Udvalget for Videnskab og Teknologi – UVT/folketingsåret 2005 -06 Videnskabsudvalget holder normalt møde om  onsdagen kl. 13.30 i værelse   S-092 (stuen). Udvalget bistås af: Udvalgssekretær   Karen Munk Christensen, tlf. 33 37 55 26,e- mail [email protected] Overassistent Per Movritsen, tlf. 33 37 55 40,e-  mail [email protected] Sekretariatet har kontor på 1. sal i L -bygningen (adgang via Provianthuset). Videnskabsudvalget er et af Folketingets stående udvalg og har 17 medlemmer og 11 stedfortrædere. Udvalget nedsættes ved begyndelsen af hver folketingssamling, jf. Folketingets forretningsorden § 7, stk. 1. Sekretariatet rådgiver formanden og udvalgets medlemmer med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af udvalgsarbejdet, herunder udarbejdelse af betænkninger og beretninger. Sekretariatet forbereder sammen med formanden møder, konferencer/høringer, besøg, rejser m.v. og bistår evt. formanden med taleudkast. Udvalgets medlemmer kan få bistand til   afklaring eller udarbejdelse af f.eks. udvalgsspørgsmål, samrådsspørgsmål, bidrag til betænkninger og beretninger, ændringsforslag   og til udarbejdelse af lov - og beslutningsforslag. Sagsområder I et bilag til Folketingets forretningsorden er det fastlagt, at Videnskabs udvalget behandler sager inden for sagsområderne:  Forskningspolitik, herunder kontaktorgan mellem Folketingets medlemmer og repræsentanter for den videnskabelige forskning, universitetslovsinstitutioner, forskeruddannelser, herunder erhvervs-ph.d.-ordningen, informationsteknologi, herunder telesektoren samt teknologisk udvikling og innovation m.v. Ressortministerium Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling er udvalgets politiske ressortministerium. Videnskabsministeriet består af d et centrale departement samt en række styrelser: Forskningsstyrelsen, IT- og Telestyrelsen og Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger. Dertil kommer Undervisningsministeriet, som er udvalgets samarbejdspartner for så vidt angår statens uddannelsesstøtt e. Organisationer Der er flere organisationer, der er interesseret i påvirkning af lovgivningen m.v. inden for udvalgets sagsområde. Her kan bl.a. nævnes følgende: Rektorkollegiet, Danske Studerendes Fællesråd, Akademikernes Centralorganisation m.fl. Udvalgsmedlemmers instrumenter i udvalgsarbejdet generelt Nedenfor gennemgås nogle af de redskaber et udvalgsmedlem har i den politiske proces, der udfoldes i udvalget. I bilag 1 (bagest) er der en kortfattet supplerende oversigt over instrumenter. Udvalgsmedlemmer kan stille spørgsmål   om alle forhold, der vedrører udvalgets sagsområder, herunder om lovforslag og beslutningsforslag, der behandles i udvalget.

