|
|
|
|
|
Dato: |
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bidrag til samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og møde i det blandede udvalg med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz den 24. juli 2006
Dagsordenspunkt 12): FN-højniveaudialog om migration og udvikling.33
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
Kommissionens meddelelse om et rammeprogram om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme for perioden 2007-2013 indeholder i lyset af Haag-programmet forslag til beslutninger om etablering af fire fonde: flygtningefonden, grænsefonden, integrationsfonden og tilbagesendelsesfonden. Den samlede beløbsramme udgør ifølge aftalen om EU’s finansielle perspektiver 3.517 mio. euro i 2004-priser (4.020 mio. euro i løbende priser) for perioden 2007-2013.Â
Danmark deltager grundet forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender ikke i vedtagelsen af forslagene. Forslaget om oprettelse af grænsefonden er dog en udbygning af Schengen-reglerne, og det følger af Protokollen om Danmarks Stilling, at Danmark kan tilslutte sig fonden på mellemstatsligt grundlag. Forslagene til oprettelse af de fire fonde skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslagene har grundet forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Hvis Danmark tilslutter sig grænsefonden på mellemstatsligt grundlag, vil der være statslige merudgifter i form af dansk medfinansiering af fonden. Regeringen støtter et stærkere og mere effektivt samarbejde om retlige og indre anliggender.
1. Baggrund
PÃ¥ grundlag af resultaterne af Tammerfors-programmet vedtog Det Europæiske RÃ¥d (DER) den 5. november 2004 et nyt flerÃ¥rligt arbejdsprogram pÃ¥ omrÃ¥det for retlige og indre anliggender, der fastlægger prioriteterne for de kommende fem Ã¥r (Haag-programmet). Der lægges i Haag-programmet vægt pÃ¥, at samarbejdet om asyl, migration og grænsekontrol skal bygge pÃ¥ solidaritet og fordeling af byrder, herunder af finansiel karakter. Â
I forlængelse af to tidligere meddelelser fra Kommissionen af henholdsvis 10. februar og 14. juli 2004 om politiske udfordringer og budgetmæssige midler i en udvidet union 2007-2013 har Kommissionen den 6. april 2005 vedtaget en meddelelse til RÃ¥det og Europa-ParÂlaÂmenÂtet med forslag om etablering af et finansielt rammeprogram for solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme for perioden 2007-2013.
Meddelelsen indeholder i lyset af Haag-programmet Kommissionens forslag til beslutninger om oprettelse af fire fonde, der tilsammen udgør det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme. Det drejer sig om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 (flygtningefonden), forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om oprettelse af Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013 (grænsefonden), forslag til Rådets beslutning om oprettelse af Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere for perioden 2007-2013 (integrationsfonden) og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om oprettelse af Den Europæiske Tilbagesendelsesfond for perioden 2008-2013 (tilbagesendelsesfonden).
Kommissionens forslag om flygtningefonden (2008-2013) er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 63, stk. 2, litra b (vedrørende fremme af en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelse af flygtninge og fordrevne og følgerne heraf).
Kommissionens forslag om grænsefonden (2007-2013) er fremsat med hjemmel i EF-trakÂtatens afsnit IV, artikel 62, stk. 2 (vedrørende passage af de indre og ydre grænser og visumregler).
Kommissionens forslag om integrationsfonden (2007-2013) er fremsat med hjemmel i EF-trakÂtatens afsnit IV, artikel 63, stk. 3, litra a (vedrørende betingelser for indrejse og ophold af tredjelandsstatsborgere).
Kommissionens forslag om tilbagesendelsesfonden (2008-2013) er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 63, stk. 3, litra b (vedrørende ulovlig indvandring og ulovligt opÂhold, herunder repatriering af personer med ulovligt ophold).
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
Det fremgår af grænsefondsforslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-reglerne.
Kommissionens forslag til de tre fonde vedrørende flygtninge, grænser og tilbagesendelse skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251. Forslaget vedrørende integrationsfonden skal vedtages med enstemmighed i RÃ¥det efter høring af Europa-ParÂlaÂmenÂtet, jf. EF-traktatens artikel 67 sammenholdt med RÃ¥dets afgørelse af 22. december 2004 om at fÃ¥ visse omrÃ¥der, der er omfattet af EF-traktatens afsnit IV underlagt proceduren i EF-traktatens artikel 251.
Sagen forventes afsluttet i første læsning med Europa-Parlamentet i september mÃ¥ned og vedtaget af RÃ¥det pÃ¥ et efterfølgende rÃ¥dsmøde.  Â
2. Formål og indhold
Det samlede beløb, som er afsat til rammeprogrammet om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme, udgjorde ifølge Kommissionens oprindelige forslag 5.866 mio. euro for perioden 2007-2013 (i løbende priser). Inden for dette rammebeløb var der afsat 1.184 mio. euro til flygtningefonden, 759 mio. euro til tilbagesendelsesfonden, 1.771 mio. euro til integrationsfonden og 2.152 mio. euro til grænsefonden.
I henhold til aftalen om de finansielle perspektiver for 2007-2013 og en generel reduktion i midlerne på området for retlige og indre anliggender (RIA) er den samlede ramme blevet reduceret til 3.517 mio. euro i 2004-priser, svarende til 4.020 mio. euro i løbende priser.
Den 24. maj 2006 fremsatte Kommissionen et ændringsforslag til flygtningefonden, grænsefonden og tilbagesendelsesfonden (COM (2005) 123 final/3). Efter dette forslag afsættes der 628 mio. euro til flygtningefonden for 2008-2013, 1.820 mio. euro til grænsefonden for 2007-2013 og 676 mio. euro til tilbagesendelsesfonden for 2008-2013. Beløbsrammen for integrationsfondene er herudover nedjusteret til 825 mio. euro for 2007-2013. Beløbende er anført i løbende priser.  Â
Ifølge Kommissionens meddelelse er det hensigten, at de fire fonde skal komplementere Eurodac-systemet, Visuminformationssystemet (VIS), Schengeninformationssystemet (SIS II) og Grænseagenturet, og finansieringen af disse initiativer vil ikke blive berørt af forslagene til de fire nye fonde. De allerede eksisterende finansielle programmer ARGO (administrativt samarbejde vedrørende grænsekontrol, visum, asyl og immigration), INTI (samarbejde om integration) og pilotprojekter vedrørende udsendelse samt flygtningefonden vil imidlertid blive overtaget og videreudviklet inden for rammerne af de fire nye fonde.
De fire forslag indeholder en række bestemmelser om blandt andet årlig programmering og prioritering, teknisk bistand, finansiel forvaltning, samt overvågnings- og kontrolordninger, der er fælles for alle forslagene. Det betyder i korte træk, at medlemslandene for hver af de fire fonde er forpligtet til på nationalt plan og i et samarbejde mellem de kompetente myndigheder og relevante organer at udarbejde flerårige strategiske programmer og årlige arbejdsprogrammer på grundlag af overordnede retningslinjer fra Kommissionen. Et fælles udvalg for solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme bestående af medlemslandene bistår Kommissionen med at udarbejde de overordnede retningslinjer for fondene. Medlemslandene er endvidere forpligtet til at indføre forvaltnings- og kontrolsystemer, som sikrer godkendelse af udgifter, intern kontrol, rapportering og overvågning med henblik på revision og evaluering af fondene.
2.1. Flygtningefonden (2008-2013)
Forslaget indebærer en revision og forlængelse af den nuværende flygtningefond, som blev vedtaget i 2004 for perioden 2005-2010 (og var en forlængelse af den første flygtningefond, der eksisterede fra 2000 til 2004). Forslaget udvider tidsperioden for fonden til 2013 og tilpasser strukturen til de andre foreslåede fonde for grænsekontrol og visum, udsendelse og integration. Planlagte projekter for perioden 2005-2007 udføres efter de nuværende regler, men for næste periode 2008-2013 får fonden nye retningslinjer for styring og kontrol svarende til de øvrige fonde. Endvidere støttes projekter til udsendelse af asylansøgere fra 2008 af udsendelsesfonden og dækkes dermed ikke længere af flygtningefonden.
Flygtningefondens overordnede formål er fortsat at støtte og fremme medlemsstaternes indsats med hensyn til modtagelse af flygtninge og fordrevne og følgerne heraf. Målgruppen er konventionsflygtninge og subsidiært beskyttede personer med lovligt ophold, asylansøgere samt personer, der har opnået midlertidig beskyttelse i medfør af Rådets direktiv 2001/55/EF om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer. Der kan ydes støtte til modtagelsesforhold, asylprocedurer, integration og frivillig repatriering. Støtte til udsendelse af afviste asylansøgere er fra 2008 omfattet af tilbagesendelsesfonden. Som hidtil er en del af fondens midler afsat til nødforanstaltninger i tilfælde af, at direktivet om midlertidig beskyttelse iværksættes.
Kommissionen skal inden for hver programperiode (2008-2010 og 2011-2013) fastsætte en række strategiske retningslinjer, og medlemslandene skal herefter i samarbejde med Kommissionen fastlægge årlige implementeringsprogrammer og prioriteter. Støtte fra fonden kræver fortsat som udgangspunkt 50 % medfinansiering fra det enkelte medlemsland, men kan for særligt prioriterede områder falde til 25 %.
Â
Medlemsstaterne modtager Ã¥rligt et grundbeløb (300.000 euro til â€gamle†og 500.000 euro til â€nye†medlemslande). Herudover fordeles midlerne efter antallet af personer, der modtages i medlemsstaterne, hvoraf 30 % beregnes i forhold til antallet af personer, der tildeles asyl, og 70 % beregnes i forhold til antallet af personer, der er asylansøgere eller har midlertidig beskyttelse i landet.
Kommissionen har samlet foreslået afsat 628 mio. euro (løbende priser) til flygtningefondene over perioden 2008-2013.
2.2. Grænsefonden (2007-2013)
Grænsefonden har til formål at gennemføre det fælles integrerede grænseforvaltningssystem for kontrol og overvågning af de ydre grænser i medlemslandene i overensstemmelse med principperne om solidaritet og en rimelig byrdefordeling, idet nogle medlemsstater på grund af deres geografiske beliggenhed må kontrollere og overvåge udsatte og længere sø- og landegrænser i Fællesskabets interesse, mens den eneste ydre grænse i andre medlemsstater er lufthavnene.
Grænsefonden har – overordnet set – til opgave at yde finansiel støtte til fire hovedområder:
(1) at forbedre effektiviteten af forvaltningen og kontrollen med de ydre grænser med henblik på at reducere ulovlig passage og forøge sikkerheden i det fælles rejseområde,
(2) at gøre det lettere og hurtigere for personer med lovligt formål at indrejse i EU i overensstemmelse med Schengen-reglerne samtidigt med, at EU beskyttes mod ulovlig indrejse,
(3) at opnå en ensartet anvendelse af EU-retten i medlemsstaterne og en overordnet effektivitet for så vidt angår nationale grænsevagters udførelse af deres opgaver i overensstemmelse med EU-retten, og
(4) at forbedre effektiviteten af udstedelse af visa samt gennemførelsen af anden fremrykket grænsekontrol.
Grænsefonden vil konkret yde støtte til for eksempel medlemsstaternes implementering af ’bedste praksis’ som defineret af Grænseagenturet og sikring af hurtig implementering – pÃ¥ det operationelle og tekniske plan – af risikoanalyser udarbejdet af agenturet.  Der vil ogsÃ¥ kunne ydes støtte til foranstaltninger, der sikrer en passende registrering af antallet af personer, der passerer alle former for ydre grænser, til indførelse af systematisk personkontrol ved ind og udrejse, særligt gennem nye arbejdsmetoder og den nyeste teknologi, til fremme af anvendelsen af teknologi og specialiseret uddannelse af relevante medarbejdere pÃ¥ dette omrÃ¥de, til uddannelse af grænsevagter samt til at udbygge omrÃ¥der i lufthavne og havne, hvor frihedsberøvelse finder sted og forbedre forholdene i disse omrÃ¥der.Â
Fonden og Grænseagenturet supplerer hinanden, idet agenturet stiller den nødvendige tekniske støtte til rÃ¥dighed for Kommissionen og medlemsstaterne og muliggør EU's gennemførelse af eksisterende og fremtidige tiltag i forbindelse med kontrollen og overvÃ¥gningen af de ydre grænser. Til forskel fra agenturet støtter fonden derimod alene medlemsstaternes tiltag pÃ¥ nationalt plan.Â
Støtte fra fonden kræver som udgangspunkt 50 % medfinansiering fra det enkelte medlemsland, men kan for særligt prioriterede områder falde til 25 %. Omfanget af støtten, som medlemsstaterne tildeles, vil være baseret på en fordelingsnøgle bestående af såvel konstante forhold (40 %) som variable forhold (60 %). De vigtigste parametre for så vidt angår konstante forhold vil være længden af den enkelte medlemsstats ydre grænser og antallet af konsulære repræsentationer, mens de variable forhold vil tage udgangspunkt i forhold som migrationsstrømme, myndighedernes faktiske daglige arbejdsbyrde og antallet af tredjelandsstatsborgere, der får afslag på deres visumansøgning.
Kommissionen har samlet foreslået afsat 1.820 mio. euro (løbende priser) til grænsefonden over perioden 2007-13.
