Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K

Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi har ved samrådsspørgsmål Ad UVT alm.del C af 9. november 2005 bedt Videnskabsministeren redegøre for dagsordenen for rådsmødet (telekommunikation) den 1. december 2005.

 

Til orientering for udvalgets medlemmer vedlægger jeg hermed samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende it- og telepunkterne på rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 1. december 2005.

 

Samlenotatet er fremsendt til Folketingets Europaudvalg via Udenrigsministeriet.

 

5 eksemplarer af dette brev med bilag vedlægges.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 

 

 

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende rÃ¥dsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 1. december 2005   Tele-delen

Dagsordenen for rådsmødet forventes at omfatte:

 

4.       Bedre regulering pÃ¥ telekommunikationsomrÃ¥det
- orientering fra formandskabet og politisk drøftelse
- der foreligger ikke dokumenter til dette punkt                                   s. 2

 

5.       i2010 – Et europæisk informationssamfund for vækst og
beskæftigelse
KOM(2005) 229
KOM(2005) 425
 - politisk drøftelse
   og vedtagelse af rådskonklusioner om i2010 strategi   s. 5
- vedtagelse af rådskonklusioner om eTilgængelighed                          s. 22

 

6.       Fremskyndelsen af overgangen fra analog til digital tv
KOM(2005) 204
KOM(2005) 461
- udveksling af synspunkter
- vedtagelse af rådskonklusioner                                                        s. 27

s. 34

 

7.       Verdenstopmødet om informationssamfundet,
16.-18. november 2005
- orientering fra formandskabet og Kommissionen
- der foreligger ikke dokumenter til dette punkt                                   s. 39

 

Ad dagsordenens punkt 4 Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Bedre regulering på telekommunikationsmarkedet
- Orientering fra formandskabet og politisk drøftelse
- Der foreligger ikke dokumenter til dette punkt.

Resumé: Formandskabet lægger op til en politisk drøftelse af, hvorvidt der er behov for bedre regulering på området for elektronisk kommunikation.

 

Baggrund

 

Det britiske EU-formandskab har som et af sine tværgående fokusområder i forhold til Lissabon-strategien peget på, at den europæiske lovgivning skal forbedres kvalitetsmæssigt.

 

Da EU’s direktiver om elektronisk kommunikation (”teledirektivpakken”) skal revideres i 2006 har formandskabet lagt op til en politisk drøftelse på rådsmødet om, hvorvidt der er behov for bedre regulering på området for elektronisk kommunikation.

 

Indhold

 

I det foreløbige udkast til retningslinier for denne drøftelse stiller formandskabet to spørgsmål.

 

For det første spørges der om, hvilke nøgleområder Kommissionen bør sætte fokus på i den kommende revision af direktiverne om elektronisk kommunikation i betragtning af behovet for en konsekvent, grundig og forbedret implementering sammenholdt med behovet for et konkurrencedygtigt udvalg af tjenester til brugerne og behovet for investeringer i kommende elektroniske netværk.

 

For det andet spørges der om, hvad de respektive roller for Kommissionen og medlemsstaterne skal være i forhold til fastsættelsen af den fremtidige frekvenspolitik for fremtidens ”sammensmeltede” trådløse netværk.

 

Europa-Parlamentets udtalelse

 

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

 

Nærhedsprincippet

 

Da den politiske drøftelse blandt andet vil tage udgangspunkt i EU’s direktiver om elektronisk kommunikation, vurderes sagen at være i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

Gældende dansk ret

 

Drøftelsen i sig selv har ingen implikationer til gældende dansk ret.

 

Dansk høring

 

Sagen vil blive forelagt EU-specialudvalget for it- og telekommunikation på udvalgets møde den 9. november 2005.

 

Dansk holdning

 

Det er tale om en både relevant og nødvendig drøftelse forud for revisionen af EU’s direktiver om elektronisk kommunikation. Det er begyndelsen på en væsentlig debat om fremtidens regulatoriske rammer på IKT- og medieområdet.

 

Fra dansk side er det væsentligt, at debatten bliver fremadskuende, og at den adresserer hele spektret af IKT- og medieområdet, herunder sammenhængen til mediereguleringen, jf. multiplatformstilgangen i Kommissionens i2010-initiativ, og mulighederne for effektive elektroniske betalingssystemer.

 

Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU og Kommissionens seneste meddelelse om bedre regulering[1]. Arbejdet i EU ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative lettelser i Danmark.

 

Danmark lægger vægt på, at regelforenklingsarbejdet og konsekvensvurderingerne styrkes, samt at der fastholdes en central koordinering i tråd med det hidtidige arbejde. Danmark støtter, at regelforenkling sker ud fra en balanceret og integreret tilgang, som ikke bør sænke miljøbeskyttelsen, forbrugersikkerheden eller sundhedsstandarder.

 

Andre landes holdninger

 

I forhold til formandskabets retningslinier for drøftelsen på rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 1. december 2005 har en enkelt medlemsstat udtrykt ønske om, at drøftelsen fokuserer på at få afdækket evt. problemer med de eksisterende systemer på spektrumområdet, og et par andre medlemsstater, har udtrykt bekymring over, at drøftelsen er planlagt til at skulle deles mellem ministrenes frokostdrøftelse og selve rådsmødet.

 

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

 

Det vurderes, at sagen ikke i sig selv vil have statsfinansielle og/eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark eller for Fællesskabet.

 

Samfundsmæssige konsekvenser

 

Det vurderes, at sagen ikke i sig selv vil have samfundsmæssige konsekvenser.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Ad dagsordenens punkt 5-1 Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse i2010 – Et europæisk informationssamfund for vækst og beskæftigelse - KOM(2005) 229

-          politisk drøftelse

-          vedtagelse af rÃ¥dskonklusioner

 

Resumé: Kommissionen foreslår i meddelelsen en strategisk ramme - i2010, som  et væsentligt element i Lissabon-strategien, der sigter på at forbedre rammerne for vækst og beskæftigelse i EU. i2010 skal bidrage til at gøre Europa mere attraktiv for investeringer og innovation i videnbaserede processer, varer og tjenester. Kommissionen opstiller i i2010 tre prioriterede politikker:

 

-          etableringen af et europæisk informationsrum, som fremmer et Ã¥bent, konkurrerende indre marked for informationssamfundet og medierne,

-          styrkelse af innovation og investering i IKT[2] med henblik pÃ¥ at fremme vækst og skabe flere og bedre job,

-          opnÃ¥else af et informationssamfund, der rummer alle, der fremmer vækst og job pÃ¥ en mÃ¥de, der er i overensstemmelse med bæredygtig udvikling og som prioriterer bedre offentlige tjenester og forbedring af livskvalitet.

 

For at kunne udmønte de nævnte politikker opstiller Kommissionen tre mål:

 

-          etableringen af et europæisk informationsrum, som tilbyder sikker højhastighedskommunikation til overkommelige priser, værdifuldt og varieret indhold samt digitale tjenester,

-          EU skal være i verdensklasse inden for IKT-forskning og innovation og yde præstationer pÃ¥ højde med Europas førende konkurrenters resultater,

-          et informationssamfund med plads til alle, og som stiller offentlige tjenester af høj kvalitet til rÃ¥dighed og fremmer livskvalitet.

 

Formandskabets udkast til konklusioner støtter op om intentionerne i meddelelsen om i2010, og det understreges, at effektive og integrerede IKT politikker på såvel europæisk som nationalt niveau er væsentlige for at nå de revitaliserede Lissabon-målsætninger for vækst og beskæftigelse. Ligesom et åbent, konkurrerende og innovativt marked for elektroniske kommunikationstjenester og en stærk og konkurrencedygtig europæisk IKT-sektor er nøgleelementer i øget udnyttelse af IKT samt, hvor det er relevant og i overensstemmelse med fællesskabskompetencen - en koordination af nationale politikker for at opnå effektiv og fleksibel anvendelse af radiospektrum i EU.

 

I udkastet til rådskonklusioner omtales også Kommissionens intentioner om revision af den regulatoriske ramme for  elektronisk kommunikation (telepakken) samt retningslinier for den administrative styringsmodel, der skal gælde for i2010.

 

Baggrund

 

På Det Europæiske Råds møde den 22.-23. marts 2005 i Bruxelles vedtog stats- og regeringscheferne at revitalisere Lissabon-processen og prioritere vækst og beskæftigelse. Dette afspejledes bl.a. i formandskabets konklusioner fra mødet.

 

Rådet konkluderer, at det er bydende nødvendigt at udvikle et helt igennem rummeligt informationssamfund baseret på en generel brug af informations- og kommunikationsteknologier (IKT) i den offentlige sektor, i erhvervslivet og i hjemmene.

 

For at nå dette mål offentliggjorde Kommissionen 1. juni 2005 meddelelsen i2010 – Et europæisk informationssamfund for vækst og beskæftigelse, som skal afløse de hidtidige eEurope handlingsplaner[3].

 

Indhold

 

Meddelelsen

 

i2010 er en strategisk ramme, der fokuserer på konvergens og interoperabilitet med henblik på at skabe et informationsrum uden grænser på udviklingen af indholdsindustrierne, på netværks- og informationssikkerheden samt på forskning og innovation inden for IKT.

 

i2010-meddelelsen indeholder en passus om, at de nationale Lissabon-handlingsplaner skal indeholde et punkt om IKT. Dette krav er opfyldt i den danske nationale handlingsplan.

 

Kommissionens meddelelse i2010 - Et europæisk informationssamfund for vækst og beskæftigelse er inddelt i 5 afsnit:

 

1. Introduktion
2. Et europæisk informationsrum
3. Innovation og investering i forskning
4. IKT for alle (inclusion), bedre offentlige tjenester og livskvalitet
5. Konklusion

 

Ad 1 Introduktion

På baggrund af omfattende udfordringer for informationssamfundet foreslår Kommissionen i i2010 tre prioriterede politikker:

 

-          etableringen af et europæisk informationsrum, som fremmer et Ã¥bent, konkurrerende indre marked for informationssamfundet og medierne,

-          styrkelse af innovation og investering i IKT med henblik pÃ¥ at fremme vækst og beskæftigelse,

-          opnÃ¥else af et informationssamfund, der rummer alle, der fremmer vækst og job pÃ¥ en mÃ¥de, der er i overensstemmelse med bæredygtig udvikling, og som prioriterer bedre offentlige tjenester og livskvalitet.

 

En fjerdedel af EU’s vækst i BNP skyldes IKT. IKT-tjenester og -kompetencer, medier og indhold udgør en voksende andel af økonomien. Traditionelt indhold såsom film, video og musik er nu tilgængeligt i digitale formater, og nye tjenester, som er ”født digitale” som f.eks. interaktivt software, spirer frem. Den digitale konvergens i informationssamfundet mellem medietjenester, netværk og udstyr er en realitet, og IKT bliver smartere, mindre, sikrere, hurtigere, opkoblet 24 timer i døgnet og let anvendeligt med indhold i tredimensionelt multimedieformat. Der er derfor behov for proaktive politikker, som kan håndtere de fundamentale teknologiske ændringer, som den digitale konvergens afstedkommer.