Normalt har ministeren 4 uger til at svare på spørgsmål der er stillet på alm. del, men hvis en spørg er ønsker det, kan der påføres en kortere frist. Det er også muligt at angive spørgerens navn på spørgsmål, der stilles gennem udvalget. Udvalget kan også kalde ressortministeren og/eller en anden minister i  samråd . Samrådet kan afholdes som et åbent sam råd, hvis minimum 3 medlemmer af udvalget ønsker dette. Derudover kan udvalget f.eks. bede ministeren om en teknisk gennemgang af et lovforslag, afholde høringer og temamøder om udvalgte emner samt foretage studieture i Danmark og i udlandet. Udvalgsmedlemmers redskaber ved behandling af lov- og beslutningsforslag I statsministerens åbningstale ved folketingssamlingens start vil der i den skriftlige del til tale n – lovprogrammet –v ære en oversigt over de lovforslag, som regeringen planlægger at fremsætte i løbet af samlingen på udvalgets område. I forbindelse med udarbejdelsen af et lovforslag har ministerierne ofte indhentet udtalelser om dette fra interesseorganisationer m.fl. (høringssvar). Senest fredagen inden 1. behandling af lovforslaget modtager udvalget kopi af svarene samt et høringsnotat , der typisk redegør for ressortministerens holdning til høringssvarerne og for, hvilke ændringer høringssvar ene har givet anledning til. Når et forslag efter 1. behandlingen er henvist til udvalget, sættes det    på  dagsordenen til det førstkommende udvalgsmøde. På dette møde fastlægger udvalget efter udkast fra sekretariatet en tidsplan for forslaget, herunder frister for at stille spørgsmål til ministeren og frist for afgivelse af betænk  ning i udvalget over forslaget. Hvis et forslag skal færdigbehandles, skal der inden 2. behandlingen afgives en   betænkning   om forslaget, som udvalgssekretariatet udarbejder udkast til. Her hjælper udvalgssekretæren f.eks. med teknisk bistand til at stille ændringsforslag. Mens forslaget er til behandling i udvalget, vil forslaget blive sat på dagsordenen for udvalgets møder med henblik på gennemgang af besvarelser af udvalgets spørgsmål, modtagelse af deputationer m.v. Relevante dokumenthenvisninger vil fremgå af dagsordenen. Når  udvalget modtager skriftlige henvendelser vedrørende et forslag, stiller udvalgssekretariatet automatisk et spørgsmål til den relevante minister for at få ministerens kommentar til henvendelsen. Når der kommer svar på spørgsmålet, sender sekretariatet en kopi af svaret til den, der har sendt henvendelsen. Henvendelsen, spørgsmålet og svaret omdel  es til udvalget. Udvalget afslutter behandlingen af lovforslag med en betænkning, hvor de enkelte   partiers stilling til forslaget og eventuelle ændringsforslag   fremgår.   Et forslag kan tages tilbage eller stilles i bero, eller man kan afslutte et ikke færdigbehandlet forslag med en beretning. Udvalgssekretariatet udarbejder udkast til sådanne beretninger for udvalget. I vedhæftede bilag 1 er en beskrivelse af   nogle supplerende redskaber, der kan være relevante un  der lovforslags og beslutningsforslags behandling. Udvalgsdokumenter Der er i udvalget to hovedkategorier af materiale, nemlig dokumenter vedrørende forslag (lovforslag og beslutningsforslag) og dokumenter vedrørende udvalgets almindelige kontrol med

regeringen, dvs. alm. del-dokumenterne. Dokumenterne er endvidere opdelt i 3 underkategorier; bilag, spørgsmål/svar og samrådsspørgsmål. Alm. del -nummereringer og forslagsnummereringer er altid knyttet til en bestemt folketingssamling, hvor indeværende saml 5-0 6. Abonnement og søgning . Det er endvidere muligt at tegne abonnement på  dokumenter, dagsordener mv. på  Nettingets forside. Det bemærkes, at udvalgenes offentlige bilag er tilgængelige på Folketingets hjemmeside (www.ft2p.dk) for offentligheden 24 timer efter bilagsomdelingen på Christiansborg. Medlemmerne af Folketinget har dog mulighed for at se dokumenterne på den interne version af Folketingets hjemmeside, der kaldes Intraen og som findes via Nettingets forside. EU-procedure Halvårsoversigt . Udvalget modtager en halvårlig oversigt over væsentlige EU   -spørgsmål fra ministeren vedrørende de sager, der for tiden og i den kommende tid er under behandling i Råde  t. Når halvårsoversigten er modtaget af udvalget, sættes den normalt på udvalgets dagsorden i form af et samråd med ministeren. Subsidiaritetsnotat. Senest 2 uger efter Europa-Kommissionens