2.3. Integrationsfonden (2007-2013)
Fonden, der er en videreudvikling af det nuværende pilot integrationsprogram (INTI), har som overordnet mÃ¥lsætning at støtte initiativer i medlemslandene, som sikrer, at tredjelandsstatsborgere integreres i samfundet. Fonden har til formÃ¥l at understøtte udvikling af nationale procedurer for indvandring (eksempelvis â€fast-track†procedurer, kvote-systemer og lign.), udvikling af introduktionsprogrammer for nyankomne, øge indvandreres politiske, civile og kulturelle deltagelse i samfundet, øge medlemslandenes offentlige og private tjenesteudbyderes mulighed for at udvikle individuelle initiativer, som tager højde for nyankomnes forskellige behov, øge mangfoldigheden i modtagerlandene og endelig at forbedre medlemslandenes kapacitet til at udvikle, overvÃ¥ge og evaluere integrationspolitikker.
Det er hensigten, at integrationsfonden skal komplementere initiativer under Den Europæiske Socialfond (ESF) vedrørende beskæftigelse. Uden for integrationsfondens målsætning falder således støtte til beskæftigelsesinitiativer og sprogundervisning, medmindre disse initiativer indgår i et introduktionsprogram, som har til formål at øge udlændinges generelle samfundsforståelse. Integrationsfonden adskiller sig også fra ESF ved kun at have tredjelandsstatsborgere som målgruppe og ikke at fokusere generelt på alle potentielt marginaliserede grupper. Personer, som har opnået asyl eller anden form for beskyttelse, falder uden for integrationsfondens målgruppe, idet denne gruppe er omfattet af flygtningefonden.
Kommissionen fastsætter en række strategiske retningslinjer inden for to programperioder (2007-2010 og 2011-2013), og medlemslandene skal herefter i samarbejde med Kommissionen fastlægge årlige implementeringsprogrammer og prioriteter. Støtte fra fonden kræver som udgangspunkt 50 % medfinansiering fra medlemslandene, men kan for særligt prioriterede områder falde til 25 %.
Der er i forslaget lagt op til, at fordelingen af midler fra fonden skal foregÃ¥ efter et â€solidaritetsprincipâ€. Ud over et fastsat grundbeløb (300.000 euro til â€gamle†og 500.000 euro til â€nye†medlemslande) skal fondens midler fordeles i forhold til antallet af tredjelandsstatsborgere, som allerede opholder sig legalt pÃ¥ medlemslandets omrÃ¥de (40 %) og antallet af nytilkomne over en periode pÃ¥ tre Ã¥r (60 %).
Kommissionen har samlet foreslået afsat 825 mio. euro (løbende priser) til integrationsfonden over perioden 2007-2013.
2.4. Tilbagesendelsefonden (2008-2013)
Fonden har som overordnet målsætning at støtte initiativer i medlemslandene, som styrker medlemsstaternes indsats for at udsende tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt på medlemsstaternes område. Fonden skal således medvirke til at etablere eller forbedre en integreret udsendelsesstyring på nationalt niveau, styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne og fremme en effektiv og ensartet anvendelse af fælles standarder for udsendelse.
I forslaget nævnes en bred vifte af konkrete tiltag, der vil kunne opnå støtte, herunder følgende:
Fonden skal dække udsendelse af såvel indvandrere med ulovligt ophold som afviste asylansøgere. For at undgå sammenfald med flygtningefonden vil afviste asylansøgere imidlertid først fra januar 2008 være omfattet af tilbagesendelsesfonden, idet denne gruppe indtil da er omfattet af flygtningefonden.
Forslaget indebærer, at Kommissionen fastsætter en række strategiske retningslinjer inden for to programperioder (2008-2010 og 2011-2013), og at medlemslandene herefter i samarbejde med Kommissionen fastlægger årlige implementeringsprogrammer og prioriteter. I perioden 2005-2006 har Kommissionen iværksat nogle forberedende foranstaltninger på udsendelsesområdet, hvortil der er afsat 15 millioner euro uden for tilbagesendelsesfonden. Da Kommissionen ønsker at inddrage erfaringerne fra disse forberedende handlinger i det videre arbejde under tilbagesendelsesfonden, forventes der ikke udbetalt midler fra fonden før 2008. Støtte fra fonden kræver som udgangspunkt 50 % medfinansiering fra det enkelte medlemsland, men kan for særligt prioriterede områder falde til 25 %.
Â
Der er i forslaget lagt op til, at tildelingen af midler fra fonden skal foregÃ¥ efter et â€solidaritetsprincipâ€. Ud over et fastsat grundbeløb (300.000 euro til â€gamle†og 500.000 euro til â€nye†medlemslande) skal fondens midler uddeles efter en fordelingsnøgle, der bestÃ¥r at to komponenter. Den ene komponent baseres pÃ¥ antallet af tredjelandsstatsborgere i en medlemsstat, der som følge af en afgørelse fra de relevante myndigheder er forpligtet til at udrejse (70 %), mens den anden komponent baseres pÃ¥ en medlemsstats hidtidige udsendelsesindsats (30 %).
Kommissionen har samlet foreslået afsat 676 mio. euro (løbende priser) til tilbagesendelsesfonden over perioden 2008-13.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Der findes ikke et tilsvarende nationalt retsgrundlag. Forslagene har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Â
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
En fælles EU-indsats på området for retlige og indre anliggender har på en række områder merværdi frem for national indsats. Indvandringspresset på EU som helhed skaber således behov for en samlet indsats blandt andet med henblik på at skabe en mere effektiv kontrol af de fælles ydre grænser for at modvirke misbrug af asylsystemerne samt for at optimere udsendelsesområdet.
Danmark støtter et stærkere og mere effektivt samarbejde om retlige og indre anliggender. Danmark støtter, at EU’s indsats vedrørende asyl, udsendelse, grænsekontrol og integration sker i overensstemmelse med Haag-programmet, og i den forbindelse, at omrÃ¥det tildeles gives en høj prioritet med henblik pÃ¥ at skabe en sammenhæng mellem de politiske mÃ¥l og de disponible midler.Â
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Integrationsministeriet er ikke bekendt med officielle tilkendegivelser om andre landes holdning. Generelt støtter landene etablering af fondene.
6. Høring
Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder og Rådet for Etniske Minoriteter har været hørt over forslagene.
Der er ikke modtaget bemærkninger til beslutningsforslagene.
Sagen har tidligere været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) og har været i skriftlig høring i SPAIS med frist for afgivelse af bemærkninger den 6. juli 2006.
7. Europa-Parlamentet
Kommissionens forslag til flygtningefonden, grænsefonden og tilbagesendelsesfonden skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251. Forslaget vedrørende integrationsfonden skal vedtages med enstemmighed i RÃ¥det efter høring af Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 67 sammenholdt med RÃ¥dets afgørelse af 22. december 2004 om at fÃ¥ visse omrÃ¥der, der er omfattet af EF-traktatens afsnit IV underlagt proceduren i EF-trakÂtaÂtens artikel 251.Â
Europa-Parlamentet har fremsat en lang række ændringsforslag vedrørende fondene, der for tiden forhandles under proceduren for fælles beslutningstagen. Sagen søges afsluttet i første læsning med Europa-Parlamentet over sommeren, og Europa-Parlamentet forventes at stemme om sagen pÃ¥ plenarsamlingen i september 2006. Â
8. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forslaget anført, at etableringen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed indebærer, at der må findes en balance mellem beskyttelsen af den enkeltes grundlæggende rettigheder og udøvelsen af det ansvar, som EU har fået tildelt.
Det fremgår af meddelelsen, at de overordnede mål, som er fastsat i Haag-programmet, omfatter blandt andet videreudvikling af en fælles migrations- og asylpolitik og indførelsen af et integreret forvaltningssystem for kontrol og overvågning ved de ydre grænser, som skal ses i sammenhæng med et overordnet princip om solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling mellem medlemslandene, herunder for så vidt angår de finansielle følger.
Det anføres endvidere, at rammeprogrammets mål er at styrke gennemførelsen af de fælles politikker på nationalt plan, og at det vil blive gennemført ved delt forvaltning mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Det vil gøre det muligt for medlemsstaterne at udvælge foranstaltninger i overensstemmelse med en grundig vurdering af behovene og en strategi, som er tilpasset til den lokale situation, og som er fastlagt i samarbejde med Kommissionen.
De fire fonde udgør et sammenhængende hele både politisk og operationelt, idet hver fond afspejler målene for en politik, som i samspil med de tre andre vil gøre det muligt at udvikle et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og nå de overordnede mål.
Det fremgår af forslaget til grænsefonden, at det er et grundlæggende princip, at det er medlemsstaterne, der har ansvaret for kontrol og overvågning af deres grænser. Med henblik på at gennemføre et fælles integreret grænseforvaltningssystem støtter fonden udtrykkeligt de opgaver, som medlemsstaterne også udfører på vegne af Schengen-medlemsstaterne.
I forslaget til integrationsfonden anføres det, at det er et grundlæggende princip at medlemsstaterne har ansvaret for udvikling og gennemførelse af integrationsstrategier, men medlemsstaternes indsats for at gennemføre de fælles grundlæggende principper for integration af indvandrere kan støttes af en fond på grund af disse politikkers indvirkning på de andre medlemsstater.
I forslaget til tilbagesendelsesfonden anføres det, at det er et grundlæggende princip, at udvikling og gennemførsel af alle aspekter af forvaltningen af tilbagesendelse er medlemsstaternes ansvar, men at medlemsstaternes indsats for at gennemføre principperne for integreret tilbagesendelse i overensstemmelser med de fælles standarder kan støttes af en fond på grund af disse politikkers indvirkning på de andre medlemsstater.
Â
For så vidt angår flygtningefonden anføres det i forslaget, at en ligelig fordeling af indsatsen med hensyn til modtagelsen af flygtninge og internt fordrevne ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan gennemføres på fællesskabsplan.
Integrationsministeriet kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprincippet, idet gennemførslen af forslagene vil være medvirkende til at sikre, i overensstemmelse med det overordnede princip om solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling mellem medlemslandene, at de specifikke mål i Haag-programmet nås.
Forslaget om oprettelse af en integrationsfond vurderes tillige at opfylde nærhedsprincippet, idet der lægges vægt pÃ¥, at en fejlslagen integrationspolitik i et medlemsland kan fÃ¥ betydning for andre landes – og dermed hele EU’s – økonomi. Ved at yde finansiel støtte til medlemsstaternes indsats for at gennemføre de fælles grundlæggende principper for integration af indvandrere pÃ¥ fællesskabsniveau, kan det sikres, at alle medlemslandene vil prioritere integration af indvandrere i fremtiden og derved undgÃ¥ marginalisering af visse grupper i samfundet til gavn for alle medlemslande.Â
Det er Integrationsministeriets vurdering, at forslagene ikke går udover, hvad der er nødvendigt for at nå målene, da det fortsat er medlemsstaterne, der har kompetencen til at udvikle og gennemføre den respektive politik, og idet de fire fonde alene skal supplere medlemsstaternes indsats og sikre, hvor det er nødvendigt, samarbejde og koordinering på fællesskabsplan.
Forslagene til oprettelse af de fire fonde skønnes derfor at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Beslutninger om oprettelse af de fire fonde har ikke statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og beslutningerne ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Ved en beslutning om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag til grænsefonden, der udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, vil der være statslige merudgifter i form af dansk medfinansiering af fonden. Uden en tilslutning ville Danmark således have modtaget en refusion af det danske EU-bidrag svarende til en forholdsmæssig andel af udgifterne til grænsefonden. Det danske bidrag beregnes på grundlag af den generelle finansieringsnøgle for EU’s budget, svarende til et bidrag på ca. 2 % af udgifterne. For årene 2007-2013 er der på EU-budgettet efter Kommissionens seneste oplæg afsat godt 1,8 mia. euro til grænsefonden (i løbende priser). Ved en tilslutning skønnes det danske bidrag på dette foreløbige beregningsgrundlag at udgøre omkring 36 mio. euro/270 mio. kr. for perioden 2007-2013.
Ved en tilslutning til grænsefonden vil Danmark også kunne få del i fondens midler. Det er dog ikke muligt på nuværende tidspunkt at skønne over denne tildeling eller den eventuelle aflastning af den nationale indsats herfra, idet forhandlingerne om en fordelingsnøgle til fordeling af midlerne i fonden (artikel 15) ikke er afsluttet.
Det bemærkes, at eventuelle administrationsudgifter samt midler til medfinansiering af gennemførelse af nationale foranstaltninger under grænsefonden som udgangspunkt forudsættes finansieret af allerede eksisterende bevillinger.
Â
Forslagene vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
Â
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Et grundnotat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik i august 2005. Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. juni 2006.
Dagsordenspunktet er udgået.
Nyt notat.
Resumé:
Der er tale om et endnu ikke fremlagt forordningsforslag fra Kommissionen, der forventes at vedrøre en gennemgribende revision af de fælles konsulære instrukser, der anvendes i forbindelse med de diplomatiske repræsentationers visumsagsbehandling. Kommissionen forventes at præsentere forslaget på rådsmødet. En gennemførelse af forordningen i dansk ret kan forventes at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Spørgsmålet om eventuelle statsfinansielle konsekvenser kan endnu ikke afklares. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af det kommende forslag. Forslaget forventes at udgøre en udbygning af Schengen-reglerne, og Danmark skal derfor inden seks måneder efter vedtagelsen træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret. Regeringen tager præsentationen af Kommissionens forslag til efterretning.