 

Ad 2 Et europæisk informationsrum

 

Kommissionen foreslår følgende mål for et Europæisk Informationsrum:

 

 

Etableringen af et europæisk informationsrum gør det nødvendigt fra begyndelsen at tage fire store udfordringer op, som er en konsekvens af digital konvergens:

 

-          hastighed: hurtigere bredbÃ¥ndsforbindelser i Europa, der er i stand til at levere avancerede tjenester som f.eks. højopløsningsvideo og –tv,

-          værdifuldt indhold: øget retlig og økonomisk sikkerhed for at stimulere udviklingen af  nye tjenester og nyt indhold,

-          interoperabilitet: det er nødvendigt at fremme udstyr og platforme, der kan kommunikere med hinanden, og ”flytbare”  tjenester, der fungerer pÃ¥ forskellige platforme,

-          sikkerhed: internettet skal sikres mod svindlere, skadeligt indhold og teknologisvigt sÃ¥ tilliden til internettet hos investorer og forbrugere øges.

 

Digital konvergens nødvendiggør et konsistent sæt af regler for informationssamfundet og medierne. Det indre marked for medieindhold og -tjenester er reguleret af et bredt sæt af regler, som dækker de audiovisuelle tjenester, digital tv, eHandel, ophavsret og hjælpeforanstaltninger for udvikling og udbredelse af europæisk indhold.

 

Kommissionen vil iværksætte en undersøgelse af regelgrundlaget, der har indflydelse på den digitale økonomi, og sikre større indbyrdes sammenhæng og orientering mod den økonomiske og teknologiske virkelighed.

 

Konkret vil Kommissionen i i2010 dagsordenen for ”Et europæisk informationsrum” sætte skub i den økonomiske gevinst ved digital konvergens,

ved:

 

-          inden udgangen af 2005[4] at komme med forslag til revision af direktivet om ”TV uden grænser” med henblik pÃ¥ en modernisering af reglerne for audiovisuelle medietjenester,

-          at komme med forslag til gennemførelse af den foreskrevne revision af tele-pakken (2006),

-          i samarbejde med medlemsstaterne at definere en effektiv frekvensforvaltningsstrategi (2005),

-          fortsat at yde støtte til udviklingen og udbredelsen af europæisk indhold og viden,

-          inden udgangen af 2007 at have analyseret de dele af ”the community acquis”[5], som har indflydelse pÃ¥ informationssamfundet og medierne og i lyset heraf fremsætte forslag til ændringer, hvor det er nødvendigt,

-          at etablere komplementære politikker, som vil fremme hurtig og effektiv implementering af nye regler,

-          at udstikke rammerne for og implementere en strategi for et sikkert europæisk informationssamfund (2006),

-          at identificere og fremme mÃ¥lsætninger for interoperabilitet, særligt i relation til administrationen af digitale rettigheder (digital rights management) (2006/2007).

 

Kommissionen vil anvende de instrumenter, der er nødvendige for at sikre digital konvergens gennem forskning, fremme af åbne standarder, støtte til interessenternes dialog, og - hvor det er nødvendigt - vedtagelse af regulering.

 

Ad 3 Innovation og investering i forskning

 

IKT bidrager afgørende til vækst og beskæftigelse i Europa. IKT-sektoren i sig selv er en væsentlig bidragyder til økonomien, mens indførelsen og en talentfuld udnyttelse af IKT er en af de største bidragydere til produktivitet og vækst i alle dele af den europæiske økonomi. IKT fører til fornyelse og udvikling i alle sektorer.

 

Kommissionen foreslår følgende mål for Innovation og investering i forskning:

 

 

Kommissionen har den 6. april 2005 offentliggjort to omfattende forslag, som bl.a. har til formål at styrke IKT i Europa. Der er dels tale om et forslag til rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (CIP), der samler en række eksisterende programmer, der er af betydning for fremme af produktivitet, innovationskapacitet og bæredygtig vækst i EU inden for en fælles ramme, dels forslaget til det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (FP7-RTD). CIP fokuserer på ikke-teknologiske områder af innovation og på indsatsen efter selve forsknings og udviklingsfasen, mens det syvende rammeprogram vil fokusere på forsknings- og udviklingsdelen.

 

For at skabe innovation og investering i forskning vil Kommissionen i i2010-dagsordenen prioritere en forskningsstrategi inden for områder, hvor den europæiske merværdi er højest og indvirkningerne på vækst og beskæftigelse størst, ved at:

 

-          foreslÃ¥ en stigning pÃ¥ 80% i støtten til forskning i IKT pÃ¥ fællesskabsplan frem til 2010 og invitere medlemsstaterne til at gøre tilsvarende,

-          prioritere strategisk IKT-forskning inden for syvende rammeprograms nøgleomrÃ¥der (2007):

o        Teknologier for viden, indhold og udvikling

o        Avancerede og Ã¥bne kommunikationsnetværk

o        Sikker og pÃ¥lidelig software

o        Indlejrede systemer

o        Nanoelektronik,

-          igangsætte forskning og udvikling af initiativer til at overvinde centrale flaskehalse, som kræver bÃ¥de teknologiske og organisatoriske løsninger (2006),

-          angive komplementære mÃ¥l, som kan anspore til private investeringer i IKT forskning og innovation (2006),

-          fremsætte specifikke forslag om et informationssamfund for alle i Kommissionens Strategiske Retningslinier om Samhørighed 2007-2013[6],

-          angive eBusiness-politikker, som skal hjælpe med at fjerne teknologiske, organisatoriske og retlige barrierer for IKT-anvendelsen med fokus pÃ¥ smÃ¥ og mellemstore virksomheder,

-          udvikle redskaber til støtte for nye arbejdsmetoder, som forstærker fornyelsen i virksomhederne og understøtter tilpasningen foranlediget af behovet for nye færdigheder.

 

Ad 4 IKT for alle (inclusion), bedre offentlige tjenester og livskvalitet

 

Når anvendelsen af IKT øges, påvirkes samfundet tilsvarende. i2010 anerkender dette på tre måder, nemlig ved at:

 

-          søge at sikre, at alle borgere har fordel af IKT,

-          gøre offentlige tjenester bedre, mere omkostningseffektive og mere tilgængelige,

-          tilstræbe en forbedring af livskvalitet.

 

Kommissionen foreslår følgende mål for IKT for alle (inclusion):

 

 

For at igangsætte i2010´s samfundsdagsorden vil Kommissionen:

 

-          udstede en vejledning for e-tilgængelighed, herunder bredbÃ¥nd (2005).

-          foreslÃ¥ et europæisk initiativ for IKT for alle (eInclusion) (2008),

-          vedtage en handlingsplan for digital forvaltning og en strategisk plan for offentlige tjenester, som benytter IKT (2006),

-          igangsætte test-demonstrationsprojekter i en operationel skala - teknologiske, retlige og organisatoriske løsninger for at bringe offentlige tjenester on-line (2007),

-          iværksætte tre ”livskvalitets” IKT flagskibs – initiativer:

o        Nødvendige foranstaltninger i et ”aldrende samfund”: Omsorg for folk i et samfund, hvor der bliver flere ældre

o        Sikker og ren transport: Intelligente biler

o        Kulturel forskellighed: Digitale biblioteker.

 

Ad 5 Konklusion

 

Kommissionen fremhæver i konklusionen, at medlemsstaterne via nationale Lissabon-handlingsplaner, som vil blive vedtaget inden midten af oktober 2005 bør definere informationssamfundets prioriteringer på linie med de Integrerede Retningslinier for vækst og beskæftigelse[7], som understreger vigtigheden af anvendelsen af IKT, IKT infrastruktur og IKT som middel til jobskabelse og uddannelse.

 

Desuden fremhæves det, at øvrige interessenter bør engagere sig i en åben og konstruktiv dialog til støtte for et innovativt vidensamfund. Navnlig bør erhvervslivet sigte mod at øge investeringerne i IKT-forskning og teknologi, og der bør gøres en konstruktiv indsats på områder, hvor der er kritiske flaskehalse, der bremser udviklingen i den digitale økonomi.

 

Udkast til rådskonklusioner

 

Konklusionerne støtter op om intentionerne i meddelelsen om i2010, og det understreges at effektive og integrerede IKT politikker på såvel europæisk som nationalt niveau er væsentlige for at nå de revitaliserede Lissabon-målsætninger for vækst og beskæftigelse. Ligeledes er et åbent, konkurrerende og innovativt marked for elektroniske kommunikationstjenester og en stærk og konkurrencedygtig europæisk IKT sektor nøgleelementer i øget udnyttelse af IKT. Hvor det er relevant i henhold til fællesskabskompetencen – bør en koordination af nationale politikker overvejes med henblik på at opnå effektiv og fleksibel anvendelse af radiospektrum i EU.

 

Kommissionens intentioner hilses velkommen, og der opfordres til at undersøge , hvorvidt revurdering af fællesskabets kompetencer på områder inden for den regulatoriske ramme for elektronisk kommunikation (telepakken) inklusive forvaltningen af radiospektrum, er nødvendig, og til at undersøge  den audiovisuelle lovgivning og relaterede politikkers virkninger på konvergensen i lyset af markedets og den teknologiske udvikling.

 

Også Kommissionens initiativ til en styringsmodel for i2010 strategiske ramme angives. I udkastet til konklusionerne foreslås en styringsmodel, hvor der etableres et embedsmandsudvalg på højt niveau med repræsentanter fra medlemsstaterne og en forberedende stedfortræder-gruppe, som skal bistå højniveaugruppen.

 

Årlig afrapportering af i2010-prioriteternes status og anbefaling af eventuelt nødvendige politiske ændringer for sikring af en fortsat relevant og fremadskuende IKT strategi.

Kommissionen skal om nødvendigt udarbejde forslag, der kan fremme digitalt indhold, samt sikre øget anvendelse af bredbånd og udvikling af nye generationer af netværk (Next Generation Networks - NGNs). Endvidere skal Kommissionen sikre, at en europæisk standardiseringspolitik adresserer behovene i IKT-sektoren. Kommissionen skal desuden forberede det europæiske eInclusion-initiativ 2008 om eTilgængelighed samt fremme politikker for uddannelse og træning, så det sikres, at den europæiske befolkning har de nødvendige kvalifikationer til at kunne anvende IKT. Endelig hilses Kommissionens intention om i 2006 at udarbejde en strategi for udvikling af et sikkert og trygt europæisk informationsrum velkommen.

Kommissionen og medlemsstaterne skal sikre fuld implementering af telepakken og at markedsanalyserne færdiggøres. De skal opmuntre til investering i IKT forskning og udvikling både i den offentlige og i den private sektor samt fremme effektiv anvendelse af IKT i den offentlige forvaltning gennem udveksling af erfaringer, udvikling af interoperabilitet og effektiv anvendelse af åbne standarder.

Medlemsstaterne skal identificere prioriterede IKT politikker i det nationale Lissabon-reformprogram, så målsætningerne i Lissabon-strategien nås. Medlemsstaterne skal desuden sikre en mere effektiv og fleksibel anvendelse af spektrum gennem udveksling af erfaringer og god praksis, for at fremme innovation, konkurrence, interoperabilitet og konvergens samt et dynamisk marked for innovativt trådløst udstyr og tjenester. Endvidere skal medlemsstaterne fremme udrulningen af avancerede netværk gennem hurtig implementering af nationale strategier med henblik på at øge bredbåndsdækning og multiplatform-adgang, og hvor det er relevant, ved hjælp af EU strukturfonde i overensstemmelse med Kommissionens retningslinier. Desuden skal medlemsstaterne opmuntre til effektiv anvendelse af IKT i offentlige tjenester og særligt i små og mellemstore virksomheder ved at fremme, at de nødvendige kompetencer anvendes, fremme interoperabilitet og brug af åbne standarder og effektive offentlige on-line-tjenester gennem introduktion af organisationstilpasninger.

