|
|
|
|
|
Dato: |
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bidrag til samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og møde i det blandede udvalg med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz den 5.-6. oktober 2006
Dagsordenspunkt 18): Situationen i Middelhavsregionen/Afrika vedrørende ulovlig indvandring34
Dagsordenspunkt 20): Strategi for en integreret administration af grænserne41
Nyt notat.
Resumé:
Kommissionens henstilling til Rådet indeholder forslag til rådsafgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger med Makedonien om en tilbagetagelsesaftale mellem Fællesskabet og Makedonien. Rådsafgørelserne har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Regeringen er positiv over for vedtagelsen af forhandlingsmandatet.
Â
1. Baggrund
Kommissionen har den 3. maj 2006 fremsat forslag til rådsafgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om en tilbagetagelsesaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.
Kommissionens forslag fremsættes under henvisning til EF-traktatens afsnit IV, artikel 63, nr. 3, litra b, sammenholdt med artikel 300, stk. 1.
Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 eller et rådsmøde snarest herefter forventes henstillingen om forhandlingsmandatet at blive vedtaget.
2. Formål og indhold
Indgåelsen af en tilbagetagelsesaftale mellem EU og Makedonien kædes sammen med indgåelse og gennemførelse af en aftale om visumlempelser.
Rådsafgørelsen om tilbagetagelse har tre formål:
Forhandlingsdirektiverne definerer formålet med forhandlingerne, som er at indgå en tilbagetagelsesaftale mellem Fællesskabet og Makedonien, der på gensidig vis indeholder klare og utvetydige kontraktlige forpligtelser for
- at sikre hurtige og effektive procedurer for identifikation og tilbagesendelse af personer (egne statsborgere, tredjelandsstatsborgere og statsløse personer), der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse, tilstedeværelse eller ophold på de kontraherende parter område, og
- i en god samarbejdsånd at lette transit af personer.
Forhandlingsdirektivet indeholder endvidere bestemmelser, der regulerer procedurer og øvrige vilkår for tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold, herunder i forhold til udstedelse af rejsedokumenter og bevis for nationalitet.
Forhandlingsdirektivet anfører, at der til slutakten skal knyttes en erklæring, hvorefter Makedonien erklærer sig rede til med Danmark at indgå en aftale svarende til fællesskabsaftalen.
Det bemærkes, at Danmark den 23. juni 2006 undertegnede en bilateral tilbagetagelsesaftale med Makedonien.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af rådsafgørelsen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da afgørelsen er omfattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender. En eventuel senere indgåelse af en fællesskabsaftale om tilbagetagelse har derfor heller ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
En eventuel indgåelse af en tilsvarende bilateral tilbagetagelsesaftale mellem Makedonien og Danmark forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for vedtagelsen af forhandlingsmandatet.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådsafgørelsen.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 14. september 2006.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om rådsafgørelsen vedrørende forhandlingsmandatet.
8. Nærhedsprincippet
Medlemsstaterne kan alene opnå en ensartet aftale med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om tilbagetagelse via en fællesskabsaftale. Nærhedsprincippet ses derfor overholdt.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Vedtagelsen af rådsafgørelsen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da afgørelsen er omfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender.
En eventuel indgåelse af bilateral aftale mellem Danmark og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien forventes ikke at ville få hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg eller for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Nyt notat.
Resumé:
Kommissionens henstilling til Rådet indeholder forslag til rådsafgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger med Makedonien med henblik på indgåelse af en aftale om visumlempelser mellem Fællesskabet og Makedonien. Rådsafgørelsen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Regeringen er positiv over for vedtagelsen af forhandlingsmandatet.
1. Baggrund
Kommissionen har den 4. maj 2006 fremsat forslag til en henstilling til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger (forhandlingsmandat) om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om lempelse af reglerne for udstedelse af korttidsvisa.
Kommissionens forslag til forhandlingsmandat er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 62, nr. 2, litra b, nr. ii, sammenholdt med artikel 300, stk. 1.
Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 eller på et rådsmøde snarest herefter forventes henstillingen om et forhandlingsmandat vedtaget.
2. Formål og indhold
Fællesskabet traf den 22. maj 2006 beslutning om undertegnelse af den første visumlempelsesaftale med et tredjeland, Rusland. Der arbejdes nu mod at træffe beslutning om at påbegynde forhandlinger om sådanne aftaler med yderligere relevante lande. Rådet og Kommissionen har i den forbindelse tilkendegivet, at en forenkling af visumudstedelsesprocedurerne for statsborgere fra tredjelande, der er omfattet af visumpligt, kan øge mulighederne for at fremme kontakt mellem EU og nabolande, og at beslutningen om at påbegynde forhandlinger om en sådan aftale må træffes fra sag til sag, idet der tages hensyn til EU’s samlede forbindelser til kandidatlande, lande med et europæisk perspektiv og lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, samt strategiske partnerlande.
Rådsafgørelsen vedrørende en visumlempelsesaftale med Makedonien har tre formål:
1. at Rådet bemyndiger Kommissionen til at forhandle med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien med henblik på at indgå en bilateral aftale om lempelse af relerne for udstedelse af kottidsvisa,
2. at Rådet udpeger et særligt udvalg, der skal bistå Kommissionen med opgaven, og at denne i overensstemmelse med traktaten fører disse forhandlinger på det Europæiske Fællesskabs vegne, og
3. at RÃ¥det udsteder forhandlingsdirektiver for Kommissionen.
Aftalen skal alene omfatte korttidsvisa, det vil sige visa til ophold pÃ¥ ikke over tre mÃ¥neder i Schengen-omrÃ¥det, og aftalen skal holde sig inden for rammerne af de eksisterende Schengen-regler. En eventuel aftale vil endvidere ikke ændre pÃ¥ mulighederne for at give afslag pÃ¥ visum og pÃ¥ muligheden for at udøve kontrol ved grænsen og foretage en eventuel afvisning.Â
Udkastet til forhandlingsmandat indeholder følgende emner:
- Visumgebyrer
- Enklere procedurer for udstedelse af visa til visse persongrupper, herunder mulighed for udstedelse af visa til flere indrejser
- Kortere og fælles frister for sagsbehandling
- Visumfritagelse for indehavere af diplomatpas og tjenestepas i forbindelse med deltagelse i officielle møder og forhandlinger, under forudsætning af sikkerhed og integritet i landets ordning for udstedelse af disse pas
Det fremgår endvidere af udkastet til mandat, at en aftale skal tage højde for den særlige stilling, som Danmark, Storbritannien, Irland, Island og Norge har, og at en eventuel aftale mellem EU og Makedonien bør indeholde en fælles erklæring om det ønskelige i, at de nævnte lande hver for sig indgår en tilsvarende bilateral aftale med Makedonien. En sådan erklæring indebærer ikke en juridisk forpligtelse for hverken Makedonien eller de pågældende lande til at indgå en bilateral aftale.
Indgåelsen og gennemførelsen af en aftale om visumlempelser kædes sammen med indgåelsen og gennemførelsen af en tilbagetagelsesaftale mellem EU og Makedonien. Det bemærkes i denne sammenhæng, at Danmark den 23. juni 2006 undertegnede en bilateral tilbagetagelsesaftale med Makedonien.
Det bemærkes endvidere, at Makedonien fritager borgere fra EU fra kravet om visum ved indrejse i Makedonien.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af rådsafgørelsen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da afgørelsen er omfattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender. En eventuel senere indgåelse af en fællesskabsaftale om visumlempelse har derfor heller ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
En eventuel indgåelse af en tilsvarende bilateral visumlempelsesaftale mellem Makedonien og Danmark forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for vedtagelsen af forhandlingsmandatet.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådsafgørelsen.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 14. september 2006.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om forhandlingsmandatet til Kommissionen.
8. Nærhedsprincippet
Medlemsstaterne kan alene opnå en ensartet aftale med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om visumlempelser via en fællesskabsaftale. Nærhedsprincippet ses derfor overholdt.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Vedtagelsen af rådsafgørelserne har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da afgørelserne er omfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender.
En eventuel indgåelse af en bilateral aftale mellem Danmark og Makedonien ventes ikke at ville få hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
Â
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Nyt notat.
Resumé:
Kommissionens henstilling til Rådet indeholder forslag til rådsafgørelser om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger med Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro om en tilbagetagelsesaftale mellem Fællesskabet og henholdsvis Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro. Rådsafgørelserne har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslagene. Regeringen er positiv over for vedtagelsen af forhandlingsmandaterne.
Â
1. Baggrund
Kommissionen har den 20. juli 2006 fremsat forslag til rådsafgørelser om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger med Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro om en tilbagetagelsesaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og henholdsvis Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro.
Kommissionens forslag fremsættes under henvisning til EF-traktatens afsnit IV, artikel 63, nr. 3, litra b, sammenholdt med artikel 300, stk. 1.
Forslagene skal vedtages med kvalificeret flertal.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 eller et rådsmøde snarest herefter forventes rådsafgørelserne vedtaget.
2. Formål og indhold
Rådsafgørelserne om tilbagetagelsesaftalerne har tre formål:
1. at Rådet bemyndiger Kommissionen til at forhandle med Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro med henblik på at indgå bilaterale aftaler om tilbagetagelse,
2. at Rådet udpeger et særligt udvalg, der skal bistå Kommissionen med opgaven, og at denne i overensstemmelse med traktaten fører disse forhandlinger på det Europæiske Fællesskabs vegne, og
3. at RÃ¥det udsteder forhandlingsdirektiver for Kommissionen.
Forhandlingsdirektiverne definerer formålet med forhandlingerne, som er at indgå tilbagetagelsesaftaler mellem Fællesskabet og henholdsvis Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro, der på gensidig vis indeholder klare og utvetydige kontraktlige forpligtelser for
- at sikre hurtige og effektive procedurer for identifikation og tilbagesendelse af personer (egne statsborgere, tredjelandsstatsborgere og statsløse personer), der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse, tilstedeværelse eller ophold på de kontraherende parter område, og
- i en god samarbejdsånd at lette transit af personer.