1. Baggrund
Kommissionen forventes at fremsætte forslag til forordning om en gennemgribende revision af de fælles konsulære instrukser, der anvendes i forbindelse med de diplomatiske repræsentationers visumsagsbehandling.
Kommissionens forslag til forordning forventes fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, og forslaget forventes anset som en videreudvikling af Schengen-reglerne, hvorfor Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen træffer afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre forslaget i dansk ret i overensstemmelse med artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
Forslaget forventes at skulle vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006 forventes Kommissionen at præsentere forslaget til forordning.
2. Formål og indhold
Forslaget til forordning forventes at indeholde bestemmelser, der grundlæggende ændrer på strukturen af de fælles konsulære instrukser med henblik på at samle alle relevante visumregler gældende for Fællesskabet i forordningens artikler og gøre instruksen mere opdateret og brugervenlig.
Der etableres dermed en såkaldt fællesskabskodeks for visumsagsbehandling på samme måde som Rådet i marts 2006 vedtog det såkaldte Schengen-grænsekodeks (Rådets forordning (EF) nr. 562/2006).
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Der er alene tale om en præsentation af forslaget.
Vedtagelsen af forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
En tilknytning til forslaget på mellemstatsligt grundlag i medfør af Protokollen om Danmarks Stilling kan forventes at få lovgivningsmæssige konsekvenser med henblik på justering af regler om visum, der kræver ændringer i udlændingeloven.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen tager Kommissionens præsentation af forslaget til efterretning.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at medlemsstaterne vil tage Kommissionens præsentation af forslaget til efterretning.
6. Høring
Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) med frist for afgivelse af bemærkninger den 6. juli 2006.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet vil få tilsendt forslaget, så snart det vedtages internt i Kommissionen med henblik på deltagelse i vedtagelsen af forslaget i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 251 om fælles beslutningstagen mellem Rådet og Europa-Parlamentet.
8. Nærhedsprincippet
Der er alene tale om en præsentation. Spørgsmålet om en ændring af de fælles konsulære instrukser vil alene kunne foretages på fællesskabsniveau, hvorfor nærhedsprincippet forventes overholdt. Dette vil blive vurderet nærmere, når forslaget foreligger.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
En eventuel dansk deltagelse i den kommende forordning om en Schengen-visumkodeks kan muligvis have statsfinansielle konsekvenser af et vist omfang, der dog ikke kan fastlægges på nuværende tidspunkt. Dette vil blive vurderet nærmere, når forslaget foreligger.
Det kommende forslag forventes hverken at have samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Resumé:
Sagen vedrører Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af en visumlempelsesaftale med Rusland. Rådsafgørelsen om indgåelse af aftalen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslagene. Regeringen tager vedtagelsen af rådsafgørelsen til efterretning.
1. Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til rådsafgørelse om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderation vedrørende lempelser i udstedelsen af visa til borgere i Den Russiske Føderation og EU-landene.
Kommissionens forslag er fremsat under henvisning til EF-traktatens artikel 62, nr. 2, litra b), nr. ii) og iv), sammenholdt med artikel 300, stk. 2 første afsnit, første punktum, og stk. 3, første afsnit.
Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Forslag til rådsafgørelse om undertegnelse af visumlempelsesaftalen blev vedtaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. maj 2006. Herefter blev aftalen undertegnet på topmødet mellem EU og Rusland den 25. maj 2006.
Forslag til rÃ¥dsafgørelse om indgÃ¥else af visumlempelsesaftalen forventes vedtaget pÃ¥ et kommende rÃ¥dsmøde, nÃ¥r Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse.Â
2. Formål og indhold
Rådsafgørelsen vedrører aftalens indgåelse og godkendelse på Fællesskabets vegne.
Visumlempelsesaftalen indeholder blandt andet bestemmelser om, hvilken dokumentation en visumansøger skal fremlægge i forbindelse med fastlæggelsen af formålet med visumansøgers rejse, i hvilke situationer og over for hvilke personer, der skal udstedes visa med gyldighed til flere indrejser, samt en bestemmelse om visumgebyrets størrelse, herunder over for hvilke persongrupper, der ikke må opkræves gebyr.
Endvidere indeholder visumlempelsesaftalen en bestemmelse om, at indehavere af diplomatpas fritages for krav om visum. Ifølge en erklæring til aftalen, kan den delvist suspenderes ved misbrug af bestemmelsen.
Endelig fremgår det af visumlempelsesaftalen, at den skal træde i kraft samtidig med en tilbagetagelsesaftale mellem EU og Rusland.
Der er i tilknytning til aftalen indsat en erklæring om det ønskelige i, at Danmark og Rusland snarest indgår en tilsvarende bilateral aftale.
Fællesskabsaftalen blev undertegnet på topmødet mellem EU og Rusland den 25. maj 2006.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af rådsafgørelsen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da den er omfattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender. Fællesskabsaftalen om visumlempelser har derfor heller ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
En indgåelse af en tilsvarende bilateral visumlempelsesaftale mellem Rusland og Danmark forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Hvis Danmark beslutter sig for at indgÃ¥ en tilsvarende bilateral visumlempelsesaftale med Rusland, vil denne – udover en ophævelse af visumpligten for indehavere af diplomatpas – medføre dels en enkelt ændring i forhold til visumpraksis over for Rusland, idet bedsteforældre og børnebørn skal indføjes i gruppen af â€tætte familierelationerâ€, dels et behov for justering af den praktiske behandling af visumansøgninger pÃ¥ de danske repræsentationer i Rusland.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen tager vedtagelsen af rådsafgørelsen til efterretning.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådsafgørelsen. Medlemsstaterne forventes således at tilslutte sig indholdet af visumlempelsesaftalen.
6. Høring
Sagen har tidligere været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) og har senest været i skriftlig høring i SPAIS med frist for afgivelse af bemærkninger den 6. juli 2006.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal i henhold til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, høres vedrørende indgåelsen af aftalen. Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.
8. Nærhedsprincippet
Medlemsstaterne kan alene opnå en ensartet aftale med Rusland om visumlempelser via en fællesskabsaftale. Nærhedsprincippet ses derfor overholdt.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Vedtagelsen af rådsafgørelsen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslaget er omfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender.
En eventuel indgåelse af en bilateral aftale mellem Danmark og Rusland forventes ikke at have hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
Â
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Rådsafgørelsen om indgåelse af en visumlempelsesaftale mellem Fællesskabet og Rusland har i forbindelse med forelæggelsen af rådsafgørelse om undertegnelse af samme aftale været forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik op til rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. april 2006.
Folketingets Europaudvalg er forud for rådsmødet (generelle anliggender og eksterne relationer) den 12. juli 2004 blevet orienteret om vedtagelse af Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger om en aftale mellem Fællesskabet og Rusland om visumlempelse.
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
Sagen vedrører Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af en tilbagetagelsesaftale med Rusland. Rådsafgørelsen om indgåelse af aftalen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Regeringen tager vedtagelsen af rådsafgørelsen til efterretning.
1. Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til rådsafgørelse om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderation vedrørende tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold.
Kommissionens forslag er fremsat under henvisning til EF-traktatens artikel 63, nr. 3, litra b), sammenholdt med artikel 300, stk. 2 første afsnit, første punktum, og stk. 3, første afsnit.
Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Forslaget til rådsafgørelse om undertegnelse af tilbagetagelsesaftalen blev vedtaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. maj 2006. Herefter blev aftalen undertegnet på topmødet mellem EU og Rusland den 25. maj 2006.
Forslag til rÃ¥dsafgørelse om indgÃ¥else af tilbagetagelsesaftalen forventes vedtaget pÃ¥ et kommende rÃ¥dsmøde, nÃ¥r Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse.Â
2. Formål og indhold
Rådsafgørelsen vedrører aftalens indgåelse og godkendelse på Fællesskabets vegne.
Tilbagetagelsesaftalen fastslår blandt andet parternes forpligtelse til at tilbagetage 1) egne statsborgere med ulovligt ophold på Fællesskabets eller Ruslands område, 2) statsløse personer, der havde russisk nationalitet på tidspunktet for indrejse i Fællesskabet, samt – under visse omstændigheder – 3) tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold på Fællesskabets eller Ruslands område.
Aftalen indeholder endvidere bestemmelser, der regulerer procedurer og øvrige vilkår for tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold, herunder i forhold til udstedelse af rejsedokumenter og bevis for nationalitet.
Ruslands forpligtelse til at tilbagetage tredjelandsstatsborgere, der kommer fra lande, med hvilke Rusland ikke har indgået tilbagetagelsesaftaler, træder i kraft tre år efter, at selve tilbagetagelsesaftalen er trådt i kraft.
Endelig fremgår det af tilbagetagelsesaftalen, at den skal træde i kraft samtidig med en visumlempelsesaftale mellem EU og Rusland.
Der er i tilknytning til aftalen indsat en erklæring om, at det er behørigt, hvis Danmark og Rusland indgår en tilsvarende bilateral aftale.
Fællesskabsaftalen blev undertegnet på topmødet mellem EU og Rusland i slutningen af maj 2006.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af rådsafgørelsen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da de er omfattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender. Fællesskabsaftalen om tilbagetagelse har derfor heller ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
En indgåelse af en tilsvarende bilateral tilbagetagelsesaftale mellem Rusland og Danmark forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen tager vedtagelsen af rådsafgørelsen til efterretning.
Â
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af forslaget om indgåelse af aftalen om tilbagetagelse. Medlemsstaterne forventes således at tilslutte sig indholdet af tilbagetagelsesaftalen.
6. Høring
Sagen har tidligere været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) og har senest været i skriftlig høring i SPAIS med frist for afgivelse af bemærkninger den 6. juli 2006.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal i henhold til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, høres vedrørende indgåelsen af aftalen. Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.
8. Nærhedsprincippet
Medlemsstaterne kan alene opnå en ensartet aftale med Rusland om tilbagetagelse via en fællesskabsaftale. Nærhedsprincippet ses derfor overholdt.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Vedtagelsen af rådsafgørelsen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da afgørelsen er omfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender.
En eventuel indgÃ¥else af bilateral aftale mellem Danmark og Rusland forventes ikke at ville fÃ¥ hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark. Â
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Rådsafgørelsen om indgåelse af tilbagetagelsesaftale mellem Fællesskabet og Rusland har i forbindelse med forelæggelsen af rådsafgørelse om undertegnelse af samme aftale være forelagt Folketingets Europaudvalg eller for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik op til rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. april 2006.
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg er forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. september 2000 blevet orienteret om vedtagelse af Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger om en aftale mellem Fællesskabet og Rusland om tilbagetagelse.
Nyt notat
Resumé:
Der er tale om et endnu ikke fremlagt forslag fra Kommissionen om oprettelse af nationale eksperthold, der kan udsendes med kort varsel, når en medlemsstat anmoder om assistance i tilfælde af for eksempel massivt indvandringspres. Forslaget forventes herudover at introducere fælles minimumsregler for rammerne for beføjelserne for de nationale eksperter. Det forventes, at ordningen vil bygge på frivillighed. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af det kommende forslag. Forslaget forventes at udgøre en udbygning af Schengen-reglerne, og Danmark skal derfor inden seks måneder efter vedtagelsen træffe afgørelse om, hvorvidt man vil gennemføre beslutningen i dansk ret. De lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt, idet forslaget endnu ikke er vedtaget af Kommissionen. Regeringen vil tage præsentationen af Kommissionens forslag til efterretning. Regeringen støtter generelt opfølgningen af Haag-programmet, men vil vurdere forslaget nærmere, når det er fremlagt.
1. Baggrund
På baggrund af konklusioner i Haag-programmet anmodede Rådet den 15. og 16. december 2005 Kommissionen om at udarbejde og fremsætte forslag om oprettelse af en særlig pulje af nationale grænseeksperter, som kan sammensættes i hold med kort varsel og levere hurtig teknisk og operationel assistance, når en medlemsstat anmoder om det.
Â
Det forventes, at Kommissionens forslag vil blive fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 62, nr. 2, litra a, og artikel 66, og at forslaget vil skulle vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.
I det omfang Rådet træffer afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt man vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
Det forventes, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-reglerne.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006 forventes Kommissionen at præsentere forslaget om etablering af en ordning med nationale eksperthold.
2. Formål og indhold
Det forventes, at der vil være to formål med forslaget.
For det første at få oprettet en pulje af nationale grænsevagter, som medlemsstaterne stiller til rådighed for EU’s grænseagentur Frontex. Frontex kan bruge puljen til at sammensætte forskellige eksperthold med forskellige kvalifikationer med kort varsel. Formålet med puljen og holdene er, at disse eksperthold kan udsendes i forbindelse med Frontex-koordinerede indsatser, eller når en medlemsstat anmoder om assistance i tilfælde af for eksempel massivt indvandringspres.
Det forventes herudover, at forslaget vil introducere fælles minimumsregler både for beføjelserne for grænsevagter, som deltager i fælles indsatser, og for nationale eksperter, som udsendes som medlemmer af ekspertholdet. Det forventes i øvrigt, at forslaget vil indeholde bestemmelser om omfanget af og rammerne for EU’s finansiering af ekspertholdene.
