Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K 4. november 2005 Høringssvar  fra  Rådet  for  Socialt  Udsatte    vedr.  lovforslag  til  udmøn t- ning af integrationsaftalen "En ny chance for alle" Jr. nr. 05-201-127 Målgruppen  for  Rådet  for  Socialt  Udsatte  har  ofte  særlige  problemer  som kan  være  misbrug,  sindslidelse  og  hjemløshed,  men  kan  også  være  mere skjulte  problemer  som  dårlig  skoleuddannelse,  et  liv  under  vanskelige  kår, følel sesmæssige     problemer,   ikke   særligt   støttende   netværk   og   ligne nde.   Problemerne  behøver  enkeltvis  ikke  at  være  særlig  voldsomme  og  dermed iøjefa ldende.  Men  da  disse  problemer  hos  gruppen  oftest  er  kombinerede med hinanden forstærkes  de  voldsomt  og giver ofte anledning til at løsni   n- gen  af  dem  ikke  bliver  ordentligt  varetaget.  Det  bliver  problemer  der  bety- der,  at  man  er  eller  bliver  marginaliseret  fra  det  almindelige  samfundsliv, herunder arbejdsmarkedet. Da kun få blandt de socialt udsatte har en almi n- delig  arbejdsindkomst,  er  sociale  ydelser  den  vigtigste  del  af  forsørgelse s- grundlaget. Derfor er størrelsen af de sociale ydelser og udviklingen heri af afgørende betydning for de udsatte gruppers v ilkår. Det er med det udgang s- punkt, Rådet bidrager med sit h ø Rådet  har  bemærket,  at  der  i  udmøntningen  af  Integrationsaftalen  ”En  ny chance til alle”, står beskrevet, at ingen borgere stilles overfor krav, som den enkelte ikke har ressourcer og  muligheder for at honorere”. Dette udgang s- punkt, mener Rådet, er utroligt positivt og vigtigt hele tiden at holde sig for Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 4704 Fax. 3392 9205 www.udsatte.dk E-mail: [email protected] KFI/ J.nr. 94-124

2 øje i beskæftigelsesindsatsen. Således giver en del af lovteksten redsk aber til at hjælpe med at sikre borgernes vej til arbejdsmar  kedet. Men  på  flere  v æ  sentlige  områder  leder  loven  ikke  tankerne  hen  på  ”en  ny chance”,  men  på  ”en  særdeles  hård  linie”,  hvor  udgangspunktet  synes  at være, at det e  nkelte individ – herunder også de socialt udsatte     –  ikke ønsker at ernære sig selv, hvis d  et kan lade andre gøre det. Grundlæggende er fo   r- slaget efter Rådets mening præget af en tyd   elig mistillid til borgeren – især borgere med anden  etnisk baggrund.  Dermed bliver der ikke tale om en ny chance, men om en ny måde at blive udsat for pres. Rådet f  or Socialt Udsatte skal  dermed  ikke  tage  stilling  til,  om  forslaget  kan  være  hensigtsmæssigt over for en gruppe socialt velfungerende borgere, der blot ikke  vil tage ar- bejde.     Rådet  vil  særligt  komme  med  bemærkninger  til  følgende  tre  forslag  i  lo v- forslaget: ”Pligt for unge under 25 år, som ikke har problemer ud over ledighed, til at tage uddannelse”. Rådet er positive overfor at forpligtige kommunerne til at få de unge under 25 år i gang med en uddannelse. Det er vigtigt, at der gøres en ekstra indsat  s for denne gruppe. Unge med problemer bør støttes intensivt for ikke at blive marginaliseret yderligere. For så vidt angår forslaget   ”Ret og pligt til gentagen aktivering for kontant - og starthjælpsmodtagere over 30 år med andre problemer end ledighed” , er Rådet  også  som  udgangspunkt  positiv.  Rådet  har  selv  i  Årsrapporten  for 2004 argumenteret for, at formålsbeskrivelsen i lov om aktiv beskæftigelse   s- indsats  udbygges  med  en  formulering  om,  at  loven  i  forhold  til  de  ikke- arbejdsmarkedsparate tillige har til formål at forbedre livskvaliteten og me d- virke til at forebygge udviklingen af yderligere sociale problemer. Tilbuddet må dog ikke stå alene, idet der bør etableres en helhedsorienteret plan, som