Forhandlingsdirektiverne indeholder endvidere bestemmelser, der regulerer procedurer og øvrige vilkår for tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold, herunder i forhold til udstedelse af rejsedokumenter og bevis for nationalitet.
Forhandlingsdirektiverne anfører, at der til slutakten skal knyttes en erklæring, hvorefter Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro erklærer sig rede til med Danmark at indgå en aftale svarende til fællesskabsaftalen.
Det bemærkes, at Danmark har indgået en aftale med Bosnien-Hercegovina, der fandt anvendelse fra den 1. november 2004, og med Forbundsrepublikken Jugoslavien (nu Serbien og Montenegro), som trådte i kraft den 8. mart 2003.
Indgåelsen af tilbagetagelsesaftaler mellem EU og de pågældende lande kædes sammen med indgåelse og gennemførelse af aftaler om visumlempelser. Det bemærkes, at mandaterne til Kommissionen om visumlempelser for de pågældende lande ligeledes omfatter Albanien. De foreliggende rådsafgørelser om tilbagetagelse vedrører imidlertid ikke Albanien, idet EU og Albanien allerede har indgået en tillbagetagelsesaftale, der trådte i kraft den 1. maj 2006.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af rådsafgørelserne har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da de er omfattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender. En eventuel senere indgåelse af fællesskabsaftaler om tilbagetagelse har derfor heller ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
En eventuel indgåelse af tilsvarende bilaterale tilbagetagelsesaftaler mellem på den ene side Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro og på den anden side Danmark forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for vedtagelsen af forhandlingsmandaterne.
Â
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådsafgørelserne.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 14. september 2006.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om forhandlingsmandatet til Kommissionen.
8. Nærhedsprincippet
Medlemsstaterne kan alene opnå en ensartet aftale med Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro om tilbagetagelse via en fællesskabsaftale. Nærhedsprincippet ses derfor overholdt.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Vedtagelsen af rådsafgørelserne har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da afgørelserne er omfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender.
En eventuel indgåelse af bilaterale aftaler mellem Danmark på den ene side og Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro på den anden side forventes ikke at ville få hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg eller for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Nyt notat.
Resumé:
Kommissionens henstilling til RÃ¥det indeholder forslag til rÃ¥dsafgørelser om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger med Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro, og Albanien med henblik pÃ¥ indgÃ¥else af aftaler om visumpelser mellem Fællesskabet og de pÃ¥Âgældende lande. RÃ¥dsafgørelserne har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konÂsekvenser. Danmark deltager som følge af forbeholdet pÃ¥ omrÃ¥det for retlige og indre anÂliggender ikke i vedtagelsen af forslagene. Regeringen er positiv over for vedtagelsen af forhandlingsmandaterne.
1. Baggrund
Kommissionen har den 20. juli 2006 fremsat forslag til fire henstillinger til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger (forhandlingsmandat) om indgåelse af aftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og henholdsvis Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro og Albanien om lempelse af reglerne for udstedelse af korttidsvisa.
Kommissionens forslag til forhandlingsmandater er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 62, nr. 2, litra b, nr. ii, sammenholdt med artikel 300, stk. 1.
Forslagene skal vedtages med kvalificeret flertal.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 eller på et rådsmøde snarest herefter forventes henstillingerne om de fire forhandlingsmandater vedtaget.
2. Formål og indhold
Fællesskabet traf den 22. maj 2006 beslutning om undertegnelse af den første visumlempelsesaftale med et tredjeland, Rusland. Der arbejdes nu mod at træffe beslutning om at påbegynde forhandlinger om sådanne aftaler med yderligere relevante lande. Rådet og Kommissionen har i den forbindelse tilkendegivet, at en forenkling af visumudstedelsesprocedurerne for statsborgere fra tredjelande, der er omfattet af visumpligt, kan øge mulighederne for at fremme kontakt mellem EU og nabolande, og at beslutningen om at påbegynde forhandlinger om en sådan aftale må træffes fra sag til sag, idet der tages hensyn til EU’s samlede forbindelser til kandidatlande, lande med et europæisk perspektiv og lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, samt strategiske partnerlande.
Rådsafgørelserne om visumlempelse har tre formål:
1. at Rådet bemyndiger Kommissionen til at forhandle med den Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro med henblik på at indgå en bilateral aftale om lempelse af reglerne for udstedelse af korttidsvisa,
2. at Rådet udpeger et særligt udvalg, der skal bistå Kommissionen med opgaven, og at denne i overensstemmelse med traktaten fører disse forhandlinger på det Europæiske Fællesskabs vegne, og
3. at RÃ¥det udsteder forhandlingsdirektiver for Kommissionen.
Aftalerne skal alene omfatte korttidsvisa, det vil sige visa til ophold pÃ¥ ikke over tre mÃ¥neder i Schengen-omrÃ¥det, og aftalerne skal holde sig inden for rammerne af de eksisterende Schengen-regler. Eventuelle aftaler vil endvidere ikke ændre pÃ¥ mulighederne for at give afslag pÃ¥ visum og pÃ¥ muligheden for at udøve kontrol ved grænsen og foretage en eventuel afvisning.Â
Udkastet til forhandlingsmandater indeholder følgende emner:
- Visumgebyrer
- Enklere procedurer for udstedelse af visa til visse persongrupper, herunder mulighed for udstedelse af visa til flere indrejser
- Kortere og fælles frister for sagsbehandling
- Visumfritagelse for indehavere af diplomatpas i forbindelse med deltagelse i officielle møder og forhandlinger, under forudsætning af sikkerhed og integritet i landenes ordning for udstedelse af disse pas
Det fremgår endvidere af udkastene til mandater, at aftalerne skal tage højde for den særlige stilling, som Danmark, Storbritannien, Irland, Island og Norge har, og at eventuelle aftaler mellem EU og de fire Balkan-lande bør indeholde fælles erklæringer om det ønskelige i, at der indgås tilsvarende bilaterale aftaler mellem hver af de fire Balkan-lande og henholdsvis Danmark, Storbritannien, Irland, Island og Norge. Sådanne erklæringer indebærer ikke en juridisk forpligtelse for de pågældende lande til at indgå bilaterale aftaler.
Indgåelsen og gennemførelsen af aftalerne om visumlempelser kædes sammen med indgåelsen og gennemførelsen af tilbagetagelsesaftaler mellem EU og henholdsvis Bosnien-Hercegovina, Montenegro og Serbien. Der er allerede indgået en tilbagetagelsesaftale mellem EU og Albanien, som trådte i kraft den 1. maj 2006, hvorfor Albanien ikke er omfattet mandatet til Kommissionen vedrørende indgåelse af tilbagetagelsesaftaler.
Det bemærkes, at Danmark har indgået en aftale med Bosnien-Hercegovina, der fandt anvendelse fra den 1. november 2004, og en aftale med Forbundsrepublikken Jugoslavien (nu Serbien og Montenegro), som trådte i kraft den 8. mart 2003.
Alle fire Balkan-lande fritager EU-borgere fra kravet om visum ved indrejse på deres område med henblik på kortvarigt ophold.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af rådsafgørelserne har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da afgørelserne er omfattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender. En eventuel senere indgåelse af fællesskabsaftaler om visumlempelse har derfor heller ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
En eventuel indgåelse af tilsvarende bilaterale visumlempelsesaftaler mellem de fire Balkan-lande og Danmark forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for vedtagelsen af forhandlingsmandaterne.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådsafgørelsen.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 14. september 2006.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om forhandlingsmandatet til Kommissionen.
8. Nærhedsprincippet
Medlemsstaterne kan alene opnå en ensartet aftale med de pågældende fire Balkan-lande om visumlempelser via en fællesskabsaftale. Nærhedsprincippet ses derfor overholdt.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Vedtagelsen af rådsafgørelsen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da afgørelsen er omfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender.
En eventuel indgåelse af bilaterale aftaler mellem Danmark og de pågældende lande forventes ikke at ville få hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Nyt notat
Resumé:
Kommissionen fremlagde den 28. juni 2006 tre meddelelser i forbindelse med midtvejsevalueringen af Haag-programmet. Meddelelserne indeholder 1) en statusrapport om gennemførelsen af Haag-programmet både i forhold til EU’s gennemførelse og i forhold til den nationale gennemførelse af de relevante retsakter, 2) en angivelse af de initiativer, som Kommissionen agter at tage som led i opfølgningen af Haag-programmet samt forslag til fremtidige indsatsområder i forbindelse med gennemførelsen og 3) forslag til en evalueringsmekanisme af Haag-programmet, der har til formål at evaluere Haag-programmets virkning og gennemslagskraft. Meddelelserne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen er generelt positiv over for meddelelserne og finder det vigtigt, at der sker en effektiv gennemførelse af Haag-programmets prioriteter.
1. Baggrund
Det Europæiske RÃ¥d fastlagde pÃ¥ sit møde den 4.-5. november 2004 et nyt arbejdsprogram, â€Haag-programmet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Unionâ€, som indeholder de politiske prioriteter for de kommende fem Ã¥r pÃ¥ omrÃ¥det for retlige og indre anliggender. Det Europæiske RÃ¥d opfordrede i Haag-programmet Kommissionen til i 2005 at forelægge en handlingsplan, hvor Haag-programmets mÃ¥l og prioriteter omsættes til konkrete initiativer. Det Europæiske RÃ¥d anmodede samtidig RÃ¥det om at sikre, at tidsplanen for de enkelte foranstaltninger overholdes. Endvidere opfordredes Kommissionen til at forelægge RÃ¥det Ã¥rlige rapporter om gennemførelsen af Haag-programmet, sÃ¥kaldte â€resultattavlerâ€, ligesom der pr. 1. november 2006 skal foretages en midtvejsevaluering af handlingsplanen.
Kommissionen fremlagde den 10. maj 2005 en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en handlingsplan, som indeholdt Kommissionens forslag til konkrete initiativer og tidsplaner for udmøntningen af de politiske prioriteter, der er fastlagt i Haag-programmet.
Kommissionen har den 28. juni 2006 fremlagt en række meddelelser vedrørende midtvejsevalueringen af Haag-programmet samt udkast til nyt arbejdsprogram pÃ¥ omrÃ¥det for retlige og indre anliggender, jf. Kommissionens meddelelser om â€Gennemførelsen af Haag-programmet: vejen frem" (KOM(2006)331), â€Evaluering af EU’s politik vedrørende frihed, sikkerhed og retfærdighed†(KOM(2006)332), â€Rapport om gennemførelsen af Haag-programmet i 2005†(KOM(2006)333).
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006 præsenterede Kommissionen meddelelserne.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 forventes Kommissionens meddelelser at danne grundlag for en substansdrøftelse, og sagen forventes drøftet på ny på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2006 med henblik på at forberede sagen inden forelæggelse for Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2006.
2. Formål og indhold
Ved Haag-programmets godkendelse var det forventningen, at forfatningstraktaten ville træde i kraft den 1. november 2006. Haag-programmet opfordrer derfor Kommissionen til ved forfatningstraktatens ikrafttræden at aflægge rapport til Det Europæiske Råd om de fremskridt, der er gjort, og foreslå de nødvendige tilføjelser til programmet under hensyntagen til overgangen til nye retsgrundlag som følge af forfatningstraktatens ikrafttræden.
Selvom forfatningstraktaten ikke træder i kraft som forventet, har Kommissionen fundet det nødvendigt at foretage en indledende politisk vurdering af de fremskridt, der er gjort i gennemførelsen af Haag-programmet og foreslå de nødvendige tilpasninger. Kommissionen har derfor fremlagt tre meddelelser om Haag-programmets gennemførelse, jf. ovenfor.
Formålet med disse meddelelser er ikke at identificere nye prioriteter i forhold til dem, der fremgår af Haag-programmet, men 1) at gøre status over de fremskridt, der er gjort i gennemførelsen, 2) at vurdere graden af gennemførelse på EU-plan og nationalt plan og 3) at foreslå en tilbundsgående evaluering af de resultater, der er opnået. På den baggrund har Kommissionen identificeret de områder, hvor Kommissionen finder det nødvendigt at prioritere højere på EU’s politiske dagsorden i forhold til Haag-programmet.
Nedenfor gennemgås indholdet af de enkelte meddelelser nærmere for så vidt angår Integrationsministeriets område.
2.1. Meddelelse om â€Gennemførelsen af Haag-programmet: vejen frem" (KOM(2006)331)
Kommissionen anfører i meddelelsen, at den rapport om gennemførelsen af Haag-programmet, der er fremlagt som bilag til meddelelsen om evaluering af EU’s politik vedrørende frihed, sikkerhed og retfærdighed, har sat Kommissionen i stand til at kortlægge de områder, der fortjener opmærksomhed i EU’s arbejde, og hvor der er behov for en yderligere indsats.
På Integrationsministeriets område foreslår Kommissionen blandt andet følgende indsatsområder inden Haag-programmets udløb i 2009:
- Udviklingen af den anden fase af det fælles europæiske asylsystem med effektive harmoniserede procedurer blandt andet ved øget praktisk samarbejde mellem de nationale administrationer samt ved oprettelse af en fælleseuropæisk database med landeoplysninger fra asylansøgeres oprindelseslande.Â
- Effektiv styring af migrationsstrømme. Dette ønskes blandt andet opnået ved parallelt at udvikle strategier for både lovlig og ulovlig indvandring. Kommissionen forventer blandt andet at fremsætte forslag til regulering af forskellige typer lovlig indvandring, ligesom der forventes en opfølgning vedrørende samarbejdet om integration.
- Desuden er der flere initiativer i planen for at styrke et integreret grænsekontrolsystem for EU's ydre grænser. Kommissionen præsenterede bl.a. i juli et forslag om oprettelse af hurtige indsatshold (Rapid Border Reaction Teams) under Frontex, der skal kunne yde faglig og operationel bistand til medlemsstaterne i forbindelse med udøvelse af grænsekontrol ved de ydre grænser. Herudover stilles der forslag om gennemførelse af et studie om lagring af biometriske data og om muligheden for indførelse af et informationssystem for ind- og udrejse (entry/exit-system).
- Endelig fremhæves en styrkelse af tiltag, der integrerer spørgsmÃ¥l om migration i EU’s eksterne relationer med oprindelses og transitlande for at sikre en global tilgang til migration. Der lægges særlig vægt pÃ¥, at der sikres en sammenhæng mellem politikker om migration og udvikling.   Â
2.2. Meddelelse om â€Evaluering af EU’s politik vedrørende frihed, sikkerhed og retfærdighed†(KOM(2006)332)
I handlingsplanen for gennemførelsen af Haag-programmet, som Kommissionen fremlagde den 10. maj 2005, er det forudsat, at der pr. 1. november 2006 skal foretages en midtvejsevaluering af området for frihed, sikkerhed og retfærdighed.
Kommissionen skelner i meddelelsen mellem gennemførelseskontrol og evaluering. Hvor gennemførelseskontrollen alene undersøger, om en foranstaltning er gennemført på EU-plan og på nationalt plan, skal evalueringen forstås som en egentlig bedømmelse af virkningerne af de gennemførte foranstaltninger.
Â
I forbindelse med meddelelsen gennemgår Kommissionen de eksisterende former for evalueringer, herunder forskellige fora på migrationsområdet, der løbende udveksler information og indsamler oplysninger om bl.a. implementering af EU-lovgivning på området.
Kommissionen beskriver samtidig fem forskellige mulige evalueringsmodeller af varierende intensitet i forhold til, hvor detaljeret og effektiv en evaluering der ønskes.Â
Â
I meddelelsen foreslår Kommissionen, at man anvender den af de fem opstillede modeller til denne evaluering, der findes at medføre en tilstrækkelig høj grad af detaljer om ikke alene gennemførelsen af EU-regulering på området, men også af effekten af gennemførelsen. Denne mekanisme består af tre skridt: 1) informationsindsamling, 2) rapporteringsmekanisme, der skal konsolidere, anvende og analysere den indsamlede information, 3) målrettet dybdegående strategisk evaluering, der munder ud i en evalueringsrapport.
Det foreslås i meddelelsen, at evalueringen gennemføres to gange hvert femte år.
Evalueringsmekanismen skal omfatte alle områder inden for frihed, sikkerhed og retfærdighed. Formålet med en sådan evaluering er at give de politiske beslutningstagere adgang til oplysninger om planlagte og gennemførte foranstaltningers virkninger og gennemslagskraft, herunder at tilvejebringe relevant information til beslutningstagere forud for overvejelserne om opfølgningen på Haag-programmet, der udløber i 2009.
Kommissionen lægger op til, at medlemslandene skal drøfte, om den af Kommissionen foreslåede mekanisme findes dækkende.
2.3. Meddelelse om â€Rapport om gennemførelsen af Haag-programmet i 2005 - resultattavle plus†(KOM(2006)333)
Det Europæiske RÃ¥d opfordrede i Haag-programmet Kommissionen til at forelægge RÃ¥det Ã¥rlige rapporter om gennemførelsen af Haag-programmet, sÃ¥kaldte â€resultattavlerâ€. Den foreliggende rapport for 2005 er den første af de Ã¥rlige rapporter.
Rapporten indeholder i skematisk form en oversigt over alle de foranstaltninger, der skulle være gennemført i 2005 i medfør af Haag-programmet og en angivelse af, om dette er sket. PÃ¥ Integrationsministeriets omrÃ¥de er der stort set sket en gennemførelse af Haag-programmet i overensstemmelse med den fastlagte tidsplan for 2005. Rapporten indeholder ogsÃ¥ en angivelse af de foranstaltninger, som medlemslandene skulle have gennemført, og om dette er sket. PÃ¥ Integrationsministeriets omrÃ¥de er der i vidt omfang tale om foranstaltninger, der for Danmarks vedkommende er omfattet af forbeholdet for retlige og indre anliggender, og som derfor ikke skal implementeres i dansk ret. Alene retsakter, der udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, er gennemført i dansk ret pÃ¥ mellemstatligt grundlag i medfør af artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling. Â
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Kommissionens meddelelser har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. En gennemførelse af de anførte fremtidige initiativer under Haag-programmet vil kunne få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet det dog bemærkes, at initiativerne på Integrationsministeriets område i vidt omfang forventes at blive omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt positiv over for meddelelserne og finder det vigtigt, at der sker en effektiv gennemførelse af Haag-programmets prioriteter.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at de øvrige lande vil være positive over for meddelelserne, men der foreligger endnu ikke offentligt kendte holdninger fra andre lande.
6. Høring
Meddelelserne har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS).
Sagen har endvidere været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 14. september 2006. Dansk Flygtningehjælp har i den forbindelse anført, at der i den foreslåede evalueringsmekanisme bør sikres åbenhed, så offentligheden får kendskab til evalueringernes udfald.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Meddelelserne og de deri anførte initiativer vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Kommissionen anfører vedrørende den foreslåede evalueringsmekanisme, at en sådan bedst kan ske på EU-niveau, da evalueringen omfatter data fra alle medlemslande, hvorfor en koordinering alene kan ske på EU-niveau. Regeringen er enig i denne vurdering.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens meddelelser har ikke i sig selv hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller beskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der er tale om et oplæg til debat om gennemførslen af Haag-programmet.
En eventuel fremtidig gennemførelse af de i meddelelsen anførte initiativer forventes i vidt omfang at ville blive omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender, hvorfor disse ikke vil have statsfinansielle konsekvenser.
Særligt vedrørende implementeringen af den foreslåede evalueringsmekanisme forventes denne som følge af det danske forbehold på Integrationsministeriets område at kunne ske inden for de eksisterende økonomiske rammer. En endelig vurdering heraf vil dog afhænge af udformningen af den endelige mekanisme.
Vedrørende det foreslåede entry/exit-system forventes dette at udgøre en udbygning af Schengen-reglerne, hvorfor Danmark vil kunne beslutte at deltage på mellemstatsligt grundlag i medfør af Protokollen om Danmarks Stilling. Et sådant eventuelt system må forventes at ville få væsentlige statsfinansielle konsekvenser, men en endelig fastlæggelse af størrelsesorden og den danske holdning hertil må afvente Kommissionens analyse.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006.
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold har til formål at forbedre udvekslingen af visumoplysninger mellem Schengen-landene med henblik på blandt andet at forebygge trusler mod medlemsstaternes indre sikkerhed, lette bekæmpelsen af ulovlig indvandring og bistå med identifikation og tilbagesendelse af indvandrere uden lovligt ophold.
Danmark deltager ikke i vedtagelsen af forslaget, jf. Protokollen om Danmarks Stilling. Da forslaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne, følger det af Protokollen om Danmarks Stilling, at Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen træffer afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre afgørelsen i dansk ret. En eventuel tilslutning til forordningen på mellemstatsligt grundlag vil, som forslaget foreligger, medføre ændringer i udlændingeloven. En sådan tilslutning vil endvidere medføre statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at der oprettes et system, der forbedrer udvekslingen af oplysninger om visa mellem Schengen-landene. Endvidere støtter regeringen oprettelsen af et system, der er med til at forbedre sikkerheden i Schengen-landene, og som gør myndighederne i stand til med størst mulig sikkerhed at identificere de personer, man ikke ønsker at give tilladelse til indrejse, samt bistår med identifikation og tilbagesendelse af ulovlige indvandrere. De øvrige medlemslande bakker op om forslaget.
1. Baggrund
På baggrund af en række konklusioner fra Det Europæiske Råds (DER) møder, første gang i Laeken (2001) og senest i Bruxelles (2004), vedtog Rådet (retlige og indre anliggender) den 19. februar 2004 et sæt konklusioner om visuminformationssystemet (VIS) indeholdende Rådets forventninger til indhold og opbygning af VIS. Herudover vedtog Rådet (retlige og indre anliggender) den 8. juni 2004 en beslutning om etableringen af VIS med henblik på at sikre et retsgrundlag for Kommissionens tilpasning af sit budget i forbindelse med samarbejdet herom med Europa-Parlamentet.
Kommissionen har den 28. december 2004 fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om VIS og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold.Â
Kommissionens forslag er fremsat under henvisning til EF-traktatens artikel 62, nr. 2), litra b), nr. ii), og artikel 66, og skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen med høring af Europa-Parlamentet, jf. EF-Traktatens artikel 251.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
Det fremgår af forordningsforslagets præambel, at der er tale om et forordningsforslag til udbygning af Schengen-reglerne.
Forordningsforslaget fastlægger reglerne for etablering og anvendelse af en fælles europæisk database, der skal indeholde oplysninger om visumsager.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006 blev sagen drøftet i forbindelse med frokosten.
Sagen var sat på dagsordenen for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) henholdsvis den 1.-2. juni 2006 og den 24. juli 2006, men blev kort før møderne i begge tilfælde taget af dagsordenen.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 forventes sagen drøftet med henblik på at opnå politisk enighed om teksten eller dele heraf.
2. Formål og indhold
Forordningsforslaget fastlægger formålet med visuminformationssystemet (VIS), samt funktionerne i og ansvaret for VIS. Endvidere fastlægger forslaget betingelser og procedurer for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om ansøgninger om visa til kortvarigt ophold og om afgørelser, som træffes i forbindelse hermed, herunder afgørelser om hvorvidt et visum skal annulleres, inddrages eller forlænges.
Ifølge forordningsforslagets artikel 1 er formålet med VIS at forbedre administrationen af den fælles visumpolitik, det konsulære samarbejde og konsultationerne mellem de centrale konsulære myndigheder ved at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om visumansøgninger og om afgørelser i forbindelse hermed med henblik på at:
- Forebygge trusler mod de enkelte medlemsstaters indre sikkerhed
- Forebygge omgåelse af kriterierne for afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen
- Lette bekæmpelsen af svig
- Lette kontrollen ved kontrolstederne ved de ydre grænser og inden for medlemsstaternes område
- Bistå med identifikation og tilbagesendelse af ulovlige indvandrere
- Lette anvendelsen af forordning (EF) nr. 343/2003 (Dublinforordningen)
Forordningsforslagets artikel 2 definerer en række begreber, der anvendes i forslaget, herunder ord som â€visummærkatâ€, â€visummyndighederâ€, â€ansøgningsskema†og â€ansvarlig medlemsstatâ€.
Forordningsforslaget fastlægger i artikel 3 kategorierne af oplysninger, der kan registreres i VIS. Disse er i det væsentligste alfanumeriske oplysninger (oplysninger, der indeholder bogstaver og tal, for eksempel navn og fødselsdato), fotografier og fingeraftryk.
I forslagets artikel 4 fastlægges, hvem der skal have adgang til at indlæse, ændre og slette oplysninger i VIS, og hvem der alene skal have adgang til at søge oplysninger. Adgang til førstnævnte gives kun til bemyndigede medarbejdere i visummyndighederne, mens adgang til at søge – ud over visummyndighederne – gives til bemyndigede medarbejdere i grænsekontrolmyndigheder, asylmyndigheder og politi. Søgeadgangen er begrænset til det omfang, oplysningerne er nødvendige for udførelsen af specifikke arbejdsopgaver, der er nærmere beskrevet i artikel 13-19.
Visummyndighedernes forpligtelser og procedurer for indlæsning samt anvendelse af oplysningerne fremgår af forordningsforslagets kapitel 2, artikel 5-15. Det præciseres, hvilke oplysninger der skal indlæses ved registrering af visumansøgningen, og hvilke oplysninger der skal tilføjes, når der er truffet afgørelse om at udstede, give afslag på, annullere, inddrage eller forlænge et visum, eller afvise at behandle ansøgningen. Endvidere fastsættes bestemmelser om visummyndighedernes brug af oplysninger i forbindelse med rapportering og statistikker.
2.2.1. Registrering af oplysninger i VIS
I forslagets artikel 5 fastlægges procedurerne for indlæsning af oplysninger om ansøgningen. Visummyndigheden skal således straks ved modtagelsen af en ansøgning oprette et ansøgningsdossier i VIS og i den forbindelse kontrollere, om en medlemsstat tidligere har registreret en ansøgning fra den pågældende ansøger. I bekræftende fald skal det nye ansøgningsdossier forbindes med det foregående.
Når visummyndigheden indlæser en ansøgning skal ifølge artikel 6 en række nærmere bestemte oplysninger om ansøgeren registreres, herunder navn, køn, fødselsdato og -sted, oplysninger om personen, der har udstedt invitation eller er forpligtet til at dække leveomkostningerne under opholdet, fotografi samt fingeraftryk.
Hvis en af medlemsstaterne i overensstemmelse med Schengenkonventionens artikel 17, stk. 2, kræver høringer mellem de centrale myndigheder, før visum udstedes, indlæser visummyndigheden ifølge forslagets artikel 7 yderligere oplysninger fra ansøgningsskemaet i VIS, herunder oplysninger om rejsens formål, ankomst- og afrejsedato, første indrejsested, samt nuværende beskæftigelse og arbejdsgiver.
Hvis visummyndigheden har truffet afgørelse om at udstede visum, tilføjes ifølge forslagets artikel 8 yderligere oplysninger til ansøgningsdossieret, herunder statusoplysninger, som viser, at visum er udstedt, oplysninger om, hvilken myndighed der har udstedt visummet, dato, sted og visumtype.
Det fremgår af forslagets artikel 9, at hvis visummyndigheden afviser at behandle ansøgningen, skal en række oplysninger tilføjes i det oprettede ansøgningsdossier, herunder statusoplysninger, som viser, at man har afvist at behandle ansøgningen, og oplysninger om, hvilken myndighed der har afvist at behandle ansøgningen.
Ifølge forslagets artikel 10 skal visummyndigheden, hvis der træffes afgørelse om afslag på visum, tilføje oplysninger i ansøgningsdossieret om, at der er givet afslag, hvilken myndighed der har givet afslag, samt hvor og hvornår. Endvidere skal begrundelsen for afslaget angives.
Det fremgår af forslagets artikel 11, at hvis visummyndigheden træffer afgørelse om at annullere eller inddrage et visum, skal oplysninger herom tilføjes ansøgningsdossieret, herunder hvor og hvornår dette er sket, hvilken myndighed der har gjort det og begrundelsen herfor.
Tilsvarende skal en forlængelse af et visum ifølge artikel 12 registreres i VIS blandt andet med oplysninger om, hvilken myndighed der har forlænget visummet, perioden for forlængelsen samt begrundelsen for at forlænge.
Ifølge forslagets artikel 13 skal den kompetente visummyndighed konsultere VIS med henblik på at behandle ansøgninger og træffe afgørelser i forbindelse hermed. I den forbindelse skal visummyndigheden have adgang til at søge på blandt andet ansøgningsnummeret, navn, efternavn, fødested, pasnummer, foto, fingeraftryk eller nummer på tidligere udstedte visummærkater. Hvis søgningen viser, at ansøger er registreret i VIS, gives visummyndigheden med henblik på behandling af den aktuelle sag adgang til det pågældende ansøgningsdossier og den eller de dertil knyttede ansøgningsdossierer.