Det forventes, at ordningen vil bygge pÃ¥ frivillighed, sÃ¥ledes at det er det enkelte medlemsland, der træffer beslutning om, hvorvidt man ønsker at deltage i ekspertholdende eller modtage assistance fra disse.Â
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende eller finder anvendelse i Danmark.
Idet der er tale om et endnu ikke fremlagt forslag fra Kommissionen, kan det ikke for nuværende nærmere klarlægges, hvilke konsekvenser oprettelsen af eksperthold vil have for dansk ret ved en dansk tilslutning på mellemstatsligt grundlag.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen vil tage præsentationen af Kommissionens forslag til efterretning. Regeringen støtter generelt opfølgningen af Haag-programmet, men vil vurdere forslaget nærmere, når det er fremlagt.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Andre landes holdning er ikke kendt på nuværende tidspunkt.
Â
6. Høring
Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) med frist for afgivelse af bemærkninger den 6. juli 2006.
7. Europa-Parlamentet
Forslaget forventes at skulle vedtages i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.
8. Nærhedsprincippet
Det forventes, at Kommissionen vil anføre, at formålet med indførelse ekspertholdende og med at harmonisere retten til myndighedsudøvelse i forbindelse med fælles indsatser og ved udsendelse af et eksperthold bedst gennemføres på fællesskabsplan.
Regeringen vil nærmere vurdere forslaget, når forslaget foreligger.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Idet forslaget endnu ikke foreligger, kan de eventuelle statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark ikke vurderes på nuværende tidspunkt. Disse spørgsmål vil blive vurderet nærmere, når forslaget foreligger, idet det bemærkes, at det må forventes, at forslaget vil indeholde bestemmelser om omfanget af og rammerne for EU’s finansiering af ekspertholdende.
Â
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt.
Nyt notat
Resumé:
Med rådsafgørelserne vil Rådet blive bemyndiget til at undertegne og senere indgå en protokol om Liechtensteins tilknytning Dublin/Eurodac-regelsættet. Samtidig vil Rådet blive bemyndiget til at undertegne og senere indgå en protokol, der fastsætter Danmarks stilling i forhold til Schweiz og Liechtenstein. Rådsafgørelserne har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslagene. Regeringen støtter Liechtensteins tilknytning til Dublin/Eurodac-regelsættet, og at dette regelsæt kan finde anvendelse mellem Danmark og Schweiz og Liechtenstein.
1. Baggrund
Den 26. oktober 2004 undertegnede Fællesskabet en aftale med Schweiz om kriterierne og procedurerne for afgørelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz ("Dublin/Eurodac-associeringsaftalen"). Denne aftale blev undertegnet som et led i Schweiz' deltagelse i Schengen-samarbejdet, da Schengen-reglerne og Dublin/Eurodac-reglerne vurderes at være uadskillelige. Aftalerne med Schweiz åbner mulighed for, at Liechtenstein ligeledes kan tilslutte sig disse.
Den 27. februar 2006 traf Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) afgørelse om at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger med Schweiz og Liechtenstein om Liechtensteins deltagelse i Dublin/Eurodac-regelsættet. Rådet traf samtidig afgørelse om at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger med Schweiz og Liechtenstein om indgåelse af en protokol om Danmarks tilknytning til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz, som Liechtenstein vil tiltræde.
Kommissionen har herefter forhandlet med Schweiz og Liechtenstein om Liechtensteins deltagelse i Dublin/Eurodac-regelsættet og indgåelse af en protokol om Danmarks deltagelse i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz, som Liechtenstein vil tiltræde.
Kommissionen har samtidig forhandlet med Schweiz og Liechtenstein om Liechtensteins tilknytning til Schengen-reglerne. Sagen om Schweiz deltagelse i Schengen-samarbejdet henhører under Justitsministeriet.
Protokollen til aftalen mellem Fællesskabet og Schweiz om Liechtensteins tilknytning til Dublin/Eurodac-regelsættet samt protokollen om Danmarks tilknytning til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz, som Liechtenstein vil tiltræde skal indgås med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 63, stk. 1, litra a, sammenholdt med EF-traktatens artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum. Rådets afgørelse om protokollernes undertegnelse og indgåelse skal træffes med kvalificeret flertal, og Rådet indgår aftalerne efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Da Rådets beslutning om undertegnelse og indgåelse af en protokol om Liechtensteins tilknytning til Dublin/Eurodac-systemet og en protokol om Danmarks deltagelse i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz, som Liechtenstein vil tiltræde, vedrører en aftale med tredjelande, der er vedtaget med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, som Danmark ikke deltager i, deltager Danmark heller ikke i vedtagelsen af undertegnelsen og indgåelsen af protokollerne.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006 eller et rådsmøde snarest derefter forventes Rådet at vedtage afgørelsen om undertegnelse af de to protokoller.
Afgørelsen om indgåelse af de nævnte protokoller forventes at blive vedtaget på et senere tidspunkt efter høring af Europa-Parlamentet.
2. Formål og indhold
Med henblik på Liechtensteins eventuelle associering i Dublin/Eurodac-regelsættet er der i Dublin/Eurodac-assosieringsaftalen mellem Schweiz og Fællesskabet åbnet mulighed for, at Liechtenstein bliver tilsluttet aftalen mellem Schweiz og Fællesskabet via en protokol (artikel 15 i aftalen mellem Schweiz og Fællesskabet).
Som begrundelse for Liechtensteins anmodning om associering i Schengen- og Dublin/EuÂrodac-regelsættet har Liechtenstein henvist til landets geografiske position som transitland inden for Schengen-omrÃ¥det uden grænser.
Protokollen medfører, at Liechtenstein gennemfører bestemmelserne i Dublinforordningen, Eurodacforordningen og gennemførelsesforanstaltninger hertil og anvender disse i forhold til medlemslandene og Schweiz (artikel 2).
I protokollen fastsættes, at de rettigheder og forpligtelser, der fremgår af artiklerne 2, 3, stk. 1-4, 5, 6, 7 og 8, stk. 1, i aftalen mellem Fællesskabet og Schweiz, ligeledes skal finde anvendelse i forhold til Liechtenstein (artikel 3). Dette vedrører blandt andet nærmere procedurer for Liechtensteins inddragelse i udarbejdelse af ny lovgivning på området.
Når Rådet vedtager nye retsakter eller foranstaltninger på området, skal Liechtenstein som udgangspunkt anvende bestemmelserne i disse, og der er fastlagt en nærmere fremgangsmåde i tilfælde, hvor sådanne nye retsakter eller foranstaltninger forudsætter opfyldelse af forfatningsmæssige krav i Liechtenstein (artikel 5, stk. 1-3). Hvis Liechtenstein ikke kan acceptere sådanne nye retsakter eller foranstaltninger eller ikke overholder de nærmere fastsatte procedurer, suspenderes protokollen og ophører eventuelt, hvis problemet ikke er løst inden en nærmere fastsat frist (artikel 5, stk. 4-7).
Dublin/Eurodac-associeringsaftalen med Schweiz indeholder i artikel 11 en bestemmelse om, at Danmark, der som følge af forbeholdet ikke deltog i Rådets vedtagelse, kan anmode om at deltage i aftalen. Vilkårene for deltagelsen fastsættes af de kontraherende parter, dvs. Fællesskabet og Schweiz, i en protokol til aftalen, med Danmarks samtykke. Ved brev af 8. november 2004 meddelte Danmark Rådet, at Danmark ønsker at deltage i aftalen.
Da artikel 15 i aftalen med Schweiz åbner mulighed for Liechtensteins tiltrædelse af aftalen, skal der indgås en særlig protokol med henblik på, at Liechtenstein bliver kontraherende part også i forhold til protokollen om Danmark.
Kommissionen har således forhandlet med Schweiz og Liechtenstein om vilkårene for Danmarks deltagelse i Dublin/Eurodac-associeringsaftalen med Schweiz, som Liechtenstein til den tid vil have tiltrådt. Danmark skal samtykke i de vilkår for Danmarks deltagelse, som Kommissionen, Schweiz og Liechtenstein fastsætter.
Protokollen er udarbejdet efter samme model, som er anvendt i forholdet mellem Danmark, Norge og Island om Dublin/Eurodac-regelsættet.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslagene har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser, da de er omfattet af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender og derfor ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Ved lov nr. 323 af 18. maj 2005 blev udlændingelovens § 58 e ændret således, at integrationsministeren kan fastsætte, at reglerne i udlændingeloven vedrørende Dublin- og Eurodacforordningen også skal anvendes over for tredjelande, der har indgået overenskomst med EU om at tilknytte sig Dublin- eller Eurodacforordningen eller som på andet grundlag er forpligtet til at anvende reglerne i Dublin- eller Eurodacforordningen.
Såfremt Danmark samtykker i protokollen om rettigheder og forpligtelser mellem Danmark på den ene side og Schweiz og Liechtenstein på den anden side, vil det således ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter, at Liechtenstein tilknyttes Dublin/Eurodac-regelsættet, og at der sker en fastsættelse af betingelserne for, at dette regelsæt kan finde anvendelse mellem Danmark og Schweiz og Liechtenstein.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Indledende drøftelser har vist en generel positiv holdning til sagen fra de øvrige lande.
6. Høring
Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) med frist for afgivelse af bemærkninger den 6. juli 2006.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
8. Nærhedsprincippet
Et samarbejde med tredjelande om kriterier og procedurer for, hvilket land, der er ansvarlig for en asylansøgning, kan alene foregå på fællesskabsniveau, hvorfor nærhedsprincippet er overholdt.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser, da forslagene er omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender og derfor ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Såfremt Danmark samtykker i protokollen om rettigheder og forpligtelser mellem Danmark på den ene side og Schweiz og Liechtenstein på den anden, skønnes det ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
Sagen har i øvrigt ikke samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Forhandlingsmandaterne for Kommissionens forhandlinger med Schweiz og Liechtenstein om indgåelse af en protokol vedrørende Liechtensteins tilknytning til Dublin/Eurodac-regelsættet og indgåelse af en protokol vedrørende Danmarks deltagelse i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz, som Liechtenstein vil tiltræde, blev forelagt til orientering for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og retlige anliggender) den 21. februar 2006.
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
Den 14.-15. september 2006 afholdes i FN-regi en højniveaudialog med fokus på migration og udvikling. Formålet med FN's højniveaudialog om migration og udvikling er overordnet at etablere en global debat om forholdet mellem migration og udvikling og samtidig drøfte mulige tiltag, der kan maksimere de positive aspekter af migration og minimere de negative virkninger. På rådsmødet forventes formandskabet at orientere om arbejdet med forberedelsen særligt med fokus på udarbejdelsen af en fælles EU-holdning, der vil blive præsenteret på mødet i september. Regeringen stiller sig positiv over for dette initiativ.
1. Baggrund
Med det formÃ¥l at sætte migration pÃ¥ den internationale dagsorden blev der i december 2003 nedsat en FN-Kommission: â€Global Commission on International Migration (GCIM)â€, der den 5. oktober 2005 udsendte en rapport indeholdende en række anbefalinger pÃ¥ migrationsomrÃ¥det.
Den 23. december 2005 vedtog FN resolution 60/227 om afholdelse af en højniveaudialog den 14.-15. september 2006 for at drøfte de mange aspekter af migration og udvikling. Der pågår nu et omfattende forberedelsesarbejde i FN-regi, ligesom mange EU-lande deltager aktivt i forberedelserne til højniveaudialogen i september.
I begyndelsen af juni 2006 præsenterede FN's Generalsekretær en rapport om migration og udvikling â€International Migration and Developmentâ€, der mÃ¥ ses som et oplæg til diskussionerne i september i New York.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006 forventes formandskabet at orientere om, hvorledes arbejdet med forberedelsen af FN-højniveaudialogen skrider frem, særligt hvad angår udarbejdelsen af en fælles EU-holdning, der skal præsenteres under højniveaudialogen i september i New York.
2. Formål og indhold
FormÃ¥let med FN's højniveaudialog om migration og udvikling er overordnet at etablere en global debat om forholdet mellem migration og udvikling og samtidig drøfte mulige tiltag, der kan maksimere de positive aspekter af migration og minimere de negative virkninger. Det forÂventes, at højniveaudialogen vil resultere i et â€Chairman’s summaryâ€, der vil angive retningslinjer for det kommende arbejde pÃ¥ omrÃ¥det.
I den ovennævnte GCIM-rapport fra oktober 2005, der må tiltænkes at skulle spille en væsentlig rolle i diskussionerne under højniveaudialogen, anføres det, at migration er et globalt fænomen, og at migration bør ske på en sikker og autoriseret måde. Det anbefales, at man ser nærmere på potentialet i menneskelig mobilitet både for oprindelseslandets og værtslandets økonomier, og at det gøres nemmere at overføre optjente penge til oprindelseslandet med henblik på investering. Bekæmpelse af ulovlig indvandring bør ligeledes være i fokus, hvilket kræver et udvidet samarbejde mellem staterne også for så vidt angår tilbagetagelse af ulovlige indvandrere. Det anbefales, at der gøres en større indsats for at sikre den sociale sammenhørighed og forbedre de eksisterende integrationstiltag. Dette bør ske med inddragelse af arbejdsmarkedet og frivillige kræfter. Der lægges endelig op til, at staterne på det nationale, regionale og internationale område sikrer, at håndteringen af migration forbedres gennem sammenhængende politikker, kapacitetsopbygning og mere effektiv dialog.