Endelig bør alle interessenter sammen med medlemsstaterne og Kommissionen bidrage til et informationssamfund, der rummer alle i et konkurrencedygtigt og innovativt, globalt miljø. Dette bør ske ved at  identificere nye forretningsmodeller, innovative teknologiske løsninger og effektiv selvregulering, som fremmer konkurrence og styrker forbrugernes tillid og tryghed til IKT-produkter og tjenester i et globalt internet-miljø samt ved at forstærke integration af IKT i virksomhedsprocesserne gennem innovative, interoperable IKT applikationer, standardisering, organisatoriske tilpasninger og bedre kompetencer.

 

Europa-Parlamentets holdning

 

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

 

Nærhedsprincippet

 

Strategirammen er en fællesskabsstrategi, som er et væsentligt element i Lissabon-strategien, der sigter på at forbedre rammerne for vækst og beskæftigelse i EU. Det vurderes, at strategien er i overensstemmelse med princippet om nærhed, idet en fælles samordnet indsats vil være mere effektiv og føre til bedre resultater, end hvis medlemsstaterne enkeltvis og ukoordineret skulle bidrage til at gøre Europa mere attraktiv for investeringer og innovation i videnbaserede varer og tjenester.

 

Det er derfor regeringens vurdering, at Kommissionens strategi er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

Gældende dansk ret

 

Kommissionens meddelelse påvirker ikke i sig selv gældende dansk ret. I strategien lægges der op til en gennemgang og muligvis ændring af rammerne for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (forsyningspligtdirektivet) i 2005. Endvidere vil der skulle ses på såvel forsyningspligtdirektivet som på telepakkens direktiver[8] i lyset af en revisionsklausul i direktiverne og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen) – Nr. 676/2002/EF.

 

En evt. ændring af forsyningspligtdirektivets anvendelsesområde og eventuel revision i lyset af revisionsklausulen kan medføre ændringer i:

 

-          lov om konkurrence- og forbrugerforhold pÃ¥ telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 679 af 23. juni 2004

-          bekendtgørelse nr. 666 af 10. juli 2003 om udbud af elektroniske kommunikationsnet og –tjenester

-          bekendtgørelse nr. 1254 af 14. december 2004 om forsyningspligtydelser

-          bekendtgørelse nr. 668 af 10. juli 2003 om høringsprocedurer og grænseoverskridende konfliktløsning pÃ¥ samtrafikomrÃ¥det m.v.

-          bekendtgørelse nr. 671 af 10. juli 2003 om afvisning og afbrydelse af samtrafik

-          bekendtgørelse nr. 653 af 3. juli 2003 om den samlede danske nummerplan

-          bekendtgørelse nr. 142 af 3. marts 2004 om det frekvenspolitiske rammemandat.

 

Der lægges med i2010-strategien tillige op til forslag til en revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36/EF af 30. juni 1997 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed (tv uden grænser) med udgangen af 2005.

 

En evt. ændring kan medføre ændring i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 506 af 6. juni 2004.

 

Dansk høring

 

Kommissionens meddelelse har været forelagt EU-Specialudvalget for it og telekommunikation på udvalgets møde den 13. juni 2005.

 

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling sendte den 2. juni 2005 Kommissionens meddelelse om i2010 - Et europæisk informationssamfund for vækst og beskæftigelse i høring. Høringsfristen udløb den 15. juli 2005.

 

Der er indkommet høringssvar fra Advokatsamfundet, Banedanmark, Danske Dagblades Forening (DDF), Datatilsynet, De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), Den Danske Forlæggerforening, Det Centrale Handicapråd, Forbrugerrådet, HK Danmark, Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS), Realkreditrådet, Rådet for it-sikkerhed, TDC.

 

Der var ingen bemærkninger fra Advokatsamfundet, Banedanmark, Datatilsynet, Forbrugerrådet og Realkreditrådet Forbrugerstyrelsen.

 

Der var følgende bemærkninger fra:

 

Danske Dagblades Forening (DDF) støtter generelt Kommissionens forslag om tre prioriterede politikker. Særligt for så vidt angår den første om "et europæisk informationsrum", ønsker Foreningen at bemærke følgende:

 

Kommissionen konstaterer i meddelelsen, at ny produktion af indhold, tjenester og forretningsmodeller skaber vækst og beskæftigelse. Det pointeres, at såfremt dette økonomiske potentiale skal udnyttes bedst muligt, kræver det, at fire udfordringer, der er en konsekvens af digital konvergens, tages op.

 

Blandt disse udfordringer opregnes "værdifuldt indhold", hvor Kommissionen finder, at der er behov for en øget retlig og økonomisk sikkerhed for at tilskynde til nye tjenester og indhold on-line, samt "sikkerhed", hvilket angår sikringen af Internet med henblik på øget tillid hos investorer og forbrugere.

 

DDF kan tilslutte sig disse synspunkter. Det er Foreningens opfattelse, at produktionen af værdifuldt – ophavsretligt beskyttet – indhold styrkes, såfremt virksomhederne i højere grad kan råde over de ansatte ophavsmænds frembringelser og dermed hurtigere kan møde de behov, som efterspørges på et marked, der er præget af stadig større international konkurrence. Dette kan opnås gennem en ændring af de ophavsretlige regler, således at ophavsretten i ansættelsesforhold overgår til virksomhederne. Der henvises i den forbindelse til det omfattende udvalgsarbejde, der p.t. finder sted i Kulturministeriets såkaldte Kapitel 3-udvalg.

 

For så vidt angår spørgsmålet om sikkerhed på internettet, bifalder DDF endvidere Kommissionens ønske om at gøre internettet sikkert, således at nye tjenester og indhold on-line beskyttes bedst muligt mod uretmæssig udnyttelse. Som eksempel kan nævnes, at dagbladene er udsat for en omfattende elektronisk kopiering og anden udnyttelse af artikler m.v., der gøres tilgængelige på internettet, hvilket lægger en dæmper på virksomhedernes udnyttelse af det potentiale, som informationssamfundet giver.

 

Kommissionen meddeler, at den digitale konvergens nødvendiggør et konsistent sæt af regler for informationssamfundet og medierne, og at man derfor vil analysere behovet for ændringer af de regler, der har indflydelse på den digitale økonomi og fremsætte forslag til ændringer af acquis communautaire, hvor det findes nødvendigt.

 

DDF bifalder Kommissionens initiativ; for dagbladene kan informationssamfundet således give nye forretningsmuligheder, men også væsentlige risici for uretmæssig udnyttelse af virksomhedernes frembringelser. Foreningen finder det derfor naturligt og rigtigt at gennemgå fællesskabsretten med henblik på at sikre de bedst mulige betingelser for den digitale økonomi.

 

De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) konstaterer med glæde, at der i meddelelsen nævnes, at e-inklusion er et væsentligt tema. Det er DSI naturligvis helt enig i. DSI bakker også op om de tiltag, der nævnes for dette område i meddelelsen.

 

Det er dog DSI’s holdning, at det er meget problematisk, at tilgængelighed og lige muligheder for mennesker med handicap er så nedprioriteret i teksten, som det er tilfældet - og ikke reflekteres konkret og direkte i forhold til alle nævnte IKT-områder. Eksempelvis mener vi, at det bør være obligatorisk, når offentlige opgaver udbydes, at sikring af tilgængelighed for mennesker med handicap skal indgå i kravspecifikationerne i udbuddet.

 

DSI mener derfor, at den danske holdning skal være, at tilgængelighed for mennesker med handicap bør have en langt mere klar og tydelig placering i Kommissionens meddelelse. Her kunne Kommissionen virkeliggøre sin vision om reel sektoransvarlighed i forhold til personer med handicap.

 

Den Danske Forlæggerforening er naturligvis enig i meddelelsens overordnede mål: at forbedre rammerne for vækst og beskæftigelse i Europa. Forlæggerforeningen vurderer også, at mange af de tiltag, som er nævnt i meddelelsen givetvis, vil kunne styrke Europa på IKT-området og dermed fremme meddelelsens overordnede mål. Blandt tiltagene finder Forlæggerforeningen dog anledning til at fremkomme med bemærkninger til meddelelsens side 11, der som et af Kommissionens 3 flagskibe nævner ”digital libraries making multimedia sources easier and more interesting to use.”

 

Forlæggerforeningen har gennem de senere år oplevet et stigende – både nationalt og internationalt – pres fra bibliotekerne, som ønsker at stå som formidlere af digitale værker. Det er Forlæggerforeningens frygt, at en stærk fokusering på digitale biblioteker vil kunne få alvorlige følger for skabelsen og produktionen af bøger. Forlagene har forståelse for såvel brugernes som politikernes ønsker om digital og nem adgang til bøger, og forlagene og Forlæggerforeningens medlemmer har af samme grund iværksat initiativer med henblik på at etablere en salgsportal for e-bøger i Danmark. På nuværende tidspunkt kan der købes e-bøger bl.a. på www.daktyl.dk, www.mtp.hum.ku.dk og flere private forlag udbyder deres bøger digitalt. Forlagene er dermed aktive på e-bog-området og medvirker til at sikre fri og lige adgang til bøger. Imidlertid vurderer Forlæggerforeningen, at det vil være vanskeligt/umuligt at konkurrere med biblioteker, som stiller samme værker gratis til rådighed. Det er en afgørende forudsætning for at skabe nye bøger, at rettighedshavernes ophavsrettigheder er sikret, og at der potentielt er mulighed for at skabe et marked for bogen. Der er ikke uvæsentlige omkostninger forbundet med digitalisering af bøger. Hvis muligheden for salg begrænses væsentligt som følge af bibliotekernes udbud, vil dette givetvis få konsekvenser for udviklingen af nye bøger. Frem for at fokusere støtte på udvikling af digitale biblioteker, anbefaler Forlæggerforeningen, at støtten målrettes mod forlagenes udvikling af digitale bøger.

 

En afgørende forudsætning for at fastholde interessen for udviklingen af informations- og kommunikationsteknologien er, at der er noget indhold, som kan kommunikeres ud. I iveren for at sikre ”infrastrukturen” skal Forlæggerforeningen advare mod, at det glemmes, at IKT uden indhold er uinteressant. Uanset at tanken om digitale biblioteker, hvor borgerne kan få fri, lige og gratis adgang til bøger, lyder smuk, er det næppe interessant, hvis incitamentet til at skabe nye bøger ophører. Det er Forlæggerforeningens opfattelse, at en sådan udvikling tillige på langt sigt vil stille sig hindrende for meddelelsens overordnede mål om vækst og beskæftigelse.

 

Det Centrale Handicapråd kan generelt sige, at det er vigtigt at tage hensyn til tilgængeligheden for handicappede, når der tænkes på informationssamfundet. Indførelsen af den nye teknologi har for nogle handicapgrupper medført en øget ligestilling, mens den for andre handicapgrupper har gjort det sværere at være med. Det vigtige er, at man er opmærksom på problemstillingen og dermed forsøger at forebygge, at handicappede hægtes af.

