MINISTERIET FOR FLYGTNINGE Dato: 1. december 2005 INDVANDRERE OG INTEGRATION & UDLÆNDINGESTYRELSEN Notat om anvendelsen af tilknytningskravet ved ægtefællesammenføring,   jf. udlændingelovens § 9, stk. 7 1. Indledning Ved lov nr. 424 af 31. maj 2000 blev der i udlændingeloven    indført  et  tilknytningskrav ved familie- sammenføring med ægtefæller og faste samlevere. Når der i det følgende henvises til ægtefæller gæ l- der dette også faste  samlevere. Ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 blev tilknytningskravet  – udlændingelovens § 9, stk. 7 –   udvidet til også at gælde for herboende personer med dansk indfødsret og skærpet   således, at  ægtefællernes sa m- lede tilknytning til Danmark skal være større end     ægtefællernes samlede t ilknytning til et andet land. Lov nr. 365 trådte i kraft den 1. juli 2002 med virkning for ansøgninger   om ægtefællesammenføri ng indgivet den 1. juli 2002 eller senere. Ved lov nr. 1204 af 27. december 2003 blev udlændingelovens § 9, stk. 7, ændret, således  at tilknyt- ningskravet ikke gælder i   tilfælde, hvor den   herboende person, der ønsker at få en udenlandsk ægt e- fælle til Danmark  , har haft dansk indfødsret i 28 år  . Herboende personer med dansk indfødsret, der er adopteret fra udlandet inden det fyldte 6. år, og som senest i forbindelse med ad optionen har erhver- vet dansk indfødsret, anses for at have dansk indfødsret fra fødslen.    Herboende personer, der ikke har haft dansk indfødsret i 28 år, men er født og opvokset her i landet eller er kommet hertil som mindre børn og har haft deres opvækst h   er i landet, og som har opholdt sig lovligt her i landet i 28 år, er i relation til fritagelse for tilknytningskravet sidestillet med personer, der har haft dansk indfødsret i 28 år. Lov nr. 1204 trådte i kraft den 1. januar 2004. Ved lov nr. 324 af 18. maj 2005 blev udlændingelovens § 9, stk. 7, ændret, således at det udtrykk eligt i  bestemmelsen  anføres,  at  udlændingemyndighederne  ved  vurderingen  af,  hvorvidt  der  for   eligger særlige grunde, der taler imod at kræve tilknytningskravet opfyldt, skal tage hens yn til familiens en- hed. Lov nr. 324 trådte i kraft den 1. juli 2005. Udlændingelovens § 9, stk. 7, har nu følgende indhold: ”Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, litra a, når den herboende person ikke har haft dansk indfødsret i 28 år, og efter stk. 1, nr. 1, litra b-d, kan, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun gives, såfremt ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark er større end ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til et andet land. Herboende personer med dansk indfødsret, der er adopteret fra u d- landet inden det fyldte 6. år, og om senest i forbindelse med adoptionen har erhvervet dansk indfødsret, anses for at have haft dansk indfødsret fra fødslen  .”

- 2 - Ministeriet og Udlændingestyrelsen   redegjorde i notat af 29. september 2003 om anvendelsen af til- knytningskravet  ved  ægtefællesammenføring,  jf.  udlændingelovens  §  9  stk.  7, for  de  ændri  nger  af tilknytningskravet, som blev gennemført ved lov nr. 365 af 6. juni 2002, sa mt for formålet med b e- stemmelsen.  I  samme  notat  beskrives  den  praksis,  som  har  udmøntet  sig  hos  udlændingemyndigh   e- derne ved administrationen af tilknytningskravet. Dette notat er en revideret udgave af notatet af 29. september 2003.  Nærværende notat præci  serer og uddyber notatet  af 29. september 2003  for så vidt angår den praksis, som  har udmøntet sig hos u   d- lændingemyndighederne ved administrationen af tilknytningskravet.   Indholdsmæssigt er nærværende notat i alt væsentlig  t identisk med notatet af 29. september 2003, men der er sket en formmæssig o  p- stramning,  således   at  nærværende  notat  alene  fokuserer  på  praksis. For  en  beskrivelse  af  formålet med tilknytningskravet og de ændringer, som blev gennemført heraf ved lov nr. 365 af 6. juni 2002, henvises til lovforslag nr. L 152 af 28. februar 2002 og notatet af 29. september 2003. I  afsnit  2  gennemgås  praksis  vedrørende  de  enkelte  elementer  i  tilkny  tningsafvejningen.  I  afsnit  3 gennemgås praksis for, hvilke ganske særlige grunde der kan føre til fravigelse af tilknytningskravet. 