Den ovennævnte nye FN-rapport, præsenteret af FN's Generalsekretær i juni 2006, bygger på den tidligere rapport udarbejdet af GCIM, men stiller som noget nyt forslag om oprettelse af et permanent forum i FN-regi, hvor medlemsstaterne kan udveksle erfaringer og diskutere migration og udvikling.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
FN's højniveaudialog om migration og udvikling vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser for dansk ret.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen stiller sig positiv over for højniveaudialogen.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at de øvrige medlemslande har en positiv indstilling til højniveaudialogen om migration og udvikling.
6. Høring
Sagen har tidligere været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) og har senest været i skriftlig høring i SPAIS med frist for afgivelse af bemærkninger den 6. juli 2006.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en orientering om et FN-initiativ, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
FN-højniveaudialogen om migration og udvikling har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
Â
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. april 2006.
Nyt notat.
Resumé:
Kommissionen forventes at orientere om gennemførslen af den samlede migrationsstrategi med fokus på Afrika og Middelhavsområdet, som Det Europæiske Råd (DER) godkendte på sit møde den 15.-16. december 2005. EU’s grænseagentur, Frontex, forventes at præsentere status på Spaniens og Maltas henvendelser til Frontex, hvori der anmodes om assistance til at håndtere den stigende ulovlige indvandring fra Afrika til henholdsvis De Kanariske Øer og Malta. Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen er generelt positiv over for drøftelserne om en global tilgang til migration med særlig fokus på Afrika.
1. Baggrund
Som opfølgning på drøftelserne på det uformelle møde blandt EU's stats- og regeringschefer den 27. oktober 2005 i Hampton Court og drøftelser på rådsmødet for retlige og indre anliggender den 1. december 2005 vedtog Det Europæiske Råd (DER) den 15.-16. december 2005 en samlet migrationsstrategi med prioriterede aktioner med fokus på Afrika og Middelhavsområdet, der indeholder en lang række prioriterede tiltag fra EU’s side på området.
På rådsmødet den 27.-28. april 2006 og 1. og 2. juni 2006 orienterede Kommissionen om de aktiviteter, der er iværksat for at gennemføre ovennævnte migrationsstrategi.
EU’s grænseagentur, Frontex, har modtaget to anmodninger fra henholdsvis Spanien og Malta om assistance i en begrænset periode til at hÃ¥ndtere den seneste udvikling i strømmen af ulovlige indvandrere. Medlemslandene er pÃ¥ den baggrund af Frontex anmodet om assistance i form af teknisk udstyr og personale.Â
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006 forventes Kommissionen og Frontex at orientere om den seneste situation i Middelhavsområdet, herunder en status på Spaniens og Maltas anmodning om bistand fra medlemslandene.
2. Formål og indhold
Vedrørende samarbejdet med Afrika fokuserer den ovennævnte strategi på en målrettet indsats over for de enkelte oprindelseslande og nabolandene til flygtninge-producerende lande, herunder Tanzania, hvor der skal gennemføres et regionalt pilotbeskyttelsesprogram.
Vedrørende samarbejdet med EU's nabolande koncentrerer strategien sig om samarbejdet med transitlande i Nordafrika – med Marokko, Algeriet og Libyen som de prioriterede lande. Samarbejdet vil tage udgangspunkt i det allerede etablerede samarbejde med middelhavslandene med fokus på udvekslinger af erfaringer samt afholdelse af en konference med deltagelse på ministerniveau fra Euromed-landene og EU-landene i 2006.
Vedrørende samarbejdet mellem EU-landene fokuserer strategien pÃ¥ indsamling af efterretninger om ulovlig indvandring samt overvejelser om, hvordan samarbejdet mellem EU-lanÂdÂene kan forbedres blandt andet gennem Frontex. Endvidere er der lagt op til en undersøgelse af den tekniske gennemførlighed af et grænsekontrolsystem, der dækker hele EU's sydlige søgrænse og Middelhavet, samt muligheden for etablering af eksperthold, der kan yde bistand i tilfælde af masseindstrømning af ulovlige indvandrere.
I samspil med arbejdet i EU er der på spansk, fransk og marokkansk initiativ planlagt en ministerkonference om migration og udvikling, der afholdes i Rabat, Marokko den 10. og 11. juli 2006.  Konferencen sigter på at opnå enighed om konkrete tiltag for at effektivisere samarbejdet mellem oprindelses-, transit- og destinationslande og sikre en bedre håndtering af migrationsstrømme fra Central- og Vestafrika, hvorfra en stor del af den ulovlige indvandring til EU sker. Der er lagt op til deltagelse fra EU-landene samt en lang række Nord- og Vestafrikanske lande på ministerniveau eller højt niveau.
Konferencen i Rabat mÃ¥ ligeledes betragtes som et af de forberedende møder til FN-høÂjÂniÂveauÂdialogen om migration og udvikling, der afholdes den 14. og 15. september 2006 i New York.
På baggrund af den seneste tids stigende indvandringspres, primært på De Kanariske Øer og Malta, har Spanien og Malta gennem EU’s grænseagentur, Frontex, anmodet om bistand fra medlemslandene.
Ressourcerne, der er efterspurgt af Spanien og Malta, omfatter blandt andet operationelt udstyr såsom patruljeringsskibe og fly, redningshelikoptere og mobile radarer, men også sagsbehandlerkapacitet, herunder til gennemførelse af asylinterviews, kortlægning af rejseruter og planlægning af hjemsendelser. Der blev videre efterspurgt information om oprindelseslande og transitlande.
Frontex har gennemført fact finding missioner til henholdsvis De Kanariske Øer og til Malta for at afklare problemets omfang. Efter afslutningen af disse fact-finding missioner er der blevet afholdt koordineringsmøder i Madrid den 20. juni 2006 og på Malta den 22. juni 2006, hvor tilbud om assistance er blevet koordineret.
Danmark har tilbudt assistance i form af 2 asylsagsbehandlere og 2 medarbejdere fra Rigspolitiet med erfaring i blandt andet kortlægning af rejseruter og planlægning af hjemsendelser. Â
Frontex har imidlertid efterfølgende tilkendegivet, at Frontex ikke findes at kunne koordinere assistance i forhold til asylspørgsmål, idet dette falder uden for Frontex mandat (grænsekontrol og tilbagesendelse).
Malta har oplyst, at man ønsker at tage imod det danske tilbud om udstationering af en medarbejder fra Rigspolitiet i en afgrænset periode blandt andet med henblik på fastlæggelse af rejseruter.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der er tale om en præsentation og orientering, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt positiv over for drøftelserne om en global tilgang til migration med særlig fokus på Afrika.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemslande forventes at være positive over for det arbejde, der pågår for at sikre en effektiv gennemførslen af migrationsstrategien.
6. Høring
Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) med frist for afgivelse af bemærkninger den 6. juli 2006.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der ikke er tale om en retsakt, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen skønnes ikke i sig selv at have statsfinansielle konsekvenser.
Gennemførelse af konkrete forslag med henblik pÃ¥ gennemførelse af migrationsstrategien vil dog kunne medføre finansielle konsekvenser, der forudsættes afholdt over EU's budget.             Â
Eventuelle udgifter forbundet med dansk bistand til de anmodende lande, herunder udstationering af danske eksperter, der ikke i et vist omfang refunderes af Frontex eller de anmodende lande, forudsættes dækket af eksisterende bevillinger.
Det bemærkes, at Frontex har afsat 1,3 millioner euro til indsatsen ved De Kanariske Øer og 0,8 million euro til indsatsen ved Malta. Frontex kan finansiere op til 80 % af indsatsen over Frontex’ budget, men de resterende midler må findes ved hjælp af midler fra EU-programmer og ved donationer fra medlemsstaterne.
Sagen skønnes endvidere hverken at have samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Det bemærkes imidlertid, at udvalgene forud for rådsmødet den 1.-2. juni 2006 blev orienteret om de nævnte forhold i forbindelse med en opfølgning på Hampton Court.
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
Kommissionens politikplan om lovlig indvandring er en opfølgning på den åbne konsultationsproces, som Kommissionen satte i værk i forbindelse med grønbogen om en fælles tilgang til en styret økonomisk indvandring. Kommissionen foreslår blandt andet, at der i perioden frem til udløbet af Haag-programmet i 2009 fremlægges en lovgivningspakke med henblik på at fremme udviklingen af en sammenhængende EU-politik på indvandringsområdet, herunder vedrørende højt kvalificerede tredjelandsstatsborgere. Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Meddelelsen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Andre medlemslande har budt debatten om en fælles tilgang til og erfaringsudveksling om indvandring af kvalificeret arbejdskraft velkommen. Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens politikplan.
1. Baggrund
Det Europæiske Råd (DER) vedtog på sit møde den 4. – 5. november 2004 et nyt flerårigt program på området for retlige og indre anliggender. Det fremgår blandt andet af programmet, at lovlig indvandring vil spille en vigtig rolle med hensyn til udbygning af den vidensbaserede økonomi i Europa og fremme af økonomisk udvikling og dermed bidrage til gennemførelsen af Lissabon-strategien. Endvidere bekræftes det i programmet, at de enkelte medlemsstater selv fastlægger antallet af tilladelser, der udstedes med henblik på arbejde. DER opfordrede Kommissionen til på baggrund af resultaterne af drøftelserne om en grønbog om arbejdskraftindvandring, bedste praksis i medlemsstaterne og dens relevans for gennemførelsen af Lissabon-strategien inden udgangen af 2005 at forelægge en politikplan for lovlig migration.
Den 11. januar 2005 vedtog Kommissionen en grønbog om en fælles tilgang til en styret økonomisk indvandring. På baggrund af Grønbogen fandt der den 14. juni 2005 en offentlig høring sted blandt alle relevante aktører. På baggrund af resultaterne af drøftelserne vedtog Kommissionen den 4. januar 2006 en meddelelse om en politikplan for lovlig indvandring.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006 forventes Kommissionen at præsentere sin politikplan, og en første drøftelse forventes at finde sted.
2. Formål og indhold
Formålet med Kommissionens meddelelse er at præsentere de tiltag og lovgivningsmæssige initiativer, Kommissionen ønsker at tage inden udløbet af Haag-programmet i 2009 med henblik på at fremme udviklingen af en sammenhængende EU-politik på indvandringsområdet.
Der opstilles i meddelelsen en forventning om, at der som følge af globaliseringen og udviklingen af EU’s økonomi vil ske en øget indvandring. Indvandring er ikke i sig selv en løsning på den manglende befolkningstilvækst i EU, og set i lyset af de høje arbejdsløshedstal og den lave beskæftigelsesfrekvens i EU skal der fortsat gives prioritet til at skaffe flere af de indvandrere og EU-borgere, som allerede opholder sig i medlemslandene, i arbejde. Det er fortsat op til medlemsstaterne at beslutte antallet af indvandrere, der er brug for i hvert enkelt medlemsland. Øget indvandring til ét medlemsland kan imidlertid få indvirkning på de andre lande, og for at sikre en effektiv håndtering af indvandringen, er det vigtigt at blive enige om nogle overordnede retningslinjer på EU-plan.
Den offentlige høring over Grønbogen har ifølge Kommissionen vist, at der er behov for en regulering på EU-plan, der indeholder tilstrækkelig fleksibilitet til at opfylde de nationale arbejdsmarkeders forskellige behov. På den baggrund foreslår Kommissionen, at man i perioden fra 2007 og frem til 2009 fremlægger en lovgivningspakke bestående af et generelt dækkende rammedirektiv og fire specifikke direktiver. Kommissionen ønsker hermed dels at fastlægge, hvilke grundlæggende rettigheder tredjelandsstatsborgere i arbejde skal have, når pågældende har fået adgang til en medlemsstat, og dels at regulere betingelserne og procedurerne for særlige grupper af tredjelandsstatsborgeres adgang til EU.
Â
Rammedirektivet forventes at blive et horisontalt instrument, der skal regulere overordnede rettigheder for tredjelandsstatsborgere, der allerede er i arbejde, og som endnu ikke har opholdt sig i en medlemsstat i de fem Ã¥r, der kræves for at opnÃ¥ status som fastboende udlænding, og de rettigheder, der følger af denne status. Rammedirektivet vil eventuelt kunne indeholde et forslag om, at der kun skal indgives én samlet ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse, som skal udstedes i ét og samme dokument indeholdende biometriske identitetsdata. Det overvejes endvidere at lade et vist økonomisk ansvar hvile pÃ¥ arbejdsgiveren. Endelig forventes rammedirektivet at indeholde et forslag om, at det skal være en betingelse for udstedelse af opholds- og arbejdstilladelse, at der eksisterer en bindende arbejdskontrakt.  Â
De fire specifikke direktiver skal komplementere rammedirektivet ved at fastsætte regler for indrejse og ophold for visse særlige grupper. Det er en gennemgående generel betingelse, at opholdstilladelsen er betinget af indgåelse af en arbejdskontrakt, og at der skal foretages en arbejdsmarkedstest.