 

I meddelelsen opstilles tre mål. Det tredje mål "Et informationssamfund med plads til alle, og som stiller offentlige tjenester af høj kvalitet til rådighed og fremmer livskvalitet", har især rådets interesse. Her nævnes blandt andet, at man vil behandle spørgsmålet om e-tilgængelighed gennem en kombination af forsknings- og stimuleringstiltag for at gøre IKT-systemer lettere at anvende for en bredere kreds af brugere. Det nævnes, at informations- og kommunikationsteknologiens enorme muligheder for at øge livskvaliteten ofte undervurderes og kun udnyttes i begrænset omfang. Kommissionen vil derfor iværksætte IKT-flagskibsinitiativer i forbindelse med centrale sociale udfordringer. Dette er rådet ganske enig i og opfordrer til, at det præciseres, at spørgsmålet om hensynet til tilgængeligheden for handicappede også indarbejdes.

 

HK Danmark er generelt enig i kommissionens tre politiske sigtelinier for et europæisk informationssamfund år 2010, nemlig at der 1) etableres et europæisk informationsrum, som fremmer et åbent, konkurrerende indre marked for informationssamfundet og medier, 2) at EU styrkes hvad angår forskning, innovation og investeringer i IKT med henblik på at fremme vækst og skabe flere og bedre job, 3) opnåelse af et informationssamfund, der rummer alle, som fremmer vækst og job på en måde, der er i overensstemmelse med bæredygtig udvikling og som prioriterer bedre offentlige tjenester og livskvalitet.

 

Mål 1: Et europæisk informationsrum (Europæisk bredbåndsnet) Nyt indhold, nye medier, nye digitale tjenester og business-modeller står for ca. 8 % af Europa’s BNP, og det er en sektor, som vil vokse mange gange de kommende år. EU har ca. 1/3 af verdensmarkedet på IT (BNP), et marked som gror med 5 % om året, og EU er samtidig en global leder omkring telekommunikation med en markedsandel på 40-50 % blandt ledende telekommunikationsfirmaer i verden. Kommissionen lægger vægt på, at indhold og indholdstjenester er en afgørende faktor for vækst i job og beskæftigelse i Europa. Derfor skal det europæiske informationsrum udbygges med højere hastigheder, højt indhold, åbne standarder og fokus på IT-sikkerhed.

 

HK er enig i, at man politisk på europæisk plan må stimulere anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologier (IKT), digitale medier og nye tjenester i den offentlige service over for små og mellemstore virksomheder (SME’er) samt de europæiske forbrugere for, at EU kan klare sig i den globale konkurrence. HK har bemærket, at det ikke skal ske på bekostning af forbruger- og privatlivsbeskyttelsen, da målet er et sikkert og bæredygtigt Europæisk Informationssamfund.

 

HK ser gerne, at bredbåndspriserne i forbindelse med ovennævnte strategi-plan sættes yderligere ned for forbrugeren, idet priserne generelt set er for høje i mange europæiske lande, ikke mindst i Danmark, hvilket en barriere for vækst og udvikling.

 

MÃ¥l 2: At skabe et EU i verdensklasse inden for forskning og innovation

Det europæiske informationssamfund inden for forskning og innovation halter bagefter de ledende konkurrenter i USA og Japan. Der skal sættes turbo på forskning og innovation i Europa ved at øge bevillingerne, også for at kunne opfylde Barcelona-målene for forskning (3% af BNP), konstaterer EU-Kommissionen.

 

HK finder, at der i forslaget til det europæiske rammeprogram om forskning og teknologisk udvikling i Europa (FP7) er afsat for få midler til forskning i IKT. HK kan derfor tilslutte sig EU-Kommissionens forslag om at øge bevillingerne til forskning i IKT med 80 % på fællesskabsplan særligt inden for forskningsområderne i 7. rammeprogram om forskning og teknologisk udvikling: Teknologier for viden, indhold og udvikling, Avancerede og åbne kommunikationsnetværk, Sikker og pålidelig software, Indlejrede systemer og Nano-elektronik.

 

Mål 3: Et informationssamfund tilgængeligt for alle, med bedre offentlige tjenester og bedre livskvalitet. Offentlige tjenester udgør en stor del af den europæiske økonomi, i dag ca. 16 % af EU’s BNP. IKT kan hjælpe den offentlige sektor til at blive endnu mere effektiv, og IKT kan bruges til en bæredygtig udvikling af miljøvenlige teknologier. EU-Kommissionen foreslår tre livskvalitetsflagskibe: 1) Nødvendige foranstaltninger i et ”aldrende samfund”: Omsorg for folk i et samfund, hvor der bliver flere ældre. 2) Sikker og ren transport: Intelligente biler. 3) Kulturel forskellighed: Digitale biblioteker.

 

HK vil opfordre til, at medlemsstaterne og den danske regering i en åben dialog med erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter understøtter EU’s i2010 strategi med at få udarbejdet ambitiøse nationale IT-handlingsplaner. HK vil samtidig opfordre regeringen til at øge sine investeringer i forskning og innovation. De seneste oplysninger viser, at Danmarks offentlige forskningsindsats (1 % BNP) halter bagefter og ligger under det europæiske gennemsnit siden år 2000. Som opfølgning på EU’s strategi-plan i2010, foreslår EU-kommissionen, at medlemsstaterne hvert år afleverer en status-rapport om resultaterne af den implementerede strategi.

 

Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS) støtter de overordnede prioriteter, særligt støttes et effektivt indre marked for IKT, investeringer i IKT-forskning for at fremme vækst og beskæftigelse samt bedre og mere effektiv offentlig service i kraft af digitale løsninger.

 

HTS støtter til fulde de fire hovedprioriteter: Udbredelsen af et effektivt og betalbart bredbånd til samtlige borgere og virksomheder, juridisk og økonomisk sikkerhed til at fremme nye IKT-services og on-line-indhold, interoperabilitet samt net-sikkerhed for at bremse vira, hackervirksomhed etc.

 

Mht. interoperabilitet er HTS enige i, at åbne standarder bør fremmes, da det vil lette arbejdet med at digitalisere den offentlige forvaltning og sikre, at systemerne kan ”tale sammen”. Brugen af åbne standarder vil desuden gøre det nemmere for private virksomheder at byde ind på offentlige IT-løsninger og dermed øge konkurrencen på markedet, hvilket i sidste ende kan være med til at skabe bedre og billigere løsninger for borgerne. HTS er opmærksom på regeringens arbejde med at analysere og fremme brugen af standarder og finder en hurtig indsats væsentlig – ikke mindst i lyset af den kommende kommunalreform.

 

HTS finder det essentielt, at EU ikke halter bagud i forhold til USA og Asien, når det gælder investeringer i IKT og IKT-forskning. Derfor bør EU investere de nødvendige ressourcer, ligesom det er nødvendigt at forpligte medlemslandene til øgede investeringer. Som Kommissionen fremhæver, har hidtidige investeringer i IKT både ført til vækst i BNP og produktivitetsvækst. Investeringer i IKT må også i fremtiden formodes at være forudsætning for øget vækst og beskæftigelse.

 

HTS finder det positivt, at Kommissionen vil søge at fremme innovative løsninger (applikationer og services), der involverer offentlig-private partnerskaber, for dermed at mobilisere tilstrækkelig know-how, viden og kapital inden for både forskning og erhvervsliv. Det er vigtigt, at virksomhederne inddrages i de strategiske prioriteringer.

 

Kommissionen nævner i sin meddelelse det forhold, at særligt SMV’er kan have svært ved at implementere IKT i det omfang, det er nødvendigt. HTS finder, at Kommissionen derfor bør overveje løsninger, der gør det lettere og billigere for de mindre virksomheder at anvende IKT, eller opfordre medlemsstaterne til at implementere sådanne løsninger. Det kan f.eks. være i form af mere gunstige afskrivningsregler, videnspredning etc.

 

HTS vurderer, at der er et stort potentiale i prioriteterne, ”det aldrende samfund” og ”sikker og ren transport”, da der uden tvivl er gode anvendelsesmuligheder for IKT inden for f.eks. pleje- og omsorgssektoren, medico, generelle velfærdsydelser samt transport. HTS mener dog, at Kommissionen også bør have øje for mulige anvendelser af IKT inden for f.eks. fødevarebranchen (i emballager etc.), ligesom man generelt bør indtænke perspektiverne i ”pervasive computing”, herunder det digitale hjem.

 

HTS vil endvidere understrege vigtigheden af at udvikle elektroniske løsninger, herunder krav om elektroniske procedurer, jf. Kommissionens forslag til direktiv om tjenesteydelser i det indre marked (servicedirektivet).

 

Rådet for it-sikkerhed er positiv over for de af Kommissionen foreslåede initiativer på it-sikkerhedsområdet, hvor det af meddelelsen fremgår, at Kommissionen ønsker at styrke it-sikkerheden gennem udarbejdelse af en strategi for et sikkert informationssamfund og ved en væsentlig øget indsats – også økonomisk - på det forsknings- og udviklingsmæssige område.

 

Vedrørende strategien for et sikkert informationssamfund har rådet med tilfredshed noteret sig, at Kommissionen bl.a. vil overveje nødvendige regulatoriske tiltag f.eks. i relation til beskyttelse mod meddelelser med ulovligt eller skadeligt indhold.

 

Det er rådets opfattelse, at en koordineret international indsats er en forudsætning, hvis der skal gøres en virkelig effektiv indsats over for f.eks. spam-problemet. Kommissionens forslag er således et skridt i den rigtige retning.

 

TDC finder det positivt, at Kommissionen med i2010 meddelelsen samordner og fokuserer en række planlagte initiativer med en mere klar prioritering, end det var tilfældet med de tidligere eEurope mål. En række af initiativerne i meddelelsen bør efter selskabets opfattelse støttes, særligt i henseende til incitamenter, der med harmoniserede løsninger på områder som sikkerhed og DRM[9] understøtter og fremmer brugen af ICT.

 

Specielt mht. den kommende revision af EU's direktivpakke ('NRF') noterer TDC, at Kommissær Reding ved fremlæggelsen af i2010 understregede, at hensynet til investeringer nu bør vægtes højere:

 

“Secondly, i2010 includes an ambitious objective: By 2010, we want to have 50% of all EU households connected to high-speed broadband networks with a performance of at least 10 Megabit per second. I will in addition ask that the review of the Telecom package, which will take place in 2006, will – without calling into question the basic principles of our rules – encourage investments in new high speed infrastructures.” (Reding, i2010 presentation)

 

TDC vil opfordre til, at et sÃ¥dant investeringsorienteret sigte med revisionen fastholdes. Samtidig vil selskabet foreslÃ¥, at det fra dansk side understreges, at realisering af mÃ¥let om 10 Mb/s til 50 % af alle EU-husholdninger (dette fremgÃ¥r dog ikke direkte af i2010 meddelelsen) skal ske pÃ¥ baggrund af markedsdrevne, økonomisk sunde investeringer. Det er derfor vigtigt, at eventuel offentlig støtte, der kobles til i2010, skal ske mÃ¥lrettet og transparent med anvendelse af offentlige udbud, ligesom udbygning af infrastruktur fra forskellige - herunder helt eller delvist offentligt kontrollerede - aktører skal ske pÃ¥ markedsorienterede vilkÃ¥r.

