16. august 2006
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik har kaldt integrationsminister Rikke Hvilshøj i samråd om kvoteflygtninges religiøse overbevisning. Samrådet er åbent for alle og finder sted mandag den 21. august 2006 i værelse 2-092 på Christiansborg. Samrådet begynder kl. 9.30.
Udvalget har bedt ministeren redegøre for hvilke udvælgelseskriterier, der i praksis anvendes ved vurderingen af kvoteflygtninges integrationspotentiale. Udvalget har ligeledes bedt ministeren redegøre for, hvilken rolle oplysninger om kvoteflygtninges religiøse overbevisning spiller i udlændingemyndighedernes arbejde i forbindelse med udvælgelse, boligplacering m.v.
Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik  Morten Østergaard (RV).
Hele samrådsspørgsmålet kan læses på www.folketinget.dk under Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, alm. del – samrådsspørgsmål AA-AD, jf. alm. del – bilag 216.
SamrÃ¥det er Ã¥bent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser gÃ¥r efter â€først til mølle princippetâ€. Hvis man ønsker at overvære det Ã¥bne samrÃ¥d, kontaktes udvalgets sekretariat pÃ¥ tlf. 33 37 55 45 eller via mail [email protected] senest fredag den 18. august 2006, kl. 12.00. For gæster, der kommer udefra, mÃ¥ der beregnes ekstra tid pÃ¥ grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.
Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt.
En cd med optagelse af det åbne samråd vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38
Yderligere oplysninger:
Udvalgssekretær Britt Scherfig, tlf. 33 37 55 10.