2. Gennemgang af de enkelte elementer i tilknytningsafvejningen I  det  følgende  gennemgås  de  enkelte  elementer  i  tilknytnin  gsafvejningen  med  udgangspunkt  i  be- mærkningerne   til lov nr. 365 af 6. juni 2002.  Det skal understreges, at  det anførte  alene har karakter af generelle retningslinier, da der ved afgørelsen af, om tilknytningskravet må anses for opfyldt, altid skal  foretages  en  samlet  vurdering  og  afvejning  på  grundlag  af  alle  foreliggende  omstændigh   eder  i den enkelte sag. Som  det  fremgår  af  udlændingelovens  §  9,  stk.  7,  kan  opholdstilladelse  til  ægtefæller  til  herboende personer, medmindre ganske særlige grunde taler derimod, kun gives, såfremt ægtefæ llernes samlede tilknytning til Danmark er større end  ægtefællernes samlede tilknyt ning til et andet land. På denne baggrund skal såvel den herboende som ansøgeren efter praksis have opnået en vis tilkny t- ning til Danmark for at anse tilknytningskravet for opfyldt. Uanset hvor stærk tilknytning den herb  o- ende måtte have til Danmark, vil ti lknytningskravet som udgangspunkt således alene kunne anses for opfyldt, hvis ansøger tillige har en vis tilknytning til landet. 2.1. Varigheden og karakteren af ægtefællernes ophold i de respektive lande Af bemærkningerne til lov nr. 365   af 6. juni 2002 fremgår følgende om betydningen af varigheden af æg  tefællernes ophold i de respektive lande: ”Ved afvejningen skal der bl.a. lægges vægt på længden og karakteren af ægtefællernes ophold i de respektive lan- de, herunder på hvor de har haft deres opvækst, og    hvor de har gået i skole. Det vil således skulle tillægges bety d- ning, om f.eks. den herboende person har haft en stor del af sin opvækst i det land, hvorfra ægtefællen kommer, he r- under om den pågældende har gået i skole i landet m.v. Langvarige eller hypp ige ferieophold i ægtefællens hjemland vil tillige skulle indgå i vurderingen af tilknytningen til de respektive lande. Det vil dog ikke være afgørende for ti l- knytningsvurderingen,  hvis  f.eks.  den  herboende  person  alene  har  haft  et  korterevarende  ferie-  eller  skoleophold  i ægtefællens hjemland. Det vil heller ikke i sig selv være afgørende, hvis f.eks. den tilkommende ægtefælle alene i kraft af sin højere alder har boet flere år i sit hjemland, end den herboende ægtefælle har boet her i Danmark.

- 3 - Ved vurderingen af den herboendes ophold i ægtefællens hjemland skal der tages hensyn til, om opholdet skyldes en arbejdsmæssig udstationering i forbindelse med ansættelse hos de danske myndigheder, internationale organisationer o.l. eller hos en dansk virksomhed. Er dette tilfældet, indgår opholdet i ægtefællens hje mland ikke med samme vægt i afvejningen, som hvis der er tale om et ophold, der ikke har en så dan begrundelse.” Den herboendes opvækst i Danmark Hvis den herboende er født i Danmark, eller er kommet herti l som barn og derfor har haft sin opvækst og skolegang i Danmark, må den pågældende som udgangspunkt antages at have opnået en v æ  sentlig tilknytning til det danske samfund. Dette udgangspunkt vil imidlertid kunne fraviges, navnlig hvis den herboende danske eller udenland- ske statsborger, der har haft sin opvækst og skolegang her i landet, efterfølgende udre   jser af Danmark for en længere periode og således ikke har haft et fortsat og uafbrudt ophold i Danmark på det tid s- punkt,  hvor  den  pågældende  ønsker  fami liesammenføring  med  sin  udenlandske  ægtefælle.  Såfremt den herboendes ophold i udlandet  skyldes studieophold eller en  arbejdsmæssig udstationering i fo  r- bindelse  med  ansættelse  hos  de  danske  myndigheder,  internationale  organisationer  o.l.  eller  hos  en dansk virksomhed, indgår udlandsopholdet ikke med samme vægt i afvejningen som længere o phold uden for Danmark af andre grunde. Tilsvarende  vil  udgangspunktet  kunne  fraviges,  hvis  den  herboende  har  indgået  ægteskab  og  været gift med ansøgeren i en længere per   iode, hvor ansøger fortsat har opholdt sig i sit hjemland, forud for ansøgningen  om  ægtefællesammenføring  i  Danmark.  I  en  sådan  situation  vil  der  i  sagen  ofte  være andre  omstændigheder,  der  i  kombination  hermed  taler  for,  at  parrets  tilknytning  til  ansøger   s  hjem- land mindst svarer til eller er større end tilknytningen til Danmark. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den herboende har haft et eller flere besøg i ansøgers hjemland, har anden familie i hjemlandet, taler hjemlandets sprog mv. Udgangspunktet om den herboendes væsentlige tilknytning til det danske samfund svækkes betyd e- ligt, hvis den pågældende er kommet til Danmark som 12   -13 - årig eller senere. Jo senere den herb o- ende  er  kommet  til  Danmark  og  jo  mindre  del  af  opvæksten,  der  er  foregået  her,  d   esto  større  krav stilles der til omfanget af andre tilknytningsmomenter til Danmark, så som længerevarende ophold, jf. nedenfor, og uddannelse eller arbejde her i landet, jf. afsnit 2.4. Varigheden af den herboendes ophold i Danmark samt besøg i hjemlande t Er den herboende født og opvokset i et andet land (hjemlandet) og sål  edes ikke har haft sin opvækst i Danmark,  kræves  der  et  længerevarende  ophold  her  i  landet  for ,  at  den  herboende  kan  anses  for  at have opnået en væsentlig tilknytning til Da   nmark. Efter praksis skal den herboende have haft ophold (med opholdstilladelse) i ca. 12 år, forudsat, at den pågældende har gjort en indsats for at blive integreret i det danske samfund, for at opholdet kan anses for læng  erevarende. Har den herboende ikke gjort en indsats for at blive integreret i det danske samfund, kan  den herbo- endes tilknytning til landet  – uanset varigheden af den herboendes ophold    – som udgang   spunkt ikke på baggrund af opholdets vari ghed i sig selv anses for væsentlig  .  

- 4 - Som hidtil kan forhold som uddannelse og arbejde forkorte kravet til  varigheden af den herboendes ophold i Danmark væsentligt, jf. afsnit   2.4. Herudover  vil  det  som  udgangspunkt  være  et  krav,  at  den  herboendes  ophold  i  Danmark  har  været sammenhængende.  Efter  en  konkret  vurder  ing  kan  flere  langvarige,  adskilte  ophold  i  Danmark  dog sammenlagt  opfylde  kravet  om  længerev  arende  ophold,  hvis  disse  ophold  har  været  af  en  karakter, som har medført en høj grad af tilknytning til Da  nmark. Den herboendes hyppige eller langvarige besøg i  hjemlandet er momenter, der taler imod, at tilknyt- ningskravet anses for opfyldt, idet sådanne besøg indikerer, at den herboende har bevaret en væsen t- lig tilknytning til hjemlandet. Ved langvarige ferieophold forstås  ferieophold af mindst ca. en måneds va righed. Ved hyppige ferie- ophold forstås normalt mere end et  ferieophold i hjemlandet å rligt. Varigheden af ansøgerens ophold i Danmark Som ovenfor nævnt kan tilknytningskravet   – uanset hvor stærk tilknytning den herboende måtte have til Danmark – alene an   ses for opfyldt, såfremt ansøger ligeledes har en vis tilknytning til landet. Således  vil  tilknytning skravet  efter  omstændighederne  kunne  anses  for  opfyldt  i  tilfælde,  hvor  den herboende har en væsentlig tilknytning til Danmark, for eksempel hvor den herbo  ende er født og o p- vokset her i landet, og hvor ansøger har en mindre tilknytning til Danmark, for eksempel i form af et visumophold eller lignende. Har ansøgeren tidligere haft opholdstilladelse her i landet, vil dette være et m   oment, der taler for at anse tilknytningskravet for opfyldt, men opholdet skal –   hvis den herboende ikke har opnået en v æ- sentlig tilknytning til Danmark  – være af en vis varighed, før det i sig selv har afgørende indflyde lse på tilknytningsvurd eringen. Har  ansøgeren  efter  reglerne  om   visumophold  haft  adskillige  og  samlet  set  længerevarende  ophold her i landet i forbindelse med besøg hos den herboende  og er ægtefællerne reelt afskåret fra at u døve familielivet i hjemlandet, vil sådanne visumophold tillige  kunne tale for at anse tilknytningskravet for opfyldt, uanset den herboende ikke har opnået en væsentlig tilknytning til Da   nmark. 