VIS kan endvidere ifølge forslagets artikel 14 anvendes til høringer og anmodninger om dokumenter. Høringer, der foretages af andre medlemslandes centrale myndigheder i medfør af Schengenkonventionens artikel 17, stk. 2, forinden visum udstedes, kan sendes via VIS ved at sende høringsanmodningen til VIS med angivelse af ansøgningsnummer og den eller de medlemsstater, der skal høres. VIS videresender anmodninger til den eller de anførte medlemsstater, der herefter sender svar retur til VIS, som videresender til den anmodende medlemsstat.
Nævnte procedure kan endvidere anvendes i forbindelse med fremsendelse af andre meddelelser, herunder i forbindelse med det konsulære samarbejde samt anmodninger om fremsendelse af kopier af rejsedokumenter og andre dokumenter til brug for en ansøgning.
Endelig har visummyndighederne ifølge artikel 15 udelukkende med henblik på rapportering og statistikker adgang til at konsultere en række oplysninger i VIS.
Forslagets artikel 16 fastlægger således, at grænsekontrolmyndighederne og de myndigheder, der har kompetence til at foretage kontrol inden for medlemsstatens område, kan søge i og konsultere VIS på baggrund af nærmere angivne søgekriterier. Med artikel 17 gives de kompetente indvandringsmyndigheder med henblik på identifikation og tilbagesendelse af ulovlige indvandrere adgang til at søge i og konsultere VIS, og i artikel 18 og 19 gives asylmyndighederne adgang til søgning i og konsultation af VIS med henblik på at træffe afgørelse i relation til forordning (EF) nr. 343/2993, Dublinforordningen.
I forordningsforslaget kapitel 4, artikel 20-22, fastlægges reglerne for lagring og ændring af de oplysninger, der er registreret i VIS.
I artikel 20 fastlægges således en lagringsperiode på 5 år. Efter udløb af denne periode sletter VIS automatisk ansøgningsdossieret. I artikel 21 fastlægges det, at det kun er den ansvarlige medlemsstat, det vil sige den, der har oprettet sagen, der kan ændre, supplere eller slette oplysninger om en given person i VIS. Endelig fastlægger artikel 22, at oplysninger i VIS om en person, der har fået statsborgerskab i en af medlemsstaterne inden udløb af de fem år, på baggrund af orientering herom slettes fra VIS af det medlemsland, der har oprettet sagen.
I forordningsforslaget kapitel 5, artikel 23-29, fastlægges ansvaret for VIS, herunder ansvaret for den operationelle forvaltning af VIS og for anvendelsen af oplysninger og datasikkerhed, og der fastsættes regler om erstatningsansvar, registre og sanktioner.
Artikel 23 fastlægger således, at Kommissionen er ansvarlig for oprettelsen og driften af det centrale visuminformationssystem og kommunikationslinjerne mellem den centrale del og de nationale grænseflader. Medlemsstaternes tilsvarende ansvar fastlægges i artikel 24, hvorefter medlemsstaterne er ansvarlige for udvikling eller tilpasningen og driften af det nationale system, der forbindes med den centrale del af VIS via den nationale grænseflade. Omkostningerne til de nationale systemer afholdes endvidere af medlemsstaterne.
Artikel 25 fastlægger, at medlemsstaterne skal sikre, at oplysningerne behandles på lovlig vis, herunder i forbindelse med indsamling og fremsendelse. Den ansvarlige medlemsstat skal endvidere, jf. artikel 26, garantere oplysningernes sikkerhed, blandt andet med henblik på at forhindre, at uautoriserede personer får adgang til de nationale anlæg og forhindre, at oplysninger læses eller kopieres af uautoriserede personer. Ifølge artikel 27 pålægges en medlemsstat erstatningsansvar for skader som følge af medlemsstatens eventuelle ulovlige behandling af oplysningerne.
I artikel 28 og 29 etableres en forpligtelse til henholdsvis at føre registre over alle behandlinger af oplysninger i VIS, samt til at fastsætte sanktioner for overtrædelse af forordningen med hensyn til databeskyttelse.
Forordningsforslagets kapitel 6, artikel 30-35, vedrører rettigheder og tilsyn med hensyn til databeskyttelse. Direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger finder anvendelse på medlemsstaternes behandling af personoplysninger, og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger finder anvendelse på Kommissionens aktiviteter med hensyn til beskyttelse af personoplysninger. Begge retsakter finder fuldt ud anvendelse på VIS-forordningen. Samtidig præciserer bestemmelserne i dette kapitel en række punkter vedrørende beskyttelse af den registreredes rettigheder og den rolle, som de nationale tilsynsmyndigheder og den uafhængige tilsynsmyndighed spiller.
I artikel 30 etableres ansøgers og references (den person/virksomhed/organisation, der inviterer) ret til at blive informeret om blandt andet formålene med at behandle oplysningerne i VIS. Retten til indsigt i egne oplysninger, berigtigelse af ukorrekte oplysninger og sletning af ulovligt registrerede oplysninger fastlægges i artikel 31. Denne ret kan eventuelt udøves med bistand fra den nationale tilsynsmyndighed i databeskyttelsesanliggender (Datatilsynet), jf. artikel 32.
Endvidere fastlægges i artikel 33 retten til at anlægge sag eller indgive klage ved medlemsstaternes kompetente domstole, hvis den pågældende nægtes retten til at få berigtiget eller slettet ukorrekte eller ulovligt registrerede oplysninger.
Endelig fastlægges i artikel 34, at den nationale tilsynsmyndighed skal overvåge, at behandlingen af oplysninger i VIS foregår på lovlig vis, og ifølge artikel 35 skal den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse, som er nedsat ved Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne, overvåge Kommissionens aktiviteter for at sikre, at de registrerede personers rettigheder ikke krænkes.
Forordningsforslagets kapitel 7, artikel 36-41, vedrører gennemførelsen af forordningen, starten på fremsendelse af oplysninger, komitologi, kontrol og evaluering, ikrafttræden og anvendelse af forordningen.
Gennemførelsen af VIS skal ifølge artikel 36 ske i to faser. Funktionerne for behandling af alfanumeriske oplysninger (bogstaver og tal) og fotografier gennemføres senest den 31. december 2006, og funktionerne for behandling af biometriske data gennemføres senest den 31. december 2007.
Det bemærkes, at ifølge Rådets konklusioner om indsættelse af biometriske data i visa og opholdstilladelser vedtaget af Rådet for retlige og indre anliggender den 24. februar 2005 skal Kommissionen gøre alt for at fremskynde aktiveringen af biometri i den centrale del af VIS til 2006.
Ifølge artikel 37 og 38 starter idriftsættelsen af VIS, når de fem første medlemsstater er klar til at udveksle oplysninger, og de har meddelt Kommissionen dette. Kommissionen fastsætter datoen for idriftsættelsen. Ingen medlemsstat kan konsultere oplysninger i VIS, før den selv er klar til at indlæse oplysninger.
Det fremgår af artikel 39, at Kommissionen bistås af et udvalg, når den skal vedtage de nødvendige regler for den tekniske gennemførelse og udvikling af VIS.
To år efter idriftsættelsen af VIS og derefter hvert andet år skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om, hvordan VIS fungerer teknisk set. En samlet evaluering af VIS fremlægges efter fire år og derefter hvert fjerde år ligeledes af Kommissionen, jf. artikel 40.
Forordningen træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelse og anvendes fra den føromtalte dato fastsat af Kommissionen, når fem medlemslande har meddelt, at de er klar til at udveksle oplysninger i VIS, jf. artikel 41.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af forordningen får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forordningen ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
En tilknytning til forordningen på mellemstatsligt grundlag vil få lovgivningsmæssige konsekvenser, der kræver ændringer i udlændingeloven.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at der oprettes et system, der forbedrer udvekslingen af oplysninger om visa mellem Schengen-landene, henset til at de fleste af de visa, der udstedes af Schengen-landene, har gyldighed til hele Schengen-området.
Regeringen støtter endvidere oprettelsen af et system, der er med til at forbedre sikkerheden i Schengen-landene, og som gør myndighederne i stand til med sikkerhed at identificere de personer, man ikke ønsker at give tilladelse til indrejse. Den større sikkerhed i identificeringen er ligeledes med til at begrænse svig og anvendelsen af falske rejsedokumenter.
Endelig finder regeringen det hensigtsmæssigt, at der oprettes et system, hvorefter det bliver nemmere at identificere indvandrere uden lovligt ophold med henblik på tilbagesendelse, samt at anvendelsen af Dublinforordningen om fastlæggelsen af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en given asylansøgning, gøres mere effektiv.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Alle medlemsstater støtter oprettelsen af VIS og støtter i den forbindelse udkastet til forordning med visse nærmere bemærkninger og forbehold.
Overordnet forventes de medlemslande, der endnu har udestående bemærkninger i forhold til det foreliggende tekstudkast, at være indstillet på at indgå kompromisser i forhold til de øvrige medlemsstater og Europa-Parlamentet med henblik på at opnå enighed om teksten så hurtigt som muligt.
6. Høring
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 14. september 2006.
7. Europa-Parlamentet
Kommissionen har sendt forslaget til forordning til Europa-Parlamentet samtidig med oversendelsen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen, jf. EF-traktatens artikel 251.
Der pågår for tiden forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på opnåelse af enighed om forordningsteksten i første læsning.
8. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører i begrundelsen for forslaget til forordning, at formålene med forordningen, hvorefter der skal oprettes et fælles system og fælles procedurer for udveksling af visumoplysninger mellem medlemsstaterne, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedst gennemføres på fællesskabsplan.
Kommissionens aktiviteter er begrænset til oprettelse og vedligeholdelse af det centrale visuminformationssystem, de nationale grænseflader og kommunikationsinfrastrukturen mellem det centrale VIS og de nationale grænseflader, mens kompetencen for de nationale systemer fortsat ligger hos de enkelte medlemsstater. Forordningsformen er valgt, fordi det er nødvendigt at vedtage en almengyldig retsakt, som er bindende i alle enkeltheder og finder direkte anvendelse i medlemsstaterne.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprincippet, idet oprettelsen af et fælles system for udveksling af oplysninger kræver fælles regler for, hvilke oplysninger der skal indlægges med henblik på at få et ensartet sammenligningsgrundlag. Sådanne fælles regler kan alene vedtages på fællesskabsniveau.
