Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240  København K

 

 

Til udvalgets orientering fremsendes hermed i fem eksemplarer mit talepapir fra samrådet onsdag den 8. februar 2006 vedr. universitetsbevillinger.

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

DET TALTE ORD GÆLDER

 

Spørgsmål Æ

”Hvordan er sammenhængen mellem regeringens ønsker om, at universitetsuddannelserne i Danmark skal være i verdensklasse, og de faldende bevillinger pr. studerende på universiteterne?”

 

Svar:

Vi vil gerne takke for denne lejlighed til at redegøre nærmere for regeringens planer om at styrke uddannelse og forskning på de danske universiteter.

 

Det er regeringens politik, at Danmark nu og her skal ruste sig til de stigende krav som følger i kølvandet på globaliseringen af markederne. Derfor mener vi, at der skal satses kraftigt på uddannelse og forskning. 

 

Udgangspunktet for denne langsigtede satsning er generelt ganske fornuftig.

 

For det første er der en række elitemiljøer på de danske universiteter. Vi skal bare have endnu flere. Regeringens målsætning er, at de danske universiteter skal placeres helt i top blandt verdenseliten.

 

For det andet har de samlede bevillinger til universiteterne pr. studerende været stabile siden regeringen tiltrådte i 2001. Dvs. at universiteterne har haft kendte og stabile budgetrammer – et vigtig udgangspunkt for universitetsledelsernes planlægning.

 

For det tredje – men ikke mindst – er bevillingsniveauet til de danske universiteter, herunder uddannelse allerede højt i internationale sammenhænge.

Ifølge den seneste OECD-undersøgelse udgør bevillingerne pr. studerende i Danmark det 4. højeste niveau i verden – kun overgået af USA, Schweiz og Sverige.

 

Afgørende for kvaliteten af uddannelserne er bl.a., at der er tilstrækkelig økonomiske midler til rådighed.

 

Det er dog ligeså vigtigt, at vi løbende sikrer, at indretningen, organiseringen og infrastrukturen i øvrigt på uddannelsesområdet, altid er top tunet. 

 

I den sammenhæng mener regeringen, at der lige nu er behov for igangsætning af en bred vifte af initiativer rettet mod alle de videregående uddannelser, herunder også universitetsuddannelserne.

 

Derfor har regeringen bedt Globaliseringsrådet om at komme med forslag til en samlet strategi for videregående uddannelser i verdensklasse. På grundlag heraf fremlægger regeringen en samlet plan med udgangen af marts.

 

Jeg kan allerede nu afsløre, at regeringen ønsker at etablere et uafhængigt akkrediteringsorgan, som skal vurdere kvaliteten i alle universitetsuddannelser. Det vil ikke længere være ministeriets opgave at godkende uddannelser.

 

Akkrediteringsorganet skal leve op til anerkendte, internationale standarder. Organet skal bruge udenlandske eksperter i vurderingen af uddannelserne.

 

Kriterierne for akkrediteringen skal sikre, at uddannelserne lever op til høje internationale standarder.

 

Derudover har jeg tilbage i foråret 2005 nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med et oplæg til, hvordan vi får endnu bedre undervisning.

 

Uddannelse og undervisning er alt for længe blevet nedprioriteret til fordel for forskning på universiteterne. Det skal der nu rettes op på.

 

Uddannelsernes kvalitet afhænger også af undervisningens kvalitet. Og uddannelse er jo som bekendt den bedste form for videnspredning fra universiteterne til samfundet.

 

Arbejdsgruppen består af både undervisningseksperter, universitetsstuderende og aftagere.

 

Gruppen barsler med en rapport i denne måned (februar), og jeg glæder mig meget til at se nærmere på deres anbefalinger.

 

Spørgsmål Ø

”Hvilke initiativer vil ministeren tage for at rette op på faldet i bevillingerne til undervisning pr. studerende på universiteterne?”

 

Svar:

Som jeg nævnte tidligere, er de samlede bevillinger til universiteterne pr. studerende ikke faldet, men de har derimod været stabile, siden regeringen tiltrådte i 2001.

 

Det er korrekt, at regeringen har videreført den tidligere SR-regeringens effektiviseringskrav på uddannelsestaxametrene – men derudover er der ikke stillet yderligere effektiviseringskrav. 

 

Effektiviseringskrav pålægges også andre offentlige institutioner end universiteterne– såvel som man i den private sektor har forventninger til, at produktionen kan gøres bedre.

 

De beskæringer af taxametrene, som VK-regeringen har foretaget siden 2001, er krone for krone ført tilbage til uddannelsesområdet gennem etablering af en færdiggørelsesbonus. Denne bonus udløses til universiteterne for hver studerende, som opnår en bachelorgrad.

 

De danske universiteter modtager i et internationalt perspektiv mange penge pr. studerende kun overgået af USA, Schweiz og Sverige.

Spørgsmål Å

”Hvordan og hvornår vil ministeren tage de fornødne initiativer til at sikre universiteterne økonomiske midler, så de får mulighed for at leve op til regeringens ambitioner om at levere undervisning af verdensklasse?”

 

Svar:

De danske universiteter leverer i store træk undervisning i meget høj klasse. Og det skal de naturligvis blive ved med.

 

Regeringen har allerede givet et kontant løfte om at tilføre forskning, uddannelse og innovation 10 mia. kr. i de kommende år.

 

Derudover er det regeringens mål, at de offentlige udgifter til forskning og udvikling i 2010 skal nå op på 1 pct. af bruttonationalproduktet (BNP).

 

Satsning på forskning er en direkte forudsætning for forskningsbaserede uddannelser i verdensklasse. 

 

Regeringen har således allerede afsat midler til området. Midlerne vil blive omsat til konkrete initiativer på uddannelses- og forskningsområdet på grundlag af Globaliseringsrådets anbefalinger, som offentliggøres til marts.

 

Disse anbefalinger skulle meget gerne være med til at gøre Danmark til et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund.