12 Oktober 2005   Kære Anders Fogh Rasmussen   Under Folketingets åbningsdebat nævnte Kuupik Kleist at der var brug for   100 mill kr til forskningsaktiviteter under det kommende Internationale   Polarår (IPY).   I følge KNR har du svaret at det må   Hjemmestyret selv finde penge til.   Jeg er formand for Den Danske National Kommitee for Det Internationale   Polarår og vil i den forbindelse gøre opmærksom på at IPY -aktiviterne er   meget vigtige også for danske forskere og at de nævnte 100 mill kr e  r til   støtte for polarforskning til danske og grønlandske forskere.   Det Internationale Polarår vil byde på række internationale aktiviteter  især i forbindelse med globale klimaændringer og konsekvenser for   polarbefolkningerne. Danske og grønlands ke forskere har vist overvældende   interesse for aktiviteterne. Vi står som ledere og koordinatorer for mange   af de projekter der vil foregå i og omkring Grønland. En flot og meget   international synlig placering af Danmark på den internationale scene  som   det bør være med vores Rigsfællesskab.   Jeg er meget stolt af hvorledes vores forskere har kunne markere sig og   set i lyset af den faldende polarforskningsaktivitet i Danmark er IPY en   enestående mulighed for at styrke den logistisk krævende   dyre polarforskning.   Jeg vedhæfter et mere omfattende oplysningsdokument om IPY. De fleste   nationer er ved at bevilge IPY midler og i særlig grad de nationer der har   polarbefolkninger. Canada meddelte i sidste uge at de bevilgede 150 mill   Can. Dollars til de canadiske forskeres IPY aktiviteter. USA, Norge   Finland og Sverige forventes at melde beløb ud meget snart.   Det vil være svært for os ikke at se Danmark og Grønland som væsentlige   aktører i IPY og jeg håber meget at vil lykkedes Dan mark at afsætte midler   til IPY nu. Polarårene er 2007-2009 men det vil ikke være muligt logistisk   at få projekterne igang i 2007 hvis vi ikke allerede på Finansloven 2006   får sat midler af til aktiviteterne.   Gode argurmenter for IPY kunne fortsætte. HKH Kronprins Frederik er   protektor for Den danske nationalkomitte, globale klimaændringer er meget   aktuelle og jeg er lige kommet hjem fra Washington hvor jeg har briefet   Office of Science and Technology Policy, Executive Office of the   President,  om hvad vi ved om Klima fra de grønlandske Iskerner (kontakt   Kathie Olsen og Teresa Fryberger). Bertil Haarder har besøgt vores islejr  flere gange.   Har I brug for mere information, eller ønsker en fremstilling af IPY   aktiviteterne er jeg tilrådighed.
  med venlig hilsen   Dorthe Dahl-Jensen   professor i Is og Klima, Niels Bohr Institut   formand for Den Danske Nationalkommitte for IPY   leder af Iskerneboringerne i Grønland