 

Den nuværende udmøntning af NRF med sine meget detaljerede krav til adgang og reelle forhindring af, at 'first mover' fordele ved innovation og investeringer udnyttes, understøtter ikke investeringer, hverken i højhastighedsnet eller i udvikling af tjenester. Derfor bør sammenkoblingen af revision af NRF med i2010 udnyttes til at fjerne elementer i direktiverne, der ikke fremmer denne markedsorienterede udvikling af bredbånd. Bl.a. er investeringer i NGN og VoIP præget af usikkerhed om mulige regulatoriske indgreb, ligesom der mangler en erkendelse af, at fremadrettede investeringer må baseres på afkast af eksisterende produkter.

 

TDC imødeser en fortsat dialog, når de specifikke initiativer skal konkretiseres, specielt med hensyn til revision af NRF og af tiltag vedr. frekvensforvaltning.

 

Dansk holdning

 

Danmark finder, at de angivne prioriteter er rigtige og vigtige.

 

Danmark arbejder for at styrke Lissabon-processen og finder det rigtigt, at IKT behandles som en fast bestanddel af de nationale Lissabon-handlingsplaner. Det er centralt, at i2010-strategien med sine prioriteringer bidrager positivt til konkurrenceevne og innovation, og at der er tale om, at reel merværdi kan opnås via de foreslåede initiativer.

 

Danmark savner imidlertid en beskrivelse af den organisatoriske sikring af den politiske forankring og forvaltning i Kommissionens meddelelse om i2010. Danmark vil i lyset heraf arbejde for, at der i i2010 etableres en effektiv styringsmekanisme.

 

Danmark støtter en fortsættelse af initiativer igangsat inden for indsatsområderne eHealth, eLearning, eBusiness, eGovernment, eSecurity og Benchmarking under eEurope-handlingsplanerne.

 

Danmark er generelt meget tilfreds med i2010 meddelelsens indhold, da den i alt væsentligt indeholder de elementer, som Danmark fremhævede som vigtige i forberedelsesfasen.

 

Fra dansk side har man desuden lagt særlig vægt på gennem konklusionerne at få Rådet til at forlange en tilfredsstillende styring af i2010-initiativet gennem oprettelse af en tostrenget struktur med en tværgående højniveau-gruppe, som bør mødes 1-2 gange hvert år for at fastlægge udmøntningen af den overordnede strategi for det europæiske informationssamfund, og en forberedende gruppe, som mødes med kortere mellemrum for blandt andet at sikre koordination mellem eksisterende fora på IKT-området, at forberede kommende drøftelser i højniveau-gruppen og følge op på implementeringen af de beslutninger, som træffes af denne.

 

Fra dansk side er der tilfredshed med de øvrige aspekter i udkastet til rådskonklusioner, som de foreligger efter arbejdsgruppebehandlingen.

 

Andre landes holdninger

 

På den første politiske drøftelse om i2010 på rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 27.-28. juni 2005 var alle medlemsstater generelt meget positive over for Kommissionens forslag. Der var ydermere meget bred opbakning til Kommissionens opfordring til at lade IKT-politikken indgå i de nationale reformprogrammer som led i Lissabon-processen. Flere medlemsstater udtrykte behov for klarerer koordination og styring i forhold til initiativet.

 

På rækken af møder i rådets arbejdsgruppe Telekommunikation og informationssamfundet har der fortsat været støtte fra en bred kreds af medlemsstaterne til de valgte fokuspunkter i i2010-meddelelsen herunder sammenkædningen til Lissabon-processen. Der er ligeledes fra en gruppe af medlemsstater lagt vægt på det afgørende i, at Kommissionen nedsætter en styringsmekanisme, så der bliver mulighed for dels at skabe en ramme for drøftelser mellem medlemsstaterne og Kommissionen, der kan understøtte opfyldelsen af ambitionen om at skabe en fleksibel og holistisk IKT-strategi, dels kan sikre den effektive implementering af i2010. Der er blevet foreslået en to-lagsstyringsmodel bestående af en embedsmandsgruppe på højt niveau og en forberedende stedfortræder-gruppe. For enkelte medlemsstater er det den overordnede holdning, at det vil være tilstrækkeligt med etableringen af en gruppe på højt niveau. Et flertal finder det værdifuldt og hensigtsmæssigt, at der etableres en gruppe på højt niveau og en forberedende stedfortræder-gruppe til at bistå højniveau-gruppen. På møde i rådsarbejdsgruppen den 17. oktober 2005 blev de fire medlemsstater, som havde problemer med den foreslåede styringsmodel, anmodet om at overveje, om de fortsat havde problemer med denne model. På møde i Coreper den 9. november 2005 har to medlemsstater fastholdt deres tilgang til en styringsmodel. Kommissionen vil udfærdige en erklæring, der nærmere beskriver, hvordan den fremtidige struktur bag i2010 kommer til at se ud - herunder hvilken rolle deputies gruppen vil spille.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

 

Kommissionens meddelelse forventes ikke i sig selv at få lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

 

Kommissionens meddelelse forventes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser. En forstærket indsats inden for de forventede indsatsområder må forventes at styrke det europæiske informationssamfund og bidrage til  økonomisk vækst, øget beskæftigelse og effektiviseringsgevinster.

 

Tidligere forelæggelser

 

Kommissionens meddelelse af 1. juni 2005 har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. juni ved samlenotat forud for rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 27.-28. juni 2005. Folketingets Europaudvalg har med Udenrigsministeriets brev af 29. juni hhv. 22. juli 2005 modtaget hhv. grundnotat og supplerende grundnotat vedrørende Kommissionens meddelelse.

 

Ad dagsordenens punkt 5-2 Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse om eTilgængelighed - KOM(2005) 425
- Udveksling af synspunkter
- Vedtagelse af rådskonklusioner

Resumé: Med meddelelsen udpeger Kommissionen tre indsatsområder, der tilsammen skal forbedre handicappedes adgang til vidensamfundet.

 

De tre indsatsområder er offentlige indkøb, certificering og bedre udnyttelse af den nuværende lovgivning. På disse områder vil Kommissionen videreføre eller iværksætte initiativer for at fremme handicaptilgængeligheden.

 

Samtidig bliver en del af Kommissionens nuværende aktiviteter på eTilgængelighedsområdet beskrevet.

 

Såfremt man ikke med den nuværende indsats og strategi opnår væsentlige forbedringer, vil Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne overveje muligheden for specifik lovgivning om eTilgængelighed.

 

Formandskabets udkast til rådskonklusioner støtter op om Kommissionens meddelelse og lægger op til, at Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne gennemfører de initiativer, der er foreslået iværksat i meddelelsen, og opfordrer til, at medlemsstaterne og industrien fortsætter med at fremme og implementere tilgængelighed i forbindelse med udvikling af nye teknologier og tjenester.

 

Baggrund

I forbindelse med Lissabon-strategien og Kommissionens meddelelse om en i2010 strategi[10] er det Kommissionens målsætning, at EU’s befolkning i så stort omfang som muligt skal kunne deltage i udviklingen af vidensamfundet.

 

Formålet med meddelelsen er, at iværksætte initiativer på europæisk plan, der kan fremme alles deltagelse i vidensamfundet, herunder personer med funktionsnedsættelser.

 

Kommissionen ønsker med meddelelsen at fremme en ensartet tilgang til eTilgængeligheds-initiativer i medlemsstaterne og industrien. Kommissionen vil arbejde for, at industrien tager et større ansvar for at udvikle produkter og tjenester til gavn for handicappede.

 

Indhold

Meddelelsen

 

Meddelelsen blev offentliggjort den 13. september 2005.

 

Kommissionen anfører en række tekniske udfordringer og beskriver, hvordan den teknologiske udvikling kan være en hindring for handicappede frem for at være en fordel.

 

Kommissionen gennemgår de direktiver, resolutioner og diverse handlingsplaner, hvor eTilgængelighed og handicappedes rettigheder til adgang til vidensamfundet fastslås eller operationaliseres.

 

Kommissionen gennemgår tillige de aktiviteter, der er iværksat på europæisk plan på områderne standardisering, design for alle, web-tilgængelighed, kvalitetsmærke, benchmarking og forskning.

 

Kommissionen nævner tre hovedindsatsområder, der er nødvendige for at sikre alles deltagelse i vidensamfundet. Det drejer sig om offentlige indkøb, certificering og bedre udnyttelse af eksisterende lovgivning.

 

Offentlige indkøb i Europa udgør 16% af BNP. Dette er derfor et vigtigt middel, hvis den offentlige sektor ønsker at påvirke industrien til at producere tilgængeligt digitalt udstyr.

 

Kommissionen vil iværksætte et standardiseringsarbejde, hvor man vil identificere og standardisere de funktionaliteter, som er nødvendige for, at et digitalt system er tilgængeligt for alle.

 

Kommissionen foreslår, at der iværksættes en undersøgelse af, hvorvidt det er muligt i højere grad at mærke eller certificere tilgængeligt digitalt udstyr.

 

I meddelelsen vurderer Kommissionen, hvorledes der kan opnås en bedre udnyttelse af eksisterende lovgivning. Kommissionen ser på en række direktiver, der sikrer handicappedes rettigheder i forbindelse med adgangen til vidensamfundet, herunder på ikke-diskriminations-bestemmelser og på mere specifikke regler, som f.eks. at alle skal have adgang til alarmopkald.

 

I meddelelsen lægger Kommissionen op til, at der iværksættes en undersøgelse af, hvordan man måler fremdrift på eTilgængelighedsområdet, Undersøgelsen foreslås iværksat i 2005 og forventes afsluttet i 2007.

 

I meddelelsen konkluderer Kommissionen, at de resultater, der opnås i de kommende to år, skal bruges til at forme det initiativ, som er annonceret som 2008 European Inititative on eInclusion[11]. De kommende to år skal således bruges til at skabe opmærksomhed, fremme brugen af værktøjer til brug for implementering af eTilgængelighed, samle empiri og fortsætte interessent-konsultationer.

 

Udkast til rådskonklusioner

 

Konklusionerne støtter initiativerne og konklusionerne i Kommissionens meddelelse om eTilgængelighed, herunder at adgangen til IKT kan have en positiv indflydelse på beskæftigelse og livskvalitet for personer med funktionsnedsættelse, og at skabelsen af et tilgængeligt vidensamfund er et af de instrumenter, der kan være med til at nå de økonomiske og sociale målsætninger i Lissabon-strategien.

 

Kommissionens intentioner om at evaluere effektiviteten af de iværksatte initiativer og efter to år, om nødvendigt at foreslå yderligere tiltag på området anerkendes.

 

Kommissionen opfordres til i samarbejde med medlemsstaterne at gennemføre de initiativer, der er iværksat i forbindelse med meddelelsen, og medlemsstaterne og industrien opfordres til at fortsætte med at fremme og implementere tilgængelighed i forbindelse med udvikling af nye teknologier og tjenester.

