalelse om WAPECS, forventes i slutningen af 2005. 4 Se f.eks. E2R-projektet på adressen http://e2r.motlabs.com/

IT- og Telestyrelsen Side 6 Konsekvensanalyse af regulering: der er brug for en passende metode til at vurdere de økonomiske og samfundsmæssige virkninger af bestemte beslutninger. Opfølgning af harmoniseringsforanstaltninger: EU's gældende frekven   s- regulering bør tages op til overvejelse i hver årsrapport. Gennemførelse i medlemsstaterne: Kommissionen overvåger og opmu  n- trer til rettidig gennemførelse af EU - frekvenssamordningsforanstaltninger i medlemsstaterne. 5. Støtte til EU's interesser i internationale forhandlinger Det er vigtigt at fremme EU's politiske interesser aktivt i internationale frekvens- forhandlinger. Forberedelserne til to ITU-konferencer er i gang: Den regionale radiokommunikationskonference (RRC-06) og Verdensradiokommunikationskonferencen (WRC-07). Efter disse to konferencer gennemfører Kommissionen en evaluering af result a- terne og bestemmer i hvilket omfang, den nuværende proces understøtter EU's politikker, principper og love i internationale forhandlinger. 6. Institutionelle EU-rammer for frekvenspolitik I meddelelsen orienterer Kommissionen om, at Frekvensudvalget⁵ og Frekvens- politikgruppen⁶  fungerer godt. Udviklingen af frekvenspolitikken i EU afhænger dog også af tætte kontakter mellem Frekvensudvalget og Frekvenspolitikgru   ppen og CEPT. Med EU's udvidelse er ”aktørerne” i disse beslutningstagende organer næ  sten ens. Kommissionen påpeger, at selv om erfaringerne indtil nu har været positive, skal foranstaltningerne fremover supplere hinanden bedre. Det skal dog ske uden at der sker unødige overlapninger, og der bør være en klar forståelse af, hvor de fo r- skellige beslutninger bedst træffes. Den bedste metode til at få fuldt udbytte af hvert udvalg/gruppes  ”merværdi” er ifølge Kommissionen, en successiv tilgang, som anvendes systematisk og bygger på den fremgangsmåde, der er fastlagt i fr  e- kvenspolitikbeslutningen. Begrundelsen for en foranstaltning vurderes og aftales i Fællesskabets mekani  smer⁷, mens det nødvendige og ofte teknisk komplicerede arbejde med kompatibilitet og udvikling varetages af CEPT⁸ i overensstemmelse med et tildelt mandat. På baggrund af dette arbejde vedtager Kommissionen så tekniske gennemføre lsesforanstaltninger med bistand fra Frekvensudvalget. 5 Udvalg nedsat i medfør  EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (fr e- kvenspolitikbeslutningen). Frekvensudvalget er et komotologiudvalg i medfør af Rådets afgørelse 1999/468/EF. 6 Arbejdsgruppe nedsat i medfør af Kommissionsbeslutning nr.  2002/622/EF af 26 juli 2002 om etableringen af frekvenspolitikgruppen 7 Dvs. Kommissionen sammen med Frekvensudvalget og frekvenspolitikgruppen. 8 Den  europæiske  mellemstatslige  organisation,  som  har  46  lande  s  om  medlemmer,  og  som  opstod forud  for  EU's  engagement  i  telekommunikations-  og  frekvensspørgsmål.  Den  er  anerkendt  som  en regional enhed i ITU.

IT- og Telestyrelsen Side 7 Politisk konsensus om fremtidige foranstaltninger Kommissionen opfordrer Europa-parlamentet og Rådet til at støtte EU's fora n- staltninger inden for frekvenspolitikken og til at: Anerkende radiofrekvensressourcers betydning for etablering af det euro- pæiske informationssamfund til støtte for det fornyede Lissabon   - partnerskab for vækst og beskæftigelse. Understøtte en fælles strategi for effektiv frekvensforvaltning i EU og behovet for at fremme innovation via en effektiv kombination af fleksibi- litet og samordnet anvendelse af radiofrekvenser. Indgå i et tæt samarbejde for at    sikre en vellykket gennemførelse af de n- ne strategi. Europa-Parlamentets udtalelse Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen. Nærhedsprincippet Kommissionen har vurderet, at radiofrekvenspolitikken i Fællesskabet fortsat vil fremme harmonisering af frekvensanvendelsen, hvor det er påkrævet med henblik på at lette innovation og støtte Fælle sskabets politikker, samtidig med at brugerne ikke pålægges unødige begrænsninger. Det er regeringens vurdering, at de politiske perspektiver, der er beskrevet i Kommissionens beretning, er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Selv om anvendelsen af radiofrekvensressourcer er et nationalt anliggende, er det re- geringens vurdering, at der i visse situationer kan være anledning til fælleseur o- pæisk frekven  sanvendelse, som for eksempel ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning af 14. december 1998 om koordineret indførelse af et mobilt og trå  d- løst kommunikationssystem (UMTS) af tredje generation i Det Europæiske Fæ l- lesskab (Nr. 128/1999/EF). Gældende dan  sk ret Meddelelsen vurderes umiddelbart at være i overensstemmelse med den gælde n- de danske  lovgivning på frekvensområdet, som er fastsat i lov om radiofrekve  n- ser, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004, samt i lov om auktion over ti l- ladelser til 3. generations mobilnet, jf. lov nr. 1266 af 20. december 2000. Kommissionens meddelelse kan give anledning til forslag til ændringer af Ra  m- medirektivet⁹ og Tilladelsesdirektivet¹⁰ som kan medføre behov for ændring af: lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004 og 9 EUROPA-PARLAMENTETS  OG RÅDETS DIREKTIV 2002/21/EF af 7.  marts 2002 om  fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og tjenester. 10 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tillade  l- ser til elektroniske kommunikationsnet og tjenester.

IT- og Telestyrelsen Side 8 lov om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet, jf. lov nr. 1266 af 20. december 2000 Høring Grundnotatet blev sendt i høring i EU -Specialudvalget for it og telekommunika- tion for bemærkninger den 28. okt  ober 2005. Ved høringsfristens udløb var der ikke modtaget nogle bemærkninger. Andre landes holdninger Andre landes holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt. Foreløbig dansk holdning Den foreløbige danske holdning er støtte til at anerkende vigtig  heden af radiofre- kvenser som et fundament for ”single European Information Society” og støtte til at udarbejde en fælles strategi for en effektiv frekvensadministration i Europa. Der er sympati for, at de meddelelsen nævnte markedsmekanismer skal unders  ø- ges nærmere. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle og/eller lovgivningsmæssige ko  n- sekvenser. Kommissionens meddelelse kan give anledning til forslag til ændringer af Ra  m- medirektivet og Tilladelsesdirektivet, som kan medføre behov for ændring af: lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004 og lov om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet, jf. lov nr. 1266 af 20. december 2000. Tidligere forelæggelser for   Folketingets Europaudvalg Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget grundnotat fremsendt ved Udenrigsministeriets brev af 7. oktober 2005.