2.2. Æ   gtefællernes familiemæssige tilknytning til Danmark og til ansøgerens hje mland Af bemærkningerne til lov nr. 365   af 6. juni 2002 fremgår følgende om   betydningen af ægtefællernes familiemæssige tilknytning: ”Herudover skal der foretages en afvejning af ægtefællernes familiemæssige bånd    til Danmark set i forhold til ægt  e- fællernes familiemæssige bånd til den tilkommende  ægtefælles hjemland. Som anført i regeringens  udlændingeu  d- spil af 17. januar 2002, jf. herved lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 1, vil det i praksis betyde, at der i mange  tilfælde,  hvor  en  af  eller  begge  den  herboendes  forældre  er  kommet  hertil  fra  det  samme  land  som  den  ti l- kommende ægtefælle, vil være sådanne familiemæssige bånd til dette land også for den herboende, at tilknytning s- kravet ikke vil være opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at en af eller begge den herboendes fo r- ældre er kommet hertil fra de  t samme land som den tilkommende ægtefælle, ikke i sig selv kan tillægges betydning

- 5 - ved afvejningen. Det er således alene den herboendes egne familiemæssige bånd til Danmark henholdsvis ægtefæ l- lens hjemland, der skal indgå i afvejningen. Tilsvarende gælder    for så vidt angår den ti  lkommende ægtefælle. Samtidig vil det dog skulle tillægges betydelig vægt, hvis f.eks. den herboende her i landet har forældremyndighed eller  samværsret  over  mindreårige  børn  bosiddende  i  Da nmark.  Der  vil  i  den  forbindelse  skulle  lægges  betydelig vægt på, om der er fastsat og rent faktisk udøves normalsamvær. Normalsamvær er ifølge oplysninger fra Civilret s- direktoratet typisk hver anden weekend fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag eller et omfang svarende he r- til. Herudover fastsættes der typisk samvær én hverdag hver anden uge. For helt små børn er samværet dog af kortere varighed.” Den herboendes familiemæssige tilknytning til Danmark Den herboendes familiemæssige tilknytning til Danmark skal også indgå i vurd eringen, men kan ikke i sig selv føre til, at  den herboende anses for at have opnået en væsentlig tilknytning til Da   nmark. Det forhold, at den herboende har forældre og andre nærtstående familiemedlemmer i Danmark, vil som udgangspunkt indgå i tilknytningsvurderingen.   Det forhold, at den herboende har fjernere fami- liemedlemmer  i  Danmark,  vil  ikke  have  betydning  for  tilknytningsvurderingen.  Det  forhold,  at  den herboendes  tidligere  ægtefælle  opholder  sig  i  Danmark,  vil  endvidere  ikke  have  betydning  for  ti l- knytningsvurderingen. Det afgørende er, om den herboende gennem de nære familiemedlemmer har opnået en stærkere ti l- knytning til det danske samfund end til det andet land. Hensynet til herboende børn, der kan blive berørte af afgørelsen om ægtefællesammenføring, vil alti d indgå i tilknytningsvurderingen. De ovenfor citerede bemærkninger til lov nr. 365   af 6. juni 2002 vedrørende spørgsmålet om foræ l- dremyndighed over eller samværsret   med mindreårige børn bosiddende i Danmark forstås sål edes, at det  alene  er  den  herboendes  tætte  tilknytning    til  mindreårige  særbørn,  der  vil  blive  tillagt betydelig vægt i tilknytningsvurderingen.   Det afgørende i den forbindelse er, om den herboende har samvær af sædvanligt omfang   (det,  der i lovbemærkningerne kaldes normalsamvær) med særbørn,     der ikke vil kunne forventes at følge den herboende og ansøger til et andet land   med henblik på at udøve famili  e- livet dér.   Ved tilknytningsvurderingen  lægges der   som udgangspunkt ikke særlig   vægt på den    herboendes for- ældremyndighed    over eller samvær   med  børn, som  den herboende har sammen med ansøgeren . Be- grundelsen er, at mindreårige  fællesbørn    normalt kan følge med   forældrene    til et andet land med hen- blik på at udøve familielivet dér .  Fællesbørnene vil dog kunne have opnå et  en sådan  stærk selvstæ n- dig tilknytning til Danmark, at der tillades ægtefællesammenføring her i landet, selvom den herboe n- des  og  ansøgers  samlede  tilknytning  til  Danmark  ikke  er  større  end  deres  samlede  tilknytning  til  et andet land, jf. herved afsnit 3. Tilsvarende gør sig gældende f   or så vidt angår   den herboendes særbørn    i tilfælde  , hvor den herboende har forældremyndigheden alene   – herunder i tilfælde, hvor den anden forælder er død eller udrejst – og hvor den anden forælder ikke har   samvær af sædvanligt omfang med børnene . Den herboendes særbørn    sidestilles i disse tilfælde   med den herboendes og ansøgers fællesbørn .