 

Europa-Parlamentets holdning

 

 Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

 

Nærhedsprincippet

 

Det er regeringens vurdering, at Kommissionens meddelelse er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Formålet med forslaget er at fremme en ensartet tilgang til eTilgængeligheds-initiativer i medlemsstaterne, hvilket ikke kan ske ved nationale foranstaltninger alene. eTilgængelighed har i sig selv en grænseoverskridende karakter, da de fleste producenter er multinationale, og deres produkter sælges i mange forskellige lande. Det vil være en stor ekstraomkostning, hvis produkterne skal tilpasses 25 forskellige standarder.

 

Gældende dansk ret

 

Meddelelsen i sig selv påvirker ikke gældende dansk ret.

 

Høring

 

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for it- og telekommunikation, og der blev ikke modtaget nogle bemærkninger.

 

Dansk holdning

 

Danmark støtter Kommissionen i dens tiltag på eTilgængelighedsområdet på de udpegede indsatsområder. Danmark er allerede langt fremme og samarbejder med Kommissionen og andre medlemsstater om videreudvikling og implementering af de værktøjer, som eksisterer i Danmark og på europæisk plan. Det er dansk holdning, at meddelelsen udpeger netop de tre indsatsområder, der kan være med til at forbedre handicaptilgængeligheden i vidensamfundet.

 

Udkastet til konklusioner støtter op om initiativerne i Kommissionens meddelelse, som er i overensstemmelse med den danske it og telepolitik på området. Initiativerne implementeres i et tæt samarbejde med Kommissionen og de andre medlemsstater for at fremme eTilgængelighed på europæisk plan bedst muligt.

 

Andre landes holdninger

 

En række medlemsstater tog meddelelsen til efterretning. Frankrig bemærkede, at man gerne havde set Rådet anerkende behovet for yderligere udvikling på eTilgængelighedsområdet, og fandt, at der også burde fokuseres på områderne standardisering og offentlige udbud i forbindelse med eTilgængelighed – et synspunkt som Frankrig også har fremført under drøftelserne af konklusionerne.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

 

Kommissionens meddelelse eller vedtagelsen af formandskabets konklusioner vurderes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Hverken Kommissionens meddelelse eller Rådets konklusioner vurderes   at medføre statsfinansielle konsekvenser.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

 

Såfremt indholdet i Kommissionens meddelelse giver anledning til nye initiativer og efterfølgende koordinering af initiativer i medlemsstaterne, som fører til en bedre handicaptilgængelighed, vil det have store positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Et tilgængeligt vidensamfund betyder, at alle borgere i Danmark får mulighed for at bruge nye tjenester i for eksempel den digitale forvaltning. Det vil betyde, at en række personer, der i dag står uden for arbejdsmarkedet på grund af tekniske barrierer, vil få mulighed for aktivt arbejdsliv.

 

Samtidig er der undersøgelser, som refereret i meddelelsen, der dokumenterer, at ca. 60% af befolkningen i den arbejdsdygtige alder vil have glæde af, at de digitale systemer, der bruges i forvaltningen eller i virksomhederne, lever op til tilgængelighedskravene.

 

Tidligere forelæggelser

 

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget grundnotat om eTilgængelighed fremsendt ved Udenrigsministeriets brev af 11. oktober 2005.

 

Ad dagsordenens punkt 6-1 Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse om at fremskynde overgangen fra analog til digital tv­ – KOM (2005) 204
- Udveksling af synspunkter
- Vedtagelse af rådskonklusioner

Resumé: Kommissionen offentliggjorde den 26. maj 2005 en meddelelse om at fremskynde overgangen fra analog til digital tv. Kommissionen skriver i sin meddelelse, at den forventer, at skiftet fra analog til digital tv vil være langt fremme i 2010, på hvilket tidspunkt hovedparten af transmissionerne forventes at være digitale. Kommissionen foreslår for første gang en fælles europæisk frist for lukning af det analoge sendenet, nemlig senest i begyndelsen af 2012.

 

Kommissionen præsenterede meddelelsen på Rådets arbejdsgruppe for telekommunikation og informationssamfundet den 2. juni 2005. Kommissionen oplyste her, at den ikke ville komme med forslag til, hvordan Rådet bør gribe sagen an, men at den vil deltage i enhver form for drøftelse, der må blive indledt på baggrund af meddelelsen.

 

Formandskabets udkast til rådskonklusioner støtter op om Kommissionens meddelelse og lægger op til, at der skabes enighed om at 2012 bliver sidste frist for lukning. Der opfordres til at der skabes fleksibilitet i frekvensplanerne ved bl.a. at sikre retfærdig adgang for alle potentielle brugere og ved på ITU's[12] kommende regionale radiokommunikationskonference i 2006 - RRC-2006 og den efterfølgende Verdens radiokommunikationskonference ,WRC 2007[13] at støtte muligheden for fleksibel anvendelse af frigivne frekvenser.

 

Baggrund

 

I september 2003 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om overgangen fra analog til digital radio-/tv-spredning (KOM (2003) 541), som beskrev fordelene ved at skifte til digital tv, og som igangsatte debatten om EU-politikken for den fremtidige anvendelse af det frekvensspektrum, som potentielt frigives ved lukningen af det analoge tv-sendenet.

 

Indhold

 

Meddelelsen

 

Kommissionen offentliggjorde den 26. maj 2005 en meddelelse om fremskyndelse af overgangen fra analog til digital tv. Meddelelsen indeholder en vurdering af de konklusioner, der kunne drages af den analyse af medlemsstaternes overgangsplaner, der blev gennemført inden for rammerne af eEurope-handlingsplanen[14].

 

Kommissionen forventer, at skiftet fra analog til digital tv i EU som helhed, vil være langt fremme i 2010. Kommissionen  foreslår på denne baggrund, at der aftales en fælles europæisk tidsramme for overgangen til digital tv, og at der aftales en fælles europæisk frist for lukning af det analoge sendenet senest i begyndelsen af 2012. De medlemsstater, der endnu ikke har truffet beslutning om en analog lukkedato, opfordres til ved udgangen af 2005 at fremlægge planer for en lukkedato. Desuden opfordrer Kommissionen til mere fleksibilitet for den fremtidige anvendelse af det frekvensspektrum, som på nuværende tidspunkt anvendes til analog radio-/tv-spredning, og Kommissionen vil undersøge muligheden for en koordineret tilgang for at gøre dele af dette frekvensspektrum tilgængeligt på EU-plan.

 

I meddelelsen peger Kommissionen på, at udbydere af radio-/tv -transmissionstjenester skifter til digital udsendelse, og at brugerne i stigende grad går over til digitale tjenester, så Europa i begyndelsen af 2010 hovedsageligt vil benytte sig af digital radio-/tv-udsending, og analog udsendelse tilsvarende vil falde støt.

 

Overgangen fra analog til digital udsendelse vil bidrage til forbedrede radio-/tv -tjenester og mange nye tjenester. En fremskyndelse af overgangen fra analog til digital udsendelse vil have umiddelbare fordele på medlemsstatsniveau, og en koordinering vil bidrage til hurtigt at opnå yderligere fordele for EU som helhed. Desuden vil forbrugerfordelene ved at skifte fra analog til digital udsendelse blandt andet give flere tv- og radiokanaler, forbedret billed- og lydkvalitet, bedre mobil modtagelse og interaktivitet. Skiftet fra analog til digital udsendelse kan potentielt også bidrage til en forbedring af muligheden for at tilfredsstille ældre og handicappedes særlige behov.

 

Ved lukningen af analog tv-sending frigives værdifuld frekvenskapacitet. Udnyttelse af mange af fordelene ved digital udsendelse kræver imidlertid et fuldstændigt skift fra analog til digital udsendelse, da en overgangsperiode med både analog og digital udsending midlertidigt kan forværre den frekvensmæssige kapacitetssituation. Anvendelsen af en frekvensrest på nationalt plan opnået ved lukning af analog tv-sending, vil afhænge af antallet af nabolande, som allerede har lukket for den analoge sending, og vil først kunne udnyttes fuldt ud til fælleseuropæiske tjenester, når al analog tv-udsendelse i EU og de omkringliggende nabolande er ophørt.

 

Nye teknologier og tjenester er afhængige af at opnå en kritisk masse af brugere på europæisk plan. En koordineret europæisk tilgang vil være med til at overvinde den nuværende fragmentering af det europæiske digitale tv-marked og dermed forbedre konkurrenceevnen for de europæiske deltagere i hele den globale digital-tv værdikæde. En fremskyndelse af overgangen fra analog til digital udsendelse vil stimulere innovation og vækst og således bidrage til opfyldelsen af den revitaliserede Lissabon-målsætning. Endelig er priserne på digital tv-udstyr faldende, og derfor er der stor sandsynlighed for, at der vil ses en aftagende bekymring hos de fleste borgere for de meromkostninger til teknisk udstyr, der er forbundet med overgangen fra analog til digital TV modtagelse.

 

En større fleksibilitet for anvendelsen af frekvensspektrum vil forøge værdien af de tjenester, som udbydes i frekvensspektret både for økonomien og samfundet som helhed. Bred tilgængelighed til dele af dette frekvensspektrum på EU-niveau vil lette introduktionen af nye paneuropæiske tjenester.

 

På grund af medlemsstaternes forskellige tilgange til overgangen fra analog til digital tv-udsendelse, er det ikke realistisk med en bindende fælleseuropæisk lukkedato. Men i lyset af, at de økonomiske og sociale fordele ved overgangen fra analog til digital tv-udsendelse først fuldt ud opnås for Europa som helhed, når alle medlemsstater har lukket for analog tv-udsendelse, foreslår Kommissionen, at der aftales en fælles europæisk slutdato for lukning af de analoge tv-sendenet senest i begyndelsen af 2012.

 

Udkast til rådskonklusioner

 

Det britiske EU-formandskabs udkast til rådskonklusioner om overgangen til digital tv er i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om at fremskynde overgangen fra analog til digital tv – KOM(2005) 204 og Kommissionens meddelelse om frekvenspolitiske prioriteter i EU inden overgangen til digital transmission set i sammenhæng med ITU's kommende regionale radiokommunikationskonference i 2006 (RRC-06) – KOM 2005 (461).

 

Ligesom i Kommissionens meddelelse peges der på, at overgangen fra analog til digital tv er en kompleks proces, hvor geografisk dækning, informering af offentligheden og tilgængelighed af relevant udstyr bør tages i betragtning. I forhold til frist for lukning bør de fleste medlemsstater have skiftet fra analog til digital tv ved udgangen af 2012 og nogle lande allerede før 2008. Der peges tillige på, at medlemsstaterne senest i 2006 bør offentliggøre deres forslag for overgangen fra analog til digital tv (Kommissionen havde foreslået 2005 i meddelelsen). Der skal desuden sikres tilstrækkelig koordinering med interessenterne.

 

I konklusionerne udtrykkes anerkendelse af, at overgangen fra analog til digital tv vil støtte den revitaliserede Lissabon-målsætning og stimulere innovation og vækst samt bidrage til bedre kvalitet i og større udbud af tjenester til forbrugerne.

