Text Box: PRESSEMEDDELELSE

 

21. september 2006

 

 

Åbent samråd om au pair-ordningen

 

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik har kaldt integrationsminister Rikke Hvilshøj i samråd om au pair-ordningen. Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag den 26. september 2006 i S-092 på Christiansborg. Samrådet begynder kl. 15.00.

 

Udvalget har bedt ministeren redegøre for hvilke initiativer, der er iværksat på au pair området med henblik på at imødegå omgåelse af ordningen. Ministeren er i den forbindelse blevet bedt om at kommentere oplysninger i pressen om slavelignende forhold, som au pair piger udsættes for. Ministeren er endvidere blevet bedt om at redegøre for udlændingemyndighedernes praksis vedrørende inddragelse af opholdstilladelsen, hvis det konstateres, at betingelserne for den meddelte opholdstilladelse ikke overholdes.

 

Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Jørgen Arbo-Bæhr (EL).

 

Hele samrådsspørgsmålet kan læses på www.folketinget.dk under Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, alm. del - samrådsspørgsmål nr. AJ. Der henvises endvidere til alm. del – bilag nr. 214 og 237.

 

SamrÃ¥det er Ã¥bent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser gÃ¥r efter først til mølle-princippet. Hvis man ønsker at overvære det Ã¥bne samrÃ¥d, kontaktes udvalgets sekretariat pÃ¥ tlf. 33 37 55 44 eller via mail [email protected] senest mandag den 25. september 2006 kl. 12.00. For gæster, der kommer udefra, mÃ¥ der beregnes ekstra tid pÃ¥ grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.

 

Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt.

 

En cd med optagelse af det åbne samråd vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38

 

Yderligere oplysninger:

Udvalgssekretær Britt Scherfig, tlf. 33 37 55 10.