Herudover er det alene oprettelsen og vedligeholdelsen af den centrale enhed, der skal varetages af Kommissionen, mens kompetencen til tilpasning eller oprettelse af de nationale systemer, samt vedligeholdelsen af disse, ligger hos medlemsstaterne. Der fastholdes således en national kompetence over nationale data.
9. Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Vedtagelsen af forordningen får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forordningen ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
En tilknytning til forordningen på mellemstatsligt grundlag vil få statsfinansielle konsekvenser, der for tiden estimeres.
Folketingets Europaudvalg blev orienteret om de statsfinansielle konsekvenser af dansk deltagelse i VIS forud for Rådets beslutning af 8. juni 2004 om indførelse af VIS (2004/512/EF) samt i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. oktober 2005.
Udgifter til national gennemførelse af VIS
Etablerings- og driftsudgifterne til tilpasning af det nationale visumsystem dækkes af de enkelte medlemsstater. Implementeringen og driften af visuminformationssystemet vil medføre statsfinansielle konsekvenser af et omfang, som på nuværende tidspunkt dog endnu ikke er fuldt fastlagt.
Folketingets Finansudvalg gav den 15. december 2005 sin tilslutning til afholdelse af udgifter på 30 mio. kroner til den første fase af den nationale gennemførelse af VIS. Efterfølgende har Finansudvalget den 1. juni 2006 givet sin tilslutning til afholdelse af yderligere udgifter på 83,5 mio. kroner til den anden fase af den nationale gennemførelse af VIS. Finansudvalget vil blive forelagt endnu et aktstykke med henblik på at skabe bevillingsmæssigt grundlag for afholdelse af udgifterne til den resterende del af den nationale gennemførelse. De samlede udgifter er endnu ikke opgjort, men forventes at være i størrelsesordenen 165 mio. kroner.
Udgifter til gennemførelse af den centrale del af VIS
Ved en beslutning om dansk tilslutning på mellemstatsligt grundlag til forordningen om VIS vil der være statslige merudgifter i form af dansk medfinansiering af opbygningen og driften af den centrale del af VIS.
Uden en tilslutning ville Danmark således have modtaget en refusion af det danske EU-bidrag svarende til en forholdsmæssig andel af EU's udgifter vedrørende VIS.
Det danske bidrag beregnes pÃ¥ grundlag af den generelle finansieringsnøgle for EU's budget, svarende til et bidrag pÃ¥ ca. 2 % af udgifterne. Â
For årene 2004-2006 er på EU-budgettet afsat 30 mio. euro til udviklingen af første fase af VIS. Det vil sige udviklingen af et system, der indeholder digitaliserede fotos, fingeraftryk og alfanumeriske oplysninger. Dansk bidrag frem til 2006 vil dermed udgøre i størrelsesordenen samlet op til knap 4,5 mio. kr., afhængigt af tidspunktet for tilslutning og beslutning vedrørende medfinansiering af etableringsudgifter før tilslutning. Der er efterfølgende afsat 15 mio. euro yderligere i 2006 på grund af fremrykket arbejde med biometriske oplysninger.
For perioden 2007-2013 har Kommissionen lagt op til at afsætte 64 mio. euro på EU budgettet til investeringsomkostninger med henblik på indlæggelse af biometriske oplysninger i VIS, samt 33 mio. euro til driftsomkostninger. Baseret på Kommissionens udspil vil dansk bidrag fra 2007-2013 udgøre i størrelsesordenen samlet omkring 14,5 mio.kr. eller godt 2 mio.kr. årligt.
Der kan eventuelt ske justeringer af ovennævnte beløbsangivelser pÃ¥ baggrund af medlemsstaternes og Europa-Parlamentets fremsatte forslag til ændringer under forhandlingerne. Â
Sagen skønnes ikke at have samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser.
Â
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13. juni 2002 blev Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik orienteret om Rådets retningslinjer til Kommissionen med henblik på udarbejdelse af en rapport om indførelse af et visuminformationssystem (VIS).
Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2003 blev Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik orienteret om Kommissionens rapport om indførelse af et visuminformationssystem (VIS).
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik blev endvidere orienteret om konklusioner om udviklingen af visuminformationssystemet (VIS) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-19. december 2003 og forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. februar 2004.
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik blev endvidere orienteret om Rådets beslutning om etablering af VIS forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. juni 2004.
Et grundnotat om forordningsforslaget er henholdsvis den 22. og 23. august 2005 sendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.Â
Udkast til forordning om VIS blev forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. oktober 2005 forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsmandat.
Forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006 og den 1.-2. juni 2006 blev Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik orienteret om sagen.
Nyt notat.
Resumé:
På mødet forventes Kommissionen at ville orientere om den nuværende situation i Middelhavet og de pågående aktiviteter, herunder Frontex’ aktiviteter i Middelhavet. Kommissionen forventes yderligere at ville opfordre medlemsstaterne til at udvise solidaritet over for de medlemslande, der oplever et stort pres fra ulovlige indvandrere ved deres grænser. Formandskabet vil formentlig lægge op til en drøftelse blandt medlemslandene af den nuværende situation samt mulige tiltag. Regeringen finder det afgørende, at tiltag til bekæmpelse af ulovlig indvandring prioriteres højt i EU. Sagen har ikke statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
1. Baggrund
Som opfølgning på drøftelserne på det uformelle møde blandt EU's stats- og regeringschefer den 27. oktober 2005 i Hampton Court og drøftelser på rådsmødet for retlige og indre anliggender den 1. december 2005 vedtog Det Europæiske Råd (DER) den 15.-16. december 2005 en samlet migrationsstrategi med prioriterede aktioner med fokus på Afrika og Middelhavsområdet, der indeholder en lang række prioriterede tiltag fra EU’s side på området. Strategien fokuserer på tre hovedområder: Det operative samarbejde mellem medlemsstaterne, dialog og samarbejde med Afrika og samarbejde med nabolande.
EU-Middelhavslandene, særligt Spanien og Malta, oplever i øjeblikket et stigende antal ulovlige indvandrere, der ankommer ad søvejen. I august mÃ¥ned ankom samlet mere end 9.300 personer til De Kanariske Øer og det spanske fastland. I alt er der ankommet mere end 18.780 personer til Spanien siden starten af 2006. De spanske myndigheder pÃ¥ De Kanariske Øer estimerer, at tæt pÃ¥ 500 personer er døde i Ã¥r efter forsøg pÃ¥ at indrejse til De Kanariske Øer. Efter det oplyste huser Malta i øjeblikket cirka 1.400 ulovlige indvandrere i sÃ¥kaldte â€detention centres†og cirka 1.100 i Ã¥bne centre.
Â
Malta og Spanien har løbende opfordret EU til at yde øget assistance og har ikke været tilfreds med indsatsen. Der har været særlig kritik af Frontex, der ikke ses at have kapacitet til at håndtere dette problem. Det kan derfor forventes, at begge lande fortsat vil presse på for, at EU skal øge indsatsen for at begrænse den ulovlige indvandring til EU fra Afrika, ligesom de enkelte EU-lande eventuelt vil blive anmodet om særskilt bistand.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 forventes Kommissionen at ville orientere om den nuværende situation i Middelhavet og de igangværende tiltag, ligesom mulige nye tiltag forventes drøftet.
2. Formål og indhold
Formanden for EU-Kommissionen Jose Manuel Barosso har den 7. september 2006 sendt et brev til samtlige regeringsledere i EU-medlemslandene, hvor han specifikt anmoder om deres støtte til at bekæmpe den stigende indstrømning af ulovlige indvandrere især til de spanske, italienske og maltesiske kyster. Barosso beder medlemslandene om at udvise solidaritet, idet der er behov for en fælles indsats for at hjælpe de berørte lande, særligt Spanien. Barosso orienterer samtidig medlemslandene om, at der er etableret en særlige gruppe i Kommissionen ledet af næstformand Franco Frattini, der har fået til opgave at koordinere Kommissionens udarbejdelse af nye konkrete forslag til bekæmpelse af den ulovlige indvandring.
Barosso henviser samtidig til, at Kommissionen spiller en nøglerolle, hvad angår koordineringen af indsatsen på dette område, herunder bl.a. opfølgningen på drøftelserne på det uformelle møde blandt EU's stats- og regeringschefer i Hampton Court og den samlede migrationsstrategi med prioriterede aktioner med fokus på Afrika og Middelhavsområdet fra december 2005.
Kommissionen har i overensstemmelse med migrationsstrategien iværksat en række aktiviteter, herunder:
Frontex
Spanien og Malta anmodede i maj 2006 Frontex om hjælp til at hÃ¥ndtere den seneste udvikling i strømmen af ulovlige immigranter. Danmark tilbød i den forbindelse assistance i form af 2 asylsagsbehandlere og 2 medarbejdere fra Rigspolitiet med erfaring i blandt andet kortlægning af rejseruter og planlægning af hjemsendelser. Anmodningerne førte til iværksættelse af særlige indsatser koordineret af Frontex ved De Kanariske Øer og ved Malta. Danmark deltager i indsatsen i Malta med en politiassistent, der assisterer med at forhandle og planlægge hjemsendelser for afviste asylansøgere.Â
Frontex anmodede i august 2006 på ny om assistance fra medlemsstaterne til en koordineret indsats i Middelhavet. Denne indsats vil særligt koncentrere sig om overvågning i internationalt farvand ud for den libyske kyst samt overvågning omkring Malta og ved Lampedusa i Italien, hvor situationen af blandt andet kilder i Kommissionen vurderes at være meget alvorlig.
For så vidt angår den fælles indsats ved De Kanariske Øer deltager Østrig, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, og Storbritannien med assistance.