- 6 - Ansøgerens familiemæssige tilknytning til Danmark Det forhold, at ansøgeren har forældre eller særbørn i Danmark, kan tale for, at ansøgeren derved har opnået en vis ti lknytning til landet. Familieforholdet kan imidlertid ikke i sig selv føre til, at tilknytning anses for o pnået . Det afgørende er , om ansøgeren  gennem de herboende familiemedlemmer har opnået en faktisk ti  l- knytning til det danske samfund. Det forhold, at ansøger en har fjernere familiemedlemmer i Danmark, vil ikke have betydning for til- knytningsvurderingen. Ægtefællernes familiemæssige tilknytning til ansøgerens hjemland Ægtefællernes familiemæssige tilknytning til ansøgerens hjemland, herunder eventuelt æg tefællernes familiemæssige  tilknytning  til  hinanden,  skal  tillige  indgå  i  vurderingen  af,  hvorvidt  ægtefællernes samlede tilknytning er større til ansøgerens hjemland end til Danmark. Således  vil  det  forhold,  at  den  herboende  har  familie  i  ansøgerens  hjem  land,  herunder  i  forvejen  er beslægtet med ansøger    – for eksempel som fætter og kusine – indgå i tilknytningsafvejningen som et moment, der taler for, at ægteparret har tilknytning til ansøgers hjemland. En familiemæssig tilkny t- ning vil dog – som det gælde r for alle andre momenter, der indgår i det konkrete skøn   – ikke i sig selv kunne begrunde et afslag på opholdstilladelse med henvisning til tilknytningskr avet. Det vil med betydelig vægt    tale imod at  anse tilknytningskravet for opfyldt, hvis den herboende  og ansøgeren tidligere har været gift     eller har levet sammen  i deres fælles hjemland    inden den herboen- des indrejse i Danmark, og parret senere indgiver ansøgning om ægtefællesammenføring her i la ndet på  baggrund  af  nyt  ægteskab  indgået  efter  den  herboende s  indrejse  i  Danmark.  Indgåelsen  af  ægt   e- skab på ny indikerer, at den herboende har bevaret en væsentlig tilknytning til ansøgeren og hjemla n- det. 2.3. Ægtefællernes sproglige færdigheder Af bemærkningerne til lov nr. 365   af 6. juni 2002 fremgår følgende om   betydningen af ægtefællernes sproglige fæ  rdigheder: ”Der skal endvidere foretages en afvejning af ægtefællernes sproglige færdigheder  , herunder om den herboende taler dansk, om ægtefællerne taler det sprog, som tales i ægt efællens hjemland, og om ægtefælle n taler dansk.” Kan den herboende uden nævneværdige vanskeligheder føre en almindelig samtale på dansk, vil dette som udgangspunkt styrke den pågældendes tilknytning til Danmark i den samlede afvejning af ægt e- fællernes  tilknytning  til  Danmark  i  fo  rhold  til  et  andet  land.  Særlig  gode  danskkundskaber  vil  som udgangspunkt indgå med større vægt i vurderingen af den pågældendes tilknytning til Danmark end danskkundskaber på almindeligt samtaleniveau.

