TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
|
Anledning |
Åbent samråd i Udvalget for Videnskab og Teknologi – fælles med videnskabsministeren |
|
Titel |
Samrådsspørgsmål J – P om afskaffelse af gruppeprøver |
|
MÃ¥lgruppe |
Udvalget for Videnskab og Teknologi |
|
Arrangør |
Udvalget for Videnskab og Teknologi |
|
Taletid |
(skal udfyldes) |
|
Tid og sted |
Disposition
1. Indledning (Helge Sander)
2. Spørgsmål J (Bertel Haarder og Helge Sander)
3. Spørgsmål K (Helge Sander)
4. Spørgsmål L, M og N (Bertel Haarder) NB! De tre spørgsmål besvares under ét
5. Spørgsmål O (Helge Sander)
6. Spørgsmål P (Helge Sander og Bertel Haarder)
1. Indledning
Helge Sander:
· Indledningsvis vil jeg slÃ¥ fast, at afskaffelse af gruppeprøver er en del af regeringens politik, som det ogsÃ¥ fremgÃ¥r af regeringsgrundlaget â€Nye mÃ¥l†fra februar i Ã¥r.
· Baggrunden er, at regeringen lægger vægt på, at eksamensbeviset tilhører den enkelte og derfor også skal afspejle den enkeltes faglige viden og kompetence.
· Eksamination må derfor som den absolutte hovedregel foregå individuelt og ikke i grupper.
· Vi gør det fordi, at det for os er helt åbenlyst, at man skal eksaminere den enkelte individuelt, hvis man vil vide, hvad den enkelte kan.
· Og det er væsentligt – såvel for den enkelte som for kommende arbejdsgivere.
· Derfor afskaffer vi gruppeprøver.
· Men det er vigtigt for regeringen at understrege, at vi ikke er imod gruppe- og projektarbejde.
· Denne undervisningsform anvendes på mange uddannelser og kan fortsætte som hidtil.
· Men samtidig vil regeringen også understrege, at gruppearbejdet ikke er ensbetydende med, at det skal afsluttes med en gruppeprøve.
· Forståelsen af, hvad der er en gruppeprøve og en individuel prøve, varierer meget. Regeringen har valgt, at prøver fremover skal opfylde følgende to krav:
1) Eksamination og besvarelse skal foregå individuelt, og
2) Der skal foretages individuel bedømmelse og gives individuelle karakterer.
· Derfor er det ikke et spørgsmål om at definere ud fra et analysearbejde, men at få valgt en klar definition.
· Undervisningsministeren og jeg har valgt at besvare de stillede spørgsmål på skift, da vores svar er ens, bortset fra enkelte undtagelser.
 Â
Ministrene bedes redegøre for, om der er gennemført evalueringer af gruppeeksamensformen på de forskellige uddannelser, og hvilke resultater evalueringerne har vist om styrken/svagheden ved gruppeeksamen.
Bertel Haarder:
· Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført en brugerundersøgelse vedrørende prøver og eksaminer (maj 2005) om brugernes opfattelse af forskellige prøveformer.
· â€Brugerne†er her dels de uddannelsessøgende, dels aftagerinstitutioner og dels virksomheder.
· Det konkluderes i rapporten, at færrest uddannelsessøgende vurderer, at gruppeeksamener giver et korrekt billede af deres faglige kompetencer.
· Det konkluderes endvidere, at færrest uddannelsessøgende vurderer, at erfaringer med gruppeeksamener kan bruges på den efterfølgende uddannelse.
· Hvad angår virksomhedernes syn på gruppeprøver konkluderes det, at en mindre andel af virksomhederne finder, at resultatet af gruppeeksamener afspejler de faglige og generelle kompetencer, der er nødvendige for en ansat i virksomheden.
· Undersøgelsen peger således ikke på særlige styrker ved gruppeprøver.
· Men jeg skal retfærdigvis også sige, at gruppeprøver ikke stemples som helt ubrugelige i undersøgelsen. Der findes bare andre prøveformer, der er bedre. Og det er det, regeringen går efter.
Helge Sander:
· Videnskabsministeriet har talmateriale fra Aarhus Universitet om prøver gennemført i 2003 og 2004. Materialet - som omfatter 72.276 prøver - viser bl.a.,
o at studerende, der har været til gruppeprøve, er bedømt mere ensartet end de studerende, der har været til individuel prøve, og tilsvarende
o at de individuelle prøver viser en større karakterspredning.
3. Spørgsmål K
Ministrene bedes oplyse, hvorvidt brugen af gruppeeksamener har ført til, at elever og studerende ikke har fået individuelle karakterer?