Det første direktiv skal vedrøre indrejse og opholdsbetingelser for højt kvalificerede tredjelandsstatsborgere. Direktivet forventes at indeholde en særlig fælles procedure til hurtigt at udvælge højt kvalificerede indvandrere på særligt attraktive betingelser. Formålet er at tilskynde de højt kvalificerede til at vælge at arbejde i Europa. Kommissionen vil i den forbindelse overveje, om direktivet skal indeholde bestemmelser om adgang til mobilitet indenfor EU, eller om man skal forsøge sig med et mere ambitiøst forslag og etablere en fælles EU opholds- og arbejdstilladelse (EU green-card).
Det andet direktiv skal vedrøre indrejse og opholdsbetingelser for sæsonarbejdere. Formålet er hovedsageligt at søge at dæmme op for illegalt arbejde i de sektorer, der typisk anvender sæsonarbejde, eksempel turistindustrien, landbruget og byggeindustrien. Endvidere vil der med direktivet blive sikret en vis retstilstand for de pågældende personer. Kommissionen forventes således at foreslå en opholds- og arbejdstilladelse for tredjelandsstatsborgere, der skal gælde for et bestemt antal måneder om året over en længere årrække.
Det tredje direktiv skal vedrøre procedurer for indrejse og midlertidigt ophold for udstationerede medarbejdere (Intra-Corporate Transferees). Direktivet forventes at regulere adgangen til EU og ret til midlertidigt ophold i EU for udstationerede medarbejdere. FormÃ¥let med direktivet er at lette adgangen for internationale koncerner til at udstationere nøglepersonel og specialister i EU. Â
Det fjerde direktiv skal vedrøre indrejse og opholdsbetingelser for lønnede praktikanter. En regulering af dette omrÃ¥de kan være medvirkende til at sikre, at unge tredjelandsstatsborgere opnÃ¥r kvalifikationer og viden igennem et kortere ophold i EU og kan medvirke til at sikre en naturlig cirkulation af unge kvalificerede indvandrere mellem EU og oprindelseslandene.Â
Afslutningsvis indeholder meddelelsen et afsnit om informationsudveksling og vidensopbygning indenfor EU, herunder et forslag fra Kommissionen om at etablere en EU-indvandringsportal før udgangen af 2007. Endvidere lægges der op til gennemførelse af specifikke informationskampagner om EU’s indvandringspolitik samt en drøftelse af muligheden for at udvide EURES-netværket (den europæiske portal for jobmobilitet) til også at omfatte forvaltning af økonomisk indvandring for tredjelandsstatsborgere. Desuden beskrives behovet for fortsat arbejde med integrationspolitik på EU-plan, herunder etableringen af en integrationsfond.
Endelig indeholder meddelelsen et afsnit om samarbejde mellem oprindelseslandene og EU med henblik på at sikre, at indvandrere vender tilbage til deres hjemlande, og hindre hjerneflugt. Der planlægges blandt andet undersøgelser af eventuelle foranstaltninger, som f.eks. udstedelse af langfristede visa, der giver indvandrere mulighed for at vende tilbage flere gange, eller mulighed for at udstede tidligere indvandrere ny opholdstilladelse efter en forenklet procedure med henblik på at udføre midlertidigt arbejde.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der er tale om en meddelelse, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.
Senere vedtagelse af forslag fremlagt på baggrund af drøftelserne af politikplanen ventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet sådanne forslag må ventes at blive fremlagt med hjemmel i traktatens kapitel IV. Efter Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af sådanne forslag og er ikke bundet heraf.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens politikplan om lovlig indvandring.
Regeringen støtter blandt andet, at der overvejes tiltag, der kan medvirke til at gøre EU-landene mere attraktive for de tredjelandsstatsborgere, der forventes at blive behov for på vores arbejdsmarked.
For regeringen har det afgørende betydning, at det fortsat er medlemsstaterne, der afgør antallet af indvandrere, der gives opholds- og arbejdstilladelse her i landet.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Kommissionens politikplan har endnu ikke været drøftet blandt medlemslandene.
Medlemslandene understregede under drøftelserne af Kommissionens grønbog om en fælles tilgang til en styret økonomisk indvandring, at arbejdskraftindvandring fortsat først og fremmest er et nationalt anliggende. Medlemslandene bød dog debatten om en fælles tilgang til og erfaringsudveksling om indvandring af kvalificeret arbejdskraft velkommen.
6. Høring
Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening, Akademikernes Centralorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening og FTF har været hørt over meddelelsen.
Af de modtagne høringssvar fremgår det blandt andet, at Akademikernes Centralorganisation finder det positivt, at Kommissionen møder den demografiske udfordring ved at fokusere på indvandringen til EU-landene. Dansk Arbejdsgiverforening er ligeledes positiv over for Kommissionens fremgangsmåde, men anfører desuden, at indvandring fra tredjelande til EU ikke vil løse hele arbejdskraftproblemet. Landsorganisationen i Danmark finder som udgangspunkt, at det må være op til den enkelte medlemsstat i tæt samarbejde med parterne at udvikle en effektiv integrationspolitik på arbejdsmarkedet, men anbefaler at man på EU-niveau vedtager regler, som sikrer, at medlemslandene ikke diskriminerer arbejdstagere fra tredjelande, som arbejder lovligt på deres territorium.
Sagen har tidligere været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) og har senest været i skriftlig høring i SPAIS med frist for afgivelse af bemærkninger den 6. juli 2006.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Idet der er tale om en politikplan, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens meddelelse har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller beskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der er tale om et oplæg til debat om, hvilke fremtidige retsakter Kommissionen foreslår at fremsætte.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Et grundnotat om sagen er den 10. maj 2006 oversendt til Folketingets Europaudvalg og den 11. maj 2006 oversendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik. Sagen blev forelagt udvalgene forud for rådsmødet for retlige og indre anliggender den 1. - 2. juni 2006.
Nyt notat.
Resumé:
Med baggrund i Haag-programmet vedtaget af Det Europæiske Råd (DER) den 5. november 2004 samt konklusionerne fra Det Europæiske Råd fra 15.-16. december 2005, hvor der blev vedtaget en fælles migrationsstrategi med fokus på Afrika og Middelhavslandene, ventes Kommissionen på rådsmødet at præsentere en meddelelse, der sætter et bredt fokus på de mange fælles tiltag, der er nødvendige for at imødegå ulovlig indvandring til EU.
1. Baggrund
I Haag-programmet vedtaget af Det Europæiske Råd (DER) den 5. november 2004 blev håndtering af migrationsstrømme, herunder bl.a. fælles grænsekontrol, bekæmpelse af ulovlig indvandring og fælles visumpolitik, fremhævet som et område, hvor der er behov for en styrket indsats.
Grundet den store stigning i ulovlig indvandring særligt via Nordafrika til EU vedtog DER den 15.-16. december 2005 en samlet migrationsstrategi med fokus på Afrika og Middelhavslandene med angivelse af en række prioriterede områder for fælles handlinger, herunder en styrkelse af grænsekontrollen og et udbygget samarbejde med de afrikanske lande.
PÃ¥ rÃ¥dsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006 forventes Kommissionen at vilÂle præsentere en meddelelse med forslag til fælles tiltag til bekæmpelse af ulovlig indvandring til EU.
2. Formål og indhold
Kommissionens meddelelse foreligger endnu ikke.
Det forventes, at Kommissionens meddelelse vil tage udgangspunkt i Haag-programmet af 5. november 2004 samt den fælles migrationsstrategi med fokus på Afrika og Middelhavslandene fra december 2005.
Det forventes yderligere, at Kommissionens meddelelse vil tage en bred tilgang til spørgsmålet om EU's fælles politik vedrørende bekæmpelse af ulovlig indvandring med inddragelse af fælles visum- og grænsepolitik, bekæmpelse af menneskehandel og -smugling, indgåelse af tilbagetagelsesaftaler, men også sætte fokus på behovet for udvikling i de lande, hvorfra der ankommer mange ulovlige indvandrere til EU.
Kommissionens meddelelse vil formentlig ikke alene fokusere på ulovlig indvandring fra Afrika og Middelhavslandende, men ligeledes fokusere på tiltag vedrørende bekæmpelse af ulovlig indvandring til EU gennem Østeuropa.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der er tale om en meddelelse, forventes der ikke at være konsekvenser for dansk ret. Når meddelelsen foreligger, vil det blive vurderet, hvorvidt forslag heri vil kunne få betydning for dansk ret.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark vil tage Kommissionens præsentation af meddelelsen til efterretning og vil fastlægge sin holdning, når meddelelsen foreligger.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Da Kommissionens meddelelse endnu ikke foreligger, kendes de andre landes holdning endnu ikke.
6. Høring
Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) med frist for afgivelse af bemærkninger den 6. juli 2006.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Når Kommissionens meddelelse foreligger, vil det blive vurderet, hvorvidt forslag til tiltag heri vil kunne få statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Nyt notat
Resumé:
Kommissionens meddelelse indeholder en angivelse af de mange initiativer, som Kommissionen agter at tage som led i opfølgningen af Haag-programmet. Meddelelsen indeholder samtidig forslag til fremtidige indsatsområder i forbindelse med gennemførelsen af Haag-programmet blandt andet på Integrationsministeriets område. På rådsmødet forventes en præsentation af meddelelsen fra Kommissionens side og en helt overordnet drøftelse i Rådet. Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Regeringen vil tage Kommissionens præsentation og medlemslandenes eventuelle foreløbige bemærkninger til efterretning.
Â
1. Baggrund
Det Europæiske RÃ¥d fastlagde pÃ¥ sit møde den 4.-5. november 2004 et nyt arbejdsprogram, â€Haag-programmet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Unionâ€, som indeholder de politiske prioriteter for de kommende fem Ã¥r pÃ¥ omrÃ¥det for retlige og indre anliggender.  Det Europæiske RÃ¥d opfordrede i Haag-programmet Kommissionen til i 2005 at forelægge en handlingsplan, hvor Haag-programmets mÃ¥l og prioriteter omsættes til konkrete initiativer. Det Europæiske RÃ¥d anmodede samtidig RÃ¥det om at sikre, at tidsplanen for de enkelte foranstaltninger overholdes. Endvidere opfordredes Kommissionen til at forelægge RÃ¥det Ã¥rlige rapporter om gennemførelsen af Haag-programmet, sÃ¥kaldte â€resultattavlerâ€, ligesom der pr. 1. november 2006 skal foretages en midtvejsevaluering af handlingsplanen.
Kommissionen fremlagde den 10. maj 2005 en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en handlingsplan, som indeholdt Kommissionens forslag til konkrete initiativer og tidsplaner for udmøntningen af de politiske prioriteter, der er fastlagt i Haag-programmet.
Den 28. juni 2006 vedtog Kommissionen en meddelelse om "gennemførelsen af Haag-programmet: vejen frem". Det forventes, at Kommissionens meddelelse vil danne grundlag for en debat i Rådet i løbet af efteråret med henblik på at forelægge sagen for Det Europæiske Råd inden udgangen af 2006.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006 forventes Kommissionen at præsentere meddelelsen, og der forventes en helt overordnet drøftelse i Rådet.
2. Formål og indhold
Ved Haag-programmets godkendelse var det forventningen, at forfatningstraktaten ville træde i kraft den 1. november 2006. Haag-programmet opfordrer derfor Kommissionen til ved forfatningstraktatens ikrafttræden at aflægge rapport til Det Europæiske Råd om de fremskridt, der er gjort og foreslå de nødvendige tilføjelser til programmet under hensyntagen til overgangen til nye retsgrundlag som følge af forfatningstraktatens ikrafttræden.
Selvom forfatningstraktaten ikke træder i kraft som forventet, har Kommissionen fundet det nødvendigt at foretage en indledende politisk vurdering af gennemførelsen af Haag-programmet. Kommissionen har derfor fremlagt tre meddelelser om Haag-programmets gennemførelse:
1) Meddelelse om gennemførelse af Haag-programmet: vejen frem
2) Meddelelse om en rapport om gennemførelse af Haag-programmet for 2005
3) Meddelelse om en evalueringsmekanisme for Haag-programmet
Formålet med disse meddelelser er ikke at identificere nye prioriteter i forhold til dem, der fremgår af Haag-programmet, men at 1) tage bestik af de fremskridt, der er gjort i gennemførelsen, 2) at undersøge graden af gennemførelse på EU-plan og nationalt plan, 3) at foreslå en omfattende evaluering af de resultater, der er opnået. På den baggrund har Kommissionen identificeret de områder, hvor Kommissionen finder det nødvendigt at fremskynde den politiske dagsorden for EU på basis af Haag-programmet.
Kommissionen tilkendegiver i meddelelsen, at det findes nødvendigt med en mere effektiv og demokratisk beslutningsproces for at sikre yderligere udvikling på området for frihed, sikkerhed og retfærdighed. Kommissionen udtrykker særligt bekymring for den meget langtrukne beslutningsproces, der går forud for vedtagelsen af EU-lovgivning. Processen resulterer på nogle områder i, at det ønskede formål med lovgivningen ikke opnås, ligesom det kun lykkes at nå til enighed om den allerlaveste fællesnævner.