- 7 - I praksis vil personer, der er meddelt dansk indfødsret efter  at have bestået  en for opnåelse heraf kr æ- vet danskprøve , anses for at have sådanne særlig gode danskkundskaber. Herudover vil sådanne særlig gode danskkundskaber kunne dokumenteres ved fremlæggelse af bevis for andre beståede danskprøver mv. Såfremt den  herboende ikke umiddelbart kan dokumentere sine danskkundskaber, og dette vil kunne have  afgørende  betydning  for  tilknytningsafvejningen,  vil  det  være  muligt  at  bede  politiet  indkalde den herboende til en samtale med henblik på vurdering af den pågældende s danske sprogkundskaber. Såfremt ægtefællen kan tale dansk – f.eks. som følge af et tidligere ophold i Danmark     – vil også dette indgå i tilknytningsafvejningen. Det  indgår  endvidere  i  tilknytningsafvejningen,  hvorvidt  ægtefællerne  kommunikerer  sammen  p å  et fælles modersmål, som ikke er dansk. Kan den herboende ikke tale dansk og stammer den herboende fra samme hjemland som ægtefællen, vil den samlede tilknytning til hjemlandet som udgangspunkt – uanset varigheden af den herboendes ophold i Danmark – a   nses for større end parrets samlede tilknytning til Danmark, jf. herved afsnit  2.1. om varigheden af den herboendes ophold i Danmark samt besøg i hjemlandet, når den herboe  nde ikke har gjort en indsats for at blive integreret i det danske samfund. 2.4. Ægt   efællernes uddannelses  - eller arbejdsmæssige tilknytning til Danmark m.v. Af bemærkningerne til lov nr. 365   af 6. juni 2002 fremgår følgende om betydningen af ægtefællernes uddannelses- og arbejdsmæssige tilknytning m.v.: ”Endelig skal der foretages en afv ejning af ægtefællernes uddannelses- eller arbejdsmæssige tilknytning   til Danmark eller et andet land. Det vil således  –  i sammenhæng med de øvrige elementer    –  skulle tillægges en vis betydning, om den herboende f.eks. har opnået og fortsat har en fast og  stabil tilknytning til det danske arbejdsmarked samt på ti l- knytningens karakter. Der henvises i øvrigt til det ovenfor anførte vedrørende arbejdsmæssig udstationering i forbi n- delse med ansættelse hos de danske my  ndigheder, internationale organisationer o.l. eller hos en dansk virksomhed i udlandet.” Arbejdsmæssig tilknytning til Danmark Der lægges ved vurderingen af den herboendes tilknytning til arbejd  smarkedet vægt på fastheden af tilknytningen  til  arbejdsmarkedet,  typen  af  beskæftigelse,  varigheden  af  b  eskæftige  lsen  og  på,  om arbejdsmarkedstilknytningen er opnået i kraft af kvalifikationer, der er e rhvervet gennem uddannelse i Danmark. Har den herboende gennem mindst ca. 4-5 år haft en fast arbejdsmarkedstilknytning, vil dette være et moment,  der  under  hensyn  til  beskæftigelsens  karakter  og  graden  af  den  herboendes  integration  i Danmark taler for, at den herboende anses for at have opnået en væsentlig tilknytning til landet   , uan- set at varigheden af opholdet ikke strækker sig    over en længere periode end ca  . 4-5 år. Det forudsæ   t- tes herved, at den herboendes tilknytning til arbejdsmarkedet har været uden væsentlige afbryde lser.