For så vidt angår den fælles indsats ved Malta deltager Tyskland, Storbritannien, Ungarn og Danmark med assistance.
Frontex har herudover blandt andet iværksat et studie af muligheden for oprettelsen af en fælles â€Middelhavspatruljeringâ€. Der er ogsÃ¥ iværksat samarbejde mellem grænsemyndighederne i EU-landene og landene i det nordlige Afrika.
Rapid Border Intervention Teams
Den 19. juli 2006 fremsatte Kommissionen et forslag om oprettelse af en særlig pulje grænsevagter under Frontex (Rapid Border Intervention Teams), der kan udsendes hurtigt og assistere medlemsstaterne i særlige situationer ved Fællesskabets ydre grænser. Deltagelse i Rapid Border Intervention Teams vil, som forslaget foreligger, bygge på frivillighed. Danmark deltager på grund af forbeholdet ikke i vedtagelsen af retsakten, men idet der er tale om en udbygning af Schengen-reglerne, kan Danmark træffe afgørelse om at gennemføre retsakten i dansk ret på mellemstatsligt grundlag.
Grænsefonden
Kommissionen har endvidere fremsat forslag om etablering af en grænsefond for perioden 2007-2013. Efter Kommissionens forslag indeholder fonden 1.820 mio. euro for hele perioden. Formålet med fonden er byrdefordeling, og fonden støtter primært medlemsstaternes tiltag på nationalt plan. Fonden forventes derfor i høj grad at kunne yde økonomisk støtte til de medlemsstater, der bærer en særlig stor byrde i forbindelse med grænsekontrol på Fællesskabets vegne, herunder særligt medlemsstaterne omkring Middelhavet. Danmark deltager på grund af forbeholdet ikke i vedtagelsen af fonden, men idet der er tale om en udbygning af Schengen-reglerne, kan Danmark træffe afgørelse om at gennemføre retsakten om fonden i dansk ret på mellemstatligt grundlag. Fra dansk side er der truffet beslutning om deltagelse i fonden. Fonden forventes vedtaget i efteråret 2006.
Herudover har Kommissionen vedtaget en meddelelse (KOM(2006) 402 endelig) vedrørende politik-prioriteter i bekæmpelsen af den ulovlige indvandring af tredjelandsstatsborgere. I meddelelsen giver Kommissionen udtryk for, at der er behov for en fælles og solidarisk tilgang til problemstillingen. Ligeledes er der behov for at samtænke politikkerne inden for bl.a. grænsekontrol, menneskehandel og tilbagesendelse, ligesom man mÃ¥ se nærmere pÃ¥ de enkelte landes praksis vedrørende regulariseringsprogrammer samt ulovligt arbejde. Som supplement til visuminformationssystemet (VIS) og Schengen informationssystemet (SIS II) foreslÃ¥r Kommissionen, at man undersøger muligheden for at etablere et â€entry-exit systemâ€, der skal sikre en bedre kontrol med tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejse i EU samt skabe et særligt fokus pÃ¥ tredjelandsstatsborgere, der ikke udrejser af EU efter udløbet af deres opholdstilladelse.
Â
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der ikke er tale om konkrete forslag til retsakter, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det afgørende, at tiltag til bekæmpelse af ulovlig indvandring prioriteres højt i EU.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at særligt Malta og Spanien, men også Italien og Frankrig vil presse på for, at EU yder yderligere assistance til de berørte lande. Det forventes tillige, at medlemslandene vil bakke op om EU’s fælles tiltag.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 14. september 2006. Dansk Flygtningehjælp udtrykte i den forbindelse støtte til, at man fra Danmarks side arbejder for at sikre flygtninges beskyttelse i forbindelse med bekæmpelse af ulovlig indvandring.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der ikke er tale om en retsakt, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.
Gennemførelse af konkrete forslag med henblik på gennemførelse af migrationsstrategien og opfølgning på de igangværende initiativer, f.eks. gennem Frontex, vil kunne medføre finansielle konsekvenser, der forudsættes afholdt under EU’s budgetter.
                    Â
Eventuelle udgifter forbundet med dansk bistand til de anmodende lande, herunder udstationering af danske eksperter, forudsættes dækket af de relevante ressortministerier.
Det bemærkes, at Frontex har afsat 1,3 millioner euro til indsatsen ved De Kanariske Øer og 0,8 million euro til indsatsen ved Malta. Frontex kan finansiere op til 80 % af indsatsen over Frontex’ budget, men de resterende midler må findes ved hjælp af midler fra EU-programmer og ved donationer fra medlemsstaterne.
Sagen skønnes endvidere hverken at have samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet vil præsentere sin anden rapport om visumreciprocitet. Rapporten forventes udarbejdet i overensstemmelse med Visumforordningen som ændret ved Rådets forordning nr. 851/2005. Der er ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen er enig i, at der bør søges opnået reciprocitet i fritagelsen fra krav om visum i forhold til de lande, der ifølge Visumforordningen ikke er visumpligtige ved indrejse til Schengen-området.
1. Baggrund
Kommissionen fremlagde den 11. januar 2006 en rapport om visumreciprocitet i forhold til visse konkrete tredjelande, der i medfør af Visumforordningen er fritaget for krav om visum ved indrejse i Schengen-området (KOM(2006)3 endelig).
Kommissionens rapport blev fremlagt i overensstemmelse med artikel 2 i Rådets forordning nr. 851/2005 af 2. juni 2005, der ændrer procedurerne vedrørende gennemførelse af visumreciprocitet i Visumforordningen.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. februar 2006 samt i det blandede udvalg med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz på ministerniveau blev der vedtaget rådskonklusioner om Kommissionens rapport. I rådskonklusionerne opfordrede Rådet blandt andet Kommissionen til i sin anden rapport at anføre, hvilke fremskridt der er gjort, hvilke yderligere skridt der skal tages, og hvilke foranstaltninger der skal træffes i forbindelse med tredjelande, med hvilke der ikke er opnået fuldstændig gensidighed med hensyn til visumfritagelse.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 forventes Kommissionen at præsentere sin anden rapport om visumreciprocitet.
2. Formål og indhold
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. juni 2005 vedtog medlemsstaterne at ændre procedurerne i Visumforordningen for fællesskabets reaktionsmuligheder over for tredjelande, der er fritaget fra krav om visum ved indrejse til Schengen-området, men som opretholder eller indfører visumpligt over for en eller flere EU-medlemsstater. De nye procedurer udbygger blandt andet Kommissionens mulighed for på medlemsstaternes vegne at forhandle med de pågældende tredjelande om eventuelle ændringer i disses visumpolitik.
I den forbindelse fremlagde Kommissionen den 11. januar 2006 en rapport om resultatet af forhandlingerne.
Kommissionen har forhandlet med tredjelande på baggrund af medlemsstaternes indberetning til Kommissionen om, hvilke tredjelande der har en ikke-reciprok visumpolitik over for de enkelte medlemsstater.
I alt 18 medlemsstater samt Norge og Island meldte tilbage til Kommissionen om tilfælde af ikke-reciprocitet i forhold til tredjelande. Danmark oplyste om manglende reciprocitet i forhold til Australien.
Â
Det fremgår af rapporten af 11. januar 2006, at der nu er væsentligt færre tilfælde af ikke-reciprocitet i visumrelationerne end på tidspunktet for de nye medlemsstaters optagelse i EU.
Visse af de tredjelande, Kommissionen har været i kontakt med, har allerede tilkendegivet at ville ophæve visumpligten for de berørte medlemsstater, og andre har tilkendegivet intentioner om at gennemføre en ophævelse af visumpligten i de kommende måneder.
Efterfølgende har Australien lovet visse lempelser i visumprocedurerne inden for de kommende to år, herunder en ensartet behandling af alle medlemsstaterne i relation til udstedelse af elektroniske visa.
Med to lande, USA og Canada, ses der dog ikke umiddelbart at være mulighed for indgÃ¥else af aftaler om ophævelse af visumpligten eller om indførelse af visse lempelser i kravene. USA og CaÂnada vil dog fortsætte dialogen og være mere præcise og klare om kravene til medlemsstaterne med henblik pÃ¥ en ophævelse af visumpligten pÃ¥ længere sigt.
PÃ¥ rÃ¥dsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. februar 2006 blev der vedtaget rÃ¥dsÂkonklusioner, der samler resultatet af Kommissionens forhandlinger med de relevante lande og opfordrer Kommissionen til bl.a. at fortsætte bestræbelserne pÃ¥ at opnÃ¥ visum-reÂciÂproÂciÂtet i forhold til særligt USA, Canada og Australien for alle EU-landene. I rÃ¥dskonklusionerne opfordrer RÃ¥det Kommissionen til i sin anden rapport at anføre, hvilke fremskridt der er gjort, hvilke yderligere skridt der skal tages, og hvilke foranstaltninger der skal træffes i forbindelse med tredjelande, med hvilke der ikke er opnÃ¥et fuldstændig gensidighed med hensyn til visumfritagelse.
Kommissionen ventes på ny i september 2006 at fremlægge en rapport, der følger op på tredjelandenes løfter. Rapporten foreligger endnu ikke.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Rapporten har ikke i sig selv betydning for gældende dansk ret.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er enig i, at der bør søges opnået reciprocitet i fritagelsen fra krav om visum i forhold til de lande, der ifølge Visumforordningen ikke er visumpligtige ved indrejse til Schengen-området.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Medlemsstaterne forventes at tage rapporten til efterretning.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 2. februar 2006 i forbindelse med Kommissionens første rapport og har været drøftet på ny i SPAIS den 14. september 2006.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en rapport, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, da der er tale om Kommissionens rapport om drøftelser med visse tredjelande vedrørende visumreciprocitet.
Sagen skønnes endvidere hverken at have miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
Â
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har i forbindelse med Kommissionens første rapport været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. februar 2006. Sagen har endvidere været forelagt forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006.