 

Medlemsstaterne bør sikre en strategi for information af forbrugerne om overgangen fra analog til digital udsendelse. Desuden vil de frekvenser, som bliver tilgængelige i forbindelse med overgangen fra analog til digital udsendelse, skulle genanvendes på en måde, der giver størst mulig værdi til samfundet og økonomien. Medlemsstaterne bør tillige tillade fleksibilitet i frekvensplanerne ved bl.a. at sikre retfærdig adgang for alle potentielle brugere og igennem RRC-2006 og WRC 2007 at støtte muligheden for fleksibel anvendelse af frigivne frekvenser og vedtagelse af en frist for slutdato for beskyttelse af analog jordbaseret tv så tæt på 2012 som muligt. Endelig anerkendes det, at politikken for overgangen fra analog til digital tv er et medlemsstats anliggende, men at der kan være mulighed for koordinering på EU-plan indenfor rammerne af fællesskabskompetencen.

 

Der peges på, at Kommissionen kan støtte medlemsstaterne i at fremme digital tv og fortsætte med at støtte udviklingen af nye innovative sendenet og trådløse teknologier via EUs forsknings- og udviklingsprogrammer.

 

Europa-Parlamentets holdning

 

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

 

Nærhedsprincippet

 

I meddelelsen vurderer Kommissionen, at det er hensigtsmæssigt med en koordinering af lukketidspunktet på europæisk plan for fuldt ud at opnå fordelene ved overgangen til digital tv, men at dette ikke nødvendigvis behøver at ske ved en bindende retsakt. Kommissionen har hverken i meddelelsen eller under de drøftelser, der foreløbig har været af meddelelsen i EU-regi, tilkendegivet, på hvilken måde den vil fastsætte en fælles frist for lukningen af analog tv-udsendelse.

 

Det er regeringens vurdering, at de politiske perspektiver, der er beskrevet i Kommissionens meddelelse, er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Selv om anvendelsen af radiofrekvensressourcer er et nationalt anliggende, er det regeringens vurdering, at der i visse situationer kan være anledning til fælleseuropæiske drøftelser i forbindelse med styringen af frekvensressourcerne i internationale frekvensforhandlinger.

 

Gældende dansk ret

 

Meddelelsen i sig selv påvirker ikke dansk ret.

 

Høring

 

Meddelelsen blev den 13. juni 2005 sendt i høring i EU-specialudvalget for it- og telekommunikation. Der var høringsfrist for umiddelbare bemærkninger den 17. juni 2005, herudover var der mulighed til at komme med uddybende bemærkninger inden den 14. juli 2005.

 

Ved høringsfristens udløb for umiddelbare bemærkninger var der indkommet to høringssvar fra henholdsvis Sonofon og HK/Privat, der begge ikke havde nogen bemærkninger.

 

Ved høringsfristens udløb for uddybende bemærkninger til brug for fastlæggelsen af dansk holdning var der indkommet et høringssvar fra TDC. TDC finder, at den danske situation angående overgangen fra analog til digital transmission er ændret mærkbart siden udsendelsen af høringsoplægget, idet der nu er truffet politisk beslutning om at lukke for dansk analog terrestrisk tv-sending den 1. oktober 2009. I den forbindelse vil der efter TDC's opfattelse blive tale om betragteligt større samfundsmæssige økonomiske omkostninger, end det er angivet. Det skyldes, at omkostningerne til borgernes udskiftning af terminaler og/eller anskaffelse af udstyr til konvertering fra digital modtagelse til analog brug, vil blive et meget betragteligt beløb. Omkostningen vil selvsagt være større, jo hurtigere der lukkes for det analoge signal. Dels, fordi der så er flere terminaler/udstyr, der skal udskiftes/anskaffes, og dels, fordi terminaler/udstyr ikke vil være faldet så meget i pris.

 

Endvidere mener TDC, at et meget væsentligt punkt i forhold til en lukning af den analoge terrestriske transmission er, at det ikke bør medføre, at andre distributionsmedier ikke må distribuere de kanaler, hvis primære distribution er digital i analog form. F.eks. skal kabel-tv-nettene og kabel-tv operatørerne kunne bistå borgerne med at realisere en fælles modtagning og omformning af de digitale signaler til det udstyr, de har i deres hjem.

 

TDC har i denne forbindelse med tilfredshed noteret sig, at IT- og Telestyrelsen og Kulturministeriet har givet udtryk for den opfattelse, at kravene i dansk og EU lovgivning om transparent viderespredning af tv- og radiosignaler ikke forhindrer, at digitale signaler omformes og redistribueres i analog form i et netværk, forudsat at de digitale signaler redistribueres parallelt.

 

Dansk holdning

 

Danmark støtter, at man i EU drøfter det hensigtsmæssige i en fælles dato for, hvornår der senest skal lukkes for analog jordbaseret tv-sending i medlemsstaterne, for dermed at opnå fordelene ved overgangen til digitaljordbaseret tv fuldt ud.

 

I Danmark blev der den 22. juni 2005 truffet politisk beslutning om at lukke for det analoge jordbaserede tv-sendenet med udgangen af oktober 2009.

 

Overordnet er det vigtigt for Danmark, at meddelelsen ikke ændrer den nationale kompetence til at varetage frekvensforhandlinger og til at bestemme, hvordan frekvenserne skal anvendes. Men helt generelt er Danmark enig i, at der ved de internationale forhandlinger skal sikres så megen fleksibilitet som muligt for frekvenserne anvendelsesmuligheder.

 

Danmark har indgivet en erklæring til teksten til rådskonklusioner f.s.v.a. forståelsen af ordet ”koordination” på fællesskabsplan, som på baggrund af Kommissionens oplysninger må forstås som udveksling af erfaringer og god praksis.

 

Andre landes holdninger

 

Storbritannien er enig i, at der bør arbejdes for en fælles europæisk slutdato for lukning af det analoge sendenet, men mener, at starten af 2012 kan vise sig at være for ambitiøst et mål.

 

Frankrig så gerne en mere fleksibel tilgang.

 

Østrig har opfordret til løbende samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen om, hvordan overgangsforløbet håndteres.

 

Polen har oplyst, at man har analyseret egen situation og er kommet frem til, at lukning af det analoge net tidligst er mulig i 2014.

 

Følgende oplysninger foreligger om lukning af analoge tv-sendenet i medlemsstaterne:

 

Italien:                 2006

Finland:               31. august 2007 besluttet som lukkedato for hele landet

Sverige:               Februar 2008 besluttet som sidste frist for lukning for hele landet

Tyskland:            Planlægger en lukning i 2010

Polen                   Forventes at ske imellem 2014 og 2018

Storbritannien:    Beslutning om lukning i 2012

Østrig:                 Forudser 2010

Spanien:              31. december 2011 (foreløbig dato)

Belgien:              Forudser en lukning i Flandern 2012

Ungarn:               31. december 2012

Litauen:               Begyndelsen af 2012

Slovakiet:            2012

Slovenien:           2012

Grækenland:        2012

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

 

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

 

Kommissionen har ikke i sin meddelelse angivet på hvilken måde, der skal opnås enighed om den i meddelelsen foreslåede slutdato for udsending af analog tv, herunder om det skal ske i form af en retsakt.

 

Ved præsentationen af meddelelsen oplyste Kommissionen, at den ikke ville komme med forslag til, hvordan Rådet bør gribe sagen an, men at den vil deltage i enhver form for drøftelse, der må blive indledt på baggrund af meddelelsen.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

 

Generelt mener Kommissionen, at en fremskyndelse af overgangen fra analog til digital udsendelse vil stimulere innovation og vækst, og bidrage til den revitaliserede Lissabon-målsætning.

 

Ved lukningen af analog tv-sending frigives der værdifuld frekvenskapacitet.

 

Ved lukning af analog tv-sending vil den gruppe seere, som ikke forinden ”frivilligt” har skaffet sig mulighed for at modtage digital  tv via kabel-tv/fællesantenneanlæg eller har anskaffet en såkaldt set-top-boks, skulle anskaffe sig en af disse, for at bevare muligheden for at se tv. Størrelsen af denne gruppe vil falde gradvist.

 

Opgradering af tv-sendenet til digital tv-udsendelse udgør en betragtelig omkostning for tv-stationer og netværksoperatører. Men en lukning af det analoge sendenet sparer samtidig tv-stationerne for omkostninger til parallel jordbaseret analog/digital sending. Endvidere kan overgangen til digital tv i sig selv føre til besparelser, idet adskillige digitale tv-kanaler kan sendes over ét og samme tv-sendenet, det vil sige inden for den samme kapacitet, som hidtil er blevet brugt til udsendelse af én analog tv-kanal.

 

Tidligere forelæggelser

 

Folketingets Europaudvalg har med Udenrigsministeriets brev af 22. juni 2005 modtaget grundnotat vedrørende Kommissionens meddelelse af 26. maj 2005. Folketingets Europaudvalg har modtaget supplerende grundnotat med Udenrigsministeriets brev af 25. juli 2005.

 

Ad dagsordenens punkt 6-2 Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Meddelelse fra Kommissionen om frekvenspolitiske prioriteter i EU inden overgangen til digital transmission set i sammenhæng med ITU's[15] kommende regionale radiokommunikationskonference i 2006 (RRC-06) – KOM (2005) 461

 

Resumé: Kommissionen offentliggjorde den 30. september 2005 meddelelse om  ”frekvenspolitiske prioriteter i EU inden overgangen til digital transmission set i sammenhæng med ITU's kommende regionale radiokommunikationskonference i 2006 (RRC-06)”. Heri opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at støtte igangsætningen af en debat om anvendelsen af frekvensdividenden (de frekvenser, som bliver tilgængelige i forbindelse med overgangen fra analog til digital). Endvidere opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at vedtage en fælles holdning ved RRC-06 forhandlingerne for at sikre, at slutdatoen for overgangsperioden, navnlig for den generelle beskyttelse af analoge kanaler, sker på det tidligste foreslåede tidspunkt, så tæt på 2012 som muligt.

 

Formandskabets udkast til rådskonklusioner støtter op om Kommissionens meddelelse om fremskyndelse for overgangen fra analog til digital tv[16] og lægger op til, at der skabes enighed om, at 2012 bliver sidste frist for lukning. Der opfordres til at der skabes fleksibilitet i frekvensplanerne ved bl.a. at sikre retfærdig adgang for alle potentielle brugere og ved på ITU's kommende regionale radiokommunikationskonference i 2006 - RRC-2006 og den efterfølgende Verdens radiokommunikationskonference, WRC 2007[17] at støtte muligheden for fleksibel anvendelse af frigivne frekvenser.

 

Baggrund

 

I september 2003 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om overgangen fra analog til digital radio-/tv-spredning (KOM (2003) 541), som beskrev fordelene ved at skifte til digital tv, og som igangsatte debatten om EU-politikken for den fremtidige anvendelse af det frekvensspektrum, som potentielt frigives ved lukningen af det analoge tv-sendenet.

 

Kommissionen offentliggjorde den 26. maj 2005 en meddelelse om fremskyndelse af overgangen fra analog til digital tv. Heri forventer Kommissionen, at skiftet fra analog til digital tv vil være langt fremme i 2010, på hvilket tidspunkt hovedparten af transmissionerne forventes at være digitale. Kommissionen foreslår for første gang en fælles europæisk frist for lukning for det analoge sendenet nemlig senest 2012.