- 8 - Ved vurderingen af beskæftigelsens karakter lægges der vægt på, om det pågældende arbejde er sæ  r- ligt egnet til at medvirke til den herboendes integration i Danmark. Beskæftigelse, der indebærer en væsentlig grad af kontakt og kommunikation på dansk med kolleger og eventuelle kunder, anses for integrationsfremmende. Således  vil  fast  beskæftigelse  i  ca.  4   -5  år  i  et  arbejde  der  ikke  indebæ   rer  nævneværdig  kontakt  til dansktalende personer, normalt ikke have en sådan integrationsfremmende karakter, at den herboe nde anses for at have opnået en væsentlig tilknytning til Danmark. Vurderingen af beskæftigelsens karakter og graden af den herboend  es integration skal ses i nær sa  m- menhæng med den herboendes sproglige færdigheder, jf. afsnit 2.3. I tilfælde af konkret tvivl om en beskæftigelses  nærmere  karakter  kan  udlændingemyndighederne  foranstalte  en  undersøgelse  heraf. Der er således mulighed for  i tvivlstilfælde at indhente en udtalelse fra den herboendes arbejdsgiver om karakteren af det konkrete arbejde samt graden af kontakt og kommunikation på dansk. Det b e- mærkes,  at  en  sådan  udtalelse  alene  er  vejledende  og  således  ikke  forpligter  udlændingem yndighe- derne til at træffe en bestemt afgørelse. Har den herboende gennem mindst ca. 7-8 år haft en fast arbejdsmarkedstilknytning vil dette være et moment,  der  taler  for  at  anse  den  herboende  for  at  have  opnået  en  væsentlig  tilknytning  til     landet, uanset  at  den  pågældendes  beskæftigelse  ikke  kan  anses  for  særlig  egnet  til  at  medvirke  til  den  p å- gældendes integration i Da  nmark. Det vil som udgangspunkt i alle tilfælde være et krav, at den herboende i alle de beskrevne situationer er i beskæftigelse på tids   punktet for meddelelse af opholdstilladelse til ansøgeren. Uddannelsesmæssig tilknytning til Danmark Endvidere spiller den herboendes uddannelsesmæssige baggrund   en rolle ved vurderingen af tilknyt- ningen til Danmark.  Således vil der ved vurderingen af t ilknytningen til Danmark blive slæ  kket på kravene til varigheden af opholdet i Danmark, når den herboende har gennemført en erhvervskomp  e- tencegivende  fuldtidsuddannelse  og  siden  afslutningen  af  uddannelsen  kontinuerligt  har  været  i  b  e- skæftigelse i en længe re periode inden for faget.   Det  vil  endvidere  skulle  indgå  i  tilknytningsvu rderingen  med  en  vis  vægt,  hvis  den  herboende  har gennemført  eller  gennem  længere  tid  har  fulgt  og  fortsat  er  indskrevet  på/følger  en  længerevarende erhvervskompetencegivende fuldtidsuddannelse. 3. Ganske særlige grunde, der kan føre til en fravigelse af tilknytningskr   avet Af bemærkningerne til lov nr. 365   af 6. juni 2002 fremgår  bl.a. følgende: ”Der vil i visse tilfælde kunne være ganske særlige grunde, der taler for, at der skal tillades ægtefællesammenføring her i landet, selvom ægtefællernes samlede tilkny tning til Danmark ikke er størst. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis ægtefælle rne ellers henvises til at leve som familie i et land, hvor den herboende ikke har mulighed for sammen med ansøgeren at indrejse og tage ophold, jf. herved lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 7.6. Som eksempel kan nævnes en herboende person med opholdstilladelse som flygtning eller med beskyttelsesstatus, der inden udre  j- sen var gift med en person fra sit hjemland, og som ikke kan tage ophold i hjemlandet, hvor den pågældende fortsat

- 9 - risikerer forfølgelse, dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling e l- ler straf, jf. de foreslåede b estemmelser i § 7, stk. 1 og 2. … Ganske særlige grunde, der taler for at tillade ægtefællesammenføring, selvom ægtefæ llernes samlede tilknytning til Danmark ikke er større end ægtefællernes samlede tilknytning til et andet land, vil endvidere kunne foreligge, hvis det på grund af høj alder, alvorlig sygdom eller alvorligt  handicap vil være humanitært uforsvarligt at henvise den herboende ægtefælle til at tage ophold i et andet land, hvor den pågældende ikke kan tilbydes pasnings - eller behand- lingsmuligheder.” Generelt skal betingelserne for ægtefællesammenføring, herunder tilknytningskravet, ikke stilles, hvis afslag vil være i strid med   Danmarks internationale forpligtigelser - herunder navnlig den Europæ  iske Menneskerettighedskonventions  artikel  8.  