3 også medtænker problematikker såsom afvikling af gæld, opfø lgning på evt. misbrugsbehandling mv. Både hvad angår uddannelsesforpligtigelsen og tilbud til personer over 30 år må det være under forudsætning af, at tilbuddene/uddannelserne er releva nte. Og den gentagende aktivering af personer over 30 år bør også o   mfatte social aktivering. I  forhold  til  forslaget  om  ”Bortfald  af  kontanthjælp  til  en  hjemmegående ægtefælle  og  afskaffelse  af  ægtefælletillægget” anser  Rådet  det  for  en  a l- vorlig situation at blive forarmet økonomisk. Ikke bare for den enkelte, men også f or familien og især for familiens børn. Det er Rådets holdning, at alle borgere bør være sikre på et rimeligt økon o- misk eksistensgrundlag, som giver mulighed for at leve en sund daglig tilvæ- relse og for at kunne tage del i det almindelige samfundsliv. Der bør de rfor fastsættes  en  fattigdomsgrænse,  som  Rådet  mange  gange  har  pl æ  deret  for, som giver mulighed for egen bolig og et rådighedsbeløb, som sv  arer til det minimalt acceptable budget. Derfor ser vi med stor bekymring på konsekvenserne for den gruppe,  der vil befinde  sig  i  grænseo  mrådet  mellem  den  gruppe,  som  holdes  undtaget  fra ”300  timers  arbejdsre glen”,  fordi  deres  arbejdsevne  er  så  begrænset,  at  de ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked og de pers oner, hvis  kvalifikationer  kun  i  meget  begrænset  omfang  svarer  til  kravet  på  a   r- bejdsmarkedet og som ikke er undtaget ”300 timers reglen”. For  alle  tre  ovennævnte  områder  gælder,  at  Rådet  alvorligt  frygter,  at  den linie, lovforslaget lægger  op  til, hvor den økonomiske hjælp så konsekvent fratages  borgerne,  hvis  de  ikke  lever  op  til  de  anførte  uddannelses -  og  ar- bejdskrav,  uanset  hvordan  loven  så  vil  blive  efte rlevet  i  praksis,  ikke  kan undgå  at  føre  til  en  massiv  forarmelse  af  et  sandsynligvis  ikke  ubetydeligt

4 antal  personer.  Hvad  enten  det  er  personer,  som  ville  kunne  tage  arbejde uden vanskeligheder, personer, der kun med vanskelighed ville kunne indfri arbejdsmarkeds betingelser eller personer, der fejlagtigt opfattes som delvist arbejdsegnede, selvom de reelt ikke har nogen brugbar arbejdsevne, vil lov- forslaget  kunne,  og  vil  med  stor  sandsynlighed  føre  til  øget  fattigdom  og øget ulighed. Jobgaranti Grundlæggende er Rådet ikke uenige med lovens grundlæggende tank egang om,  at  man  kun  bør  kunne   modtage  passiv  forsørgelse,  hvis  man  ikke  k an forsørge sig selv. Men lovforslaget ser  helt bort fra,  at  det ikke  er  tilstrækkeligt  for  at få  b   e- skæftigelse  , at arbejdstageren er aktiv og motiveret for arbejde. Arbejdstage- ren skal, udover den gode vilje til at arbejde, være i besiddelse af en række færdigheder  samtidig  med  ,  at  der  skal  være  matchende  arbejde  og  arbejd  s- pladser, der er tilgængelige. Der mangler derfor i lovteksten anvisninger på , hvilke muligheder der er for at  presse  arbejdsmarkedet  til  at  tage  imod  på  samme  måde  ,  som  arbejdsta- gerne presses til at gå i gang med arbejdet. Rådet foreslå derfor   , at der indfø- res  en  jobgaranti  til  socialt  udsatte,  der  bliver  arbejdsmarkedsparate.  Man kunne eventuelt starte med alene at give garantien til personer, der har været på kontanthjælp    i en længer  e periode for senere at udvide garantien. Effektmåling/lovovervågning Et  lovforslag  med  muligheder  for  så  alvorlige  konsekvenser  bør  ikke  ge  n- nemføres uden samtidig at se på effekten   – den positive såvel som den neg   a- tive – af indsatsen. SFI offentliggjorde bl.a. undersøgelsen ”Loft over ydelser”, som undersøger virkningen  af  at  indføre  loftet  over  kontanthjælpen  fra  1. januar  2004.  U   n-

5 dersøgelsen viser, at nedsættelsen af hjælpen for de berørte er blevet nedsat med 1000 kr. netto om måneden. En af hovedkon klusionen er ”9  -10 mån e- der efter at loftet fik virkning, er der imidlertid ikke kommet flere i arbejde blandt de kontanthjælpsmodtagere, der er berørt af loftet end, der er blandt dem  som  ikke berøres”.    Den eneste sikre virkning af nedskæringerne er, at den gør folk fattigere, som en af forskerne bag undersøgelsen udtaler til Pol  i- tiken d. 29. juni 2005. Rådet foreslår derfor  , at man ved lovforslagets vedtagelse samtidig etablerer et evidensbaseret evalueringssystem, som  måler lovforslagets bety dning for de implicerede parter. Yderligere kunne lovforslaget blive omfattet af  lov- lovovervågning med henblik på en revision af l  oven. Der kan så i forbinde lse med  evalueringen/lovovervågningen   blive  vurderet,  hvorvidt  virkningen  af den foreslåede ordning ste mmer overens med hensigten med loven.   Med venlig hilsen Preben Brandt Formand for Rådet for Socialt Udsatte