 

Indhold

 

Meddelelsen

 

Kommissionen offentliggjorde den 30. september 2005 meddelelsen ”frekvenspolitiske prioriteter i EU inden overgangen til digital transmission set i sammenhæng med ITU's kommende regionale radiokommunikationskonference i 2006 (RRC-06)”.

 

Hensigten med meddelelsen er at præsentere EU prioriteterne for tilgængeligt frekvensspektrum i forbindelse med overgangen til digital jordbaseret tv og den kommende ITU Regional Radio Conference (RRC-06). Meddelelsen skal bidrage til i2010 målene sammenholdt med Lissabon agendaen, som fremhæver vigtigheden af tilgængeligt frekvensspektrum for at styrke innovation inden for IKT samt øget fleksibilitet i styringen af frekvensressourcen for at opnå en mere effektiv anvendelse. I meddelelsen giver Kommissionen udtryk for, at det europæiske perspektiv skal tages med i betragtning ved RRC-06 konferencen. Medlemsstaterne, som har forhandlingskompetencen ved RRC-06 (Kommissionen er alene observatør), bør ifølge meddelelsen styrke deres forhandlingsposition ved at vedtage fælles forhandlingspositioner og fælles forhandlingsstrategier, når dette er muligt. Den fælles position bør ifølge meddelelsen tage udgangspunkt i en fælles aftale om, hvordan de politiske hovedprioriteter bør tages i betragtning.

 

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at støtte igangsætningen af en debat om anvendelsen af frekvensdividenden (de frekvenser som bliver tilgængelige i forbindelse med overgangen fra analog til digital tv). Desuden meddeler Kommissionen sine intentioner om at stå i spidsen for at sikre en passende koordinering af tilgangen til frekvensdividenden, særligt for at kunne efterkomme fremtidig efterspørgsel for paneuropæiske tjenester og anvendelsesmuligheder. Kommissionen understreger, at planlægningen af RRC-forhandlingerne skal give tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne håndtere både et stort udbud af fremtidige radio og tv-tjenester samt mulig alternativ anvendelse af de samme frekvenser til andre teknologier og tjenester. Endelig opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at vedtage en fælles holdning ved RRC forhandlingerne for at sikre, at slutdatoen for overgangsperioden, navnlig for den generelle beskyttelse af analoge kanaler, sker på det tidligste foreslåede tidspunkt som muligt og senest 2012.

 

Udkast til rådskonklusioner

 

Det britiske EU-formandskabs udkast til rådskonklusioner om overgangen til digital tv er i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om at fremskynde overgangen fra analog til digital tv – KOM(2005) 204 og Kommissionens meddelelse om frekvenspolitiske prioriteter i EU inden overgangen til digital transmission set i sammenhæng med ITU's kommende regionale radiokommunikationskonference i 2006 (RRC-06) – KOM 2005 (461).

 

Ligesom i Kommissionens meddelelser peges der på, at overgangen fra analog til digital tv er en kompleks proces, hvor geografisk dækning, informering af offentligheden og tilgængelighed af relevant udstyr bør tages i betragtning. I forhold til frist for lukning bør de fleste medlemsstater have skiftet fra analog til digital tv ved udgangen af 2012 og nogle lande allerede før 2008. Der peges tillige på, at medlemsstaterne senest i 2006 bør offentliggøre deres forslag for overgangen fra analog til digital tv (Kommissionen havde foreslået 2005 i meddelelsen). Der skal desuden sikres tilstrækkelig koordinering med interessenterne.

 

I konklusionerne udtrykkes anerkendelse af, at overgangen fra analog til digital tv vil støtte den revitaliserede Lissabon-målsætning og stimulere innovation og vækst samt bidrage til bedre kvalitet i og større udbud af tjenester til forbrugerne.

 

Medlemsstaterne bør sikre en strategi for information af forbrugerne om overgangen fra analog til digital udsendelse. Desuden vil de frekvenser, som bliver tilgængelige i forbindelse med overgangen fra analog til digital udsendelse, skulle genanvendes på en måde, der giver størst mulig værdi til samfundet og økonomien. Medlemsstaterne bør tillige tillade fleksibilitet i frekvensplanerne ved bl.a. at sikre retfærdig adgang for alle potentielle brugere og igennem RRC-2006 og WRC-2007 at støtte muligheden for fleksibel anvendelse af frigivne frekvenser og vedtagelse af en slutdato for beskyttelse af analog jordbaseret tv så tæt på 2012 som muligt. Endelig anerkendes det, at politikken for overgangen fra analog til digital tv er et medlemsstats anliggende, men at der kan være mulighed for koordinering på EU-plan indenfor rammerne af fællesskabskompetencen.

 

Der peges på, at Kommissionen kan støtte medlemsstaterne i at fremme digital tv og fortsætte med at støtte udviklingen af nye innovative sendenet og trådløse teknologier via EUs forsknings- og udviklingsprogrammer.

 

Europa-Parlamentets holdning

 

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

 

Nærhedsprincippet

 

Det er regeringens vurdering, at de politiske perspektiver, der er beskrevet i Kommissionens meddelelse, er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Selv om anvendelsen af radiofrekvensressourcer er et nationalt anliggende, er det regeringens vurdering, at der i visse situationer kan være anledning til fælleseuropæiske drøftelser i forbindelse med styringen af frekvensressourcerne i internationale frekvensforhandlinger.

 

Gældende dansk ret

 

Meddelelsen i sig selv påvirker ikke dansk ret.

 

Høring

 

Sagen har været sendt i høring i EU-specialudvalget for IT- og Telekommunikation, og der blev ikke modtaget bemærkninger.

 

Dansk holdning

 

I Danmark blev der den 22. juni 2005 truffet politisk beslutning om at lukke for det analoge jordbaserede tv sendenet med udgangen af oktober 2009.

 

Det skal understreges, at internationale frekvensforhandlinger, herunder forhandlingerne ved RRC-06, er et nationalt anliggende, men det kan være  hensigtsmæssigt at have fælles drøftelser om en slutdato for beskyttelse af de analoge tv signaler og sikringen af fleksibilitet for anvendelsesmulighederne af frekvensbåndene. Dette kan være med til at sikre, at fordelene ved overgangen fra analog til digital tv udnyttes fuldt ud.

 

Overordnet er det vigtigt for Danmark, at meddelelsen ikke ændrer den nationale kompetence til at varetage frekvensforhandlinger og til at bestemme, hvordan frekvenserne skal anvendes. Men helt generelt er Danmark enig i, at der ved de internationale forhandlinger skal sikres så megen fleksibilitet som muligt for frekvenserne anvendelsesmuligheder.

 

Danmark har indgivet en erklæring til teksten til rådskonklusioner f.s.v.a. forståelsen af ordet ”koordination” på fællesskabsplan, som på baggrund af Kommissionens oplysninger må forstås som udveksling af erfaringer og god praksis.

 

Andre landes holdninger

 

Følgende oplysninger foreligger om lukning af analog jordbaseret tv-sendenet i medlemsstaterne:

 

Italien:                 2006

Finland:               31. august 2007 besluttet som lukkedato for hele landet

Sverige:               Februar 2008 besluttet som sidste frist for lukning for hele landet

Tyskland:            Planlægger en lukning i 2010

Polen                   Forventes at ske imellem 2014 og 2018

Storbritannien:    Beslutning om lukning i 2012

Østrig:                 Forudser 2010

Spanien:              31. december 2011 (foreløbig dato)

Belgien:              Forudser en lukning i Flandern 2012

Ungarn:               31. december 2012

Litauen:               Begyndelsen af 2012

Slovakiet:            2012

Slovenien:           2012

Grækenland:        2012

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

 

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

 

Meddelelsen vil i sig selv ikke have nogen samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

 

Folketingets Europaudvalg har modtaget grundnotat fremsendt med Udenrigsministeriets brev af 28. oktober 2005.

 

Ad dagsordenens punkt 7 Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Verdenstopmødet om informationssamfundet, 16.-18. november 2005: opfølgning
- Orientering fra formandskabet og Kommissionen­
- Der foreligger ikke dokumenter til dette punkt.

Resumé: Formandskabet og Kommissionen vil på rådsmødet orientere om udfaldet af anden del af Verdenstopmødet om Informationssamfundet, som holdes i Tunis 16.-18. november 2005.

 

Baggrund

 

Anden del af Verdenstopmødet om Informationssamfundet (World Summit on the Information Society – WSIS) holdes i Tunis 16.-18. november 2005.

 

De spørgsmål, som har været til forhandling i forbindelse med WSIS, henhører kun for en dels vedkommende under Fællesskabets kompetence. Men EU’s medlemsstater er – i lighed med situationen i forhold til møder i internationale organisationer og andre internationale konferencer – forpligtet til at samordne deres optræden i forhandlingerne, jf. artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Union.

 

Indhold

 

På rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 1. december 2005 vil Kommissionen orientere om udfaldet af topmødet. Der vil samtidig blive lejlighed til at foretage en første vurdering af, hvordan der skal følges op på de beslutninger, der blev truffet på topmødet, og ikke mindst af, om der er udestående emner, som man fra EU’s side skal forberede sig på at håndtere i andre internationale fora.

 

Europa-Parlamentets udtalelse

 

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

 

Nærhedsprincippet

 

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant i den foreliggende sag.

 

Gældende dansk ret

 

Der er ingen specifik dansk lovgivning, der berøres af Verdenstopmødet om Informationssamfundet.

 

Dansk høring

 

Sagen vil blive forelagt EU-specialudvalget for it- og telekommunikation på udvalgets møde den 9. november 2005.

 

Dansk holdning

 

Danmark har arbejdet hårdt for at sikre EU-konsensus i forhold til forhandlingerne forud for WSIS – ikke mindst vedrørende spørgsmålet om den internationale forvaltning af internettet.

 

Andre landes holdning

 

Andre landes holdning til orienteringen om udfaldet af WSIS vil først være kendt efter afholdelsen af topmødet.

 

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

 

Det vurderes, at sagen ikke i sig selv vil have statsfinansielle og/eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark eller for Fællesskabet.

 

Samfundsmæssige konsekvenser

 

Det vurderes, at sagen ikke i sig selv vil have samfundsmæssige konsekvenser.

 

Et positivt udfald af anden del af Verdenstopmødet om Informationssamfundet kan imidlertid få betydning for danske og europæiske virksomheders muligheder for samhandel med udviklingslandene i form af afsætning af produkter og tjenesteydelser, outsourcing af opgaver samt direkte investeringer, hvilket samlet må forventes at kunne bidrage til styrket økonomisk vækst.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

EU’s forberedelser til anden del af Verdenstopmødet om Informationssamfundet har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg på følgende tidspunkter:

 

·         24. juni 2005 forud for rÃ¥dsmøde (transport, telekommunikation og energi) 27.-28. juni 2005.

 

·         17. februar 2005 forud for rÃ¥dsmøde (ØKOFIN) 17. februar 2005.

 

·         3. december 2004 forud for rÃ¥dsmøde (transport, telekommunikation og energi) 9.-10. december 2004.

 

·         4. juni 2004 forud for rÃ¥dsmøde (transport, telekommunikation og energi) 10.-11. juni 2004.

 

·         23. april 2004 forud for rÃ¥dsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) 26-27. april 2004.

 

·         3. marts 2004 forud for rÃ¥dsmøde (transport, telekommunikation og energi) 8.-9. marts 2004.