Der  skal  efter  EMRK  foretages  en  proportionalitetsafvej- ning, og er der uoverstigelige hindringer for ægtefællernes etablering af familielivet i hjemla ndet, vil Danmark normalt være forpligtet til at tillade ægtefællesammenføring. Det kan f.eks. være,   fordi den herboende person har opholdstilladelse som flygtning eller med beskyt- telsesstatus, og ikke kan tage ophold i hjemlandet, hvor den pågældende fortsat risikerer forfølgelse, dødsstraf  eller  at  blive  underkastet  tortur  eller  umenneskelig  eller  nedværdigende  behan   dling  eller straf. Efter praksis gælder dette både, hvor ægteskabet er indgået inden og efter den herboendes u d- rejse  af  hjemlandet.  Er  ægteskabet  indgået  efter  den  herboendes     udrejse  af  hjemlandet,  vil  tilknyt- ningskravet  dog  ikke  blive  fraveget,  hvis  familielivet  har  en  meget  ringe  tilknytning  til  Danmark, f.eks. fordi ægtefællerne alene har samlevet ganske kortvarigt i et tredjeland i forbindelse med ægt e- skabet og efterfølgende ikke har haft personlig kontakt. Særligt med hensyn til tilknytningskravet    og forholdet til børn   skal udlændingemyndighederne altid foretage en konkret vurdering af, om hensynet til mindreårige  børn bosiddende her i landet medfører, at ægtefæ llesammenføring skal tillades, selvom ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark ikke er større e nd ægtefællernes samlede tilkny tning til et andet land. Såfremt der er tale om den herboendes og ansøgers fællesbørn, er det afgørende, om børnene kan a n- tages at have opnået en  stærk   selvstændig tilknytning til Danmark. Her vil der   særligt   blive lagt vægt på børnenes alder, på varigheden af børnenes faste ophold her i landet og på, om børnene er velint  e- grerede i det danske samfund, herunder om børnene gennem   en længere periode har gået i dansk vu   g- gestue,  børnehave,  folkeskole  el.  lign.   og  derved  har  opnået   en  sproglig  tilknytning  her  til  landet. Efter praksis foreligger der i tilfælde, hvor    den herboendes og ansøgers fællesbørn har opholdt sig i Danmark i en samlet periode på ca.  6-7 år, og hvor  børnene i denne periode er  blevet velintegrerede i det danske samfund og har opnået sproglig tilknytning her til landet, som udgangspunkt sådanne ga  n- ske særlige grunde, at tilknytningskravet fraviges. En  tilsvarende  vurdering  som  ved  den  herboendes  og  ansøgers  fællesbørn foretages,  såfremt  der  er tale om særbørn, s   om den herboende har den fulde forældremyndighed   over – herunder hvor den a   n- den forælder er død eller udrejst    –   og som den anden forælder ikke   udøver  samvær med   i sædvanligt omfang.  Det forudsættes i den forbindelse, at    det forhold, at den herboende har den fulde forældr  e- myndighed,afspejler en tæt tilknytning mellem rnene.

- 10 - Såfremt der er tale om særbørn, som den herboende ikke har den fulde forældremyndighed over,   læ  g- ges der betydelig vægt på, om den herboende    har samvær    i sædvanligt   omfang med særbørnene dette normalt er ensbetydende med, at der er en tæt tilknytning mellem den herboende og særbørnene . Endvidere vil ganske særlige grunde    kunne foreligge, hvis det på grund af høj alder, alvorlig sy  gdom eller alvorligt handicap vil være humanitært uforsvarligt at henvise den herboende til at tage o phold i et andet land, hvor den pågældende ikke kan tilbydes pasnings   - eller behandlingsmuligheder. Herudover kan hensynet til det danske samfunds væsentlige   beskæftigelsesmæssige interesse i ikke at henvise en herboende til at tage ophold i et andet land konkret tale for, at der skal tillades ægtefæll e- sammenføring her i landet, selvom ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark ikke er stø rre end deres samlede tilknytning til et andet l and. Således  vil  hensynet  til  det  danske  samfunds  interesse  i  at  fastholde  herboende  arbejdskraft,  der  er beskæftiget inden for områder, hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft, føre til at u d- lændingemyndighederne fraviger tilknytningskravet   i de tilfælde, hvor herboende er beskæftiget på et område, der er omfattet af den efter udlændingelovens § 9 a fastsatte positivliste   . Tilsvarende er det muligt at fravige tilknytningskravet i relation til herboende personer ansat i statens tjeneste,  der  varetager  en  stilling  af  en  sådan  karakter,  at  hensyn  af  udenrigs -  og  sikkerhedspolitisk karakter taler imod at henvise den pågældende til at tage ophold i udlandet med sin ægt efælle, hvis dette reelt indebærer, at den pågældende må fratræde sin stilling. Som eksempel kan nævnes ansa  tte i forsvaret, der som led i ansættelsesforholdet kan udstationeres i udlandet i forbindelse med deltage  lse i fredsskabende eller fredsbevarende operationer. Også  andre  former  for  erhvervsmæ   ssig  tilknytning  til  Danmark  vil  efter  en  helt  konkret  vurdering kunne begrunde en fravigelse af tilknytningskravet.