Helge Sander:
· Der foretages en individuel bedømmelse ved stort set alle gruppeprøver, idet det er et krav.
· Det formelle svar er derfor, at der gives individuelle karakterer ved gruppeprøver.
· Noget andet er så, om det reelt er muligt – for eksaminator og censor - at foretage en individuel bedømmelse og karaktergivning af alle i gruppen.
· For at sikre, at det reelt bliver muligt, har vi besluttet, at den prøveform, vi skal have fremover, skal være den individuelle prøve.
· Vi definerer en individuel prøve således: En prøve hvor kun én studerende sidder ved eksamensbordet sammen med eksaminator og evt. censor.
· Hvis et skriftligt gruppearbejde indgår i bedømmelsen, skal det fremgå, hvilke dele den enkelte studerende har ansvaret for.
4. Spørgsmål L, M og N
Spørgsmål L:
Ministrene bedes redegøre for, hvilke eksperter, organisationer eller uddannelsesinstitutioner, der anbefaler forbud imod gruppeeksaminer?
Spørgsmål M:
Ministrene bedes redegøre for de overvejelser, der har ført til indgreb imod uddannelsesinstitutionernes ret til at anvende gruppeeksamen.
Spørgsmål N:
Ministrene bedes redegøre for den faglige begrundelse for at forbyde gruppeeksamener på alle uddannelser.
Bertel Haarder:
· Vi besvarer spørgsmålene L, M og N under ét.
· Vi har ikke foretaget en systematisk gennemgang af eksperters, organisationers eller uddannelsesinstitutioners syn på gruppeprøver.
· Regeringen lægger - som allerede nævnt - vægt på, at eksamensbeviset tilhører den enkelte og derfor også skal afspejle den enkeltes faglige viden og kompetence.
· Det er vores vurdering, at sikkerheden herfor bedst opnås, når eksaminanden sidder alene ved eksamensbordet sammen med eksaminator og evt. censor.
5. Spørgsmål O
Ministrene bedes redegøre for den forventede effekt på gruppearbejde m.v. under uddannelsesforløb, herunder om forbuddet mod gruppeeksamener vil fremme eller hæmme brugen af gruppearbejde, gruppeprojekter m.v. i uddannelsestilrettelæggelsen.
Helge Sander:
· Regeringen har ikke med afskaffelsen af gruppeprøver nogen forventninger til effekten på gruppearbejde i den daglige undervisning.
· Det er ikke regeringens mål at påvirke undervisningens tilrettelæggelse ved at afskaffe gruppeprøver.
· Individuel eksamination betyder jo ikke, at alt det forudgående arbejde i undervisningen også skal foregå individuelt.
· Hvis indlæringen af faglige mål bedst opnås gennem gruppearbejde, er det naturligvis den arbejdsform, der skal vælges.
· Men når den enkelte så efterfølgende skal dokumentere, at målene er nået, så er det selvfølgelig den enkelte, der individuelt skal dokumentere det.
· Regeringen er således ikke imod gruppearbejde. Men vi går ind for troværdige eksamensbeviser.
· Som en censor udtalte i dagspressen, vil de studerende være interesseret i gruppearbejde:
o Dels fordi alle studerende ved, at man på den måde supplerer hinanden og får tilegnet sig mere viden, og dels fordi det sociale selvfølgelig også spiller en rolle.
o Og hvis der ikke lægges op til gruppearbejde fra studiets side, vil de studerende selv formere grupper.
Ministrene bedes redegøre for, om der er øgede udgifter forbundet med forbuddet, der medfører, at alle eksamener skal afholdes individuelt, samt om uddannelsesinstitutionerne kompenseres for disse udgifter.
Helge Sander:
· Der kommer ingen økonomisk kompensation.
· Universiteterne må omprioritere midlerne inden for deres egen ramme.
· Og det må her bemærkes, at der er uddannelser i dag, som næsten ikke anvender gruppeprøver, fx uddannelser ved Aarhus Universitet og Danmarks Farmaceutiske Universitet.
Bertel Haarder:
· Med et i øvrigt uændret prøve- og eksamenssystem vil afskaffelsen af gruppeprøver i de mellemlange videregående uddannelser for nogle uddannelsesinstitutioner medføre forøgede udgifter til prøveafholdelse.
· Disse institutioner vil skulle omprioritere deres ressourceanvendelse.
· Der vil således ikke være tale om kompensation for eventuelle merudgifter.
· Der blev næppe heller sparet, da man indførte gruppeprøver.