oversendelse af et lovgivningsforslag til Rådet og til Europa -Parlamentet (EP) skal regeringen oversende et notat til udvalget, som redegør for forslagets eventuelle konflikter med nær   hedsprincippet (subsidiaritet). Grundnotater. Udvalget modtager grundnotater fra ministeren på alle nye EU -lovgivningsforslag (direktivforslag og forordningsforslag) senest 4 uger efter forslagets oversendelse fra Europa- Kommissionen til Rådet og til  Europa-Parlamentet. Grundnotaterne skal senest 8 uger efter oversendelsen til Rådet  og Europa-Parlamentet suppleres med regeringens kommentarer til nationale høringssvar vedrørende forslaget. Samlenotat. Udvalget modtager forud for et rådsmøde et samlenotat om de sager, der er på dagsordenen for rådsmødet. Med udgangspunkt i samlenotatet afholder udvalget typisk et samråd med ministeren i samme uge, som denne forelægger rådsmødedagsorden og eventuelle mandatforslag for Europaudvalget. Referater og redegørelser.  Udvalget får regeringens referat af ministerrådsmødet. Der er endvidere mulighed for at få Ministerrådets eget referat af rådsmødet, h vis udvalget er særligt interesseret. EU-institutioner og EU-enheder af særlig interesse for   Videnskabsudvalget Medlemslandenes fagministre mødes løbende på rådssamlinger. Udvalget følger rådssamlingerne i Rådet  for konkurrenceevne (det indre marked, industri og forskning) og Rådet for transport, telekommunikation og energi. Europa-Parlamentet er medlovgiver (proceduren om fælles beslutningstagen) sammen med Rådet på de fleste områder af EU  -lovgivningen af interesse for Videnskabsudvalget. I Europa-Parlamentet har følgende udvalg særlig interesse for    Videnskabsudvalgets arbejde: Europa-Parlamentets Udvalg for Industri, Forskning og Energi. Generaldirektoratet for Forskning har særlig interesse for udvalget  .

Deltagelse i konferencer og høringer m.v. Videnskabsudvalget modtager i hver samling en række invitationer til at deltage i høringer og konferencer. Når udvalget modtager en invitation, hvor deltagelse er gratis, omdeles denne, og de enkelte medlemmer tilmelder sig direkte til arrangøren. Hvis der er t ale om et arrangement, hvor der opkræves deltagerbetaling, kan udvalget på et udvalgsmøde beslutte at betale for eventuel deltagelse i arrangementet. I så fald sker tilmelding til arrangementet via sekretariatet på en tilmeldingsblanket, som vil blive vedhæftet den pågældende invitation. Yderligere information For spørgsmål, råd og vejledning    kan udvalgsmedlemmet altid kontakte udvalgssekretæren  . Desuden kan der hentes oplysning følgende steder: 1. Kvalitetshåndbogen , der indeholder en række forretnings  gange, bl.a. udvalgsbetjeningen: søg: Nettinget / Vejledninger / Kvalitetshåndbogen / Udvalgsbetjening 2. Herudover henvises til Håndbog i folketingsarbejdet  (oktober 2005). søg : Nettinget / Ft.dk om> / Arbejdsform og forretningsgange i Folketinget/ Håndb og i folketingsarbejdet 3. Baggrundsmateriale om alm. del og forslag samt links til ministerier, der har relation til Videnskabsudvalget: søg: Nettinget / Links og baser + udvalg og delegationer) / Videnskabsudvalget> 4. EU links: søg: Nettinget  / EU-Oplysningen>

Bilag 1 Nogle supplerende instrumenter i behandlingen af forslag Nedenfor er endvidere en beskrivelse af redskaber der kan være rele  vante under f.eks. lovforslagsbehandlingen. Der kan afgives en tillægsbetænkning om forslaget, hvori ordføreren kan få tilføjet ændringsforslag med bemærkninger, nye synspunkter og krav samt få indskrevet en evt. ny stillingtagen til afstemningen ved 3. behandlingen. Ordføreren kan fremsætte et    nyt ændringsforslag uden for betænkningen med bemærkninger til forslaget. Der er også mulighed for at få særlige dokumenter, typisk spørgsmål til ministeren og dennes svar optrykt som bilag til betænkningen/  tillægsbetænkningen. Udvalgssekretariatet skal angive, hvilke partier der står bag ønsket om optryk af sådann   e særlige bilag og dokumenter. Man kan afslutte et ikke færdigbehandlet forslag med en   beretning. Udvalgssekretariatet udarbejder udkast til sådanne beretninger for udvalget. Et forslag kan tages tilbage eller stilles i bero af forslagsstiller. Ordfører en har mulighed for at bede om ordet under også under 2. og herunder evt. redegøre for sin stillingtagen eller stille (mundtlige)  spørgsmål   til ministeren om forslaget.