Nyt notat
Resumé:
Det finske formandskab har fremlagt et udkast til et strategipapir for en integreret administration af EU’s ydre grænser. Strategien fremstår i vid udstrækning som en sammenskrivning af EU’s allerede fastsatte prioriteter på området. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Regeringen støtter, at tiltag til forbedring af kontrollen ved de ydre grænser gives en høj prioritet. Regeringen kan tilslutte sig udformningen af en formel strategi på området.
1. Baggrund
I overensstemmelse med Haag-programmet har medlemsstaterne udbygget det operationelle samarbejde på området for grænsekontrol. Dette ses særligt i forbindelse med oprettelsen af det europæiske grænseagentur, Frontex, vedtagelsen af Schengen-grænsekodeks og det øgede samarbejde mellem EU og tredjelande på området for grænsekontrol. For at sikre, at den videre udvikling af en integreret administration af grænserne i EU fortsat vil være en prioritet, har det finske formandskab fremlagt et forslag til en strategi med retningslinjer for en integreret administration af de ydre grænser.
På det uformelle ministermøde for retlige og indre anliggender i Tammerfors den 21.-22. september 2006 forventes det, at strategien vil blive drøftet. Formandskabet forventes herefter at udarbejde et udkast til rådskonklusioner om en sådan strategi.
Som et led i EU’s bestræbelser på at styrke grænsekontrollen, arbejder Kommissionen på en meddelelse om kontrol af maritime grænser. Meddelelsen forventes ikke at igangsætte nye initiativer, men forventes at fokusere på operationelt og praktisk samarbejde samt på de forhold, der gør sig gældende særligt ved overvågningen af maritime grænser.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 eller et rådsmøde derefter forventes rådskonklusioner om strategien for en integreret administration af de ydre grænser i EU drøftet og eventuelt vedtaget.
Det forventes ligeledes, at der på rådsmødet den 5.-6. oktober 2006 vil være en orientering om den meddelelse, som Kommissionen i øjeblikket arbejder på om kontrol af de maritime grænser.
2. Formål og indhold
Formålet med strategien er at udstikke nogle overordnede retningslinjer for den videre udvikling af en integreret administration af de ydre grænser, og dermed styrke grænsekontrollen i EU.
Forslaget tager udgangspunkt i begrebet â€Integrated Border Managementâ€, der ofte benyttes til at beskrive visionen, som EU ønsker at opnÃ¥ med det fælles grænsesamarbejde (Schengen). I forslaget angives de elementer, som begrebet dækker over, nemlig
- Grænsekontrol som defineret i Schengen-grænsekodeks, herunder relevante risikoanalyser og kriminalitetsefterforskning
- Efterforskning af grænseoverskridende kriminalitet
- Den såkaldte firsporede adgangskontrolmodel (foranstaltninger i tredjelande, samarbejde med nabolande, grænsekontrol, kontrolforanstaltninger inden for området for fri bevægelighed)
- Samarbejde mellem relevante myndigheder (grænsepoliti, toldvæsen, politi, efterretningstjenester m.v.) og internationalt samarbejde
- Koordinering af medlemsstaternes og EU-institutionernes aktiviteter
I forslaget til strategien gennemgås herudover et antal forskellige temaer, der alle har betydning for udviklingen af en integreret administration af de ydre grænser, og hvor der er rum for forbedringer. Heraf kan følgende fremhæves:
- Rådets rolle, særligt at der er behov for at Rådet udformer politiske og strategiske retningslinjer på området
- Øget gennemsigtighed, herunder særligt at nationale myndigheder støtter Frontex’ arbejde med risikoanalyser
- En styrkelse af samarbejdet mellem medlemsstaternes nationale grænsemyndigheder
- Krav til kandidatlande
- Fremme af samarbejdet på tværs af de ydre grænser med nabolande og/eller regioner
- Fremme af operativt og konsulært samarbejde
Det understreges i forslaget, at ansvaret for kontrollen af de ydre grænser forbliver medlemsstaternes eget, men at byrdefordeling på området er nødvendig.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Strategien fremstår i vid udstrækning som en sammenskrivning af og en strategisk overbygning på EU’s allerede fastsatte prioriteter på området, hvorfor spørgsmålet om gældende dansk ret ikke er relevant.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter, at tiltag til forbedring af kontrollen ved de ydre grænser gives en høj prioritet. Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig udformningen af en formel strategi på området.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der er generelt støtte til strategien fra medlemsstaterne.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 14. september 2006.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om et udkast til en strategi, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Formandskabets forslag til en strategi for administrationen af de ydre grænser har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der er tale om et overordnet politisk strategipapir, der i vidt omfang består af en sammenskrivning og præcisering af EU’s allerede fastsatte prioriteter.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Nyt notat
Resumé:
Der er tale om et endnu ikke fremlagt forslag fra Kommissionen, der forventes at vedrøre betingelserne for meddelelse af status som fastboende udlænding for personer med international beskyttelse, hvilke rettigheder der er knyttet til denne status, fortabelse af status samt beskyttelse mod udvisning. Eventuel vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Danmark forventes som følge af forbeholdet ikke at deltage i vedtagelsen af det kommende forslag. Regeringen tager præsentationen af Kommissionens forslag til efterretning.
1. Baggrund
Kommissionen forventes inden kort tid at fremsætte forslag til et direktiv om status som fastboende udlænding til personer med international beskyttelse.
Kommissionens forslag forventes fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 63, stk. 3, litra a, og stk. 4.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 forventes Kommissionen at præsentere forslaget.
2. Formål og indhold
Det fremgår af Rådets og Kommissionens handlingsplan om gennemførelse af Haag-programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union fra den 10. juni 2005, at der som led i anden fase af udformningen af et fælles europæisk asylsystem indføres ensartet status for personer, som bevilges asyl eller subsidiær beskyttelse, og at der i den forbindelse skal fremsættes forslag om status som fastboende udlænding for personer, der er omfattet af international beskyttelse.
Forslaget forventes at indeholde en regulering for personer med international beskyttelse, der opholder sig lovligt i en medlemsstat, der er i overensstemmende med indholdet af direktivet om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding.
Direktivet om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (2003/109/EF), der blev vedtaget den 25. november 2003, indeholder bestemmelser om betingelserne for, at en tredjelandsstatsborger med lovligt ophold i en medlemsstat opnår status som fastboende udlænding, hvilke rettigheder der er knyttet til denne status, betingelser for fortabelse af status samt beskyttelse mod udvisning.
Det fremgår imidlertid af direktivets artikel 3, stk. 2, litra c og d, at direktivet ikke finder anvendelse på blandt andre tredjelandsstatsborgere, der har opholdstilladelse i en medlemsstat i medfør af subsidiære former for beskyttelse i henhold til medlemsstaternes internationale forpligtelser, eller på flygtninge. Kommissionen forventes derfor at have til hensigt med sit nye forslag at sikre, at der etableres tilsvarende regler for denne persongruppe.
Efter direktivet skal en tredjelandsstatsborger for at få meddelt status som fastboende udlænding have opholdt sig lovligt i fem år i den pågældende medlemsstat.
Herudover skal medlemsstaterne kræve bevis for, at tredjelandsstatsborgeren er i stand til at forsørge sig selv og de familiemedlemmer, som den pågældende har forsørgerpligt over for, ligesom tredjelandsstatsborgeren skal bevise, at han råder over en sygeforsikring, før den pågældende kan meddeles status som fastboende udlænding.
Efter direktivet skal en tredjelandsstatsborger have samme rettigheder som medlemsstatens egne statsborgere med hensyn til blandt andet adgang til arbejdsmarkedet, undervisning og erhvervsuddannelse samt adgangen til social sikring og social bistand.
Endvidere indeholder direktivet bestemmelser om retten for en tredjelandsstatsborger med status som fastboende til at tage ophold i en anden medlemsstat, herunder som arbejdstager eller studerende, hvis den pågældende kan forsørge sig selv. I direktivet fastsættes endvidere hvilke rettigheder en tredjelandsstatsborger, der udøver sin ret til at opholde sig i en anden medlemsstat, skal have i denne medlemsstat.
Medlemsstaterne kan nægte en tredjelandsstatsborger status som fastboende udlænding, hvis den pågældendes personlige optræden udgør en trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Der er alene tale om en præsentation af forslaget.
Vedtagelsen af forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen tager præsentationen af forslaget til efterretning.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at medlemsstaterne vil tage Kommissionens præsentation af forslaget til efterretning.
6. Høring
Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS). Dansk Flygtningehjælp har i den forbindelse anført, at man er positiv over for udarbejdelsen af et sÃ¥dant direktiv. Dansk Flygtningehjælp har dog anført, at flygtninge og perÂsoner med anden form for beskyttelse har en række særlige krav i kraft af deres status og situation, og at direktivet bør afspejle dette, sÃ¥ledes at kravene i blandt andet flygtningekonventionen er opfyldt.
7. Europa-Parlamentet
Det forventes, at forslaget fremsættes med hjemmel i TEF artikel 63, stk. 3, litra a, og stk. 4, og at Europa-Parlamentet derfor skal høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Det forventes, at Kommissionen vil angive som begrundelse for direktivforslaget, at målet med direktivet er at fastsætte en nærmere defineret status som fastboende udlænding efter kriterier, der er fælles for alle medlemsstater. Dette er nødvendigt i forbindelse med oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, i overensstemmelse med TEF afsnit IV, der indebærer vedtagelse af fælles regler på indvandringsområdet. Fastsættelsen af fælles kriterier kan kun ske på fællesskabsplan.
Det forventes endvidere at fremgå af begrundelsen, at direktivet også fastsætter betingelserne, hvorunder fastboende udlændinge kan udøve deres ret til ophold i en anden medlemsstat. Sådanne regler kan kun fastsættes på fællesskabsplan.
Regeringen vil være enig i denne begrundelse.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes hverken at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Â
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
* Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.Â
* Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.Â
* Forslagene er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.Â
* Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.Â
* Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
* Forslaget ventes fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.