På Integrationsministeriets område foreslår Kommissionen bl.a. følgende indsatsområder:
- Udviklingen af den anden fase af det fælles europæiske asylsystem med effektive harmoniserede procedurer, blandt andet ved øget praktisk samarbejde mellem de nationale administrationer samt ved oprettelse af en fælleseuropæisk database med landeoplysninger fra asylansøgeres oprindelseslande.Â
- Effektiv styring af migrationsstrømme. Dette ønskes blandt andet opnået ved parallelt at udvikle strategier for både lovlig og ulovlig indvandring. Kommissionen forventer blandt andet at fremsætte forslag til regulering af forskellige typer lovlig indvandring, ligesom der forventes en opfølgning vedrørende samarbejdet om integration.
- Endelig er der flere initiativer i planen for at styrke et integreret grænsekontrolsystem for EU's ydre grænser. Kommissionen præsenterer i juli et forslag om oprettelse af â€Rapid Reaction Teams†under Frontex, der skal kunne yde teknisk og operationel assistance til medlemsstaterne i forbindelse med udøvelse af grænsekontrol. Herudover stilles der forslag om gennemførelse af et studie om lagring af biometriske data og om muligheden for indførelse af et entry/exit system.Â
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. En gennemførelse af de i meddelelsen anførte fremtidige initiativer vil kunne få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet det bemærkes, at initiativerne i vidt omfang forventes at blive omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender.
4.  Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen vil tage Kommissionens præsentation og medlemslandenes eventuelle foreløbige bemærkninger til efterretning.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der findes ikke officielle tilkendegivelser om andre medlemslandes holdning til de konkrete forslag i meddelelsen.
6. Høring
Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) med frist for afgivelse af umiddelbare bemærkninger den 6. juli 2006.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en meddelelse, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller beskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der er tale om et oplæg til debat om gennemførslen af Haag-programmet.
En eventuel fremtidig gennemførelse af de i meddelelsen anførte initiativer forventes i vidt omfang at ville blive omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender, hvorfor disse ikke vil have statsfinansielle konsekvenser. Der vil dog være behov for at vurdere de enkelte forslag nærmere, inden spørgsmÃ¥let om eventuelle statsfinansielle konsekvenser, herunder særligt i sager der udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, kan fastlægges nærmere.Â
Â
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Nyt notat
Resumé:
Kommissionens meddelelse indeholder forslag til en evalueringsmekanisme af Haag-programmets resultater blandt andet på Integrationsministeriets område. På rådsmødet forventes en præsentation af meddelelsen fra Kommissionens side og en helt overordnet drøftelse i Rådet. Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Regeringen vil tage Kommissionens præsentation og medlemslandenes eventuelle foreløbige bemærkninger til efterretning.
1. Baggrund
Det Europæiske RÃ¥d fastlagde pÃ¥ sit møde den 4.-5. november 2004 et nyt arbejdsprogram, â€Haag-programmet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Unionâ€, som indeholder de politiske prioriteter for de kommende fem Ã¥r pÃ¥ omrÃ¥det for retlige og indre anliggender.  Det Europæiske RÃ¥d opfordrede i Haag-programmet Kommissionen til i 2005 at forelægge en handlingsplan, hvor Haag-programmets mÃ¥l og prioriteter omsættes til konkrete initiativer. Det Europæiske RÃ¥d anmodede samtidig RÃ¥det om at sikre, at tidsplanen for de enkelte foranstaltninger overholdes. Endvidere opfordredes Kommissionen til at forelægge RÃ¥det Ã¥rlige rapporter om gennemførelsen af Haag-programmet, sÃ¥kaldte â€resultattavlerâ€, ligesom der pr. 1. november 2006 skal foretages en midtvejsevaluering af handlingsplanen.
Kommissionen fremlagde den 10. maj 2005 en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en handlingsplan, som indeholdt Kommissionens forslag til konkrete initiativer og tidsplaner for udmøntningen af de politiske prioriteter, der er fastlagt i Haag-programmet.
Den 28. juni 2006 vedtog Kommissionen en meddelelse om evaluering af EU-politikkerne på området for frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det forventes, at Kommissionens meddelelse vil danne grundlag for en debat i Rådet i løbet af efteråret med henblik på at forelægge sagen for Det Europæiske Råd inden udgangen af 2006.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006 forventes Kommissionen at præsentere meddelelsen, og der forventes en helt overordnet drøftelse om meddelelsen.
2. Formål og indhold
I handlingsplanen for gennemførelsen af Haag-programmet, som Kommissionen fremlagde den 10. maj 2005, er det forudsat, at der pr. 1. november 2006 skal foretages en midtvejsevaluering af området for frihed, sikkerhed og retfærdighed.
Med meddelelsen opstiller Kommissionen en mekanisme til denne evaluering. Mekanismen består af tre skridt: 1) informationsindsamling, 2) rapporteringsmekanisme, der skal konsolidere, anvende og analysere informationen, 3) målrettet dybdegående strategisk evaluering.
Evalueringsmekanismen skal omfatte alle områder inden for frihed, sikkerhed og retfærdighed. Formålet med evalueringen er at tilvejebringe relevant information til beslutningstagere forud for overvejelserne om den relevante opfølgning på Haag-programmet i 2009, hvor det nuværende arbejdsprogram udløber.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv at fÃ¥ lovgivningsmæssige konsekvenser. En kommende beslutning om gennemførelse af en evalueringsmekanisme forventes ikke at fÃ¥ betydning for dansk ret.  Â
4.  Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen vil tage Kommissionens præsentation og medlemslandenes eventuelle foreløbige bemærkninger til efterretning.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der findes ikke officielle tilkendegivelser om andre medlemslandes holdning til meddelelsen.
6. Høring
Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) med frist for afgivelse af bemærkninger den 6. juli 2006.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en meddelelse, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller beskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der er tale om et oplæg til debat om indførelse af en evalueringsmekanisme vedrørende gennemførslen af Haag-programmet.
En eventuel fremtidig gennemførelse af mekanismen vurderes overordnet set ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser, idet mange af de relevante retsakter på Integrationsministeriets område er omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender. Der vil dog være behov for at vurdere meddelelsen nærmere, inden spørgsmålet om eventuelt statsfinansielle konsekvenser, særligt i sager der udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, kan fastlægges nærmere.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Nyt notat
Resumé:
Kommissionens meddelelse indeholder en rapport om gennemførelsen af Haag-programmet for 2005 både i forhold til EU's gennemførelse og i forhold til den nationale gennemførelse af de relevante retsakter. På Integrationsministeriets område er der i vidt omfang tale om foranstaltninger, der er omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender. På rådsmødet forventes en præsentation af meddelelsen fra Kommissionens side og en helt overordnet drøftelse i Rådet. Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Regeringen vil tage Kommissionens præsentation og medlemslandenes eventuelle foreløbige bemærkninger til efterretning.
1. Baggrund
Det Europæiske RÃ¥d fastlagde pÃ¥ sit møde den 4.-5. november 2004 et nyt arbejdsprogram, â€Haag-programmet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Unionâ€, som indeholder de politiske prioriteter for de kommende fem Ã¥r pÃ¥ omrÃ¥det for retlige og indre anliggender.  Det Europæiske RÃ¥d opfordrede i Haag-programmet Kommissionen til i 2005 at forelægge en handlingsplan, hvor Haag-programmets mÃ¥l og prioriteter omsættes til konkrete initiativer. Det Europæiske RÃ¥d anmodede samtidig RÃ¥det om at sikre, at tidsplanen for de enkelte foranstaltninger overholdes. Endvidere opfordredes Kommissionen til at forelægge RÃ¥det Ã¥rlige rapporter om gennemførelsen af Haag-programmet, sÃ¥kaldte â€resultattavlerâ€, ligesom der pr. 1. november 2006 skal foretages en midtvejsevaluering af handlingsplanen.
Kommissionen fremlagde den 10. maj 2005 en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en handlingsplan, som indeholdt Kommissionens forslag til konkrete initiativer og tidsplaner for udmøntningen af de politiske prioriteter, der er fastlagt i Haag-programmet.
Den 28. juni 2006 vedtog Kommissionen en meddelelse om en rapport om gennemførelsen af Haag-programmet for 2005. Det forventes, at Kommissionens meddelelse vil danne grundlag for en debat i Rådet i løbet af efteråret med henblik på at forelægge sagen for Det Europæiske Råd inden udgangen af 2006.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006 forventes Kommissionen at præsentere meddelelsen, ligesom der forventes en helt overordnet drøftelse af meddelelsen.
2. Formål og indhold
I Kommissionens meddelelse gives en status pÃ¥ de tiltag, som Kommissionen har taget med henblik pÃ¥ at gennemføre Haag-programmet, og der er vedlagt en sÃ¥kaldt â€resultattavle†for 2005.
Det Europæiske RÃ¥d opfordrede i Haag-programmet Kommissionen til at forelægge RÃ¥det Ã¥rlige rapporter om gennemførelsen af Haag-programmet, sÃ¥kaldte â€resultattavlerâ€. Den foreliggende rapport for 2005 er den første af de Ã¥rlige rapporter.
Rapporten indeholder i skematisk form en oversigt over alle de foranstaltninger, der skulle være gennemført i 2005 i medfør af Haag-programmet og en angivelse af, om dette er sket. Rapporten indeholder også en angivelse af de foranstaltninger, som medlemslandene skulle have gennemført, og om dette er sket. På Integrationsministeriets område er der i vidt omfang tale om foranstaltninger, der for Danmarks vedkommende er omfattet af forbeholdet for retlige og indre anliggender, og som derfor ikke skal implementeres i dansk ret.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Kommissionens meddelelse har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
4.  Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen vil tage Kommissionens præsentation og medlemslandenes eventuelle foreløbige bemærkninger til efterretning.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der findes ikke officielle tilkendegivelser om andre medlemslandes holdning til meddelelsen.
6. Høring
Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) med frist for afgivelse af bemærkninger den 6. juli 2006.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en meddelelse, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens meddelelse har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller beskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der er tale om en rapport om gennemførelsen af Haag-programmet i 2005.
Â
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Dagsordenspunktet er udgået
Nyt notat.
Resumé:
Der forventes opnået enighed blandt repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer om konklusioner vedrørende fælles minimumstandarder for nationale identitetskort for de lande, der i dag anvender nationale identitetskort. Konklusionerne har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser henset til, at Danmark ikke udsteder identitetskort til sine borgere. Regeringen kan støtte vedtagelsen af fælles minimumstandarder for nationale identitetskort.
1. Baggrund
Det fremgår af Haag-programmet som godkendt af Det Europæiske Råd den 5. november 2004, at Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne skal forberede minimumstandarder for nationale identitetskort inden for rammerne af ICAO’s standarder.
Minimumsstandarder for nationale identitetskort kan ikke fastsættes med hjemmel i traktaterne, og konklusioner herom skal derfor vedtages af repræsentanter for medlemslandenes regeringer forsamlet i Rådet. Konklusionerne er ikke juridisk bindende.
I medfør af Rådets forordning nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa er der nedsat et udvalg, som træffer beslutninger om de tekniske aspekter af udformningen af visa og andre personlige dokumenter. Dette udvalg er opfordret til ligeledes at udarbejde et oplæg til fælles sikkerhedsstandarder for nationale identitetskort.
Nævnte udvalg udarbejdede i oktober og november 2005 et sæt overordnede minimumstandarder for identitetskort, der efterfølgende i margenen af rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. december 2005 blev vedtaget som konklusionstekst af repræsentanter for medlemslandenes regeringer.
Ifølge denne konklusionstekst skal der efterfølgende udarbejdes og vedtages mere detaljerede tekniske standarder. På den baggrund har det føromtalte udvalg nu udarbejdet et sæt yderligere tekniske minimumstandarder.
Repræsentanter for medlemslandenes regeringer forsamlet i Rådet forventes i margenen af rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006 eller på et kommende rådsmøde at opnå enighed om et sæt konklusioner vedrørende fælles minimumstandarder for nationale identitetskort.
2. Formål og indhold
Konklusionerne bygger på anbefalinger fra ovennævnte udvalg. Der er tale om minimumstandarder, hvilket vil sige, at medlemsstaterne gerne nationalt må beslutte sig for at anvende yderligere eller strengere sikkerhedsstandarder, hvis de måtte ønske det. Endvidere medfører vedtagelsen af fælles standarder ikke en forpligtelse for medlemsstaterne til at påbegynde udstedelse af identitetskort til sine borgere, hvis identitetskort ikke allerede udstedes af medlemsstaten.
Konklusionerne indeholder de tekniske standarder for sikkerhedsniveauet i det materiale, der skal anvendes i forbindelse med produktionen af identitetskort. Konklusionerne vedrører i den sammenhæng især persondatasiden.
Det anbefales blandt andet, at identitetskortet udformes enten af papir, der er lamineret på begge sider, eller af et fuldt ud syntetisk materiale. Identitetskortet skal gøres maskinlæsbart, og fotoet skal integreres i materialet og ikke påklistres eller fasthæftes. Der skal endvidere anvendes særlige trykketeknikker med særlige farver og fluorescerende blæk. Kortet skal have et dokumentnummer, og kortet skal indeholde et optisk variabelt billede, der skifter form afhængig af den vinkel billedet betragtes fra (et såkaldt kinegram).
Endelig fastlægger konklusionerne, at hvis der indføjes biometriske kendetegn i identitetskort, der forventes anvendt i forbindelse med rejser, skal kendetegnene lagres og være læsbare i overensstemmelse med ICAO’s standarder, Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om EU-borgeres pas og de tekniske specifikationer for biometriske kendetegn i relation til disse pas. Yderligere biometriske kendetegn kan dog tilføjes med henblik på nationalt brug.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, henset til at Danmark ikke udsteder nationale identitetskort.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan under henvisning til Haag-programmet støtte vedtagelse af fælles minimumstandarder for nationale identitetskort, idet der lægges vægt på, at medlemsstaterne ikke forpligtes til at påbegynde udstedelse af nationale identitetskort.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der er ikke offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdninger i forhold til konklusionerne.
6. Høring
Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) med frist for afgivelse af bemærkninger den 6. juli 2006.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle konsekvenser, henset til at Danmark ikke udsteder nationale identitetskort.
Sagen skønnes endvidere hverken at have samfundsøkonomiske, administrative, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Forud for rådsmødet den 1.-2. december 2005 blev et sæt konklusioner om overordnede minimumstandarder for nationale identitetskort forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til orientering.
Nyt notat.
Resumé:
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) forventes formandskabet at orientere om ministerkonferencen om migration og udvikling afholdt i Marokko den 10. -11. juli 2006. Konferencen er et spansk, fransk, marokkansk initiativ, der har til formål at skabe enighed om konkrete tiltag til bedre at håndtere migrationsstrømme og bekæmpe ulovlig indvandring. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller skattefinansielle konsekvenser. Regeringen er positiv over for dette initiativ.
1. Baggrund
Med baggrund i det stigende antal af ulovlige indvandrere, der forsøger at indrejse i EU via Nordafrika, og med det formål at styrke samarbejdet med de Nord– og Vestafrikanske lande har Spanien og Frankrig i samspil med Marokko taget initiativ til at afholde en ministerkonference. Konferencen sigter på at opnå enighed om konkrete tiltag for at effektivisere samarbejdet mellem oprindelses-, transit- og destinationslande og sikre en bedre håndtering af migrationsstrømme fra Central- og Vestafrika, hvorfra en stor del af den ulovlige indvandring til EU sker. Der er lagt op til deltagelse på ministerniveau fra en række EU-lande samt Nord- og Vestafrikanske lande.
På rådsmødet for retlige og indre anliggender den 24. juli 2006 forventes formandskabet at orientere om konferencens forløb og resultater.
2. Formål og indhold
Formålet med konferencen er at styrke det operationelle samarbejde mellem de europæiske lande og de Nord- og Vestafrikanske lande for bedre at håndtere migrationsstrømme og bekæmpe ulovlig indvandring.
Ved konferencen forventes der at blive opnået enighed om en handlingsplan samt en politisk erklæring, der bl.a. har været drøftet under et forberedende møde på seniorekspert niveau afholdt den 5. – 7. juni 2006 i Dakar, Senegal.
Handlingsplanen indeholder en række positive tiltag i forhold til bekæmpelse af ulovlig indvandring, herunder etablering af systemer, der sikrer effektiv tilbagetagelse af ulovlige indvandrere.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Spørgsmålet om lovgivningsmæssige konsekvenser er ikke relevant.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen ser frem til formandskabets orientering om ministerkonferencens resultater, der findes at medvirke til at bekæmpe den ulovlige indvandring.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at andre lande vil stille sig positivt til konferencen og formandskabets orientering herom.
6. Høring
Sagen forventes udsendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) forud for rådsmødet for retlige og indre anliggender den 24. juli 2006.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en orientering, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Den ministerielle konference i Marokko har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
Â
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
På rådsmødet ventes Kommissionen at give en status på forhandlingerne om ovennævnte forslag, der vedrører en fastlæggelse af bestemmelser om optagelse af biometriske kendetegn og undtagelser hertil i forbindelse med indgivelse af en visumansøgning samt etablering af fælles ansøgningscentre for visumansøgere, hvor der ud over indgivelse af en visumansøgning ligeledes vil kunne optages biometriske kendetegn. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Forslaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne, og Danmark skal derfor, jf. Protokollen om Danmarks stilling, inden seks måneder efter vedtagelsen træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret. Ved en dansk tilslutning til forslaget vil en eventuel etablering af de ovennævnte centre have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Regeringen vil tage Kommissionens status til efterretning.
1. Baggrund
Kommissionen har den 31. maj 2006 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer med hensyn til indførelse af biometriske identifikatorer, herunder bestemmelser om organisering af modtagelsen og behandlingen af visumansøgninger.
Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 62, nr. 2), litra b), nr. ii).
Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-reglerne.
Kommissionen præsenterede forslaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. juni 2006.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006 forventes Kommissionen at informere om status på forhandlingerne.
2. Formål og indhold
Forslaget skal ses på baggrund af Kommissionens forslag til forordning om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold, som vedtages inden for de kommende måneder.
Formålet med forslaget er således at skabe et selvstændigt retligt instrument for medlemsstaternes registrering af visumansøgeres biometriske kendetegn og dermed skabe en retlig ramme for registreringen af ansigtsbillede og ti flade fingeraftryk og for organiseringen af medlemsstaternes konsulære repræsentationer med henblik på gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS).
Forslaget til forordning indeholder bestemmelser om blandt andet undtagelser fra kravet om optagelse af biometriske kendetegn, herunder undtagelser for børn under seks år og indehavere af diplomatpas, tjenestepas og specialpas, samt undtagelser for personer med handicap på hænderne.
Endvidere indeholder forslaget bestemmelser om, 1) at en eller flere medlemsstater kan anvende en anden medlemsstats ambassade/konsulat med henblik på modtagelse af en visumansøgning og optagelse af biometriske kendetegn, 2) at der kan etableres fælles ansøgningscentre hvor to eller flere medlemsstater hver især modtager egne ansøgninger (pooling af personale) og optager fingeraftryk, samt 3) at medlemsstaterne enten enkeltvis eller flere sammen vælger at indgå aftale med en ekstern virksomhed om dennes modtagelse af visumansøgninger, herunder optagelse af biometriske kendetegn.
Kommissionens nye forslag lægger således op til en række løsninger, hvorefter selve sagsbehandlingen fortsat skal foregå på den ambassade/konsulat, hvis land der søges visum til.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
En tilknytning til forslaget på mellemstatsligt grundlag i medfør af Protokollen om Danmarks Stilling vil få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der som forslaget foreligger vil skulle ske ændringer i udlændingeloven.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen vil tage Kommissionens status på drøftelserne af forslaget til efterretning.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at medlemsstaterne vil tage Kommissionens status til efterretning.
6. Høring
Sagen forventes udsendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har fået tilsendt forslaget samtidig med Rådet med henblik på Europa-Parlamentets deltagelse i vedtagelsen af forslaget i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 251 om fælles beslutningstagen mellem Rådet og Europa-Parlamentet.
8. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forslaget anført, at der af hensyn til en effektiv anvendelse af VIS er behov for en fælles retlig ramme, for at der kan indføres harmoniserede regler om obligatorisk registrering af biometriske kendetegn.
Konsulaternes behandling af visumansøgninger med henblik på indførelse af biometriske kendetegn bør organiseres inden for de rammer, fællesskabsretten giver, for at sikre at der anvendes en harmoniseret strategi. Hvis medlemsstaterne eksempelvis hver for sig valgte at fritage forskellige kategorier af personer fra kravet om registrering af fingeraftryk, ville det medføre risiko for visumshopping.
Målet om at opnå en harmoniseret strategi ville således ikke kunne nås af medlemsstaterne hver for sig, og forslaget ses derfor at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens betragtninger.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
En eventuel dansk deltagelse i en kommende etablering af fælles visumansøgningscentre må forventes at have statsfinansielle konsekvenser af et vist omfang, der dog ikke kan fastlægges på nuværende tidspunkt.
En gennemførelse af forslaget vil måske på længere sigt kunne medføre en reduktion af de store udgiftsforøgelser, indførelsen af Visuminformationssystemet vil medføre, men det afhænger af en lang række usikre faktorer vedrørende lokaler, sikkerhed, udstyr, personale og drift.
Forslaget har hverken samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
Â
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006 og den 1. – 2. juni 2006 blev Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik orienteret om sagen.
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet vil præsentere sin anden rapport om visumreciprocitet. Rapporten forventes udarbejdet i overensstemmelse med Visumforordningen som ændret ved Rådets forordning nr. 851/2005. Der er ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen er enig i, at der bør søges opnået reciprocitet i fritagelsen fra krav om visum i forhold til de lande, der ifølge Visumforordningen ikke er visumpligtige ved indrejse til Schengen-området.
1. Baggrund
Kommissionen fremlagde den 11. januar 2006 en rapport om visumreciprocitet i forhold til visse konkrete tredjelande, der i medfør af Visumforordningen er fritaget for krav om visum ved indrejse i Schengen-området (KOM(2006)3 endelig).
Kommissionens rapport blev fremlagt i overensstemmelse med artikel 2 i Rådets forordning nr. 851/2005 af 2. juni 2005, der ændrer procedurerne vedrørende gennemførelse af visumreciprocitet i Visumforordningen.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. februar 2006 samt i det blandede udvalg med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz på ministerniveau blev der vedtaget rådskonklusioner om Kommissionens rapport. I rådskonklusionerne opfordrede Rådet blandt andet Kommissionen til i sin anden rapport at anføre, hvilke fremskridt der er gjort, hvilke yderligere skridt der skal tages, og hvilke foranstaltninger der skal træffes i forbindelse med tredjelande, med hvilke der ikke er opnået fuldstændig gensidighed med hensyn til visumfritagelse.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006 forventes Kommissionen at præsentere sin anden rapport om visumreciprocitet.
2. Formål og indhold
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. juni 2005 vedtog medlemsstaterne at ændre procedurerne i Visumforordningen for fællesskabets reaktionsmuligheder over for tredjelande, der er fritaget fra krav om visum ved indrejse til Schengen-området, men som opretholder eller indfører visumpligt over for en eller flere EU-medlemsstater. De nye procedurer udbygger blandt andet Kommissionens mulighed for på medlemsstaternes vegne at forhandle med de pågældende tredjelande om eventuelle ændringer i disses visumpolitik.
I den forbindelse fremlagde Kommissionen den 11. januar 2006 en rapport om resultatet af forhandlingerne.
Kommissionen har forhandlet med tredjelande på baggrund af medlemsstaternes indberetning til Kommissionen om, hvilke tredjelande der har en ikke-reciprok visumpolitik over for de enkelte medlemsstater.
I alt 18 medlemsstater samt Norge og Island meldte tilbage til Kommissionen om tilfælde af ikke-reciprocitet i forhold til tredjelande. Danmark oplyste om manglende reciprocitet i forhold til Australien.
Â
Det fremgår af rapporten af 11. januar 2006, at der nu er væsentligt færre tilfælde af ikke-reciprocitet i visumrelationerne end på tidspunktet for de nye medlemsstaters optagelse i EU.
Visse af de tredjelande, Kommissionen har været i kontakt med, har allerede tilkendegivet at ville ophæve visumpligten for de berørte medlemsstater, og andre har tilkendegivet intentioner om at gennemføre en ophævelse af visumpligten i de kommende måneder.
Med tre lande, Australien, USA og Canada, ses der dog ikke umiddelbart at være mulighed for indgÃ¥else af aftaler om ophævelse af visumpligten eller om indførelse af visse lempelser i kravene. Australien har dog vist sig Ã¥ben over for at drøfte mulighederne for en ensartet behandling af alle medlemsstaterne i relation til udstedelse af elektroniske visa, og USA og CaÂnada vil fortsætte dialogen og være mere præcise og klare om kravene til medlemsstaterne med henblik pÃ¥ en ophævelse af visumpligten pÃ¥ længere sigt.
PÃ¥ rÃ¥dsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. februar 2006 blev der vedtaget rÃ¥dsÂkonklusioner, der samler resultatet af Kommissionens forhandlinger med de relevante lande og opfordrer Kommissionen til bl.a. at fortsætte bestræbelserne pÃ¥ at opnÃ¥ visum-reÂciÂproÂciÂtet i forhold til særligt USA, Canada og Australien for alle EU-landene. I rÃ¥dskonklusionerne opfordrer RÃ¥det Kommissionen til i sin anden rapport at anføre, hvilke fremskridt der er gjort, hvilke yderligere skridt der skal tages, og hvilke foranstaltninger der skal træffes i forbindelse med tredjelande, med hvilke der ikke er opnÃ¥et fuldstændig gensidighed med hensyn til visumfritagelse.
Kommissionen ventes på ny i juli 2006 fremlægge en rapport, der følger op på tredjelandenes løfter. Rapporten foreligger endnu ikke.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Rapporten har ikke i sig selv betydning for gældende dansk ret.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er enig i, at der bør søges opnået reciprocitet i fritagelsen fra krav om visum i forhold til de lande, der ifølge Visumforordningen ikke er visumpligtige ved indrejse til Schengen-området.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Medlemsstaterne forventes at tage rapporten til efterretning.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 2. februar 2006 i forbindelse med Kommissionens første rapport.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en rapport, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, da der er tale om Kommissionens rapport om drøftelser med visse tredjelande vedrørende visumreciprocitet.
Sagen skønnes endvidere hverken at have miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
Â
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har i forbindelse med Kommissionens første rapport været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. februar 2006.
* Forslagene i meddelelsen er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse
* Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
* Forslaget ventes fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
* Forslaget ventes fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
* Forslaget ventes fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.Â
* Forslaget ventes fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
* Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
* Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.